Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6016Visninger
AA

3. Kapitel 3.

 

Da vi er færdige med af spise morgenmad, løber jeg op på mit værelse, og skifter til løbetøj. Ja, jeg går meget op i at jeg har en god kondi. Jeg sætter mit lange hår op i et hestehale, og lyner min veste. Jeg går nedenunder og ser at drengene allerede har sat alt i opvaskemaskinen, og ryddet alt fra bordet. ''Drenge, I skulle altså ikke have gjort det her.'' siger jeg, og ser på dem. De sidder og drikker te eller kaffe, og snakker. ''Men vi gjorde det.'' siger Harry, og blinker til mig for anden gang idag. Jeg rødmer automatisk igen. Drengene griner kort, og jeg tager et glas vand. 

''Jeg smutter udenfor og løber, og jeg har King med mig.'' siger jeg, da jeg er færdig med at drikke. ''Skal en af os tage med dig?'' spørger Niall. ''Behøves I ikke, jeg har armbåndet på, remember?'' siger jeg, og smiler til ham. ''Oh ja, det rigtigt.'' siger han. ''Ey drenge, jeg tænkte på noget. I fortalte mig igår at jeg kunne få jer til at læse mine tanker, og få jer til at svare mig i tankerne, ikke? Jo, og så kom jeg til at tænke på, om jeg kan gøre det, når vi ikke er I nærheden af hinanden. Altså kan jeg få jer til at læse mine tanker, når jeg skal til at løbe?'' siger jeg og ser på dem. ''Selvfølgelig kan du det.'' siger Zayn, og smiler. ''Wow.'' siger jeg. ''Men vi ses drenge, jeg smutter. King!'' råber jeg, og går hen og tager mine løbesko på. 

King kommer løbende hen til mig, og står allerede ved døren. Jeg går ud af huset, og løber langs ned af gaden. Jeg drejer rundt om nogle få hjørner, og når ind i den store skov. Der var en jord sti, og jeg fulgte den. Jeg blev ved med at løbe, og King løb efter. Engang imellem stoppede jeg op, så han kunne få luft, tisse, og slappe lidt af. Jeg stoppede også, så jeg kunne slappe lidt af og strække mine muskler ud. Det begynder at regne, men jeg føler ikke at regnen skulle stoppe mig. Jeg sænker hovedet, og mit blik falder på små glasstykker en meter fremme. Før jeg kan nå at stoppe mig selv, løber jeg videre, og over glasset. Heldigvis skete der ikke mig noget, for mine sko beskytter mine fødder, men King bliver skadet. Jeg stopper ret hurtigt, da han begynder med at piv. Han lægger sig på jorden, som nu var mudder fordi regnen havde faldet. Glasset der er i hans pote, er lille, og jeg kan ikke få det ud. 

Jeg løfter ham forsigtigt i mine arme, og går en genvej gennem skoven. Jeg går ikke på en sti mere, jeg går på grene, blade, grankogler og masse andre ting, der er faldet fra træer. King er tung, og min krop er ved at blive kold. Jeg fryser, og regnen gøre det ikke specielt bedre. Vinden er kold, min krop bliver svagere, og koldere. Jeg snubler en gang imellem over mine tunge fødder, men finder balancen igen. Jeg går videre, og det hele bliver åbenbart værre og værre, for jeg snubler igen, men denne gang falder jeg. King lægger på jorden, og prøver at hjælpe mig, uden af skade sig selv igen. Hans pels er våd, og jeg prøve at rejse mig, men mærke en ubeskrivelig pinefuld smerte i min ben muskel. Jeg ser ned, og ser at en tyk lille pind har stukket sig i mit ben. ''Årh!'' skriger jeg i smerte. Vinden bliver værre, og der falder grankogler i hovedet på mig. En af dem snitter min pande, med sin skarpe side, så nu bløder min pande også. 

