Alt jeg ved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Igang
Den franske 18-årige Lou, lever et idyllisk landsbyliv i en lille flække i Provence. Hun har altid drømt om at tage væk, ud i verden, og derfor tager hun aftenskole lektioner i engelsk, for bedst at kunne begå sig. Her møder hun den charmerende Arthur, der deler drømmen om eventyr med hende, og de beslutter sig at rejse ud sammen. Men den naive Lou, opdager hurtigt, at livet ikke altid er let, at det gør ondt at blive såret og at overgangen til at blive voksen er sværere end man skulle tro.

1Likes
2Kommentarer
421Visninger
AA

6. Point of no return

 

Min mor betragtede mig lukke min kuffert, mens hun lænede sig op af den slidte dørkarm ind til mit værelse.

"Så" mumlede jeg stille. Hun gik hen og stillede sig foran mig, og tog mit ansigt i hendes hænder.

"Du lover mig, at du passer på dig selv, ik'?" Spurgte hun lavt. Jeg smilede og nikkede.

 

Hun snøftede, og lod sine hænder flade. 

*******

Vi havde aftalt at møde på stationen, hvor vi ville tage et tog til Marseille lufthavn.

Min far havde satte mig af, og kørte, stærkt mod sin vilje, hjem med det samme. Jeg havde på fornemmelsen, at han nok var ret bekymret over, at hans 18 årige datter, skulle så langt væk,med en som han ikke kendte.

 

 

Han blev ved og ved med at minde mig om, hvad der var ske med Louis. Hvordan jeg havde grædt mig selv i søvne hver nat i en måned efter brudet. Til sidst var min far gået ned med depression over min sorg. Det rystede sådan op i mig, at jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville græde igen. 

 

 

 

 

Og jeg har ikke grædt over et år nu

 

 

Han kom tre minutter forsent, men jeg skød det fra mig, da jeg så ham komme gående med en sportstaske over skulderen. 

 

Han lod en hånd glide dovent gennem sit hår, og smilede da han fik øje på mig. Han stillede sig foran mig, og lod sin taske dumpe ned på jorden. Jeg forberedte mig automatisk på en akavet og pinlig stilhed og lidt løs small talk, men han bukkede sig ned og kyssede min kind.

 

Et elektrisk stød gik igennem min krop ved hans berøring, og jeg stod som fastfrosset til jorden.

Jeg lukkede kortvarigt øjnene, og alt omkring mig forsvandt lige i det sekund. Men så lænede han sig tilbage, og omgivelsernes vendte tilbage.

"Skal vi komme afsted?" 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...