på drageryg gennem det uventede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 3 jul. 2014
  • Status: Færdig
Alicia har endelig fødselsdag alle kommer, på nær hendes mor der er død, en død ingen kender til. fødselsdage er en god dag med gaver, fest og kage, men for Alicia vil dagen forandre hendes liv for altid. for til hendes fødselsdag for hun en halskæde, hvilket måske ikke lyder så mærkeligt, men det er det......

(denne historie lavede jeg sidste år. jeg håber i vil læse med og skrive hvad i syntes om den)

1Likes
2Kommentarer
493Visninger
AA

7. en talende drage. omg

I dødsriget herskede der kaos. Hele helvede var kommet og mente at det dem der skulle bestemme over himmelriget og ikke menneskene. Dem der mente det modsatte ville dø. De var fuldstændig ligeglade med loven og at man ikke måtte have krig, for nu var de godt sure og ville dræbe.   Selvfølelig kan spøgelser ikke dø for de er jo døde, men de kan komme i intetheden. Det er en verden, hvor der ikke er noget. Man er bare ikke tilstede og der er ingen. Nærmest ingen vidste hvordan man fik folk i intetheden, eller det vil sige i menneskenes verden er der mange der kender formularen, fordi de har læst bøger om den, men de ved bare ikke at formularen er virkelig. Men uheldigvis kendte den grusomme kaptajn formularen og ville dræbe. Alicias mor havde sagt til alle at Alicia var væk, men ingen kunne hjælpe, for kaptajnen vogtede over hende som en fuglemor ved sit æg. Så Alicia kunne ikke få hjælp fra spøgelserne....

 

Alicia havde siddet i hullet hele dagen og tænkt og tænkt, men ikke en ide kom forbi.

Midt om natten vågnede hun ved at væggen hun sov op ad rystede. ”Åååhh nej nu skal jeg helt sikkert dø, de vil komme og dræbe mig” tænkte Alicia ”men hvorfor smadre de væggen udefra? De kan da bare gå ind af døren.” ”Jeg tror de vil redde os” sagde en lille stemme i Alicias hoved men Alicia var stadig rædselsslagen og krøb så langt væk som muligt fra væggen som rummet tillod. BANGGG!!!! Væggen faldt og ud af støvet trådte Balder. ”Skynd dig at hoppe op min ryg, jeg kan høre at der er nogle på vej herhen” sagde Balder panisk men med en sød dyb stemme. ”Balder, kan du tale? Jeg troede ikke drager kunne tale? Du har ikke talt før” sagde Alicia forvirret. ”Jeg kan godt tale men jeg gør det kun sjældent, hop nu op.” Alicia skyndte sig op på Balder trods smerterne i hendes krop. Af sted det gik. De fløj væk langt væk. Alicia anede ikke hvor de var. Der var helt mørkt alle steder, kun stjernerne lyste på den mørke nattehimmel. Den kølig natteluft gjorde godt mod hendes fugtige hud. Hendes hår hvirvlede efter dem og vinden sveg i hendes trætte sår. Alicia elskede at flyve uden at vide hvor man kom hen, bare af sted lige ind i det uventede. ”Hvor skal vi hen” spurte hun omsider. ”Vi skal hjem til dit hus” svarede Balder. ”Nej vi skal ej jeg skal kæmpe mod kaptajnen” råbte Alicia. ”Ja det skal du vel men det må vente til i morgen. jeg skal først vise dig noget, og så skal du sove” svarede Balder træt. ”Du lyder som min far. Jeg er lige midt i noget vigtigt..” ”Og farligt” forsatte Balder. ”Ja ja og farligt, og så skal jeg lige pludselig i seng, hvor er det strengt og du kan ikke bestemme over mig, du er bare en drage” råbte Alicia vredt. ”Jo jeg kan så og nu gider jeg ikke at snakke mere” blev Balder ved.

Efter noget tid var de hjemme og utroligt nok var Alicia faldet i søvn. Klokken var dog også halv fire om natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...