Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
1009Visninger
AA

24. Små problemer

Da jeg havde sat håret op i en fyldig hestehale, stillede jeg mig foran spejlet og så på mit spejlbillede. Jeg fangede mit eget blik og betragtede det grundigt. Jeg lænede mig tættere på spejlet, så min udånding fra næsen lavede små skyer af dug på spejlet. Lagde hovedet lidt på skrå og spidsede læberne til en trutmund. Jeg fandt min lipgloss frem og førte en lille smule på. Iagttog opmærksomt mine læbers bevægelser mod hinanden, indtil de var dækket af et fint lag guldglimmer. Så rystede jeg på hovedet. Den passede ikke. Jeg tog et stykke toiletpapir og tørrede glimmeren af. Jeg fandt min mors makeupkurv frem og rodede den igennem. Fandt en knaldrød læbestift og holdt den op foran mit ansigt. Forstillede mig den på mine læber. Jeg nikkede så tilfreds og skruede låget af og duftede til den. En krydret, olieret duft steg op til mine næsebor. Jeg famlede lidt med beholderen for at få den til at ligge godt i mine hænder, inden jeg forsigtigt forsøgte at påføre den. Den var så tung, at den næsten klistrede læberne sammen. Sådan skulle det være. Jeg stillede læbestiften ud af syne bag en ugennemsigtig parfume og gik så ud af badeværelset med lette skridt, over mod mit tøjskab. 

Tøj og makeup plejede ikke at være noget, jeg gik specielt op i. Men i dag skulle det være særligt. Jeg havde på fornemmelsen, at Guillermo ville mig noget specielt. Noget, som ikke bare var at se film. Tankerne flød rundt i mit hoved, mens jeg tog kjolerne ud én efter en og lagde dem ud på min seng. Jeg havde i forvejen bestemt mig for en rød kjole til læbestiften, men jeg var for ufokuseret til at lægge mærke til, at den røde kjole gled ned af sengen og ned på gulvet. I stedet tog jeg den gule minikjole på. Først da jeg mærkede dens bælte stramme om min mave, vågnede jeg op. Jeg fik øje på kjolen. Jeg bandede lavt for mig selv. Det var den helt forkerte kjole. Jeg så mig om efter den røde kjole, men den lå ikke på sengen. Så bøjede jeg mig ned og kikkede under sengen. Der lå den røde kjole, ti centimeter inde. Den lå midt i en efterladt bunke støv. Jeg satte mig på knæene og hev den ud. Den var helt støvet. Dén skulle jeg i hvert fald ikke have på. Jeg sukkede og bankede støvet væk. Jeg måtte gå i den gule kjole, selvom den ville få mig til at ligne en dulle-Minion. Intet så ud til at ville lykkes for mig i dag. Men jeg havde lovet Guillermo at hjælpe, så jeg måtte overholde det. Jeg gik ned i entréen og kastede et sidste blik på mig. En fast beslutsomhed bredte sig gennem mig. "Jeg er ligeglad med, om han synes, at jeg ligner en dulle-Minion. Jeg må bare gøre mit bedste for at hjælpe ham." sagde jeg til mit spejlbillede og gik ud af døren for at tage en taxi til Beverly Lane. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...