nice to meet you again ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
[luke hemmings]
At blive sendt på sommerlejr næsten hele sommeren er langt fra Sarah Adams kop te. Men det bliver det, eller i hvert fald en del af det, da hun møder Luke Hemmings, som også er blevet sendt afsted. Det startede med en lille ferie flirt, men det endte ikke der.
Mens hun virker som en glad og optaget pige, forgår der en hel masse ting i hendes liv. En flytning, væk fra alt hun kendte, til en lille by med fremmede mennesker. Udover hendes bedsteforældre, som var grunden til flytningen, da hendes bedstemor blev meget syg. At være enebarn med arbejdsnarkomaner som forældre og stå i en situation som hendes er ikke nemt.
Men som Luke gjorde hende i fantastisk humør fordi han var der, gjorde han hende også i dårligt humør da de forlod hinanden. Sarahs plan er nu at glemme alt og starte igen, men hendes plan mislykkes da hun møder Luke, igen.
Vil deres historie fortsætte eller slutter den der?

[AU - ikke kendte]

182Likes
423Kommentarer
60761Visninger
AA

25. i have to / Sarah & Luke

 

25

i have to

***

 

Vejen derhen virkede længere end virkelig var. Ella havde sagt ja til at køre os, og hun klikkede fint med Gwen, hvilket passede mig perfekt. Da vi nærmede os var der allerede mennesker ude foran, som så ud til at være lidt for fulde. Det gjorde mig en smule utryg, men det så ud til at passe Gwen helt perfekt.

”Jeg smutter ind og finder Val.” sagde Ella. Jeg nikkede og efter det forsvandt hun.

”Det her er for fedt. Lad os få noget at drikke.” Jeg kiggede undrende på Gwen, som allerede havde trukket mig med ind i det fyldte hus. Jeg havde ikke planlagt at drikke overhovedet. Det havde Gwen til gengæld.

”Jeg ved ikke helt.” sagde jeg tøvende, men gik dog med hende alligevel. Jeg tror jeg spottede Lukes blonde hår mellem de overaskende mange mennesker, men jeg lod det gå.

Jeg gik langsomt efter Gwen, som allerede havde fået sig selv noget alkohol, som jeg ikke anede hvad var. Jeg havde aldrig været pigen, som gik til fester. Faktisk afslog jeg tilbuddet hver gang jeg fik det, og sagde at jeg havde lektier for selvom de for længst var lavet.

Så mødte jeg Luke Hemmings. Nu stod jeg her. Jeg var ikke længere uskyldig, som folk havde kaldt mig.

”Vil du have noget?”

”Nej. Bare behold det.”

”Fint med mig.” Jeg smilede til Gwen, som tømte glasset, men fandt hurtigt noget nyt. Jeg ved ikke, hvor mange glas Gwen fik tømt, men da vi havde stået ude i køkkenet i over et kvarter blev jeg utålmodig, og Gwen var allerede godt fuld.

”L-lad os…” hun tøvede og kiggede ud i luften.

”Lad os hvad?” Sagde jeg.

”J-jeg vil have mig en aussie dreng.” Gwen grinede og gik så ud af køkkenet. Jeg havde Luke. Jeg skulle ikke på drenge jagt. Det var en rar følelse. Måske skulle jeg gå på Luke jagt. Jeg er så krævende. Hvorfor kan Luke lide mig?

Jeg glemte helt at Gwen rent faktisk forlod mig, for rent faktisk at stikke sin tunge ned i halsen på en dreng. Hun var ikke billig, men hun var heller ikke uskyldig. Hendes sexliv ved jeg ikke noget om, men jeg ved at hendes tunge har viklet sig ind i andres tunger lidt for mange gange.

Jeg havde stået her i længere tid end jeg troede. 23 minutter for at være præcis.

”Oh hej Sarah.” En pige med halv kort rødt hår stod bag mig. Jeg havde ingen idé om, hvem hun var eller hvordan hun kendte mit navn. Dog så hun bekendt ud.

