Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6022Visninger
AA

5. Kapitel 5.

 

''La lu li, la la la la la!'' råber Sophia, og hopper på sengen. ''Jeg forbyder alle vampyrer til at træde ind i mit værelse, når jeg sover.'' siger jeg. De alle er herinde. Zayn, Liam og Niall står og kaster med en af mine glas vaser, og jeg venter bare på det sekund, hvor en af dem taber det, og det hele smadre sig i millioner af små stykker. Perrie, Bel og El, kaster rundt med en pude og en parfume. Harry lægger stadig i sengen, og brokker sig over larmen. Louis står og hopper sammen med Sophia, nede i fodenden af min seng. King ser bare forvirret rundt på alle, og ender med at gå ud af værelset. 

De ignorer min kommentar, og gøre larmen værre. De begynder alle at råbe, Perries latter høres af og til, og Niall joiner hende tit. ''Harry, få mig ud af det her hus.'' siger jeg, og lægger mig på ham. Han stønner træt, men ender med at rejse sig, og løbe nedenunder med mig i sine arme. ''Jeg løber ud i skoven med dig, luk øjnene.'' siger han, og ser ned på mig. Hans øjne møder mine lige før, jeg lukker mine i. Han kysser min kind, men hans læber rammer spidsen af mine, hvilket vil sige at han kyssede mig lige ved siden af mine læber. Jeg smiler da han træder ud af huset, og det næste sekund får jeg den samme følelser igen. Følelsen af, at have mega meget modvind. Mine hænder snurre sig om Harrys nakke, og igen kysser han mig. Hvad er der med ham og hans kys idag? 

''Vi er fremme, love.'' siger han, og jeg kan mærke hans blik på mig. Jeg sætter en hånd i vejret, og hentyder til han skal vente et sekund. Jeg har stadig ikke åbnet mine øjne, for jeg føler mig svimmel, og jeg er bange for det bliver værre hvis jeg åbner dem. Det ender alligevel med at jeg åbner dem. ''Jeg blev nød til at hoppe over nogle træer, der var væltet, ude i starten af skoven. En anden gang, skal jeg nok lade være. Undskyld darling.'' siger han, og kysser min pande. Mit hjerte smelter af hans ord, og kontakten mellem hans læber og min hud.

Jeg smiler til ham. ''Du skal ikke undskylde. Jeg tror bare, at jeg efterhånden skal vænne mig til det.'' siger jeg, og griner svagt. ''Det behøves stadig ikke betyde at du skal blive svimmel, hvergang jeg løber med dig.'' siger han, og åbner døren. Alt er rent, og ryddet op, og man skulle tro, at der ikke har været nogen her i hundrede år. Jeg ved at pigerne, og drengene, udover Harry, sov her igår. ''Vil du sove lidt mere?'' spørger Harry, og tager noget blod ud af køleskabet. ''Hvis du joiner mig, så ja.'' siger jeg, og giver ham et smørret grin. ''Jeg bliver nød til at få noget at drikke, ellers ender jeg med at miste min energi. Vi bliver svagere, jo længere vi går uden menneske blod i vores system. Jeg har ikke lyst til at være svag, når jeg er sammen med dig, for jeg vil gerne være i stand til at beskytte dig.'' siger han, og drikker pakken færdig.

Jeg giver ham et smil, og går op mod soveværelset. Han smider pakken ud, og indhenter mig, få sekunder efter. Harry tager min hånd, og fører an. Jeg har stadig ikke styr på det her hus. Jeg ved kun hvor køkkenet, toilettet, og stuen er, men jeg aner ikke hvor de forskellige værelser er. Han åbner døren, og trykker på en knappe ved døren, som får sorte rulle gardiner til at rulle helt ned, og holde lyset ude. Rummet bliver mørkt, og jeg snubler over mine fødder, og holder mine hænder ude, så jeg ikke slår ind i noget. ''Harry, du kan godt hjælpe mig her, for jeg tror du har glemt jeg er et menneske, og ikke har et perfekt nat syn.'' siger jeg, og ser ud i mørket. Der er altså helt blæk mørkt. 

