Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6056Visninger
AA

7. Kapitel 7.

 

Jeg har fået pakket alle de ting, som jeg skal have med over i mit nye hjem. Lige nu, lægger jeg på sofaen i mit nye hjem, og slapper af. De andre laver alt muligt andet. Jeg har fået pakket tingene ud, og sat dem på plads. Det er ved at blive aften, og solen går langsomt ned. Solnedgangen er så smuk, når man ser den gennem de høje slanke træer. 

Jeg bliver trukket ud af mine tanker, da min mave rumler. Jeg kan høre Louis og Zayn grine af mig, men jeg ignorer dem, rejser mig og går ud i køkkenet. ''Suppe.'' siger jeg. Der kommer forskellige supper frem, og jeg er sikker på Zayn læste mine tanker for få sekunder efter, står han ved siden af mig, og ser på mig. ''Er det svært at vælge?'' siger han, og griner. ''Ja. Ved du hvad? Jeg magter det egentligt ikke.'' siger jeg. Jeg har det dårligt. Jeg føler mig over træt, like way too tired. Jeg er svimmel, og føler jeg har hundrede ton på mine skuldre. Det er varmt, og jeg er en del svag i kroppen. 

Jeg er hundrede procent sikker på, at Zayn kalder på alle de andre, gennem deres tanker, for de alle er i køkkenet i løbet, af ingen tid. ''Please.. Hvem enden bruger sine evner på mig, please lad være.'' siger jeg, og tager mig til køleskabet. Liam står bag mig, og jeg kan mærke hans åndedræt på min nakke. Mine øjnelapper mødes, og synet for mig, bliver mørkt og sort. Jeg svajer til fra side til side, og af og til åbner jeg køleskabet. 

''What the fuck, sker der?'' siger Niall og kommer hen på min anden side. Mine knæ er svage, og af og til er jeg bange for at falde. ''Harry I har ikke, du ved, vel?'' spørger Zayn. ''Nej forfanden. Hun er ikke engang min kæreste, Zee. Hun kan umuligt være gravid.'' siger Harry. Idioter. Jeg har svært ved at trække vejret, og denne gang kan mine muskler ikke holde mig oppe længere, så jeg vælger at give slip. Lige i det jeg skal falde og ramme gulvet, griber Harry mig, og løfter mig op igen. 

''Se på mig.'' kommandere han. Jeg åbner øjnene og ser ind i hans bekymrede blå øjne, som er mørkere end normalt. Drengenes øjne bliver mørkere når de er sure, bekymrede eller er irriteret. På den måde har jeg lært, hvornår jeg skal være blidere mod dem. ''Der er noget kørende i hendes system, som ikke burde være der.'' siger Harry, men fjerner ikke øjnene fra mine. ''Jeg kan lugte det på hendes blod, og se det i hendes øjne. Lad os få hende i seng.'' ''Kom her.'' siger han, og åbner armene til et kram. Jeg træder det lille skridt frem ad, og svinger armene om hans hals. Jeg lukker øjnene, for jeg ved han har tænkt sig at løbe der op. 

Jeg bliver pludseligt lagt på en kæmpe dobbelt seng. ''Gæsteværelset? Seriøst drenge? Og hvor blev pigerne af?'' siger jeg, da jeg åbner øjnene. ''Wow, slap af med de spørgsmål, love. Ja, det er en af gæsteværelserne, da vi har på fornemmelsen, at du vil brække dig op til flere gange. Pigerne tog ud på et hospital, for at hente mad til os og også for at hente noget væske og nogle piller til dig.'' siger Louis. Jeg nikker bare. ''Ved I hvad der er i mit system?'' spørger jeg. ''Niall forslår det kan være noget indsprøjtning, som en vampyr kan dø af. Alec troede måske du var vampyr, og ville dræbe dig fordi du er tæt til os.'' siger Liam. 