”Hej?” sagde jeg og kiggede spørgende på hende. Hun havde en drink i hånden, men lod den hurtigt smutte over i venstre hånd og rakte mig så hendes hånd. Hendes fingre var korte, og let buttede. Ikke tykke, men ikke tynde.

”Det må du undskylde,” startede hun. Jeg tog hendes hånd. Den var svedig. ”Jeg er Cortney.”

”Oh. Sarah.” Jeg trykkede hendes hånd blidt. Jeg havde stadig ingen anelse om, hvem hun var. Det skræmte mig en smule.

”Jeg går i din engelsk klasse. Jeg sidder ret ofte bag dig.” Det her hjalp ikke. Jeg var bange, men dog ikke. Jeg havde lånt en blyant af hende en gang.

”Oh jeg lånte en blyant af dig, ikke?”

”Jo. Det er mig. Blyant tøsen,” Vi grinede en smule. ”Jeg troede ikke du var fest typen.”

”Det er jeg heller ikke,” Hun kiggede forvirret på mig. Det var ret ulogisk, det jeg lige havde sagt. ”Jeg er her med min veninde, Gwen, fra London, og hun elsker det her.” Jeg kiggede rundt på de fulde mennesker, som havde svært ved at holde tungerne for sig selv.

”Oh, blond hår? Ikke særlig høj?”

”Jep,” sagde jeg med tryk på p’et, og smilede så. ”Det er hende.”

Hun nikkede kort, hvilket gjorde mig en smule usikker.

”Du er også fra London, ikke?”

”Jo,” Jeg nikkede og kiggede rundt. ”Har du set Gwen?” spurgte jeg så.

Hun nikkede ivrigt og pegede hen mod døren. ”Jeg så hende sammen med en eller anden fyr,” forklarede hun. ”De står vidst henne ved indgangen til badeværelset, i den anden ende af stuen.”

Jeg nikkede og smilede så til hende. Jeg vinkede kort, inden jeg åbnede døren og faldt så hurtigt ind i nogle mennesker. Der var mennesker.

”Oh god,” hviskede jeg, da fyren foran mig begyndte at tage på pigen med nogen langt mørkt hår. ”Ser det også sådan ud når Luke og jeg…” Jeg stoppede mig selv, og skubbede mig forbi de lidt for liderlige unge mennesker.

”Gwen?” råbte jeg og håbede på en reaktion fra bare en af de mange blonde piger, men ingen reaktion. Den anden ende af stuen. Det var så langt.

Jeg så Gwens krøllede blonde hår, og løb hurtigt hen mod det.

”Gwe…” Mit hjerte stoppede. ”Gwen?” Mine øjne blev fugtige. Mine kinder blev fugtige.

Hun trak sig væk fra fyren med det blonde hår, som sad op i luften. Hans underlæbe havde en piercing. Hans øjne var blå, nærmest røde. Han lignede Luke.

”Sarah?” Det var Lukes stemme. Det kom fra Lukes mund. Lukes læber. Lukes læber, som lige havde kysset lidt for groft med Gwen.

”Oh,” sagde jeg med så meget sorg i stemmen. Hvad havde han gang i. ”Så fik du da mødt Gwen.”

Hans blå øjne blev store.

”Hvem er det?” spurgte Gwen og kiggede op på drengen, som hun lige havde kysset. Min dreng.

”Det er Luke,” Startede jeg, men min stemme knækkede. ”Han er en nar. Hold dig væk fra ham.” Jeg gik. Jeg gik bare, med Gwen under armen. Jeg græd. Jeg burde have vidst det her ville ske. Gwen var… Gwen.

”Sarah. Undskyld j-jeg.”

”Hold mund, okay?”

”Men-”

”Nej,” sagde jeg og åbnede døren. Luften ramte mig med et kold pust i hovedet. ”Lad os gå, Gwen.”

