Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
987Visninger
AA

3. Krøltoppen

Hvori mig og min mor møder en sød, krøllet fyr på vejen til indkøbscenteret.

Vi gik udenfor. Min mor betragtede mig bag hendes solbriller. "Du ser så godt ud i dag. Hvad skyldes det mon?" Jeg grinede. "Fordi jeg er blevet venner med min mor igen!" Hun smilede og gav min hånd et klem. "Jeg kan altid regne med dig." grinede hun. Jeg stak hende en highfive. "Det kan du tro." Vi gik og hyggesnakkede. Pludselig så jeg en solbrændt, høj, krøllet fyr i en mexicansk holdtrøje og solbriller gå op ved siden af os. Min mors mund ændrede sig til en smal streg. Jeg bemærkede det ikke. Jeg havde kun øje for ham. Han lettede lidt på sine solbriller. "Hej." Hans engelsk havde et let præg af mexicansk. Jeg mødte genert hans blik.Aldrig havde jeg set smukkere og mere livfulde brune øjne. Han fastholdt mit blik i et par sekunder, inden han henvendte sig til min mor, der var begyndt at se lettere utilpas ud. "Er det din datter?" Mor nikkede, men hun så ud, som om hun skulle kaste op. Hun kikkede væk. Jeg kikkede undrende på min mor. "Er der noget i vejen, mor?" Fyren rystede smilende på hovedet. "Din mor kan være lidt mærkelig nogle gange. Jeg nyder det. Jeg elsker at være i nærheden af skøre mennesker.." Jeg lod langsomt blikket glide ned af hans krop. Hans trøje var hvid med grønne og røde striber. Et stort 13-tal fangede mit blik, inden det gled videre. Han havde hvide træningsbukser på. Der stod México med grønne bogstaver på låret. Jeg kikkede hurtigt op, inden jeg studerede hans sko. Skrigorange Nike-sko, der skabte en kontrast i forhold til hans ellers meget ensformige påklædning. "Er du helt okay?" Jeg fór sammen, da han lagde en hånd på min skulder. Jeg mærkede varmen stige op til hovedet. "Ja.. jeg mener.. undskyld.. jeg.." Han smilede varmt. "Det er okay. Jeg er også meget pæn, synes du ikke?" Al farven forlod mit ansigt. "Eh.. øh.." Øjeblikket efter begyndte han at grine højt. Hans latter var meget nuttet. "Det var en joke. Bare rolig. Du behøver ikke at svare.." Jeg prøvede at skjule min generthed bag et højt, pludseligt grin. "Dér fik du mig, spasmager." Han nikkede. "Du har et meget specielt grin. Jeg troede, det kun var mig, der grinede så retarderet.." Jeg fnisede. "Ked af at skuffe dig."

Han rettede på sine krøller, så et par røg ned i øjnene på ham. Det så så sødt ud, at jeg var tæt på at sige det til ham, men han begyndte at tale, før jeg tænkte tanken til ende. Jeg var så dybt inde i mine egne tanker, at jeg ikke hørte, hvad han sagde. Jeg snoede en mørkebrun hårlok om pegefingeren. "Undskyld, hvad sagde du?" Han rystede igen på hovedet, så hans krøller fløj til alle sider. "Hvad hedder du?" Jeg sukkede for at klare tankerne. "Jeg.. hedder Gabriella." Han smilede og lavede en thumb up. "Sødt navn.Mit navn er Guillermo Ochoa. Vi ses i aften. Jeg glæder mig."  Så smilede han stort, satte sine solbriller på plads og gik et par meter væk, inden han vendte sig, vinkede hurtigt og løb så, indtil han var ude af syne. Jeg vinkede igen og stod et øjeblik lammet, inden jeg vendte mig om. Min mor stod støttede sig op af et træ og stønnede. Det så ikke ud til, at hun havde overværet mig og Guillermo's samtale. Jeg gav hende en hånd, så hun kunne rejse sig. "Er.. er alt okay, mor?" Hun stønnede og rejste sig. "Ja.. jeg fik det bare lidt dårligt. Jeg må have spist noget, jeg ikke kunne tåle, her til morgen." Jeg nikkede forstående og rakte hende hendes taske. "Var det noget med, at vi skulle ud at købe ind?" Mor så pludselig frisk ud. "Lad os det."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...