Sister Tommo - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 30 sep. 2014
  • Status: Igang
Elena Tomlinson er Louis Tomlinsons lillesøster. Men det ved meget få. Sådan vil Elena havde det. Men kan det forblive sådan? Hvem finder ud af hvad? Følg med i Sister Tommo.

11Likes
5Kommentarer
1152Visninger
AA

5. Singing day...

Simon:

I dag skulle jeg høre eleverne synge. Det var altid noget jeg glædede mig til hvert år. Mange af dem kunne ikke synge. Som de selv sagde. Men der var også dem, som ikke troede de kunne synge, men sang virkelig godt. Vi skulle begynde klokken 11:00 med Elena. Louis lillesøster. Jeg vidste godt hun ikke kunne synge, men der var ingen særbehandling. Klokken var nu 10:58. Jeg satte mig over ved "dommer" bordet. Da klokken slog 11:00 sagde jeg i min mikrofon: "Så må Elena Tomlinson gerne komme ind."

Hun kom ud på scenen kiggede ned i gulvet med en mikrofon i hånden. Hun kiggede op og sagde så ind i mikrofonen: "Jeg vil gerne synge en sang jeg selv har skrevet. Den hedder fix a heart" hun kiggede på mig. Jeg rømmede mig og sagde så: "Du begynder bare når du er klar." Meget x-factor agtigt. Musikken begyndte. Hun stod og så meget koncentreret ud. Hun tog mikrofonen op til munden. Og der. Lige i det øjeblik hun begyndte at synge. Der føltes det som om livet gav mening. Det var så smukt. Hun havde altid sagt: "Jeg kan IKKE synge." Men nu sidder jeg her. Hører på den smukkeste engle stemme. Og så endda en af hendes egne sange.

Elena:

Jeg stod der. Jeg var så nervøs. Musikken begyndte. Jeg tog mikrofonen op til munden og begyndte at synge. Simon sad og kiggede på mig med store øjne.

It's probably what's best for you

I only want the best for you

And if I'm not the best then you're stuck

I tried to sever ties and I

Ended up with wounds to bind

Like you're pouring salt in my cuts

And I just ran out of band aids

I don't even know where to start

'Cause you can bandage the damage

You never really can fix a heart

Even though I know what's wrong

How could I ever be so sure

If you never say what you feel, feel

I must've held your hand so tight

You didn't have the will to fight

I guess you needed more time to heal

Baby, I just ran out of band aids

I don't even know where to start

'Cause you can bandage the damage

You never really can fix a heart

Ohhh, ohhh

Oooh, oooh

Oooh, yeah ( x2)

You must be a miracle worker

Swearing up and down you can't fix what's been broken

Yeah

Please don't get my hopes up, no no

Baby tell me how could you be so cruel

It's like you're pouring salt on my cuts

Baby, I just ran out of band aids

I don't even know where to start

'Cause you can bandage the damage

You never really can fix a heart

Baby, I just ran out of band aids

I don't even know where to start

'Cause you can bandage the damage

You never really can fix a heart

Oh no no no

You never really can fix a heart

Oh no no no

You never really can fix a heart

Oh hoo ohhh

Oh hoo yeah ohhh ho oh oh oh

You never really can fix my heart

Jeg sang den sidste tone. Simon rejste sig op og begyndte at klappe! Og de elever der stod ude i scene siderne begyndte også at klappe. Simon begyndte at snakke og klappene stoppede: "Wow Elena! Det var helt igennem fantastisk! Hvorfor har du ikke meldt dig på sang fra starten af?" "Øhh jeg synger ikke rigtig" fik jeg mumlet som svar. Simon smilte stadig og sagde så: "Men det gør du nu. Velkommen på sangholdet." De andre elever klappede igen jeg sagde: "Tak" og gik så over mod indgangen til scenen for at se Beth. Jeg vifte godt, at Beth ikke kunne synge. Men hun gjorde det og var ligeglad med hvad andre sagde. Da Beth var færdig klappede jeg og piftede af hende. Simon sagde selvfølgelig at dansen nok mere var hendes kald. Det var ret sjovt. Beth kom ud og vi gik sammen tilbage mod vores værelse. Men inden gik vi ned til opslagstavlen for at se om eliteholds listerne var kommet op. Vi stod og kiggede og prøvede at finde sedlen da Oliver selvfølgelig skulle komme forbi. "Hvis i leder efter eliteholds sedlen er den ikke kommet op endnu." Sagde han. "Men så må vi jo bare spørge dig." Svarede jeg tilbage. "Ja det kunne i. Men jeg må ikke sige noget. Desværre men jeg regner med, at svarene kommer mandag." Svarede han flabet tilbage. "Mandag!" Sagde Beth rimelig højt. "Vi kan jo ikke vente vi vil vide det nu!" Fortsatte Beth i sit høje toneleje. "Sådan er det." Sagde han og trak på skuldrene. Vi forlod Oliver og gik op til vores værelse.

****

Vi havde gjort klar til filmaften med chips, sodavand, chokolade og netflix. Vi lå på vores seng og åd os fede til High School Musical 1. Vi lå og skrålede med på en af sangene da det bankede på. "Åben lige døren Elena." Sagde dovne Beth. Jeg rejste mig grinene op og åbnede døren. Der stod Oliver. Så lækker ud. Og så var der mig. Ingen makeup og i nattøj. "Hej." Sagde han, som om det var helt normalt at stå ude foran vores dør. "Ehm Hej? Hvad laver du her?" Spurgte jeg undrende. "Jeg vil invitere jer med til en fest. Det er 2 og 3 årgang der holder den." Beth havde lettet sin dovne røv og kom nu over og spurgte: "Hvorfor inviterer du så os? Vi er ligesom 1 års." Han begyndte at grine og sagde så: "Fordi jeg nok gerne vil havde jer med. Hvorfor ellers? Men gør jer nu klar. Ellers kommer vi forsent!" Beth trak mig over til vores skab. Fandt to kjoler og kastede den ene over til mig. Vi gik ud på badeværelset for at skifte og gøre os klar. Da Oliver jo ligesom sad på vores seng. Vi fik gjort os klar på rekordtid. Vi kom ud og Oliver piftede af os. Vi begyndte at grine og gik så ned mod festen. Vi kom ned til den store sal hvor der blev danset og snakket. Der lugtede af sved og alkohol. Vi satte os sammen med Oliver og nogle af hans venner.

•••••••

Endnu et kapitel. I får måske os et i morgen? Husk at like og kommentere<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...