Harry griner, og jeg kan pludselig mærke hans krops varme, tæt ved min. Han tager min hånd, og begynder med at gå. Jeg går stadig i lidt langsomt tempo, da jeg er bange for at han bare vil lade mig gå ind i noget. Kender du det, hvor du har bedt din ven om at de skal føre an, og du har bind på for øjnene? Man kan ikke helt lade være, med at være usikker på om personen vil lade dig gå i noget, så man går langsomt, for ikke at blive skadet. Jeg mærker at mit knæ, støder ind i noget blødt, og jeg ved det er sengen. Jeg bukker mig ned, og mærker efter. Jeg løfter dynen, og kaster mig ned i sengen. Harry glider ind på den anden side, og sniger sine stærke arme om mig. 

Få timer senere

''Rosie.'' siger Harry, og rusker svagt i mig. Jeg sukker, og vender mig rundt. ''To minutter mere, så elsker jeg dig overalt på jorden.'' siger jeg, og putter godt ind i dynen, som Harry havde valgt at fjerne fra mig. ''Kun to minutter.'' siger han, og vender mig rundt igen, sådan så jeg nu lægger front mod front, med ham. Jeg sætter mit øre ind til hans bryst, og krøller armene sammen. Harry sætter - som normalt - sin arm om mig, og kysser af og til mit hår. Jeg sover ikke, men jeg har mine øjne lukket, da jeg synes det er behageligt at kunne ligge her med Harry, uden at skulle sige noget. 

Jeg åbner øjnene, og værelset er stadig mørkt, hvilket får mig til at tvivle på om det er aften, eller om gardinerne stadig er rullet ned. ''De er rullet ned.'' siger Harry. ''Harry, det kunne være super ekstremt dejligt, hvis du ville lade være med at læse mine tanker konstant.'' siger jeg, og kaster dynen fra mig. Jeg hører Harrys latter bag mig, da jeg sætter mig op. ''Jeg læste ikke dine tanker. Dit ansigt sagde det hele, da du så forvirret hen mod vinduerne.'' siger han, og griner. Jeg klapper to gange, og lyset tænder sig. Jeg rejser mig, og strækker ud. Der er varmt herinde, hvilket får mig lyst til at brække mig. Jeg hader når jeg lige har sovet, og jeg har haft det lidt varmt mens jeg sov, og jeg så står op og forventer at det vil være lidt koldere uden for sengen, men i stedet er det bare lige så varmt. 

''Hvordan ruller man gardinerne op?'' siger jeg. ''Der er en knappe over ved døren, som du skal trykke på.'' siger han. Jeg nikker bare. Jeg trykker på en af knapperne, hvilket får skabene til at åbne sig. Forkert knappe. Harrys latter fylder rummet, og jeg prøver mig frem igen. Jeg forsøger en anden knappe, men det får bare sengen til at løfte madrassen. Jeg sukker irriteret. Der er like, tyve knapper her. Jeg krydser armene over brystet, og ser hen på Harry, med løftende øjenbryn. ''Jeg ved ikke, hvor den er henne.'' siger jeg, og ser ned i gulvet, som pludseligt blev noget af det mest interessante i verden.

''Se her.'' siger Harry, svinger benene over sengen, og står ved mig sekunder efter. ''Det her er til skabene, den er til sengen, den er til musikken, den er til at åbne alle vinduerne, den er til gardinerne, den er..'' ''Harry, bare stop. Jeg vil alligevel ikke kunne huske en pind af det.'' siger jeg, og griner. Han griner, ryster på hovedet, trykker nogle knapper ind, og lyset siver ind i værelset da gardinerne ruller op. Solen skinner, fuglene synger, og vejret er koldt. Et af vinduerne er åbne, så jeg går hen og stiller mig ved det. ''Harry?'' ''Mmh?'' siger han, bag mig. ''Er der nogen der kender til det her hus. Altså, vi er jo rigtigt langt inde i skoven, ikke?'' siger jeg, og vender mig. Han står lænet op af døråbningen, og hans blik er fast klistret på mig. ''Vampyrer kender kun til det. Zayns far valgte at lave huset så dybt ude i skoven, fordi at det er meget sjældent, at mennesker gider at gå så dybt ind i skoven. Huset er heller ikke så nemt at se, da det er omringet med træer og der er ingen sti, som fører her ud til huset.'' siger han.

