nice to meet you again ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
[luke hemmings]
At blive sendt på sommerlejr næsten hele sommeren er langt fra Sarah Adams kop te. Men det bliver det, eller i hvert fald en del af det, da hun møder Luke Hemmings, som også er blevet sendt afsted. Det startede med en lille ferie flirt, men det endte ikke der.
Mens hun virker som en glad og optaget pige, forgår der en hel masse ting i hendes liv. En flytning, væk fra alt hun kendte, til en lille by med fremmede mennesker. Udover hendes bedsteforældre, som var grunden til flytningen, da hendes bedstemor blev meget syg. At være enebarn med arbejdsnarkomaner som forældre og stå i en situation som hendes er ikke nemt.
Men som Luke gjorde hende i fantastisk humør fordi han var der, gjorde han hende også i dårligt humør da de forlod hinanden. Sarahs plan er nu at glemme alt og starte igen, men hendes plan mislykkes da hun møder Luke, igen.
Vil deres historie fortsætte eller slutter den der?

[AU - ikke kendte]

182Likes
423Kommentarer
60644Visninger
AA

15. i promise / Sarah & Luke

 

15

i promise

***

Sarahs synsvinkel.

 

”Det var hyggeligt at møde dig, Luke. Det er en god ung mand du har fundet dig, Sarah.” Mine øjne blev store, men Luke smilede bare og fortalte dem, at det var helt fantastisk også at måde dem.

”Mormor, Luke er ikke min kæreste.” forklarede jeg og smilede sødt til hende, inden jeg trak hende ind i et kortvarigt kram.

”Endnu.” hviskede Luke så lav at jeg næsten ikke engang hørte noget. Dog blev mine kinder røde, lidt for røde.

”Er han ikke?” Min mormor så forbløffet på Luke, som stod helt op af min, og hans hånd havde let omfavnet min. Jeg lod hånden gå og rystede på hovedet. Luke gjorde det samme.

”Når da. Det troede jeg altså.” Min mormor grinede kort, men så kom min mor. Luke og jeg trådte hurtigt væk fra hinanden, da min morfar efterfølgende kom.

”Farvel Mr. Adams. Tak for mad. Det smagte vidunderligt.”

Jeg rystede på hovedet, da Luke gav ham hånden. Skru ned for charmen, mester. Luke smilede til mig, og lagde så armen om mig. Jeg skubbede den hurtigt af mig, og sendte et lidt for stort smil til min mor, da hun vendte sig.

”Sarah, følger du ikke Luke hjem? Du kan bare tage cyklen med, og cykle hjem.” Jeg åbnede munden. Jeg havde ærligtalt mest lyst til at ligge i min seng, men Luke var en anden mulighed. Det betød også, at vi endelig havde lidt tid alene.

Ikke fordi jeg regnede med at færdiggøre noget, fordi vi skulle jo ikke indenfor.

”Ehm, jo.” sagde jeg tøvende og nikkede over mod Luke, som stod i døren.

Vi lukkede døren bag os, da min mor lige skulle ordne noget med min mormors medicin. Luke lagde sin arm rundt om mig, da jeg havde fået fat i min cykel. Han gav slip og hoppede om på den anden side, og tog så min cykel.

Han hoppede op på den og cyklede en smule rundt på den tomme vej. Siden Luke var højere end mig, så det alt andet end perfekt ud.

”Hvordan kan du cykle på det her?” spurgte han og hentydede til min sorte dame cykel. Vi understreger lige dame. Jeg grinede af ham, og han stoppede cyklen, da han var henne ved mig.

Han lod sine læber ramme mine, og lod sine ene hånd kærtegne min kind. Jeg smilede og skubbede lidt til ham.

”Hop op,” Sagde han og hentydede til bagagebæreret på cyklen. Jeg hævede mine øjenbryn og kiggede tvivlende på ham. ”Stol på mig.”

Det var ikke fordi det var den farligste ting, men at sætte sig på bag på en cykel med en ’chauffør’, som ikke engang kunne bevæge benene uden at hamre knæene op i styret, var ikke noget af det man kaldte tryghed.