Hvorfor var jeg ikke sur på Gwen? Gwen havde sikkert kysset Luke. Luke kunne have stoppet hende, men det gjorde han ikke.

”Sarah. Lad mig forklare… Hun kom bare, det var kun tre sekunder, jeg-”

”Hold nu bare kæft, Luke. Du kan ikke redde den her, okay?”

Gwen var for fuld til at forstå noget som helst. Dog ikke.

”Er I sammen?”

Luke nikkede, men det gjorde jeg.

”Vi var sammen.”

***

Lukes synsvinkel.

”Vi var sammen.” Jeg kunne mærke mine øjne blive en smule fugtige. En stor del. Det var dumt. Jeg var dum. En virkelig stor nar.

”Sarah. Lad mig forklare-”

”Nej. Lad vær. Det er okay.”

”Okay?”

”Okay. Bare lad vær med at snakke til mig igen, okay?”

”Nej.”

”Jo.”

”Nej, Sarah… jeg…” Jeg tøvede. Jeg kunne ikke sige farvel. Det var ikke det rigtige tidspunkt. Det var aldrig det rigtige tidspunkt.

”Du hvad?”

”Jeg ehm…” Jeg kunne ikke fortælle hende det. At jeg elskede hende. Det ville virke falsk i det her øjeblik. Alt var falsk. Jeg havde kysset Gwen. Gwen og jeg snakkede. Jeg havde ingen idé om, at det var Gwen. Gwen pressede sine læber på mine. Jeg nåede ikke en gang at reagere, for så hørte jeg Sarahs stemme.

”Sarah, jeg har det ikke så godt.” sagde Gwen og hev i Sarahs ærme. Bliv, bliv, bliv, Sarah.

Gwen brækkede sig i busken bag Sarah. Jeg lavede en grimasse, og kunne mærke mine kinder blive våde, da jeg så Sarah gå hurtigt væk med Gwen under armen.

Jeg græd. Jeg havde dummet mig. Det var slemt. Meget, meget, meget slemt.

Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle stille op.

***

Nå man ligger i ens seng, stirre op i loftet, mens Mayday Parade bliver spillet højt i baggrunden ved du at du har ramt bunden.

Højtalerene spillede højt. Jeg kiggede på min skræm. Sarah havde ikke svaret. Efter i går, var jeg taget hjem. Jeg gik ikke en gang ind og fortalte drengene jeg var gået, hvilket også resulterede i ret mange opkald, som jeg ikke besvarede. Fuldstændig lige som alle de 24 opkald som Sarah ikke havde besvaret. For ikke at glemme de 37 beskeder.

”Kom nu, Sarah.” hviskede jeg. Jeg vidste det ikke hjalp. Hvad fanden tænkte jeg på. Uanset om det var Gwen eller ej, skulle jeg have skubbet hende væk, men det gjorde jeg ikke. Jeg ville ønske at jeg var havde fundet Sarah som det første, og så hilse på Gwen. Jeg fik hilst på Gwen på en lidt for kærlig måde. Jeg sværger det var kun fem sekunder. Faktisk, var det fuldstændig ligegyldigt, hvor lang tid det var. Jeg fatter ikke hvorfor Sarah ikke bare havde kylet en glas vase lige i fjæset på mig. Det ville i det mindste have været mindre smertefuldt.

At se Sarah, som jeg elskede, vende mig ryggen og bare gå var frygteligt. Det var værre end frygteligt. Det var dræbende. Overdramatisk var jeg ikke, men det føles som et stort sort hul i min sjæl, som lige nu ser ud til at være der for evigt, hvis jeg ikke tager mig sammen og kommer ud af min seng. Klokken var jo fire.

Jeg rev mig irriteret i håret, men stoppede da det bankede på døren.