Jeg kommer i tanke om armbåndet, og ryster automatisk med håndledet. ''Hvor fanden befinder du dig?'' siger Louis. Det løgn, hvis de ikke kan finde mig. ''Lad være med at tage dig af Louis, han laver sjovt med dig. Vi kan godt lugte dig.'' siger Zayn. Halv minut efter, står de alle og ser på os. De har ikke engang jakker på, eller nogen overtræks trøjer, kun de trøjer jeg sidst så dem i. ''Hvad i alverden har du lavet?'' siger Liam, og bukker sig ned for at samle mig op. ''King fik et glasskår i sin pote, så jeg tog ham op, og begyndte at bære ham. Efter et kvarters gå tid, snubler jeg og falder, og får den pind i mit ben.'' siger jeg, og peger på mit ben. De nikker bare alle sammen. ''Lou, hendes temperatur.'' siger Zayn. Louis fanger min øjenkontakt, og sekunder efter føler jeg en varme skylle ned over mig. Kort sagt, så fryser jeg ikke mere. ''Tak Lou.'' siger jeg, og giver han et svag smil. ''Harry, hende og Kings smerte.'' siger Niall. 

''Okay Rose, lyt til mig. Som du ved, så har jeg mine evner. Jeg vil starte med at gøre dit ben lammet, så du ikke kan mærke det. Når jeg har gjort det, vil jeg rive pinden ud af dit ben, og hele din muskel. Det er meget smertefuldt, og derfor gøre jeg dit ben lam. Når jeg har helet din muskel, heler jeg også resten af dit ben. Liam og resten af drengene, skal nok passe på dig under tiden.'' siger Harry. Jeg nikker bare.

Han sætter hånden på mit ben, og sekunder efter kan jeg ikke mærke hans hånd på mit ben mere, også selvom den er der. Han har allerede gjort mit ben lam. ''Du kan ikke mærke det her, vel?'' siger han, og rykker pinden fra side til side, men den stadig et i mit ben. Jeg ryster på hovedet. Han nikker, og rykker pinden ud. Han trækker mine leggins op, og sætter hånden over det åbne sår. Et minut efter fjerner han hånden, og min hud er fuldstændig som den var før. Helt normal. Jeg spærre øjnene op, over hans værk. ''Wow.'' siger jeg, og ser fra mit ben, til Harry. 

''Tusinde tak, Haz. Kan du også gøre det ved dyr?'' spørger jeg, og bliver sat forsigtigt ned af Liam. ''Jeg kan gøre det ved alt og alle, Rosie.'' siger han, og smiler til mig. Jeg nikker, og ser ham gøre det samme ved King. To minutter efter, er vi klar til at smutte. ''Øhm, jeg ved jeg lyder dum, men hvordan kommer I hjem? I bliver syge?'' siger jeg, og ser på dem. ''Vi kan ikke blive syge, og vi løber hjem.'' siger Niall, og smiler til mig. ''Jeg misunder jer virkeligt.'' siger jeg. ''Hvem tager King?'' spørger Zayn, og ser på de andre drenge. ''Jeg gøre ikke, for jeg tager Rosie.'' siger Harry, og kommer hen til mig. Jeg smiler bare.

''Lou, du har King, Harry har Rosie, og os tre løber bag dem, så vi kan samle King eller Rosie op, hvis de to idioter taber dem.'' siger Niall, og ser på Liam og Zayn som griner. Jeg griner med, og ryster på hovedet. ''Vil du være på min rygge, eller i mine arme?'' spørger Harry, og ser ned på mig. ''Jeg er bange for at jeg falder af, hvis jeg er på din rygge, så jeg nøjes med dine arme.'' siger jeg, og griner. Han samler mig op i sine utrolige stærke arme, og ser hen på Lou, for at se om han er klar. ''Rosie, bed lige din utrolige hund, om at lægge stille, for pokker da!'' siger Louis, og prøver at styre King. ''King, stille.'' siger jeg, og griner. King lægger stille, så snart min ordre forlader mine læber.

