I'm not fine at all

-”Vi er sammen om det her. Det er dig og mig og ingen kan skille os ad.” hvisker han i mit øre og kysser mig på panden. ”Jeg elsker dig. Ved du godt det? jeg nikker og mine læber finder hans i mørket. ”Jeg elsker dig” mumler jeg og kysser ham lidenskabeligt.
Kathrines liv er fyldt med sorg og skam. Hendes fortid er mørkt og mareridt holder hende fastlåst i den. Da hun flytter til Australien møder hun fire drenge. Disse drenge virker først som ligegyldige fremmede, men da en af dem falder pladask for hende ændrer hendes liv sig. Kan deres kærlighed redde hende?
//en Luke Hemmings fortælling//
-kan forekomme sexscene og grimt sprog

14Likes
4Kommentarer
648Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kapitel 1

 

Jeg træder ud fra festen, ud på den stille gade. Musikken er stadig høj og de fulde råb er ikke til at tage fejl af. Jeg er træt, let påvirket af alkohol. Jeg begynder at gå væk fra de farverige lys og råbene bliver lavere. Min kjole flagrer om benene på mig og mine stiletter er en tand for høje. Mine fødder er ømme. Jeg trasker videre hjem ad, mine tanker er slørede. Hvad laver jeg her? Jeg er for ung til det her. Jeg vil hjem.

 

Antallet af mennesker bliver mindre og mindre. Musik er ikke til at høre længere.

Mørket omringer mig. Det er nat nu.

Københavns gader er tomme, kun en fugl hakker efter mad.  Jeg er alene.  Kun lygtepælene viser mig vej. Forvildet, fortvivlet. Jeg hører fodspor i det fjerne. Det er rolige skridt. Jeg vakler videre, mine fødder dræber mig. Jeg burde finde bedre sko.  Fodsporene bliver højere og højere. Personen sætter i løb. Lyden kommer tættere på.

Jeg husker det nu. Jeg husker ham.  

 

Han er efter mig! Han vil have mig! Jeg gjorde ham sur, og nu vil han have sin hævn. Panikken stiger op i mig. Jeg er alene. Ingen kan hjælpe mig. Fortabt.

Jeg begynder at løbe hurtigere og hurtigere hen ad gangen, rundt om hjørnet. Mit hjerte sidder i halsen, panikken overtager min fornuft. Jeg er fortabt.

 Lyden af fodsporene bliver lavere. Jeg stopper op og kigger mig omkring. Det var ikke ham. Jeg er ikke fortabt.  Jeg når lige at se kattens gule øjne før en hånd dækker min mund, og han trækker mig af sted.

 

Jeg vågner badet i sved og tårer løber ned af mine kinder. Jeg ryster og mine vejrtrækninger er ude af kontrol. Min mor kommer farende ind af døren, hun er bange.

 

-”Er det drømmen igen skat?” Spørger hun forsigtigt og aer mig over håret.

 

Jeg kan se sorgen i hendes øjne. Hun er bekymret for mig. Jeg nikker stille, forsøger at få vejret. Hun ligger sig ved siden af mig, putter sig ind til mig. Hun aer mit hår , kysser min kind.

 

-”Det skal nok gå skat! Vi finder en måde at komme igennem det her. Jeg elsker dig” hvisker hun og jeg falder roligt i søvn.

 

 

 

 

Lyset blænder mig. Det er morgen. Jeg træder ud af sengen, gnider mine øjne. Det er en ny spændende dag for alle andre, men jeg føler jeg drukner. Jeg vil bare lægge mig i min seng og aldrig vågne.

 Jeg tager mig sammen og åbner mit skab. Jeg tager hurtigt et par jeans, en dejlig strik og mine Toms på. Jeg orker ikke at ordne mit hår eller min makeup. Jeg skal alligevel ikke noget i dag.

Jeg slæber min krop nedenunder og sætter mig ved køkkenbordet. Samme rutine som jeg plejer. Jeg føler mig død i en levende krop. En beskidt krop jeg vil væk fra.

 

Min mor kommer smilende ind i køkkenet, smider posten på bordet og tager en pande frem.

 

-”vil du have pandekager skat?” smiler hun til mig. Jeg ved at hun kun gør det her pga. mit mareridt i nat, men jeg nikker alligevel. Hun prøver så godt hun kan, det ved jeg hun gør. Jeg er ikke ligefrem det nemmeste barn at have. Hverken før eller efter den nat.

 

Jeg bladrer postbunken igennem. Et par reklamer, en tandlæge tid og så er der den. Noget der fanger mit øje. Jeg tager en stor kuvert op. Den er adresseret til mig, mit navn står stort og tydeligt på den. Nede i hjørnet er der et logo og en stor rød tekst under. Sydney High School.  Jeg åbner hurtigt kuverten og tager det forreste papir op.

 

”Kære frk. Kathrine Hansen.

 

Det glæder os at meddele at din ansøgning er blevet godkendt og at du hermed kan begynde på Sydney High School efter ferien. Du har alt hvad du skal bruge i denne kuvert og resten finder vi ud af første skoledag. Vi glæder os til at se dig og vi håber du for et forrygende år her på skolen.

 

Med venlig hilsen

Rektor Robert Newton”

 

Hvad er det her? Jeg kigger hurtigt kuverten igennem. Den er fyldt med skemaer, tilmeldings sedler, kort over skolen, numre osv.

 

-”det var ikke meningen du skulle se den kuvert endnu” siger min mor med bekymring i stemmen.

 

 

Min første tanke er ”skal vi flytte?” men så indser jeg det. Min mors job betyder næsten alt for hende. Hun vil aldrig kunne forlade det. Hun vil sende mig væk. Jeg er alt for krævende til hende. Jeg ved det. Tårerne begynder at strømme ned ad kinderne. Hun vil ikke have mig mere.

 

-”sssssh skat. Lad mig forklare.” Siger hun stille og sætter sig på stolen overfor mig. Jeg stirrer bare på hende, jeg er mundlam

 

-”jeg har besluttet at København ikke er stedet for dig. Du har brug for at komme væk fra minderne. Din tante Anne har tilbudt at du kan bo hos hende i Australien og gå på Sydney High School og det synes jeg er en god ide” Det er det sidste hun siger før jeg afbryder hende

 

-”du har besluttet? Hvor er jeg i den beslutning? Har jeg intet at sige her? Jeg har intet i Ausralien! INTET!” Tårerne løber ned af kinderne og jeg kan næsten ikke få vejret af raseri.

 

Jeg pakker papirerne ned i kuverten og smider den hen til hende. Det sidste jeg hører før jeg løber op af trappen er

 

-”verden er kommet videre. Det burde du også”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...