Adopted-One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Igang
Lily Allan er 12 år, og bor på et børnehjem. Hvert år når hun skal skrive til julemanden, er det eneste hun skriver på ´Please find nogen søde mennesker der gider at adoptere mig!´ Men evigt og altid ender det med en latterlig dukke, eller en noget tøj.
En dag sker der noget uventet, men hvem er det der adoptere hende?

36Likes
24Kommentarer
4910Visninger
AA

7. I Don´t Want A New Fucking School!!!

”Er i klar på at vi laver noget andet i dag?” spurgte Louis, da han kom ind i stuen. ”Det går an på hvad det er” svarede jeg, med øjnene klistret til skærmen, på min computer. ”Vi skal ud og kigge på en ny skole, og tror du ikke snart det er tid til at slukke den der computer?” svarede Louis. Jeg rystede opgivende på hovedet. ”Jeg gider ikke at skulle starte på en ny skole! Jeg elsker den skole jeg går på nu” Louis bøgede sig ned over mig, og lukkede computer skærmen ned. ”Så tror jeg det er godt unge dame. Du ved godt at din gamle skole ligger alt for langt væk, og at vi derfor bliver nødt til at finde et andet sted. Det er ikke for at gøre dig ked at det, men sådan er det bare” han kiggede mig irriteret ind i øjnene, og jeg kiggede vredt på ham. ”What ever” spyttede jeg ham ind i hovedet, og løb op på mit værelse. Det var ikke fordi jeg brød mig om at skændes med Louis, eller far, som de gerne ville have at jeg kaldte ham, men det var jo ikke fordi den gamle skole lå så langt væk! Jeg mener en halv time med bus? Det er jo ikke al verden, og jeg havde allerede sagt at jeg gerne stod tideligt op for at kunne nå det. Ej hvor jeg dog hadede dem lige nu! ”Lily” lød Louis sure stemme fra den anden side af min låste dør. Jeg kastede en pude hen på døren, for at signalere at han skulle lade mig være i fred. ”Lily jeg gider ikke det her pis! Kom ud fra det værelse, og det er lige nu!” Jeg ignorerede ham stadig. Jeg kom fandme ikke ud bare fordi han sagde at jeg skulle! Til sidst kunne jeg høre nogen fodtrin, og gik ud fra at Louis havde indset at han havde tabt, og var gået ned igen.

Det havde taget lidt tid at bestemme mig, men nu var det altså det jeg gjorde. Jeg havde pakket en taske med de ting jeg havde med da jeg kom, og gik hen mod døren i mit værelse. Det var slut jeg gad ikke være her mere. Jeg gik stille ned af trappen, for at der var ingen der skulle høre mig. Jeg ved godt at du nok tænker at det er en umenneskelig lille ting at flippe ud over, men for mig betyder min skole altså alverden! Da jeg var kommet ned af trappen listede jeg mig hen til døren, for at komme ud. Jeg kunne høre stemmer inde fra køkkenet, men der var ingen mulighed for at se mig der fra, så jeg tog det ganske roligt. Uden for huset, skyndte jeg mig hen til det nærmeste busstoppested. Jeg havde et buskort, så turen tilbage til børnehjemmet blev intet problem.

A/N

Så kom jeg endelig hjem fra ferie, og der kom endeligt endnu et kapitel!!!

Ved godt at det er meget kort, men det er meningen..

I næste kapitel kommer der små stykker fra en del synsvinkler, da jeg for det første godt ved at der ikke skrevet for særlig mange synsvinkler, og for det andet skal man også se hvordan forskellige personer reagere på Lilys bortløben..

Det ville betyde virkelig medet for mig, hvis i vil skrive hvad i synes om movellaen ned i kommentar feltet!

-Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...