Jeg lægger mine arme rundt om Harrys nakke, og læner mit hoved, på han bryst. ''Luk dine øjne, ellers bliver du svimmel, når vi er hjemme.'' siger Harry, og smiler ned til mig. Jeg lukker øjnene, og lægger mig bedre tilpas. ''Åh, før vi starter, Lou sørg lige for at hun ikke fryser, for vinden vil være stærk når vi løber.'' siger Niall. ''Ja, det fint med mig. Løb nu bare.'' siger jeg. Han griner og ryster på hovedet. Jeg lukker øjnene, og jeg føler jeg svæver i luften sekunder efter. Jeg mærker stærk modvind, men Harry er stærkere, og derfor kommer vi igennem. Noget tid efter, er vi hjemme. ''Wow, hvor langtid tog det jer?'' spørger jeg, da Harry sætter mig forsigtigt på gulvet. ''Præcis 11 sekunder.'' siger Liam. ''Wow, og det tog mig en time at løbe ud til den skov.'' siger jeg, med øjnene spærret op. De griner af mig.

''Smut i bad, og tag noget tøj på, for vi skal et sted hen.'' siger Niall. ''Er der ikke en af jer der kan vaske King?'' spørger jeg, mens jeg er på vej op til mit værelse. De sidder i stuen, men jeg ved de kan høre mig. ''Jo, jeg skal nok!'' råber Zayn. ''Tak.'' siger jeg. Jeg åbner døren til mit værelse, og mærker kulden overfalde min krop. Jeg husker tydeligt, at min radiator var tændt før jeg smuttede, og mine vinduer var og er lukket. Det kan kun være en ting. Louis. ''Louis!'' råber jeg, også selv om jeg ved de alle kan hører mig, når jeg taler i normalt tonefald. Jeg stormer nedenunder, og undervejs kan jeg høre hvor meget de griner. ''Lou, det er ikke sjovt. Ændre så mit kolde værelse, til et dejligt varmt et.'' siger jeg, og ser på ham med løftende øjenbryn og hænderne på hofterne. De bliver ved med at grine, og Zayn træder ind i stuen med et grin. ''Hvad griner du af, Malik?'' 

''Jeg hører alt det der sker i det her hus. Bare fordi jeg er i et andet rum, behøves det ikke betyde jeg ikke kunne høre dit hjerte banke hurtigere, da du trådte ind i dit iskolde værelse.'' siger han, og griner. ''Come on, Lou. Jeg skal altså finde tøj, og nå og komme i bad.'' siger jeg, og smider armene ud i luften opgivende. ''Fint, men hvis du ikke er hurtig nok, ændre jeg det varme vand til koldt, mens du bader.'' siger han, og griner. Jeg løber op på værelset, og finder alt mit tøj frem. Jeg løber ud i badeværelset, tænder for det varme vand, og river nærmest alt mit tøj af. Jeg skynder mig at gå under bruserne, og tager min shampoo. Jeg skummer mit hår til, og derefter min krop. 

Jeg skylder sæben af mig selv, og skynder mig ud af badet. Jeg tager mit tøj på, og løber nedenunder. ''Niall!'' siger jeg forpustet. Han står foran mig, og ser på mig. ''Kan du tørre mit hår?'' spørger jeg. Han griner og nikker. ''Kom her.'' siger han. Jeg går hen til ham, og han stiller sig bag mig. ''Skal det være glattet eller krøllet?'' spørger han. ''Hvad for nogle krøller kan du lave?'' spørger jeg. ''Alle dem du kan komme i tanke om.'' siger han. ''Well, overrask mig med nogle virkeligt pæne krøller, som ser helt vildt naturlige ud, men alligevel nogen krøller man ikke ser så tit.'' siger jeg. Han sætter sine hænder på mit hoved, og jeg har en ubeskrivelig mærkelig følelse i min hovedbund, men jeg ved det er fordi Niall tørre og krølle mit hår mit hår. Det er som om, at der går en mærkelig strøm igennem mit kranie. ''Lige et sekund mere.'' siger han. Sekunder efter står jeg på mit værelse, og er foran mit spejl. Niall står ved siden af mig. 