''Hvad vil indsprøjtningen gøre ved min krop nu?'' spørger jeg, og ser på dem. ''Altså din krop er begyndt at reagere, og du vil nok være syg i en uges tid. Du vil kaste op, besvime, have hovedpine, mavepine eller andre form for smerter. Din krop vil engang imellem ryste, fordi indsprøjtningen forhindre dine muskler i at arbejde ordenligt og derfor vil din krop ryste. Du vil måske også have tandpine. Du skal vide at den her indsprøjtning er noget, som vi ikke kan hjælpe dig med. Vores evner vil ikke kunne virke. Så snart Haz kom ind i køkkenet, kunne han føle du havde smerter, og ville fjerne dem, men han kunne ikke. Jeg prøvede også få dig til at føle dig glad, men det hjalp ikke.'' siger Liam. 

''Kan jeg dø af det?'' ''Ja, men kun hvis du ikke holder varmen, og ikke får væske i dig eller medicin. Men det får du jo.'' siger Niall. Jeg nikker bare. Rosie, gøre dig klar til en uge i helvede. ''Zayn, ville du lave den suppe til mig?'' spørger jeg, og giver ham et svagt smil. ''Bliver I ikke svimmel af alt det løberi?'' spørger jeg, og ser på Harry. Han har ikke sagt så meget, og jeg bliver næsten helt bange for at se ham i øjnene igen. De er helt mørke. ''Du bliver van til det. Det bliver helt naturligt for dig, når man først bliver forvandlet eller født, som vampyr.'' siger han. Jeg nikker bare, og putter mig bedre til. ''Vi er hjemme!'' råber Beli. 

Liam ruller med øjnene, og jeg griner af ham. ''Det slet ikke fordi, at vi ikke kan føle jer være 500m i nærheden af huset. Utroligt, hvor dum hun er nogengange. Hende og Niall, er det mest perfekte par.'' siger Liam. Han bliver pludseligt væltet hen på gulvet, og bliver slået i hovedet. ''Hey!'' siger jeg, da jeg ikke kan se, hvem der slår Liam. Jeg skal til at rejse mig, men Harry tager fat i min skulder og hiver mig ned igen. ''Det er Beli. Det er den måde vi leger på. Vi heler jo hurtigt, og vi føler ikke ret meget smerte.'' siger Harry. I mellemtiden har Liam sat sig på Beli, og givet hende 14982 knytnæver i ansigtet, men Beli får ham ned igen. Det ser voldsomt ud, og de har hinanden blod på hænderne og tøjet, men ingen af dem bløder. Som Harry sagde, så heler de hurtigt. 

Liam får Beli op, og skubber hende hårdt ind i væggen. Han giver hende et knæ i maven, og derefter i ansigtet, da hun bukker sig. Beli griner bare, og slår ham igen. ''Harry, få dem ud.'' siger jeg, men Harry sidder og griner af alt det de laver. ''Nå for søren da, så må jeg bare selv tage mig af det.'' siger jeg, og rejser mig. Jeg går hen til Liam og Beli, og tager fat i Belis arm, og jeg når ikke engang at blinke, for pludseligt står Harry ved siden af mig, og holder om Belis knytnæve, som var rettet mod mig. Jeg spærre øjnene op, og Harry slipper hendes arm. Hun lægger mærke til, hvad hun næsten havde gjort. ''Rose, jeg er virkeligt ked af det. Jeg troede du stadig lagde i sengen, og at det var en af de andre. Undskyld Rose, virkeligt undskyld.'' siger hun, og krammer mig. ''Det okay, jeg er glad for at Harry nåede at redde mig, og stoppe dig. Jeg tror jeg havde fået brækket mit kranie, hvis din knytnæve havde ramt mit hoved.'' siger jeg, og griner svagt. 

Beli griner også, nikker og krammer Liam. ''Du bliver bedre og stærkere, for hver gang, jeg kæmper mod dig. Det kun godt, Beli.'' siger Liam. ''Takket være Zayn, som er min træner, så er jeg sådan som jeg er, men jeg skal blive bedre.'' siger hun og hopper op på hans rygge. Han griner, ryster på hovedet, og løber nedenunder med hende. Hendes latter fylder hele huset, og lige da de er gået, kommer Zayn gående ind med min suppe. ''Tak Zaynie.'' siger jeg. Suppen lægger på et flad, og ved siden af suppen er der et glas vand, nogen piller og en sprøjte. Jeg sætter mig over i sengen, og Zee giver mig suppen. ''Sprøjten er sådan så væsken i sprøjten, kan dræbe den dårlige væske i dit system. Du vil måske komme til at tisse meget, men det er den eneste måde du kan komme ud med den dårlige væske på.'' siger han, og sætter sig ved siden af mig. 

