Soft as a Feather | Larry Stylinson *STOPPET*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
Louis møder Gemma i sit andet år på UNI. De bliver kærester, og Louis er lykkelig - det er han ret sikker på i hvert fald. I sommerferien inviterer Gemma Louis med sig hjem hos sin familie i Holmes Chapel. Det bliver et begivenhedsrigt ophold, og når ferien lakker mod enden, og Louis' tredje år på UNI står for døren, er Louis kommet i tvivl, om han virkelig er så lykkelig, som han hidtil troede. **One Direction er ikke sammen, og drengene er ikke kendte**

17Likes
25Kommentarer
1401Visninger
AA

5. 3 - Home alone


Den næste dag tog Anne Gemma med ud på en mor-datter-shoppetur til centeret i det indre Cheshire. Gemma var meget nervøs for at tage af sted og efterlade Louis i huset, men Louis insisterede på, at hun skulle tage med, og at han nok skulle klare sig. Louis vinkede farvel til Anne og Gemma ude i indkørselen, og med Robin allerede taget af sted på arbejde for flere timer siden så var Louis ellers alene hjemme. Bort set for Harry selvfølgelig, men han blev oppe på sit værelse, så det var ligesom at være alene. Mere eller mindre.

Først lavede han sig en kop te og satte sig ind i stuen for at se, hvad der var i fjernsynet, men eftersom der ikke var noget interessant, slukkede han igen og gik i stedet op på Gemmas værelse for at finde sin computer og tjekke sin mail. Derefter skypede han med Liam i en halv times tid. Det var godt at se Liam igen, han så ud til at have det godt at dømme ud fra det smil, der truede med at dele hans ansigt i to. Han sad med hunden Loki - en lille, pjusket cutie i sort og hvide nuancer - på skødet og prøvede at holde den lille gavtyv væk fra sin pizza, som det lille kræ havde forelsket sig i.

"Har du snakket med Zayn?" spurgte Louis og fortrød straks sine ord, da triste folder lagde sig i Liams ansigtsudtryk.

"Jae, jeg ringede ham op for et par timer siden, men han havde ikke så meget tid, han skulle i parken med Perrie og Hachi." Hachi var Perries lille uldtot, som på trods af dens til tider irriterende hylen havde sneget sig ind i hjerterne på dem alle sammen.

"Oh, men han ringer nok tilbage senere så," sagde Louis en smule akavet. Hvad end det var, der var mellem Liam og Zayn, så formåede Louis altid at træde rundt i det hele og gøre det hele værre. Det var en forbandelse.

De snakkede lidt mere, Louis fortalte om, hvordan det første møde med Gemmas familie gik (han undlod dog nogle detaljer med hensyn til det i bilen med Harry), og Liam lyttede interesseret, fordi sådan var han (en evne Louis somme tider misundte, han kunne høre på andre i fem minutter, inden han kedede sig og følte trang til at skifte emne). Da Louis en sidste gang sagde farvel til Liam og lagde på, følte han sig en lille smule tom inden i, så han skrev en hurtig besked til Zayn om, at de snart skulle til at planlægge den overraskelses-campingtur, de ville arrangere til Liams fødselsdag. Okay, så hvad så hvis han savnede sine venner bare en lille smule, han var jo kun et menneske.

Han klappede computeren sammen og sad lidt og kiggede ud af vinduet, inden han mærkede noget omkring sine ankler. Han så ned og fik øje på Gemmas families sorte kat Dusty. Den så på ham med sine gule øjne og kom med et halvkvalt miav, som om den prøvede at fortælle ham noget.

"Hva' så, Dusty?" sagde han med babystemme og kløede katten bag ørene, så den satte gang i en dyb, vibrerende spinden. "Vil du holde mig med selskab?" spurgte Louis katten uden rigtig at forvente noget svar (for det ville være totalt mærkeligt). I stedet rejste katten sig hurtigt fra dens tideligere liggende position og småløb over mod døren, der stod lidt på klem. Louis så en skikkelse bag døren, men mere nåede han ikke at se, før skikkelsen forsvandt længere nede af gangen med Dusty efter sig.

Louis rynkede undrende brynene og rejste sig for at gå efter skikkelsen, men da han kom ud i gangen, var der ingen med undtagelse af Dusty, der sad ude foran døren ind til Harrys værelse.