Jeg ser på mit hår, og krøllerne er så smukke. De bølger så smukt alle sammen, og wow, jeg har slet ingen ord på hvor smukt mit hår er. Jeg vender mig, og overfalder Niall med et kram. ''Tak Nialler!'' siger jeg. Han griner bare. ''Bliv færdig, så vi kan komme afsted.'' siger han, og klapper mig på ryggen. Jeg nikker og finder hurtigt min makeup frem. Jeg sætter lidt mascara på, og mere har jeg ikke brug for. Jeg har aldrig i mit liv brugt andet end mascara som hverdags makeup. Når jeg er til fester og sådan, så tager jeg en smule øjenskygge på, men det også kun det. Jeg går nedenunder og tager min jakke på. ''Drenge, jeg er klar.'' siger jeg. De er ved siden af mig, sekunder efter. ''King kan blive hjemme.'' siger jeg, og trække mine sorte Vans på. De nikker, og vi går ud af døren. Jeg låser af, men kommer i tanke om at jeg har glemt at tjekke vinduerne og bagdøren, så jeg låser op igen. 

''Hvad laver du?'' spørger Harry. ''Jeg har glemt at tjekke bagdøren, og vinduerne.'' siger jeg og smiler til ham. ''Bliv her.'' siger han, og forsvinder. ''Bare lås døren igen, for han tjekker det hele udenfra.'' siger Louis og smiler til mig. Jeg nikker, og da jeg lige har låst døren, står Harry blandt de andre drenge og venter på mig. ''Alt var lukket og låst.'' siger han, og rækker hånden ud efter min. Jeg tager imod hans hånd, og sommerfuglene i maven er ikke til at kontrollere. ''Kører vi derud med bil, eller løber I?'' spørger jeg. ''Vi løber. Det er meget hurtigere, og derfor er der heller ingen trafik.'' siger Harry, og tager mig op i hans arme. Jeg griner bare, og sekunder efter løber drengene. Jeg prøver at registrer hvad jeg ser, men det hele går så hurtigt. Jeg føler mig svimmel, og Harry lægger mærke til det, for han beder drengene om at stoppe. ''Skal jeg fortælle dig, at du skal lukke øjnene, hver gang vi løber?'' spørger han, og griner forsigtigt.

Mit hoved spinder rundt. Jeg lukker øjnene et sekund, og åbner dem igen. Jeg er ikke svimmel mere, og har det bedre. ''Lad os komme videre, og jeg skal nok huske at holde mine øjne lukket den her gang.'' siger jeg, og griner. De andre drenge griner også, og jeg lægger mine arme om Harrys nakke igen. Cirka 5 sekunder senere, kan jeg mærke vi er stoppet. Jeg åbner øjnene og ser at vi er ved et gigantisk hus. Vi er omringet af skov, og huset er lavet af træ. Vi kommer indenfor, og drengene begynder at vise mig rundt i huset. Rummene er elegante. Alt har nogen elektroniske dippedutter, som jeg aldrig fik afprøvet. Alene brusebadet har et panel med hundredvis af muligheder for at vælge vandtemperatur, tryk, sæber, shampooer, dufte, olier og massagesvampe. Når man er færdig, træder man ud på en måtte, der automatisk begynder at lufttørre kroppen. I stedet for man skal stå og kæmpe med filtret vådt hår, sætter du bare en hånd på en lille boks, som sender strøm gennem dit kranium og tørre dit hår. 

Du kan programmere skabe til at finde dit tøj frem, efter din egen smag. Hvis du godt kan lidt at vise din krop, kan du gå efter 'VARMT VEJR' temaet. Inde på det tema kan du finde en masse shorts, korte kjoler og hvad ved jeg. Du kan tale til en maskine, og den lægger maden eller drikkevaren ud til dig, på en plade. Det kommer an på hvad du har bestilt. For at tænde og slukke lyset, skal du klappe i hænderne to gange. Der er aircondition i alle rum. Kort sagt, så er det et lågsus hus. Efter en times tid, af rundvisning i det gigantiske hus, ender vi nedenunder igen.

''Wow drenge, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, udover at huset er ret indviklet men smukt. Hvorfor er jeg her, og hvem bor her?'' spørger jeg. ''Well, du skal nok lære det efterhånden. Zayns far har bygget huset, så Zayn og hans familie kunne bo her, men fordi Zayn ikke har nogen familie endnu, eller jo, en mini familie har han da. Han vil gerne have at vi alle bor her. Mig, Lou, Niall, Harry og Zayn tilkalder vores kærester til at bo her, og vi har alle tænkt os at bo her, og vi vil også gerne have at du bor her med os.'' siger Liam. 

