Alt jeg ved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Igang
Den franske 18-årige Lou, lever et idyllisk landsbyliv i en lille flække i Provence. Hun har altid drømt om at tage væk, ud i verden, og derfor tager hun aftenskole lektioner i engelsk, for bedst at kunne begå sig. Her møder hun den charmerende Arthur, der deler drømmen om eventyr med hende, og de beslutter sig at rejse ud sammen. Men den naive Lou, opdager hurtigt, at livet ikke altid er let, at det gør ondt at blive såret og at overgangen til at blive voksen er sværere end man skulle tro.

1Likes
2Kommentarer
417Visninger
AA

2. A good start

Som dagen skred frem, overtog en klaustrofobisk følelse min krop. Den der fornemmelse af, at noget løber dig ubehageligt ned af ryggen og en ulmende kvalme.

 

Som sædvanligt havde jeg et "små" skænderi med min mor, i dag om at jeg havde revet invitationen i stykker. Jeg havde jo forklaret hvad der stod, hvorfor var det så så vigtigt med det brev?

 

Jeg stormede ud af døren med min mors råb bag mig. Jeg greb min cykel, og trampede med al kraft i pedalerne.

Jeg nåede hurtigt ned til den lille by, og smed min cykel op af stakit.

Jeg fortsatte ind i den lille café vert. 

"Lou, er det nu dig?" Spurgte den tynde, aldrende mand bag baren. 

Jeg nikkede og smed mig på en af barstolene. 

Han så medlidende på mig og rakte mig et glas appelsinjuice med lidt vodka i; min efter-et-skænderi-drink. Jeg kunne huske at jeg havde bundet så mange af dem, (til sidst var der kun vodka i) da jeg lige havde fundet ud af Louis' utroskab. Min bror var kommet og hentet mig langt ude på natten, og havde været nød til at slæbe mig med ud i sin bil.

Ja, jeg var ikke den bedste drikker, så virkningen var ret voldsom på mig.

 

 

"Endnu et skænderi?" spurgte han efter min første tår. Jeg nikkede.

"Jeg trænger bare virkelig til at komme væk. Væk fra den samme cirkel igen og igen"

"Men hvor skulle jeg tage hen" fortsatte jeg mumlende.

Han smilede bedrøvet af mig. "Jeg drømte også altid om at rejse væk. Men jeg fik aldrig gjort det, der var så meget andet. Der går ikke en enkelt dag, hvor jeg ikke fortryder, at jeg blev hjemme Men jeg håber virkelig at du ikke begår den samme fejl som mig" Sagde han, og lagde en hånd på min.

Jeg smilede og nikkede. "Det gør jeg ikke, det forsikre jeg dig"

 

 

Efter en halv time med tre glas Vodka-appelsinjuice, følte jeg mig igen klar til at tage hjem.

Jeg vinkede farvel til Jacques, manden bag baren, og skulle lige til at gå ud af døren, da et opslag på den nussede opslagstavle, fangede min opmærksomhed.

Jeg slap døren for at kunne studere det nærmere.

 

Aftenskolekursus i Engelsk 

Kl. 18-21

 

Et månedsforløb i grundlæggende engelsk

 

Åbent hus d. 3. Juni

 

 

Jeg talte på fingrene. Det var i morgen! 

Jeg vendte mig mod Jacques. Han smilede og nikkede med ordene; "Ja, det er en god starts platform" 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...