”Fint.” Jeg overgav mig og hoppede så op. Den perfekte start var ikke ligefrem, at Luke næsten faldt. Det resulterede dog i at mine hænder greb endnu tættere om ham, og han fik hurtigt ført mine arme rundt om ham. Jeg bed mig i læben, og lod så mit hoved hvile på hans ryg. Det her var alt, hvad jeg behøvede i øjeblikket.

Stilhed, tryghed, kærlighed og Luke.

Jeg smilede.

”Hvad laver du Luke?” spurgte jeg da han drejede ind af en lille sti mod skoven, hvilket jeg vidste var en større omvej. Godt nok havde jeg ikke boet her længe, men jeg havde dog besøgt mine bedsteforældre hen over sommeren, og havde da været rundt. Det var lang tid siden, da min mormor blev syg, var det ikke en mulighed længere, da hun ikke ville have at jeg skulle holde øje med hende.

”Tager en omvej.” Luke svarede kort og enkelt, og det lød ikke som om han på nogen måde ville forklare hans handling. Sollyset skinnede i gennem bladende. Det var rart. Det var som om at min hjerne blev helt tømt, og bare slappede af.

”Hvorfor?” Røg det så ud af mig. Luke stoppede cyklen blidt, og ventede på at jeg hoppede af. Jeg kiggede ud og så marken eller engen, som man nu ville kalde det. Der var en masse højt græs, få blomster og jeg kunne se solen var på vej ned.

”Luke, jeg skulle jo følge dig hjem og…” Han afbrød mig. Han kyssede mig. Han lod sin tunge strejfe min underlæbe. Han prøvede at få adgang. Han fik adgang. Vi kyssede.

Han lod mine ben omfavne hans hofter og bar mig derefter ud mod græsset. Jeg grinede højt, da Luke snublede og det romantiske øjeblik, blev hurtigt ødelagt. Dog ikke.

Luke grinede af sig selv, og kiggede mig så dybt i øjnene. Jeg ville ikke have det her til, at lyde som en kliché, men det var det. Jeg skammer mig ikke en gang. Alle pigers drøm, er da en typisk kærligheds historie.

Hans læber strejfede mine, men han stoppede. Jeg kunne mærke hans dybe åndedræt mod mine læber. Han havde taget faldet. Her lå jeg oven på ham.

”Undsk…” Lige som jeg skulle til at rejse mig, trak han mine læber ned mod hans, og de ramte blidt hinanden. Det bevægede sig i takt med hinanden. Jeg bed ham i læben og smilede så.

”Sarah?” spurgte han og trak sig ud af kysset. Jeg lagde mig forpustet ved hans side. Mine læber var lidt for røde, og det var mine kinder vidst også. Der lå vi så, helt stille, på en mark. Det var så nu en helt perfekt Ed Sheeran sang blev spillet, og kameraet zoomede ud, fangede omgivelserne og så sluttede den perfekte kærligheds historie.

Men det her var ikke en film.

”Jeg kan virkelig godt lide dig.” grinede Luke. Jeg smilede og lagde mig helt ind til ham. Mine ene arm hvilede på hans brystkasse, og mit hoved helt ind mod hans.

”Jeg kan også virkelig godt lide dig, Luke.” Jeg kunne ikke stoppe med at grinede, og det fik også Luke til at grine en smule.

”Når, skal vi smutte?”

Jeg kiggede bedende på Luke. Jeg havde ikke lyst til at forlade stedet. Måske ville det her blive en ting. Stedet, hvor vi tilstod.

”Men jeg kan godt lide det,” sagde jeg så og kiggede op på Luke, som trist nok, havde rejst sig. Jeg kunne se det sidste skær fra solen bag ham. ”Lov mig, at vi tager herud igen.”

Han nikkede og smilede så. ”Det lover jeg.”

Jeg grinede og tog i mod hans varme hånd, som trak mig op. Jeg lod mine varme fingre nærmest smeltede ind i hans, som var det skabt for hinanden.

Vi gik hånd i hånd hen i mod den væltede cykel, og satte så kurs mod Lukes hus. Han vinkede farvel til mig, og åbnede døren med et skævt smil på læben, og lukkede den så.