''Wow drenge. Øhm, wow.'' Jeg er mundlam. Jeg havde altid troet at det ville ende med at drengene flyttede ind hos mig, og jeg ville ende med at blive for drenge-agtig, fordi jeg var den eneste pige med dem, men nu, så får jeg en mulighed, hvor jeg kan bo med drengene og fire andre piger. ''Hvem er jeres kæreste?'' spørger jeg. ''Zayn er forlovet til en der hedder Perrie. Louis er kærester med en der hedder Eleanor. Jeg er forlovet til en der hedder Sophia. Niall er kærester med en der hedder Belicia. Harry er single.'' siger Liam. Jeg nikker bare. ''Er de også-'' ''Ja Rosie, de er også vampyrer, men de har også været det siden de blev født, så de kan sagtens styre sig selv.'' siger Zayn. Jeg nikker igen.

''Hvornår kan jeg møde dem?'' spørger jeg. ''Når du vil.'' siger Niall. ''Kan jeg møde dem nu eller bare i aften?'' spørger jeg. ''Hvis det er det du ønsker, så ja.'' siger Liam. ''Det er det jeg ønsker.'' siger jeg. De nikker, og der er stille i noget tid. Jeg ser på Harry, som har lagt sin arm om min hofte. ''Hvorfor stirre de bare ud i luften, eller på en ting?'' hvisker jeg lidt til Harry. ''De taler til deres kærester, gennem tankerne. Når man taler til andre gennem sine tanker, er det lidt svært at ikke se dum ud.'' siger han og griner. 

''Perrie er på vej.'' siger Zayn, og går hen og taler til maskinen, og et minut senere har han en tallerken fyldt med spaghetti og kødsovs i. Maden damper, og det er helt fantastisk hvad den maskine kan. ''Eleanor er her om lidt, hun skal lige hurtigt være færdig med bad. Zayn gider du ikke lige bestille en burger til El?'' mumler Louis på vej op af trapperne.  

Min opmærksomhed bliver trukket hen til døren, da en smuk ung kvinde træder ind af døren. Hun har blondt hår, perfekt plukket øjenbryn, sort øjenskygge, og ocean blå øjne. Hendes smil er stort, venligt og langt fra falskt. Jeg elsker hende allerede. ''Perrie!'' siger Liam og løber hen til hende, som et normalt menneske gøre. Han krammer hende, og hun griner. ''Liam, hvor har jeg savnet jer!'' siger hun. ''Babe, jeg har lavet noget spaghetti til dig, men jeg smagte lige lidt på det.'' råber Zayn inde fra køkkenet. Hun griner bare og tager sin jakke af. 

''Rosie, det her er Perrie, og Perrie det her er Rosie.'' siger Niall, efter han har krammet Perrie. ''Gud, jeg havde slet ikke set dig, men jeg kunne godt lugte et menneskeligt krop herinde.'' siger hun, og kommer hen til mig. ''Men hej, jeg hedder Perrie. Jeg er super glad, for endelig at møde dig.'' siger hun. Hun krammer mig, og klapper i hænderne, og hopper lidt. ''Hej Perrie!'' råber Louis, der kommer ned af trapperne. Han løber med menneskelig hastighed hen til hende, og krammer hende. Harry som også var forsvundet, er nu også i rummet. Han løber også hen til hende og siger hej.

Døren bliver åbnet, og en pige med lidt langt hår, brune øjne, træder ind af døren. ''Elli!'' råber Niall, og krammer også hende. ''Niall!'' skriger hun af glæde. ''Hvor er hende den nye pige, I hele tiden taler om?'' spørger hun. Niall ser på mig, og hun ser i min retning. ''Oh my god, du er jo smukkere end drengene beskriver dig!'' siger hun, og løber hen til mig. Hun giver mig et venligt sødt kram, og smiler sødt til mig. ''Jeg hedder Eleanor, men du kan kalde mig Elli eller El.'' siger hun.

