Adopted-One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Igang
Lily Allan er 12 år, og bor på et børnehjem. Hvert år når hun skal skrive til julemanden, er det eneste hun skriver på ´Please find nogen søde mennesker der gider at adoptere mig!´ Men evigt og altid ender det med en latterlig dukke, eller en noget tøj.
En dag sker der noget uventet, men hvem er det der adoptere hende?

36Likes
24Kommentarer
4916Visninger
AA

9. Say What?!

 

Lilys synsvinkel:

Jeg hulkede ind i Linas skulder. Hvem skulle have troet, det var så svært at have en rigtig familie?
"Din far og mor er her," mumlede Lina og aede mig på håret, inden hun rejste sig.
Jeg hørte hendes halvhøje hæle klapre mod gulvet, i det hun krydsede det og gik ud af kontoret.
"Godaften Mr. Tomlinson, Lily er herinde."

Jeg krummede mig sammen i sofaen, hvor Lina havde holdt mig tæt ind til sig for et øjeblik siden.
"Er hun okay?" "Er der sket hende noget?" "Hvorfor stak hun af?" "Har hun det godt?" 
Eleanor og Louis, eller mor og far, stillede det ene spørgsmål efter det andet.
"HVOR ER HUN?" afbrød Harry, og jeg kom næsten til at fnise, for jeg kunne sagtens forestille mig hans ansigt.
Det lød som om Lina holdt et grin inde, men jeg var ikke sikker - jeg kunne jo ikke se hende.

Jeg rejste mit hoved op og kiggede ud ad den åbne dør, hvor de alle sammen stod.
"Hun er herinde, men hun er temmelig oprevet," sagde Lina roligt. "Over hvad?" spurgte Louis frustreret og kløede sig i håret.
"Det var vist noget om hendes skole, men jeg er ikke sikker. Hun havde bare brug for en at snakke ud med," svarede Lina. Hun vendte sig og så på mig gennem døren til kontoret.

"Har du lyst til at snakke?"
Jeg nikkede og gik hen til hende uden at kigge på mine forældre. "Har du noget du vil sige, unge dame?" spurgte Louis, eller far, med en streng stemme.
Jeg rømmede mig lidt.
"Eh ... Ja ..." Jeg kiggede op på ham. "Så, ehm, jeg vil gerne blive på min skole."
Jeg så ham i øjnene med et lille smil og rettede mig op.

Der var stille lidt, men så begyndte Zayn at grine.
De stirrede alle sammen på ham, men han fortsatte bare, og hans grin blev højere og højere.
"Sassmasteren blev lige slået, af sin egen datter," gispede han, da han stoppede sit grin for at få luft.
Niall og Harry kiggede på ham og begyndte selv at grine, og så var Liam også med.
Eleanor kiggede på sin kæreste, og så var hun også knækket sammen i latter.
Midt i det hele stod Louis og så en smule fortabt ud. 
Så trak han på skuldrene og trak mig ind i et kram. "Du er tilgivet," mumlede han i mit hår.
Jeg trak mig væk med et grin. "Bad jeg om tilgivelse?"

Han grinede, og jeg grinede, og alle de andre grinede, og Lina smilede til mig.
Jeg tog mig sammen og stoppede med at grine.
"Men helt seriøst." De kiggede alle sammen på mig, og jeg smilede skævt.
"Behøver jeg skifte skole?"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...