''Hvad nu, hvis jeg en dag gerne vil gå gennem skoven, og gerne vil hjem?'' spørger jeg, og ser ud af vinduet igen. ''Hvis du vil gå gennem skoven, skal du have en af os med. Hvis du gerne vil GÅ hjem, kan en af os gå med dig, men det vil tage en halvanden time og komme ud af skoven, herfra.'' siger han. Jeg nikker bare. Vi var virkeligt dybt inde i skoven så, hvis det tog en halvanden time at gå herfra, og ud af skoven. ''Skal vi gå nedenunder? Vi kan tage noget at spise?'' spørger Harry. ''Det kan vi godt.'' siger jeg. ''Skal jeg lukke vinduet?'' spørger jeg, og ser over på Harry. ''Det ikke nødvendigt, der lukker af sig selv, efter nogle minutter.'' siger han, og vender rundt, for at forlade værelset.

''Styles?'' siger jeg, da vi er på vej ned af trapperne. ''Ja Ewell?'' siger han, og ser hen på mig. ''Er dine sanser hele tiden 'tændt', hvis man kan sige det sådan? Altså går du hele tiden, og har dine sanser 'tændt'? Er det sådan at du hele tiden kan høre, hvad folk udenfor huset siger, eller lytter du kun efter når du vil?'' spørger jeg, og bliver selv forvirret over, hvad jeg siger. ''Altså når jeg er sammen med dig alene, så ja, de er 'tændt' hele tiden. Jeg lytter hele tiden til, om man kan høre noget mærkeligt udenfor huset, eller lugte noget mærkeligt, eller andre ting. Jeg bliver nød til det, hvis jeg er alene sammen med dig. Når drengene og pigerne er her, er det ikke nødvendigt, da der altid er nogen af os, der har vores sanser 'tændt'.'' siger han, åbner køleskabet, som er fyldt med blodpakker.

''Bare bestil noget hos maskinen. Der er alt det du vil, love.'' siger han, og peger hen med maskinen. Jeg stiller mig hen til maskinen, og den registrer straks at jeg er til stede, så den viser forskellige menuer jeg kan få. ''Cornflakes.'' siger jeg. På skærmen, dukker der et lille grøn flue ben op, og et billede af cornflakes. Der står man skal vente et minut. Jeg læner mig op at ovnen, og ser ud af vinduet på min højre side. Det helt utroligt hvor smukt der er her. Maskinen bipper svagt og sætter min skål cornflakes ud. Jeg tager en ske, og sætter mig ved bordet. Harry sidder og drikker endnu en pakke, og ser på mig. Ud af min øjenkrog ser jeg, at han ser hver en lille bevægelse jeg laver.

''Hvornår tager vi tilbage til de andre?'' spørger jeg, og tager den sidste skefuld i munden. ''Når du vil. De har spurgt mig, hvor vi blev af, og da jeg sagde vi var her, og spurgte om de skulle komme over. Jeg sagde bare, at jeg nok skulle kontakte dem, når jeg havde fundet noget ud med dig.'' siger han, og drikker det sidste af pakken færdig. ''Altså jeg tænkte på, om jeg hurtigt kunne gå ovenpå, få et hurtigt bad, og skifte tøj, og så kunne du vise mig rundt i skoven, eller bare gå en tur med mig. Jeg har brug for at komme ud.'' siger jeg, og sætter min tallerken og ske, i opvaskemaskinen. ''Det vil jeg med glæde.'' siger Harry, smiler og smider sin tomme pakke i skraldespanden. ''Skal nok skynde mig.'' siger jeg, og løber op af trapperne. ''Behøves du ikke, love. Tag dig god tid.'' råber han nedenunder fra. Mit hjerte banker, og jeg er glad for at jeg lige har nærmest løbet op af de mange trapper, for jeg er sikker på at Harry havde fundet ud af at jeg var forelsket i ham, hvis mit hjerte hamrede sådan, hvis ikke jeg havde løbet op af trapperne, og han lige havde kaldt mig 'love'. 

Jeg griner svagt, går hen til skabet og indstiller noget lidt varmere tøj. Jeg trykker på knappen, og mit tøj kommer foldet ud af skabet. Jeg skynder mig at tage det, indtiller til bh, underbukser og strømper. Jeg smutter ind på toilettet og smider mit nattøj af mig, som jeg bare smider i kurven. Jeg hopper ind i badet, vasker mig godt og grundigt, men hurtigt igennem. Da jeg er færdig, træder jeg på måtten, og lader den tørre min krop. Jeg sætter hånden på en skærm, og føler automatisk en mærkelig form for strøm, blive sendt gennem mit kranie, og som tørre mit hår. 