Jeg skyndte mig hjem, og hoppede op på mit værelse. Klokken var næsten halv elleve. Jeg kiggede væk fra uret og kiggede op i loftet. Et stort smil var plantet på mine læber. Jeg grinede af mig selv, og trak så mit tøj af, og hoppede i noget nattøj.

Jeg kunne ikke vente til i morgen. Måske ville Luke rent faktisk fortælle hans venner noget, for at blive ved, med at fortælle at vi lavede lektier gik altså ikke.

 

***

 

Jeg smækkede bil døren blidt i, og vinkede til mig min mor, som faktisk var i gang med en tilsyneladende yderst vigtig telefon samtale som sædvanlig. Jeg sukkede og gik op af trappen.

”Sarah!” jeg vendte mig og så Ella komme hen til mig med et smil.

”Hej.” sagde jeg energisk, hvilket fik Ella til at sende mig et undrende blik, men lod det være. Jeg smilede bare fortsat til hende. Jeg spottede Luke længere nede af gangen, dog med ryggen til. Var det mærkelig at sige, at Luke havde en virkelig flot ryg, især når den ikke var beklædt.

Det gik op for mig at jeg stirrede, da Luke fik vendt sig rundt, bed sig i læben og sendte mig et diskret smil. Bare ikke diskret nok, for Ella opdagede noget.

”Hemmings? Mener du det?” Ella stoppede ved sit skab, og jeg stoppede ved siden af hende. Jeg rystede på hovedet.

”Det var bare et smil. Vores forældre kender hinanden.” Jeg var rimelig tilfreds med svaret, siden jeg ikke løj.

Ella og jeg fortsatte, men uheldigvis mod Luke, Ashton, Calum og Michael. De vinkede alle fire til os, mens Luke bed sig kort i læben. Jeg rystede det af mig og forsatte med Ella til time. Ella var egentligt nem, at snakke med. Det havde muligvis noget at gøre med, at hun altid havde noget at snakke om, men det var kun godt. Desuden var hendes samtale emner nogen gange noget man kunne grine af.

Valerie tilsluttede sig, hvis man kan sige det sådan, da vi alle havde det samme fag nu.

”Sarah. Skal du ikke fortælle Val om Hemmings.” Ella kiggede lusket på mig, men hun fik bare et irriteret blik tilbage.

”Han smiler til dig hele tiden.” fastgjorde Valerie. Jeg rødmede, men kiggede ned så det intet ville se. Det var på en eller andet måde pinligt. Jeg havde aldrig haft det godt med mennesker, der blandede sig i mit kærlighedsliv.

Jeg har aldrig haft et kærlighedsliv.

Ikke mere om mit triste kærlighedsliv, som sjovt nok ikke var så deprimerende længere. Ella og Valerie blev ved, og så kom daten med ashton jo også på banen. Som om jeg havde regnet med at slippe for den.

Nu hvor jeg tænker over det, burde Luke ikke fortælle det videre til mange flere end de tre drenge.

”Kan I ikke bare holde mund. Der er intet imellem os, okay?” Jeg hævede min stemme og fægtede irriteret med armene. ”Intet.”

De fniste bare lidt, men stoppede da vores lærer trådte ind. Jeg sukkede af lettelse, og hørte straks efter, men koncentrationsevnen var svag.

 

***

 

Lukes synsvinkel.

”Drenge kan jeg lige snakke med jer?” Nu var det nu. Jeg kløede mig nervøst i nakken. Jeg skulle til at fortælle dem det hele. Sarah havde sagt at det var bedst, både for mig og for dem.

”Hvorfor kan vi ikke bare snakke jer?” spurgte Michael, da jeg hentydede til at de skulle gå med.

”Fordi folk skal ikke lytte med.” hviskede jeg irriteret. Et fnis lød fra Ashton, som lukkede sit skab og gik ubesværet med.

”Men, det er da lige meget.” Jeg kiggede irriteret på Michael, hvis mund spyttede lidt for meget ud, hvis du spørger mig.

”Sip it, Michael!” hvæsede jeg og åbnede døren til fysik lokalet. Jeg sukkede og stillede mig ved katederet.