''Jeg er Rosalie, men du kan kalde mig, hvad du selv ønsker at kalde mig. Drengene kalder mig for det meste Rosie, Rose eller Rosa.'' siger jeg, og smiler til hende. ''Jeg tror jeg opfinder et navn til dig. Jeg har allerede et kælenavn til dig. Salie eller Sally, ville være et godt kælenavn.'' siger hun, og ser op i luften, og lader som om hun tænker over det. ''Ja! Det lyder fedt!'' siger jeg, og griner. Hun er virkeligt sød. Døren bliver åbnet, og to smukke piger træder ind. ''Belicia! Sophia!'' råber Harry, og krammer dem begge. ''Haz!'' siger de begge, og griner. Den ene har langt blond hår, med brune udgroninger, blå øjne og et smukt smil. Den anden har langt lyse brunt hår, men mørke brunt, næsten sorte udgroninger. Hendes øjne er mørke grønne. ''Du må være Rosalie!'' siger hende med det blonde hår. ''Ja, det må være mig.'' siger jeg. Hun kommer hen til mig, og krammer mig. ''Jeg er Belicia, Nialls kæreste.'' siger hun. 

''Det er godt at møde dig!'' siger jeg, og smiler til hende. ''Jeg kan virkeligt kun sige det samme til dig. Drengene har snakket om at de har mødt en ny pige, og hun er ih og åh, så sød og smuk. Jeg tror virkeligt på dem nu når jeg endeligt har mødt dig.'' siger hun. ''Rosalie!'' skriger hende med det brune hår. Det må være Sophia. ''Øhm hej! Du må være Sophia.'' siger jeg, og smiler. ''Ja, jeg er Sophia. Jeg er så glad for endelig møde dig.'' siger hun, og giver mig et gigantisk kram.

''Lad os lave noget!'' siger Perrie. ''Hvad skal vi lave?'' spørger Eleanor. ''I skal nok sige lidt om jer selv til Rosie.'' siger Zayn, og ser på de andre piger. ''Nej, jeg har det fint. I skal da ikke til at-'' ''God ide, Z.'' siger El, og ignorer at jeg prøver at stoppe dem. ''Min navn er Perrie, og jeg er forlovet til Zayn. Vi har været forlovet i snart tre år. Jeg kan lide alt slags mad, fordi ja, det kan jeg bare. Jeg har været, vent ved du godt det med drengene?'' spørger hun og ser på mig. ''Hvis du tænker på, om jeg ved om de er vampyrer, og at I også er, så ja.'' siger jeg, og griner.

''Nå, det var godt. Jeg har ihvertfald været det siden jeg var lille. Jeg har kendt Niall siden vi var små, og vi var gode venner, men kan flyttede til Washington, nogen år efter vi var blevet venner. Jeg flyttede til Washington da mine forældre og søskende dør, og møder Niall. Gennem Niall møder jeg Zayn og resten af drengene, og sådan mødte jeg også dig, og resten af pigerne.'' siger Perrie, og smiler glad til mig. ''Jeg er ked af det med din familie.'' siger jeg. ''Årh søde, det skal du ikke være.'' siger hun, og smiler.

''Hvad er din evne?'' spørger jeg, og ser på Perrie. ''Åh ja, det glemte jeg. Jeg er i stand til at slette alt din hukommelse. Hvis du måske har mistet din hukommelse efter en ulykke, kan jeg tage den tilbage. Hvis der er et tidspunkt i dit liv, hvor du ikke kan huske detaljerne på noget vigtigt, kan jeg få dig til at huske det. Hvis du gerne vil have, jeg skal slette nogen dårlige minder fra din hukommelse, så kan jeg også gøre det. Alt hvad der har med din hukommelse at gøre, kan jeg styre.'' siger hun, og smiler. Jeg nikker bare. 

