It's you I want - and only you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2014
  • Opdateret: 28 apr. 2015
  • Status: Igang
Du er en pige ved navn rebecca, du er kun lige fyldt 16! Du skal til din kusines konfirmation, og her møder din ekskæreste op, da du anker til støder du ind i den her vildt flotte dreng, og du kan mærke med det samme at der gnister! Men er det gengældt?
-læs og find ud af mere

5Likes
2Kommentarer
800Visninger
AA

9. kapitel 8

Jeg vågnede lang tid før Justin.. og jeg viste ikke rigtig hvad jeg skulle lave nu.. Så jeg gik ud på toilet, og tissede -Ja det synes jeg i skulle vide- når men da jeg så havde vasket mine hænder, gik jeg neden under. Jeg gik over i hans køkken, og kiggede lidt rundt i hans skabe for at finde noget mad. Da jeg åbner det ene skab, ser jeg da står en pandekage æske. Og jeg elsker bare pandekager. Jeg finder en stegepande, og noget margarine, fandt da også lige en skål, og hældte pulveret nede i og blandede alle de andre ting i, og begyndte at lave pandekagerne. Det dufter i hele huset er jeg næsten sikker på.
’’Hvad er det du laver?’’
’’ARHHHHRHRHR’’ skriger jeg, da jeg høre Justins stemmer.
’’Hahahahahaha’’ han flækker sammen af grin, så han nu ligger på gulvet, hel flad af grin.
’’Det der var slet ikke fair. Du skal ikke grine af mig’’ han griner stadig.
’’Undskyld men det var altså rigtig sjovt, men laver du pandekager?’’
’’Nej jeg laver persillesupper, med rødkålssovs’’ svare jeg halv flabet tilbage.
’’Flabet var? Men det dufter godt’’ han var sad nede på gulvet i skrædderstilling.
’’Ja lidt flabet er jeg vil! Men du elsker det’’ jeg vender pande kagen, og den bliver rigtig hurtigt færdig, jeg har måske skruet lidt for højt op, men jeg er rigtig sulten, så jeg er ligeglad.
’’Det gør jeg vel!’’ jeg griner lidt af ham, og hjælper ham op og stå igen, efter han er ligget der nede, i godt vel 5 min.
’’Dækker du ikke bor.. Grimme unge!’’ han kigger underligt på mig.
’’Kaldte du mig grim?’’ jeg løfter det ene øjenbryn.
’’Hvis du godt hørte at jeg kaldte dig grim, hvorfor spørg du så?’’ han trækker på skuldrene, og går over og finder nogle tallerkner og noget bestik. Han sætte det over på bordet, og finder derefter las, juice, mælk, brød, smør, og alt muligt andet.
’’Sådan, Im done’’
’’Så tør dig’’ griner jeg lidt af ham. Og han griner sarkastisk af mig.
’’Så sjov, så sjov’’ han griner nu rigtigt, og jeg tror det er af ham selv… og det specielt ikke sjovt det han sagde.
’’Det der var på ingen møder sjovt, grimling’’ han kommer hen, og vender mig rundt, så vi står meget tæt.
’’Vil du ikke nok være sød at lade være med at kalde mig grim! Synes da jeg er grim?’’ han kigger såret på mig.
’’Jo, hvis det gør dig så ked af det! Bestem ikke’’ jeg kysser ham på kinden, og skubber ham så væk, så jeg kan blive færdig med mine pandekager.

kl er ved at være 16 om eftermiddag, og Justin og jeg, har bare haft det helt vildt hyggeligt. Lige nu er vi igang med at se en gyser! Og jeg var så dum at forælle ham, at jeg hader gyser, jeg lever mig så meget ind i dem, at jeg tror det vil ske i virkeligheden. Vi var i gang med at se ’Nattens Dæmoner’ tror jeg den hedder, og den er rigtig uhyggeligt. Vi sidder i hver vores side af sofaen. Pludselig hiver han fat i mine ben, og jeg skriger, af lungeres kræft, for i filme, var der en lille pige der lige være blevet hævet i bene, og jeg tror faktisk at jeg kom til at sparke Justin i hovet, han tog sig i hvert fald til panden. Og jeg blev så bange at jeg begyndte at græde.
’’Græder du smukke?’’ spørg Justin om, jeg nikker.
’’Hvorfor?’’ 
’’Fordi du hæv i mine ben, og så blev jeg vildt bange, og jeg blev så bange at jeg begyndte at græde’’ han smile til mig, med sorg i smilet.
’’Det var ikke mening jeg ville gøre dig bange, jeg kunne se på du var bange, så jeg ville have den hen til mig, så jeg kunne holde om dig!’’ jeg smiler til ham.
’’Det kunne du bare have sagt. Og ramte jeg dig i hovedet’’ imens jeg sagde det, kravlede jeg hen til ham, så jeg kunne sidde mellem hans ben.
’’Ja det gjorde du faktisk, og jeg har vildt ondt i hovedet i nu!’’ han kunne da bare lade være.
’’Hvor var det jeg ramte dig? Og du kunne jo bare lade være med at hive i mine ben’’
’’Du ramte mig her-’’ siger han og peger på hans pande.
’’-Ja det kunne jeg men jeg ville bare gerne have dig hen til mig’’ jeg stiller mig knæ, og kysser ham i panden, der hvor jeg havde ramt ham.
’’Undskyld’’ siger jeg og kigger på ham, jeg giver ham et kram, og der går lidt tid før Justin enlig krammer mig tilbage.
’’Det går nok, det var jo skyld’’ griner min egen han.
’Ja det var det!’’ griner jeg tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...