Louis besluttede sig for at lade det ligge og gik ned i køkkenet, hvor han satte sig ved bordet og follede sine hænder på bordpladen. Han sad lidt i stilhed og trillede tommelfingre, inden han fik nok og fandt sin mobil frem. Han gik ind på nettet og begyndte at surfe lidt rundt, og efter lidt tid endte han på en kokkeside fyldt med madopskrifter. Han kiggede lidt mere, til han til sidst fandt en spændende opskrift på småkager. Mon Anne ville have noget imod, hvis han gav sig til at bage? Det håbede han ikke, for han gik i hvert fald i gang alligevel.

Nu var Louis langt fra nogen ørn i et køkken, men et par småkager kunne en hver idiot da lave, så han gik i gang med at finde - med lidt besvær, eftersom han ikke rigtig kendte altings plads - ingredienser; sukker, mel, mælk og så videre. Han fulgte opskriften til punkt og prikke, og omkring en halv time senere stod han med en færdiglavet dej, der duftede nogenlunde godt, hvis han selv skulle sige det. Han fandt en bradepande og begyndte at lægge dejen ud i små klatter; det var lidt pjasket, men han fik det til at virke. Derefter smed han dem i ovnen og gjorde rent efter sig selv, mens de blev færdige.

Som sagt så var Louis ikke en ørn i køkkenet. Det var også derfor, han endte med at glemme kagerne og gav dem cirka fem minutter mere, end det var meningen, så de blev lidt for mørke, og halvdelen nærmest uspiselige. Han smed de brændte småkager ud og tog resten over på to tallerkener, som han tog med oven på.

Han gik ned af gangen og stoppede ude foran døren til Harrys værelse. Han tog en dyb indånding, inden han bankede på og ventede. Intet svar. Han prøvede igen og så en gang mere efter det, men der blev ikke svaret, så han stillede tallerkenen på gulvet foran døren og gik ind på Gemmas værelse. Han smed sig på Gemmas seng og fandt sin mobil frem for at spille et eller andet dumt spil (det var ikke dumt, fordi han ikke kunne finde ud af det, nej nej), mens han spiste småkagerne, der faktisk smagte meget godt, selvom de var en anelse tørre, men det var, hvad det var.

Han blev hurtigt opslugt af spillet, så han mistede tidsfornemmelsen og bemærkede slet ikke, da døren nedenunder gik op. Først da Gemma kom brasende ind ad døren og kastede sig oven på Louis, opdagede han, hvor lang tid der var gået.

"Hey," sagde Gemma og gav Louis små kys over alt i ansigtet.

"Hey selv, " svarede Louis og tog fat i Gemmas arme for at vende dem, så Gemma lå nederst. Han gav sig til at kysse hende, og det blev hurtigt ret heftigt. Louis gav et støn fra sig, da Gemmas fingre fandt op i hans hår, og til gengæld kørte Louis sin hånd ind under hendes trøje og klemte hendes ene bryst gennem BH'en.

"Ahem." Louis og Gemma stoppede brat det, de var i gang med og så over mod døren, hvor Anne stod med poser i hænderne og et lidt misbilligende ansigtsudtryk. "Du glemte dine poser i bilen, Gems, og så ville jeg sætte pris på, hvis I for fremtiden gad at lukke døren." Både Gemma og Louis nikkede, og Gemma rejste sig fra under Louis for at gå hen og tage poserne fra Anne. Da Anne var gået, så de begge på hinanden og brød ud i latter.

"Oh my God, det var anden gang," stønnede Gemma opgivende. 

"Nu mangler vi bare Robin," jokede Louis og modtog en pude i hovedet fra Gemma.

"Uh, du skal se mit nye tøj!" udbrød Gemma og gav sig til at hælde tøj ud over det hele.

"Kun hvis der også gemmer sig noget undertøj mellem alt det der," sagde Louis og modtog endnu en pude (den samme pude) og et blik fra Gemma. "Ej okay, det var for sjov," lo han så og kyssede hende undskyldende på munden. Lige meget hvad, så kunne Gemma ikke forblive sur på ham særlig længe, og det samme skete denne gang, hun gav efter og tog tøjet med sig ud på badeværelset for at skifte, og så lavede hun ellers modeshow for Louis.

(Det viste sig, at der var undertøj et sted i mængden, og så nåede de ligesom ikke rigtig længere efter det).

 

*

 

Like/kommenter/favorit?


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...