''Så er det vidst min tur. Jeg hedder Belicia. Jeg lærte Niall at kende, da han reddede mit liv. Jeg var tæt ved at blive kørt ned, men Niall nåede at tage fat i mig, og få os væk fra vejen, før bilen kom i nærheden af mig. Min yndlings mad er lasagne med meget ost på. Min evne er at jeg kan tale og forstå hvert sprog. Jeg skal ikke øve mig i noget af det. Jeg kan tale, skrive og forstå det. Ingen problemer med det.'' siger hun. 

''Min tur! Jeg hedder Eleanor, og er kærester med Louis. Jeg lærte Louis at kende gennem en af mine gamle veninde, som blev dræbt. Hendes navn var Madison. Min evne er at alt hvad jeg røre, ser på eller tænker på, kan forvandles til sten. Jeg kan gøre det normalt igen. Hvis jeg nu vil have Niall til at være en statue, kan jeg forvandle ham til en sten statue, og efter nogen måneder, år, dage, timer eller sekunder, kan jeg gøre ham levende igen. Det samme med planter, dyr, ting og alt andet.'' siger hun.

''Endelig min tur! Nå, men jeg hedder Sophia. Jeg er forlovet med Liam. Jeg mødte Liam gennem mine forældre. Hans forældre og mine forældre, var åbenbart gode gamle venner. Mine forældre er døde, men Liams forældre og mine forældre var altså gode venner. Vi boede en halv time fra hinanden, men alligevel var vores forældre tit sammen.  Jeg har to evner. Den ene er at jeg kan gøre ting, mennesker, dyr og alt andet usynlig, hvis jeg vil. Den anden er at jeg kan kontrollere ild. Jeg kan have ildflammer ud af mine hænder. Jeg kan tænde ild, hvor enden jeg har lyst til, og slukke det. Jeg kan kontrollere alt det ild, der er omkring mig.'' siger hun og smiler. 

''Jamen det var fedt at møde jer, piger. Drengene havde ikke fortalt mig en pind om jer, og jeg havde ingen anelse om at de havde kærester, udover Harry selvfølgelig. Men jeg er så glad for at have mødt jer alle.'' siger jeg. ''Lad os se nogle film!'' råber El, udover alle og går ind i køkkenet. Jeg griner af hende, og går ind på toilettet. 

Da jeg går nedenunder, ser jeg at drengene og pigerne, kun venter på mig. Bordet er fyldt med chokolade, chips, popcorn, vingummier og andre lækkerier, som donuts, lagkage, osv. Lyset er slukket, og tv'et viser reklamer fra film og andre ting. ''Der er du!'' siger Niall, og står sekunder efter ved min side. ''Yup, her er jeg!'' siger jeg, og smiler. ''Sæt dig, så vi kan komme igang.'' siger han, og puffer mig hen til den eneste ledige plads, ved siden af Harry. Pis og lort. Undskyld mit sprog, men jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal kunne koncentrere mig om filmen, når jeg sidder ved siden af ham jeg har følelser for. Jeg føler mig nervøs, men jeg sætter mig alligevel. Mit hjerte banker hårdt mod mit bryst, og jeg føler alle ved det.

Jeg kalder på Liam i mit hoved, og sekunder efter svare han. ''Vil du ikke være sød at berolige mig? Jeg er sikker på I alle kan høre mit hjerte banke, og jeg er nervøs for at sidde så tæt på Harry. Jeg tror godt at I alle inderst inde ved at jeg har følelser for ham, og derfor er jeg nervøs når jeg er i nærheden af ham. Please Liam.'' siger jeg, eller jeg tænker det i mit hoved. Liam sukker og retter på sig. Et kort sekund ser han hen på mig, og hen på tv'et igen. ''Selvfølgelig.'' siger hans stemme i mit hoved. Jeg sætter mig tilpas, og en følelse af glæde, lykkelighed og beskyttelse skyller ned over mig, da Harry sætter sin arm over mig, og skubber mig ind til hans bryst. Han kysser mit hår, og aer min arm. Jeg får kuldegysninger af hans blide berøringer, og jeg føler mig slet ikke nervøs som jeg gjorde få minutter siden.

********************************************************
Så fik I også kapitel 3 :) Hvad synes I om Supernatural indtil videre? Skriv gerne jeres meninger. Love xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...