Amnesia - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Færdig
For Ashton Irwin er kærligheden ikke just en dejlig og fortryllende ting. Året forinden, i sommeren 2013, blev han efterladt af sin daværende kæreste, da hun grundet sine forældres nye erhverv, måtte flytte fra Australien og om på den anden side af jorden. England var hendes nye hjem. Til trods for de løfter de tidligere lavede, må Ashton indse, at alt dette hører fortiden til. Han må nu lære at leve i nutiden, og derved også tænke på hvad der vil ske i fremtiden. Dog er det svært, da han stadig ikke er klar til at give slip på det de havde sammen. Han er ikke klar til at give slip på hende. Så med tankerne rettet mod deres tid sammen, ender den 19-årige australske dreng med at befinde sig på sit livs eventyr, for at jagte den kærlighed han længtes efter. Den kærlighed han har brug for at kunne føle sig hel.

87Likes
46Kommentarer
12744Visninger
AA

10. Eight



Det var en travl tid vi alle var gået i møde. For ikke nok med at det stod på flere timers øven hver eneste dag, så skulle jeg oven i det også pakke min taske. Noget jeg var ufatteligt dårlig til. End ikke når min familie og jeg tog på tur til steder rundt i Australien i en forlænget weekend, kunne jeg formå at pakke ordentligt, og det endte med, at jeg altid kom afsted med alt for meget tøj, jeg langt fra kom til at bruge.

Bedre blev det heller ikke, da jeg nu godt vidste hvor seriøst det var. For at skulle pakke en kuffert der skulle kunne klare alt slags vejr, og skulle kunne tage mig rundt i et helt kontinent var ikke noget man hver dag blev udsat for.

Dog var det noget jeg hellere end gerne ville, da det betød, at 5 Seconds Of Summer nu endeligt kom til Europa.

Tiden var nemlig inde til, at vi alle fire - Calum, Michael, Luke og jeg selv, forlod Australien og satte kursen mod vores britiske venners hjemland - England og i kort tilfælde også Irland. Touren med drengene fra One Direction stod snart for trapperne, og vi kunne ikke være mere spændte end vi alle var.

Da vi året forinden havde varmet op på deres tour rundt i USA havde vi nydt hvert sekund, og pludseligt at få muligheden for nu at varme op for dem på større scener, ja sågar store stadiums der gennemsnitligt ville kunne rumme de 50-60.000 mennesker, var uvirkeligt.
Så at jeg skulle pakke min kuffert til nu at kunne rejse ud på dette eventyr, var også bare en nødvendighed der skulle overstås.
Når det var gjort, kom virkeligheden nemlig tættere på, hvilket også betød, at afgangen også kom tættere på.

”Husk nu at du skal tage en masse sokker og underbukser med.” Min mor havde været en stor hjælp gennem alt dette her, men at hun ligefrem mente hun skulle bestemme hvad jeg skulle have med, var alligevel over min grænse. ”Du skulle gerne have nok til ikke at skulle vaske i en uge hvert fald, for der vil ingen kære mor være på turen, min skat.”

”Jeg ved det, jeg ved det mor.” Selvom hun som altid, bare ville mig det bedste, kunne hendes snak om underbukser, sokker og vasken af disse ting, godt trætte mig lidt. Utroligt at hun hver dag kunne overskue at skulle gøre rent og vaske tøj for os alle. Jeg selv havde svært nok ved at vaske mit eget tøj når vi var på tour.

Til mit store held var Michael dog vokset op i en meget velopdragen familie, så hvis det til tider vaklede og haltede lidt med mit vaskeri, var han hurtig til at byde ind med sin hjælp. En hjælp især Luke tog til sig, da drengen var værre end jeg var. Til tider, når han var løbet tør for flere rene underbukser, havde han en underlig tendens til, bare at vende dem om, for derefter at tage dem på igen.