Jeg får tøj på, og finder noget makeup frem. Jeg sætter lidt streg på, her og der, og så er jeg færdig. Jeg går nedenunder, og finder Harry som sidder og ser film. Hans rygge er vendt mod mig, men jeg ved han har lagt mærke til mig, for han slukker tv'et og strækker sig, stadig med ryggen vendt mod mig. ''Er du klar?'' siger han, og vender sit ansigt mod mig. Jeg nikker bare. Harry åbner døren, og den kolde friske luft rammer mit ansigt. Jeg smiler af hvor dejligt vejr der er, og træder ned af verandaens trapper. ''Er du sikker på vi ikke fare vildt?'' spørger jeg, og ser på Harry. Han griner, og ryster på hovedet. ''Hvis du vidste hvordan det er at være vampyr siden man husker sig selv, og hvordan ens hjerne så er indstillet, så havde du ikke spurgt om sådan nogle cutie spørgsmål.'' siger han, og trækker mig under sin arm, og kysser min pande. Jeg fniser bare.

Vi går i stilhed, og har gået sådan her i næsten en halv time. Jeg føler vi kun går i cirkel, for jeg ser tit de samme træer. Harrys hånd, som er flette ind med min, sender varme gennem hele min krop. Jeg føler slet ikke det er akavet, at gå med Harry på den her måde. Det er dejligt, at der er stille. Jeg føler jeg er tryg, når min lille hånd er i hans store. Jeg føler hans små berøringer og kys, gøre at jeg er i sikkerhed. Fuglene synger smukke melodier, og solen skinner ned gennem bladene og træerne. Det er så fantastisk her. Jeg ser ned på mit armbåndsur og klokken er ved at være tre. Jeg burde faktisk at smutte hjem, og tage mig en løbetur. ''Harry, kan du løbe mig hjem?'' spørger jeg, og ser på ham. ''Selvfølgelig.'' siger han, og slipper min hånd, så han kan sætter mig op i armene. ''Husk øjnene.'' siger han grinende. 

Ikke ret lang tid efter, står vi foran min dør. Jeg finder nøglerne frem, og da jeg træder ind, bliver jeg overfaldet af King. Drengene og pigerne, står også ved døren sekunder efter. ''Hello there, guys.'' siger jeg, og smiler til dem. ''Kom med ind og se film.'' siger Zayn og smiler til mig. ''Ja, Harry kan join jer, men jeg skal ud og løbe.'' siger jeg, og smiler til Zayn. ''Og nej, ingen af jer skal gå med mig. Jeg har armbåndet, hvis der er noget.'' siger jeg, og går op mod mit værelse. Jeg høre en mumlen mellem pigerne og drengene, og jeg er sikker på at drengene sikkert havde glemt at fortælle pigerne om armbåndet. Jeg finder mine løbebukser, sko og alt andet frem. Da jeg er færdig med at skifte, går jeg nedenunder. Jeg ser hen på King, som lægger i på sin store pude. Han ser syg og træt ud. ''Guys, er der nogen af jer, der kan tjekke om King er okay? Han ser rimelig træt og syg ud.'' siger jeg, og ser ned på King. Jeg sætter mig på hug, og rør hånden gennem hans tygge pels. Han lukker øjnene i. ''Selvfølgelig.'' siger Niall, og ser ned på King. 

''Jeg smutter nu. Jeg har ikke mobil eller noget med, så hvis der er noget, må i lugte efter, hvor jeg befinder mig.'' siger jeg, og går hen til døren. De andre griner bag mig, og råber et par 'farvel'er. ''Rosie, husk og brug armbåndet, hvis der bliver noget.'' siger Harry, der pludseligt står bag mig. ''I will.'' siger jeg, og ser smilende på ham. Han nikker bare, og sniger sine hænder om mine hofter, og trækker mig ind til sit bryst. ''Årha, lille pus da. Kommer du til at savne Rosie?'' siger jeg med en baby stemme, og sniger mine arme om halsen på ham. ''Nogen skal jo savne dig, når du ikke vil savne os.'' siger han, og griner svagt. ''Jaja, whatever you say, Styles.'' siger jeg, og giver ham et kys på kinden, før jeg trækker mig fra ham, og går ud af døren. ''Pas på dig selv, mrs. Ewell.'' siger han grinende og lukker døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...