”Luke?” Min mor kiggede bekymret på hende. Hun vidste at Sarah og jeg havde noget. Hun havde trodsalt fanget os i at ligge helt tæt op ad hinanden helt nøgne, hvilket var pinligt på så mange måder.

”Nej.” mumlede jeg og vendte mig om, så mit ansigt mødte den hvide pude.

”Luke, hvad skete der i går?”

”Ikke noget.” Løj jeg. Skulle jeg fortælle hende det? Nej. Det hele skulle nok ordne sig.

”Var du fuld.”

”Ja, jeg var pisse fuld. Gå nu bare ud.” Vrissede jeg, og kiggede irriteret på hende. Hun gik fornærmet hen og placerede en kop te ved siden af mig, og kiggede ned på mig.

”Snak pænt, Lucas.”

Der skete det så. Jeg begyndte lige så stille at bryde sammen.

”Mor?”

”Luke, er du okay?” Hun satte sig ved siden af mig, og kørte en hånd over min pande og mit hår. Jeg rystede på hovedet. En tårer trillede ned ad min kind, efterfulgt af mange flere.

”Jeg har dummet mig.” hviskede jeg. Jeg skammede mig så meget.

”Fortæl.”

”J-jeg ehm,” begyndte jeg og kiggede en smule op på mig mor, som kiggede ventende på mig, mens hun forsatte med at stryge hånden over min pande, og rode forsigtigt i min hår. ”Jeg kom til at kysse med Sarahs veninde, og det så Sarah… M-men det var slet ikke meningen. Jeg kan ikke en gang lide Gwen. Jeg kan lide Sarah, men Sarah kan ikke lide mig længere, o-og og…” Jeg stoppede. Min mor sagde at jeg skulle stoppe. Jeg kunne ikke mere.

”Uanset, hvad der er sket, er jeg sikker på at Sarah stadig kan lide dig, okay?” Jeg rystede på hovedet og kiggede skuffende på hende.

”Du forstår det ikke.”

”Jo, Luke. Bare fordi man er sur på en dreng, mister man altså ikke følelser for dem. For hvis du virkelig er forelsket i personen, så bliver du, for ellers er man ikke stærk nok.”

”Mor,” Jeg snøftede kort, og kiggede ned på mine fingre. ”Jeg er altså ikke sikker på, at Sarah er stærk nok.”

”Sarah er en stærk pige. Kom op og få noget tøj på, så smutter vi hen til dem.”

”Er du sikker på at er en god idé?”

”Ja, kom så.”

På en eller anden måde fik min mor mig overtalt til at forlade huset. Jeg fortrød dog da vi stod ude foran Sarahs hus. Min mor bankede på. En gang, to gange, tre gange.

Døren åbnede. Det var Sarahs far.

”Nej det kan du ikke, Sarah.” Råbte Mariah i baggrunden.

”Mrs. Hemmings?” Spurgte hendes far overasket. Hun nikkede og smilede kort til mig. ”Kom ind. Damerne er lige oppe og toppes, men jeg fortæller dem lige at I er kommet.”

Min mor nikkede. Jeg stillede mig akavet ind i den velkendte gang. Gwen kom frem i døråbningen, og sendte mig et undskyldende smil. Jeg smilede ikke tilbage.

”Mor, du forstår det ikke. Jeg vil tilbage til London sammen med Gwen. Det er jeg nød til.”

Hvad? Tilbage til London? Hun kunne da ikke forlade mig? Hun kunne ikke forlade Sydney? Der kunne jeg mærke mit hjerte falde fra hinanden i tusindvis af stumper og stykker.

***

first of all... tak fordi at I stadig læser med selvom jeg stinker til at opdatere.

oops???? tror jeg... 

Vi nærmer os en slutning på den her historie.

skud ud til liv aka. Spangenberg. fordi du bare giver de sødeste kommentarer, og skriver de sødeste beskeder, og fordi du rent faktisk er fan af mig, og shipper luke og sarah lidt for meget. love you.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...