One Direction | Remember Me { Færdig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 12 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er ikke sjovt, at blive droppet. Af sin bedste ven, er det endnu værre. Efter mere en 10 års tillid, smutter Louis Tomlinson til berømt land, og efterlader pigen Shay Malone i Doncaster, ene og alene. Shay pakker sig ind, og lukker andre ude. Men kan det have konsekvenser? Og hvad med Louis? Finder de hinanden? Og kan Louis overhovedet huske Shay? Hvad så med det, at blive forelsket i sin bedste ven, det er jo så cliché. Men det sker, og måske sker det også for Shay.

199Likes
192Kommentarer
10842Visninger
AA

7. Kapitel 7.

 

 

En rusken, får mig træt til at vende mig om på siden, væk fra personen. Håber jeg da, det er. "Shay! Klokken er mange, du skal op og i skole!" En halv irriteret stemme, får mig til at åbne øjnene i et sæt. "What!?" Hvisker jeg mellem min sammenbidte tænder. Jeg flår dynen til siden, og springer nærmest ud på gulvet. Min far står med morgenhår ud til alle sider, men dog stadig med sit jakkesæt, som han altid har på, når han er på 'arbejde' i sit værelse. lol. "Den er 7:30!" Nærmest råber han, og jeg glipper lidt med øjnene. Det må ikke være rigtigt! "Nejnejnejnej, shit!" Skriger jeg, og mærker blodet stige op til mit hoved. Jeg stormer hen til mit skab, finder tøjet, som jeg lagde klar igår. En cowboy nederdel fra  Forever 21 og en sød blonde croptop. Jeg skynder mig hen til mit Penny Board, og hiver mine converse ud på gulvet. Halv retaderet, som altid, får jeg dem på. "Far! Stå ikke bare der og glo!" Siger jeg stresset, og vifter med armene, på vej hen til mit toiletbord. Det hele pumper i min krop. Frygten for at komme forsent, er alt for stor. "Shay, det var ikke ment på den måde, du behøver ikke give dig selv et hjertestop, så sent er det heller ik-" "Far, smut!" Afbryder jeg ham, og peger mod døren, imens jeg reder mit hår. Jeg sætter den i en halv hestehale, i ved, sådan.. - FOKUS SHAY! Jeg bliver færdig med mit hår, og får lige mit ur på, inden jeg snubler over noget tøj. "For fuck i satans røv!" Stresser jeg, og rejser mig med et sæt. Jeg tager min taske fra gulvet, og går forbi min far, (der stadig bare står og glor) og ind i stuen, der fører videre til spisestuen, der fører.. Okay, YOU KNOW! Jeg tager et æble fra vores frugtskål, der står ligeså fint ved siden af køleskabet, på køkkenbordet. Altså, før jeg vælter den, med min albue. Alt frugten triller rundt, og falder ned på gulvet med nogle små bump. "Hvad har du gang i?" En total klar lillebror, med overtøj og alt det shit på, stirrer grinende på mig. "Ikke en skid, smut nu!" Siger jeg skingert, og skubber ham hen mod døren. Et fnys lyder, men jeg ignorerer det totalt. Jeg når lige at få mine nøgler fra knagen, og min læderjakke fra stumptjeneren. "Farvel, daddy!" Råber jeg gennem huset, og smutter forbi min bror. Min røde cykel låser jeg op med en hurtig bevægelse, og på nul komma fem, sidder jeg oppe på den, på vej mod skolen. 