”Men det er vigtigt at du husker at skifte dit tøj og undertøj, især når du sveder så meget som du gør efter en koncert.” Hun strøg mig over håret mens hun snakkede. Jeg nikkede som svar, og lagde mit hoved på hendes skulder, hvilket var en ting jeg aldrig ville blive for gammel til. Min mor var og blev den person jeg altid kunne komme til når der var noget, og pludseligt at skulle rejse væk fra hende endnu en gang, for denne gang at være væk i en længere periode, var noget af en omvavde vi alle fået lov til at et lov til at få vores familie på re væk i en længere periode, var noget af en omveæg pludseligt atæltning. Dog havde vi alle fået lov til at få vores familie på besøg, hvilket altid var en positiv ting.

”Ellers må du ringe og tjekke op på mig en gang i mellem, mor.” Egentligt var det ikke så meget fordi jeg ville have min mor til at tjekke op på mig, at jeg bad hende ringe til mig. Det var mere så jeg kunne høre hendes stemme, og snakke med de andre i min familie om, hvordan tingene stod til her i Australien.

”Mon ikke de andre drenge nok skal holde styr på dig. Ellers ved jeg, at der vil være vokse med på touren som nok skal kunne jer fire bøller i ørene. Og med de fem andre drenge fra det andet band, så er det jo dømt til at gå galt. Ni bøller samlet på ét sted kan aldrig være en god ting,” konstaterede hun men blinkede dog med øjet, hvilket fik slået fast, at hun blot mente det som sjov.
Dog havde hun ret. Os fire drenge fra bandet samlet med Liam, Harry, Niall, Louis og Zayn var dømt til at gå galt. Dog var det også dømt til at blive de sjoveste par måneder af mit liv, da vi ni altid kom så godt ud af det med hinanden.

”Hvor er jeres første show i Europa?” Det undrede mig ikke at hun spurgte om det, til trods for, at jeg allerede havde forklaret hende utallige gange, hvordan vores program for sommeren ville se ud.

”I Irland, Skotland og så England.”

”Hey! Når I er i England kan du tage hen og besøge Maquenzie. Var det ikke England hun flyttede til?” Jeg nikkede kort. ”Det er også så lang tid siden at I har set hinanden. Snakker i stadig sammen?” Denne gang rystede jeg på hovedet.

At hendes navn blev bragt på banen, var faktisk ikke noget der gik mig yderligt på. Ikke på samme måde som det havde gjort for blot et par måneder siden. Eftersom at tiden gik, og grundet at det var godt og vel trekvart år siden vi havde slået op, var jeg også begyndt at komme mig over det. Dog kunne jeg stadig godt mærke hvordan jeg blev påvirket af benævnelsen af hendes navn, og hvordan jeg ville ønske hun stadig var i mit liv.

”Hun er flyttet til England jo,” sukkede jeg kort. Min mor havde været så glad for Quenzie dengang vi var sammen, så at fortælle hende, at vi stort set ingen forbindelse havde sammen længere, ville nok gøre hende ked af det. Derfor valgte jeg bare at spille med på det, for ikke at få hendes håb ned. ”Men det kunne godt se. Hun er flyttet til Manchester området, og det er der vores første shows i England er. Så hvis drengene er okay med det, og hvis vi har nogle fridage i den periode, kunne det da godt være.”

Om jeg rigtigt ville opsøge hende, eller rettere sagt tage kontakt til hende gennem vores tid i England ville tiden kun kunne vise. Jeg selv troede dog ikke på det. Ikke efter at have brugt så lang tid på at få hende ud af mit hoved og ud af mit liv. Det at se hende igen, ville med garanti bare gøre det hele meget værre, og hvilken stand det ville efterlade mig i, turde jeg slet ikke tænke på.

Men på den anden side kunne det også styrke det jeg havde opbygget, og at se hende igen, kunne måske endeligt fastslå overfor mig, at det var tid til at komme videre.

At jeg var klar til at slå mig løs som den single dreng jeg var. For når hun ikke havde brug for mig i sit liv, hvorfor skulle jeg så havde brug for hende i mit? Det var trods alt også hende der i sin tid gjorde det forbi med mig. Ikke omvendt.

Alt det betød noget i dette øjeblik var dog at få pakket den lorte kuffert, sådan at vores tour for alvor kunne gå i gang, og sådan at jeg kunne få lov til at udleve min drøm sammen med mine tre bedste venner. Sådan at jeg kunne få lov til at give den gas på mine trommer, og vise verden hvad jeg var bedst til. Hvad min passion var. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...