''Zee?'' siger jeg. ''Hmm?'' siger han, og ser på mig. ''Tak for mad.'' siger jeg, og giver ham tallerkenen. Han fniser, og giver mig pillerne og glasset. ''Det dårlige væske skulle være ude af dit system indenfor en uge, hvis du får den her sprøjte og de piller hverdag.'' siger han, og smiler. ''Hvordan ved vi om den er ude af mit system?'' siger jeg, og drikker mine piller. ''Vi kan lugte det på dit blod.'' siger han, og trækker mit ærme op. Jeg lægger glasset på fladet, og da jeg kommer i tanke om blod, bliver jeg bange. Zayn skal til at sprøjte mig, men jeg trækker armen tilbage. Han ser mig bekymret i øjnene, og jeg ved at han har læst mine tanker. ''Rosie, jeg har været vampyr siden jeg blev født, og jeg lover dig, at jeg er i stand til at kunne kontrollere mig. Hvis jeg ikke kunne det, havde jeg dræbt dig forlængst, og drukket alt dit blod.'' siger han. 

''Jeg lover, jeg ikke skader dig.'' siger han, og ser mig i øjnene, mens han siger det. Jeg giver ham et lille nik, og tillader ham så at sprøjte mig. ''Så, det gjorde ikke så ondt, vel?'' siger han, og putter et lille Mickey Mouse plaster på, hvor det bløder. ''Calm down man, jeg indsprøjtede hende bare.'' siger Zayn. ''Hvem taler du til?'' siger jeg, og ser på ham, med et løftet øjenbryn. ''De andre nedenunder undre sig over, hvorfor man kan lugte dit blod så meget, og begyndte at diskutere om jeg havde bidt dig eller noget.'' siger han og griner. ''Oh okay.'' siger jeg, og fniser. ''Er der noget du vil have?'' spørger han. ''Det er langtid siden, jeg har spist kage. Hvis du kunne bestille noget kage, ville du være jordens dejligste brun øjet dreng.'' siger jeg, og smiler. 

Han griner sit cutie grin, og forlader værelset med fladet i hånden. Harry står og samler små stumper af glas op, fra da Beli og Liam 'legede'. Jeg betragter ham, og ser at han skære sig på fingren, og jeg springer op fra sengen, men en hånd standser mig, og det er ikke Harrys hånd, for jeg ser stadig på Harry, som sidder på hug og samler glasset op. Jeg ser til min sidde, og ser Zayn stå med fladen i hånden, men en virkeligt lækker kage. ''Du bliver virkeligt nød til at slappe af, Rosalie. Du anspænder din krop for meget, hvilket kun gøre det sværere for medicinen at virke. Det bliver nød til at slappe af i alt den tid, du har det lort i dit system.'' siger Zayn og får sat mig tilbage i sengen, mens han taler. Ups, han er vidst lidt mobset, siden han bruger mit fulde navn. Jeg tager en bid af kagen, og jeg sværger at det føltes som om jeg er i himmelen.  

 

Næste morgen

Jeg bliver vækket af solens stråler, som havde besluttet sig for at stråle lige i mit ansigt. Jeg stønner irriteret og rejser mig langsomt op. Jeg skal pisse mega meget, men mine fødder sover. Min mave kramper, fordi jeg anspænder mine muskler for meget, og prøver at holde mit tis inde i mig. Jeg svinger fødderne ud over sengkanten og svinger med dem, og slår på dem, og håber at jeg snart får nogen form for følelser i dem, men der sker ikke noget. ''En eller anden! Hallo!'' råber jeg, så højt jeg kan. Der er bum stille i huset, og et øjeblik tror jeg at de har forladt huset af en eller anden grund. Jeg vælger at bruge mit armbånd, i to sekunder og så stoppe. Jeg hører nogen falde, og jeg er sikker på at det er Niall, som er klodset igen. ''Forhelvede, jeg pisser snart i sengen. Hallo!'' råber jeg. Louis kommer ind på værelset i shorts og fuckt up hår. Derefter Liam og så Harry, så Niall og Zayn. Hvor fanden er pigerne henne? ''Jeg kan ikke mærke mine fødder, og jeg skal pisse helt vildt. Jeg kan ikke gå, hjælp mig dog!'' siger jeg med en høj tone. Jeg er ikke sur, jeg er bare i mini-panik. 