 

 

"Hey, Shay!" En sukkersød stemme lyder bag mig, og jeg vender mit hoved væk fra vejen, og mit blik lander på Felix, på hans Mountainbike. "Felix!" Udbryder jeg, men lettet. "Hvad så?" Spørger han, da han kommer op ved siden af mig. "Ikke særlig meget." Smiler jeg, og ånder lettet ud. Hvis han først er her, så er klokken nok ikke så mange, igen. Jeg tager en bid af det æble, som jeg nuppede i sidste øjeblik. Min anden hånd, holder jeg på styret, mens jeg tramper hastigt i pedalerne. "Lækkert æble." Et fnis, lyder fra min venstre side, og jeg griner sammen med Felix, hele vejen hen til skolen. "Vi ses, Shay." Felix tager sin hånd op til et akavet vink, og jeg gengælder det, med en let rosa farve, over mine kinder. Jeg kigger på mit guld ur, og ånder lettet ud. 7:55. Jeg går de to sidste skridt i Hallen, indtil jeg kan dreje ned af den alt, alt for velkendte gang, der fører ned til klasselokalet. Heldigvis, er der ingen tegn på trekløveren, så mit humør er muntert, da jeg åbner døren, ind til lokalet. Alle folk sidder på deres pladser, men Claire er ikke kommet endnu. Jeg tror, de fleste er meget spændte. Hvilket jeg selvfølgelig også er. Jeg sætter mig på den plads, som jeg sad på i torsdags og ånder lettet ud. "Godmorgen, elever." Den lyse og voksne stemme, fylder hele rummet ud, og jeg kigger spændt op. "Er i klar til idag?" Spørger Claire, og griner, da de fleste hujer og nikker. Men jeg selv, smiler bare. Sommerfuglene flyver rundt i min mave, indtil jeg kommer i tanke om, hvad mit praktikjob er. Et køligt sus går gennem min krop, og gør alt trist. Louis. "I tager af sted, hver for sig. Du starter, Shay." Claire kigger ned på mig, da hun står op, med sine stilletter på. Klumpen i min hals, bliver større, og jeg kan mærke det hele kører rundt. Hvad skal jeg sige, hvis jeg ser Louis? Hvad vil han sige? "Shay Malone. Tag dine ting." En smilene Claire nikker til mig. "Luder!" En lav hvisken lyder, og jeg havde for en stund, glemt alt om trekløveren. Claire sender Jessica et dræberblik, hvilket jeg beundrer hende for. Jeg skubber stolen ud bag mig, så den laver en underlig lyd henover gulvet. Min takse, løfter jeg op i et snuptag, og flytter stolen ind til bordet, som den stod for fem minutter siden. Dernæst nikker jeg modvilligt til Claire, og går de få meter hen til døren. Jeg tøver lidt med at trække ned i håndtaget, men Claires stemme, får mig til at trække det chokeret ned. Jeg går halv nervøst ud på gangen, og spotter den blonde, pæne fyr, et stykke væk fra mig. "Felix!" Ryger det ud af munden på mig, og jeg slår mig mentalt i panden. Dumme, dumme, dumme! "Shay! Hvad så, kom her, din gris!" Felix's grin gør mig næsten helt blød i knæene, og jeg løber hen til ham. Med bløde knæ. Ej. Okay, måske. "Hej!" Han sender mig hans charmerende smil, og jeg mærker den lette ross farve over mine kinder. Igen. "Hvor skal du hen?" Spørger han, mens vi følges gennem Hallen. "Jeg er sat i praktik, ved den der musik video, One Direction laver." Siger jeg ligegyldigt. Men selve ordet One Direction, gør mig mere nervøs, selvom jeg er bange for at indrømme det. "Ej Shay! Der skal jeg også hen.." Jeg spærrer øjnene op, og kigger uforstået på ham. "Du ved.. Det plejer at være A og G sammen, men nu har de byttet, så det er vores to klasser sammen!" Hviner han, og jeg griner forvirret, men nikker. Min mave bliver fyldt ud med sommerfugle, men denne gang, gode sommerfugle. At være sammen med Felix, når jeg ser Louis er en lettelse. Måske kan han se at jeg er kommet videre? Selvom jeg i bund og grund ikke er det, men det siger vi ikke til nogen! "Hvor er det skønt." Siger jeg blot, da vi følges hen til cyklerne. "Skal vi..-" "Det er ikke særlig langt væk, kom!" Afbryder Felix ivrigt, og tager min hånd. Sammen løber vi væk fra skolens grund, og ned af den gade, de længere nede optager videoen.

