Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
1001Visninger
AA

23. Mødet

Min mor ringede til Guillermo og rakte mig så telefonen. Jeg tog den op til øret og ventede. Han lod ikke til at tage den. Efter ti lange, hjerteskærende dut-lyde lød der et klik. Jeg løftede hovedet med fornyet mod. "Hallo. Det er Guillermo Ochoa. Hvad kan jeg hjælpe med?" Hans stemme lød uendelig træt og trist. Jeg sukkede. "Hvem er det? Er det dig, Gabriella? Hvorfor ringer du?" Jeg sukkede igen ind i mikrofonen og lod være med at sige noget, indtil jeg havde udtænkt et svar. "Hallo. Det er Gabriella." Jeg prøvede at blotte min stemme for følelser, men det lykkedes ikke. Mine nerver brød sammen, og tårene begyndte at presse sig på. Jeg snøftede. "Gabriella? .. Hvorfor ringer du? Gabriella?"

 

Jeg græd nu oprigtigt. Mine følelser var ude af kontrol, og jeg kunne ikke holde op med at græde. Snottet flød fra min næse og ned over telefonens skærm, så kontaktikonet med hans billede blev oversvømmet med snot. Jeg følte mig så ulækker og tarvelig, så jeg prøvede at tørre det værste not væk, men det blev hængende. Jeg tog fastere om telefonen. "Hallo? Er du der?" Jeg snøftede. "Ja? Græder du, Gabriella?" Jeg sank en stor klump. "Nej, jeg græder ikke.. jeg mener.. jo, måske lidt." Pludselig lyste jeg op i et smil. "Der er snot over hele telefonen.. åh, det er så mærkeligt.. mine følelser, jeg kan slet ikke styre det.." Der lød en knasen i den anden ende. "Det kender jeg godt, ja. Det er virkelig underligt.. Nå hvorfor ringede du? Er der noget, du har brug for?" 

"Arh.. jeg.. jeg har brug for dig, Guillermo.. Jeg mener.. det er måske lidt underligt, men.. jeg kan ikke undvære dig. Jeg mener.." Jeg kunne høre, at han flyttede på sig. "Haha, jeg ved godt hvad du mener... Jeg.. har det også på en måde sådan.. jeg mener.. arh.. okay, det.." Han begyndte at grine lavt. Jeg begyndte at blive rød i hovedet. "Kan vi mødes snart? I dag?"

Han tav pludselig.  Jeg hørte en skrap stemme råbe op i baggrunden. Det måtte være Liza, hans kæreste. Jeg mærkede et stik i hjertet, da han  lagde sin telefon ned med mikrofonen mod gulvet, så alle lydene blev dæmpet. Jeg hørte, hvordan han råbte et vredt svar tilbage.

Et øjeblik senere tog han telefonen op. "Det var Liza. Hun var vred." sagde han forpustet og bekræftede mine tanker. "Hvorfor var hun vred? Har du gjort hende noget?" Han sukkede. "Nej.. nej, det kunne jeg ikke drømme om. Hun er trods alt min kæreste. Hun er bare.. bare.. lidt anstrengende." Han sænkede stemmen lidt, så han nærmest hviskede ind i røret. "Hvordan anstrengende?" Jeg sænkede også min stemme og løftede så telefonen om til det andet øre, så min venstre hånd kunne hvile i mit skød. Der gik et par sekunder, hvor den eneste lyd var hans stille, forpustede åndedræt. "Hun.. hun.. jeg mener.. arh.. hun bliver sur over ingenting. Hun flipper ud over, at mine skjorter ligger ud over det hele, men det kan jeg jo ikke gøre for.. og hun er helt oppe i det røde felt over pizzabakkerne i køkkenet.. selvom det ikke engang er mig, der har lagt dem der.. det er Miguel."

Jeg prøvede at skjule min forargelse, men den fik min stemme til at ryste. "Kan du.. få hende til at.. du ved.. forsvinde? Ud af dit hus? Jeg mener.. sig et eller andet til hende.. så jeg kan komme over.. så skal jeg nok hjælpe dig med at rydde op."

Jeg kunne fornemme, at han smilede over hele ansigtet nu. "Det kan jeg god..." Hans sætning blev afbrudt af en hæslig knasen efterfulgt af en meget lys kvindestemme, der skreg noget hurtigt og uforståeligt ind i telefonen og bagefter lagde på. Dog lykkedes det kun halvt for hende, for jeg synes, at jeg kunne høre dem skændes et par minutter efter.

En halv time senere vibrerede min mobil i lommen på mine Adidas-bukser. Jeg tog den op. Det var Guillermo. "Hey.. hun er gået.. uden nogen overtalelse. Hun var endnu vredere end før. Hun er ikke særlig hyggelig, når hun er vred. Altså.." Han holdt en kort pause. "Kommer du over? Vi kan hjælpes ad med at gøre rent og.. bagefter.. så kan vi se en film?"

Jeg bed mig i læben. Jeg kunne ikke fatte mit held. "Selvfølgelig. Jeg er på vej.. eh.. for resten, hvor bor du?"

"Jeg bor på Beverly Lane.. du ved.. henne ved parken? Og så det hvide hus med.."

"Ja.. jeg ved godt, hvad du mener. Jeg er på vej.. vi ses. Kram.." Min stemme knækkede i samme øjeblik, jeg lagde på. Jeg kunne ikke lade være med at smile, mens jeg gik ud til badeværelset for at sætte hår og makeup. Jeg stødte på mor ved trappen. Hun holdt en kurv med vasketøj mellem hænderne, og hun så ikke særlig glad ud. "Tør mit smil af.." klynkede jeg.

Min mor sendte mig et blik og stillede kurven fra sig på gulvet. "Hvor er du så på vej hen?"

"Aaarj, den virkede ikke.." Jeg trak underlæben op i en skuffet grimasse. Min mor rystede på hovedet af mig. "Er der noget, jeg kan hjælpe dig med?"

"Ikke særligt. Jeg skal bare på date i dag. Med en fyr. Badeværelset er mit. Vi ses."

Jeg drejede om på mine filtsokker i en halvklodset bevægelse, kastede med håret og låste døren til badeværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...