”Jeg vil bare lige…” Jeg tøvede. Hvad ville jeg starte med. ”Jeg var ikke på stranden med lækre piger, og alt det jeg nu har fortalt.” Drengene kiggede forvirret på mig, og krydsede så deres arme over deres bryst, hvilket så ret så mærkeligt ud.

”For det første, var jeg på sommerlejr,” startede jeg ud og ventede på deres reaktioner. ”Hvor jeg mødte Sarah.”

”Var Sarah Adams på sommerlejr?” grinede Ashton, og bagefter det gjorde Michael og Calum det samme. Hvorfor reagerede det sådan med hende, og ikke ved mig?

”Ja, hun var. På den sommerlejr skete der nogle ting.” Deres øjne blev store, og jeg besluttede mig for selv at lade dem regne resten ud.

”Så det er derfor Sarah var sur, da hun så dig kysse med hende der pige tingen, fordi i flirtede på en sommerlejr.” Calum kiggede undrende på mig.

Calum var ellers den første, jeg havde troet ville tænke sex, men okay da.

”Lidt mere end det.” hviskede jeg og hostede kort og kikset for at få det til at lyde lavere.

”Luke! Har I? Ad!” skreg Michael frastødt. Calums øjne var store og Ashton havde tabt kæben. Jeg blev rød i hovedet og kiggede panisk hen på døren. Jeg ville ikke høre mere om den her sag.

”Mig som troede at du rendte rundt og var jomfru.” kom det mærkeligt nok grinende fra Ashton. Jeg grinede og blev rød i hovedet.

Hvorfor var det her så nemt? ”Så du har altså haft sex bag et træ?” Michael ord forlod hans mund uden skam. Jeg blev rød i kinderne og rystede så benægtende på hovedet.

”Ikke bag et træ, men…” Jeg sukkede og kiggede så ned, før jeg tog en hånd op til min pande. ”Helt ærligt. Ingen detaljer om mit sex liv. Det er for akavet.”

De grinede alle tre. Jeg tror aldrig jeg havde følt mig så lettet. Jeg grinede med dem, og nu sad vi der.

”Men kan I ikke lade være med at fortælle det videre, for hun har lige været på en date med dig, Ashton, og det ville se billigt ud.” forklarede jeg og citerede nogenlunde Sarahs ord.

Jeg lyttede rent faktisk. De nikkede og jeg gav dem et hurtigt kram, før jeg fortsatte ud på gangen igen. Den var næsten tømt.

Jeg fortalte Ashton at jeg ville komme om lidt, og de gik derfor ind og tog plads ved det sædvanlige bord.

Sarah kom, som sædvanligt, som en af de sidste. Hendes hænder rodede frustreret rundt i tasken, og da det gik op mig at hun ikke havde set mig, sneg jeg mig op bag ved hende.

Mine arme lagde sig om hendes skulder, og jeg kyssede hende så blidt på halsen.

”Gæt hvem, der lige har fortalt det hele.” sagde jeg, og derefter vendte hun sig om ved et stort smil på læben.

”Gjorde du det?” Jeg nikkede som svar og han trak mig hurtigt en i et kram. Jeg kiggede ned på hende, men hun kiggede væk. Jeg tror hun var bange, for at folk ville se os.

”Hey, der er ikke nogen.” erklærede jeg og kyssede hende blidt. Hun smilede og trak sig selv ud af krammet og forsatte hen mod kantinen med et smil.

Jeg var lettet, og alt var bare faldet på plads. Et fuldført puslespil.

***

gæt hvem, der lige fik en tidlig opdatering. Jeg er sådan set ikke begyndt på det andet kapitel, men nu ville jeg lige publicere noget, da jeg får travlt, med mine 8 siders matematik aflevering.

kms.

MEN TAK TAK TAK FOR ALLLLT. 130+ PÅ FAVE. 90 LIKES, OG UGH. 

JEG ELSKER JER.

jeg er rig på internet, som jeg sagde i dag i skolen. og folk grinede rent faktisk. jeg er sjov okay. ahahha haahha haha ha.

nej men love you.

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...