 

"Hvor er her fedt." Mumler Felix, og kigger opmærksomt rundt. Vi er nået hen til stedet, og det er slet ikke som jeg havde i tankerne. Lamper udstøder kunstigt lys ud, og andre, gør så det ser mørkt ud. En masse mennesker render rundt overalt, og ud af øjenkrogen, ser jeg en høj, skaldet mand, bevæge sig hen imod os. "Anthon, jeg er produceren her på sættet." Informerer han, og rækker venligt hånden imod Felix og dernæst mig. "I er elverne fra Amberly James High ikke?" Spørger han nysgygerigt, og både Felix og jeg nikker. Blodet pumper rundt i min krop, i frygt for at sige noget forkert. "Well, velkommen..-" "Shay Malone." "Ja og..-" "Felix Daniel Campbell." Vi griner alle tre på sammen tid, og jeg ånder lettet op, inden i. "Men velkommen, Shay og Felix! Det her er anden scene i Midnight Memories, en musik video vi laver til boybandet One Direction. Har i hørt om dem?" Jeg bider mig i læben, og skæver hen til Felix, der nikker, så jeg gør bare det samme. "Det var godt! Men altså, første shoot, er Louis Tomlinson, der skal gå ud af bygningen her, efterfulgt af de andre fire drenge. Dernæst går de hen i jeres lokale kebab forretning, for at fyre den lidt af." Mit hjerte går næsten i stå, da han nævner Louis. Sveden løber ned af min pande, og jeg tørrer det hurtigt væk. "Så, her om en time burde alle være klar, til at gå igang." Afslutter han, og går væk med en dame, med head-set på.

 

"Kamera 1, er i klar?" Anthon's stemme lyder højt i en megafon, og Ted råber parat. "Første shoot, kamera et køre, værsgo!"

Jeg bider mig hårdt i læben, da musikken går igang. Ted forklarer noget imens, og jeg skriver alt ned på min blog, men jeg kan stadig ikke lade være med at kigge hen mod bygningen, Louis og drengene skal komme ud fra.

 

Tell me that I'm wrong but I do what I please

Way too many people in the Addison Lee

Now I'm at the age when I know what I need, oh, whoa

 

Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere, og da jeg ser Louis, presser tårerne sig på. Han har ikke ændret sig meget, og jeg genkender stadig hans blå øjne. Efter ham, kommer de andre drenge, og pludselig får jeg øje på Harry, der også får øje på mig. Hans ansigtsudtryk forandrer sig, og han stopper brat op, så Anthon må råbe 'cut'. "Hvad er der, Harry?" Spørger han bekymret, og kigger i den retning, Harrys blik har låst sig fast til. "Ja, det er Shay Malone og Felix Daniel Campbell. De er praktikanterne." Kvidre Anthon, og Harrys ansigt går fra mistænktomt, til kærligt. "Shay!" Udbryder han, og kommer løbende hen mod mig, med armene spredte. Jeg kan mærke alle kigge på os, og jeg blinker nogle gange. Harry kan huske mig.

 

 

✻✻

 

 

 

Hej alle sammen!

Ææææælsker jer! :* Nå, men hvad syntes i om kapitlet? Ved godt de ikke bliver så lange, men jeg håber at i alligevel vil følge med!

Husk at blive fan da jeg snart vil mumble, føj til favoritter så i kan få besked om publicerede kapitler, og også at LIKE den her movella, så bliver jeg sgu bare super glad! ^^ - Inden jeg slutter, vil jeg lige sige, at ''Shay'' er en person, der kommer til at ændre sig meget, gennem den her movella. Hun går fra den indelukkede pige, til den sjove og skøre pige. Bare lige lidt info, så i ikke kommer til at undre jer fremad rettet!

 

Tak til jer der læste den her lange besked, og også generelt dem, der læser den her historie.

 

Mysh xx

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...