Harry tager mig op i sine arme, og jeg lukker automatisk øjnene, og sekunder efter står jeg lige foran toilettet. Jeg når lige at se Harrys rygge, før han lukker døren. Det eneste jeg skal gøre nu, er at tage mine bukser af og sætte mig. Jeg vælger at skynde mig, og det føltes som om jeg tisser et vandfald. Min mave føltes meget mere lettet. Jeg bliver færdig, rejser mig og skyller toilettet. Jeg skal til at tage et skridt, men kommer hurtigt i tanke om at jeg ikke kan gå. Hvad fanden er der med mine ben? Jeg prøver mig frem, ved at sparke min fod ind i væggen, men det føltes som om jeg styre en anden persons fod. Jeg kan slet ikke mærke den. ''Jeg er færdig.'' siger jeg, og det lyder næsten som en hvisken. Harry stikker hovedet ind, og ser på mig. Han går hen mod mig, og jeg kæmper så hårdt mod mig selv, for ikke at stirre på hans perfekte overkrop. Jeg prøver at undgå øjenkontakt med ham, og også at se på hans krop. ''Hey.'' siger han, og sætter en hånd på min kind, så han nærmest tvinger mig til at se på ham. 

''Du skal ikke være generet.'' siger han, og kysser min pande. ''Harry, det ikke sjovt, hvis du må komme ind i mine tanker, men jeg ikke må komme ind i dine.'' siger jeg, og ser ham i øjnene. Han griner svagt, ryster på hovedet og løfter mig op i sine arme. Han løber ikke tilbage, men går stille og roligt. Drengene sidder trætte på min seng, og venter på mig. ''Rosie, vi ved hvad du vil spørger os om, og vi har svaret lige her og nu.'' siger Zayn. ''Grunden til at dine ben er lamme, er fordi du fik det der bullshit i dit system. Du bliver nu nød til at få to sprøjter om dagen, i stedet for en.'' siger Louis, ser vred ud. Han er vel ikke sur på at han skal tage sig af mig, vel? ''Gud nej Rosie, overhovedet ikke. Han er vred fordi det skulle gå ud over dig. Han føler at det hele er hans skyld, og det samme gøre vi andre.'' siger Niall. De skal bare læse mine tanker hele tiden. That's unfair. ''Er der nogen mulighed for at et menneske kan lukke vampyrerne ud af sine tanker?'' siger jeg og smiler idiotisk. De griner alle samme, og gøre plads til at Harry kan sætte mig i sengen igen. 

''Måske.'' siger Louis. Harry har svært ved at hjælpe mig, fordi han griner så meget. Gud, jeg har glemt King. ''King!'' et minut efter, kommer King løbende ind på værelset, med en viftende lang hale. Harry og de andre drenge, trækker sig automatisk væk. Seriøst? De er vampyrer, som skal forestille at ikke være bange for en skid, men alligevel er de bange for en lille hund? Seriøst? De begynder med at grine, og jeg ved automatisk hvorfor. De har været i mine tanker igen. Skønt. ''Drenge, fuck ud af mit hoved!'' siger jeg, og lukker øjnene et par sekunder, og tager en dyb indånding. De står bare og griner, og deres opmærksomhed er ikke på mig. Jeg får en ide. Jeg ser hen på King, som lægger op på sengen, og ser på mig. Jeg laver et håndtegn til ham, som han har lært en masse af, siden han var helt lille. Så snart han ser mit håndtegn, rejser han sig, og begynder at gø, og hoppe op på Louis. De andre drenge, ser af og til hen på mig, fordi de vil have mig til at stoppe ham, men denne gang er det min tur til at grine. Louis skubber King væk, men ikke med sine naturlige kræfter, mest med menneskelige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...