på drageryg gennem det uventede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 3 jul. 2014
  • Status: Færdig
Alicia har endelig fødselsdag alle kommer, på nær hendes mor der er død, en død ingen kender til. fødselsdage er en god dag med gaver, fest og kage, men for Alicia vil dagen forandre hendes liv for altid. for til hendes fødselsdag for hun en halskæde, hvilket måske ikke lyder så mærkeligt, men det er det......

(denne historie lavede jeg sidste år. jeg håber i vil læse med og skrive hvad i syntes om den)

1Likes
2Kommentarer
473Visninger
AA

2. dødsriget

   

 

Midt om natten vågnede Alicia med et sæt. Der kom en sær kølig brise gennem værelset. Hun satte sig op og ”arrrrgggg” lige foran hende stod et spøgelse. Eller det lignede i hvert fald et spøgelse -  altså den havde i hvert fald samme gennemsigtige krop med kun svag antydning af hvidt. Så  svævede den og havde ingen ben som alle spøgelser på film. Men den så slet ikke sur eller uhyggelig ud den havde mere et glad udtryk i ansigtet og så havde den en blomstret sommerkjole på og matchende sommerhat. Det var nok det mest mærkelige for hvor mange spøgelser går lige rundt i kjole og hat og så i virkeligheden!! ”ømm.. altså..... hvem er du? og... øhh..... hvad laver du her?” stammede Alicia helt bleg i ansigtet. ”Hej Alicia jeg er flyvende Karen. Tha dam” damen lavede end fejende bevægelse mod sig selv, ”og jeg er her altså for at sige tillykke med din fødselsdag og sige at vi glæder os til at se dig nede i dødsriget og jeg kan sige dig at der er noget af et arbejde for dig. Aha jeg kan se at du har fået halskæden - perfekt” sluttede damen. ”Øhmm altså jeg skal aldeles ikke arbejde i noget dødsrige hvad det så end er. Og hvem er VI? Og hvor fra ved du hvad jeg hedder?” Alicia lød slet ikke bange længere hun havde rejst sig op og stillet sig overfor spøgelset. ”Aha jeg kan høre at du ikke ved noget om dødsriget og os der bor der. Typisk din far ikke at fortælle dig noget. Så ved du sikkert heller ikke hvorfor din mor døde, har jeg ret?” sagde damen, hun havde en meget indtrængende stemme: ”Du svarede ikke på mit spørgsmål, og du skal ikke blande mine forældre med ind i det her” råbte Alicia. Man kunne tydeligt høre at hun var ved at være godt sur på spøgelset. Hvis hendes familie så hende nu ville de blive meget chokerede for de troede nemlig at Alicia var en meget fin pige der ikke gør noget forkert og overhovet ikke ville finde på at råbe op, som hun gjorde lige nu og så kun iført natkjole! ”Åhhr jeg kan høre at du intet ved” fortsate damen. Man kunne tydeligt høre på hende at hun aldrig gav op hvis hun havde noget på hjertet. ”Når, men altså hvor skal jeg nu begynde? Nåår ja: det hele startede for mange århundrede siden hvor der blev oprør mellem helvede og dødsriget. Helvedets hersker mente at det simpelt hen ikke kunne passe at det var en fra dødsriget der skulle styre begge rigerne” ”altså de onde døde (altså krigerne) og de SØDE døde (altså de almenlige) har aldrig kunne enes om magten i de dødes verden”. ”Men hvorfor kan de ikke bare have vær deres hersker? Hvis det altså findes hvilket det IKKE gør”,  spurte Alicia. ”Nåå, altså hvis rigerne har hver sin hersker bliver der krig. Hvilket der ikke må være i himmelrige (som vi kalder de dødes verden)”, sagde damen. ”Videre til historien: så blev der oprør hos de to riger. Men efter nogle år blev man enige om at det nok var bedst at det var en fra menneskeverdenen der var hersker. Og så har opgaven gået fra genration til genration. Din mor døde efter 5 år på posten. Som du måske ikke ved døde din mor af at have kæmpet mod helvedes overhoved: Den grusomme kaptajn. Han var træt af at det var menneskerne der bestemte, så din mor måtte kæmpe!!” sluttede damen med et sørgeligt blik i ansigtet ”neeeeejjjj!!!! det kan ikke passe og det, der ikke kan passe, passer bare ikke”. Sådan gik den første nat med spøgelset fra dødsriget.

 

Og sådan bliv nætterne ved. Hver nat kom der et nyt spøgelse for at overbevise Alicia om at verdnerne fandtes. Som hun simpelt hen ikke troede på eller hun ville i i hvert fald ikke indrømme det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...