Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
1011Visninger
AA

4. Forberedelser

Hvori jeg hjælper min mor med at forberede festen, og gæsterne så småt begynder at komme.

Uret nærmede sig halv tre, og der var en time tilbage, før festen begyndte. Ind til da hjalp jeg min mor med at sætte papirguirlander på plads og puste balloner op. Jeg sad på en stol og pustede ud med en oppustet ballon på skødet, mens min mor vimsede rundt og lagde de sidste guirlander på plads på dugene langs bordene. Forenden af de tre lange borde stod der et mindre bord med hvid dug. Det var gavebordet, hvor gæsterne lagde deres gaver. I løbet af dagen var der kommet adskillige breve fra familie og venner, som ikke kunne komme til festen. Jeg smed ballonen, der trillede ned under et bord, og gik hen for at se brevene igennem. Der var breve fra Frankrig, Australien og Østrig, alle sammen med en smuk, feminin håndskrift udenpå. Lidt fra de andre breve lå der et pink brev uden tekst på. Jeg blev nysgerrig og sikrede mig, at mor kikkede væk, inden jeg lirkede det op med en lakeret negl for at  læse papirlappen indeni. Håndskriften så ud, som om den var skrevet i en fart og så gemt af vejen, hvilket jeg undrede mig lidt over, inden jeg begyndte at tyde den halvsjuskede skrift. Hey stod der til at begynde med. Jeg fnisede. Ingen Kære Gabriella her. Jeg læste videre. Jeg kommer i aften, men jeg har lige skrevet et brev alligevel. Jeg har lagt tyve euro i konvolutten, som du kan bruge som du vil. Jeg kommer tidligere for at hjælpe dig og din mor. Bliv ikke overrasket. Xx Guillermo. Han havde tegnet et flag nederst på papirlappen. Jeg smilede. Det var meget betænksomt af ham. Jeg hørte skridt bag mig. "Hvordan går det?" Jeg vendte mig om. Dér stod han, Guillermo. I jakkesæt. Hans butterfly så en smule skæv ud, og han havde trukket et hvidt hårbånd om krøllerne, så de ikke faldt ned i ansigtet på ham. Jeg støttede mig chokeret til bordkanten. "Ser.. ser jeg okay ud?" spurgte jeg ham og prøvede at undgå hans blik. Han nikkede. "Du ser fantastisk ud. Har du set mit brev?" Jeg viste ham konvolutten. Han smilede stort. "Du må undskylde min skrift. Jeg blev nødt til at skjule det for min kæreste." Jeg mærkede en chokbølge komme op gennem mig. "Undskyld.. har du en kæreste?" Han smilede og trak på skuldrene. "Jeg er ikke så meget sammen med hende. Hun er model, og hun rejser meget. Vi har ikke et specielt godt forhold." Jeg gispede og tog hånden op for munden. "Åh.. jeg er ked af, at jeg spurgte.." Han nikkede. "Det er okay." Jeg sukkede lettet og slog ud mod bordene. "Vil du sidde ned?" Han pustede ud og kikkede på mig. "Jeg vil meget hellere hjælpe jer." Jeg sendte ham et taknemmeligt blik. "Kom med, så skal jeg se, hvad der er tilbage at ordne." 

~~~

Tiden fløj i hans selskab, og det føltes nærmest som om, at gæsterne var begyndt at komme, før jeg nåede at se mig om. Vi sad og grinede ude i køkkenet, da min mor kaldte. "Gabriella, gæsterne er begyndt at komme. Kom ud og hils på dem!" Jeg mavede ned af køkkenbordet og sendte ham et sødt blik. "Vil du lige undskylde mig et øjeblik?" Han nikkede med et lettere tomt blik. Jeg følte, at han kikkede på mig, da jeg gik ud, men tænkte ikke længe over det. Nu skulle der være fest. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...