Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6058Visninger
AA

2. Kapitel 2.

 

''Hvad er I så?'' spørger jeg. ''Rosie, vi er vampyrer.'' siger Liam. Jeg ser ham i øjnene, med løftet øjenbryn et kort øjeblik, før jeg falder sammen af grin. ''Drenge, har I røget eller drukket noget, mens jeg har været i bad?'' spørger jeg, og griner. De er stadig helt seriøse, men ingen siger noget. ''Fint, så bevis det.'' siger jeg, og griner igen. ''Lad os gå ud i din baghave.'' siger Niall, og rejser sig. Jeg rejser mig, og følger med dem ud. ''Okay, hvad laver vi så her?'' siger jeg, og ser på dem. ''Se på Zayn.'' siger Harry. ''Er du klar?'' siger Zayn, og ser på mig. ''Så klar, som jeg overhovedet kan blive.'' siger jeg. Han giver mig et nik, før han hopper. Jeg havde forventet, at han ville hoppe en smule højere end mig, fordi at han er højere end mig i højden, men jeg havde troet forkert. Da jeg ikke kunne se ham, vendte jeg mig rundt og så efter ham. 

''Rose.'' siger Louis. Jeg ser på ham, og han peger op på mit tag. Det skal lige siges, at mit hus er på to etager, og det er umuligt for et menneske, at hoppe så langt op. ''Hvord-'', jeg skal til at spørger hvordan han var endt derop, men han hopper ned så let som ingenting, og lander med fuld kontrol over kroppen. ''Det er en, ud af de mange ting, vi vampyrer kan. Vi kan hoppe meget højere end mennesker.'' siger Zayn og smiler. ''Hvad kan I ellers?'' spørger jeg. ''Vi kan løbe meget, meget, meget stærkere end mennesker kan. Se her.'' siger Liam. Han fanger mine øjne, og pludseligt står han nede i enden af min have og vinker til mig. ''Liam bliv der, og lad hende hviske noget til dig.'' siger Zayn, som står med ryggen vendt til Liam. Jeg er sikker på at Liam ikke hørte det, for hvis han skal høre dig, skal du virkeligt råbe. Altså min have var gigantisk. ''Zee, tror du selv han kan høre dig, helt dernede fra?'' siger jeg, og ser med løftet øjenbryn på ham. 

Zayn griner og nikker. ''Sæt din hånd over din mund, så han ikke kan aflæse din mund. Han kan høre dig. Bed ham om at gøre noget, eller sig til ham hvad du vil.'' siger Zayn, og smiler. Jeg dækker min mund, og ser på Liam. ''Løb herover, kast Niall over dine skuldre, løb to runder i hele min have, og når du er færdig, løb hen til mig og hvisk mig min hunds navn.'' hvisker jeg så lavt jeg kan. Da jeg har sat hånden ned, ser jeg lidt af Liams krop, da han fare hen mod Niall. Liam slipper Niall efter hans to runder i min have, og står nu foran mig. Jeg vil væde millioner af penge på at det tog mindre end et minut. Han ser mig i øjnene, før han læner sig ned til mit øre. ''Han hedder King.'' hvisker han. Han trækker sig tilbage, og smiler. Jeg løfter mine øjenbryn og nikker, og viser at jeg er imponeret og overrasket. Det bliver koldere og koldere, synes jeg. ''Hvad kan I ellers?'' spørger jeg, og ser på dem. ''Det kan vi forklare, når vi kommer indenfor. Jeg kan mærke din krop er ved at blive kold.'' siger Harry, tager min hånd i hans, og fører mig indenfor. 

Da vi sætter os, ser jeg afventende på dem. ''I behøves ikke vise mig det hele. I kan bare fortælle mig det.'' siger jeg. ''Hvem fortæller?'' spørger Niall, og ser på de andre drenge. Ingen svare, men Zayn begynder så. ''Okay, så det her bliver en smule svært for dig at forstå, men du vil vænne dig til det. Som du ved, så er vi alle fem vampyrer, men vi opfører os så menneskelige som muligt. Der er folk, som jagter vampyrer og dræber dem. Som vi viste dig udenfor, så kan vi hoppe meget højere end mennesker kan. Vi kan løbe hurtigere end mennesker. Vi har utrolige meget bedre sanser en mennesker har. Vores hørelse, smag, syn og reaktioner er meget bedre end jeres. Vi kan høre ca. 100-200 meter fra os. Vi kan smage forskel på blodtyper, og ved at smage på blod kan vi finde ud af om du har en sygdom eller ej. Vores syn er meget bedre end jeres. Om natten ser vi meget bedre end I gøre. Nogen vampyrer, er født med forskellige evner, og andre er ikke født med dem. Sjovt nok, så er mig og resten af drengene alle født, med forskellige evner. Vi alle kan naturligt læse tanker, men et menneske vil ikke kunne mærke det. Vi kan tale til dig, gennem vores tanker. Vi kan alle tåle sollys, løg, høre guds navn og røre ved et kors eller gå i kirke. Den eneste måde man kan dræbe os på er at stikke en træ kniv, gennem vores hjerter.'' siger han, og ser på de andre drenge. 

''Nårh ja, vi heler også hurtigere end noget andet på den her jordklode. Vores lugte sanser er også meget bedre end jeres. Hvis vi søger efter en speciel lugt, og det er på den anden side af landet, så kan vi lugte det.'' siger Zayn igen, og ser på Niall. De har øjenkontakt et par sekunder før Niall forsvinder. Sekunder efter er han tilbage, men en køkkenkniv i hånden. Jeg indånder vejret hurtigt, og stopper for at øjeblik at trække vejret. Ville de dræbe mig? ''Rosie? Rolig nu. Dit hjerte kan høres på den anden side af jordkloden.'' siger Louis og griner. Han ser hen på Liam, som ser på mig. Jeg får øjenkontakt med ham, og jeg føler mig straks afslappet. Jeg er ikke bange mere. Tro mig, jeg aner ikke hvordan jeg kan føle mig så afslappet og rolig pludseligt. ''Rosie, kan du tåle at se blod?'' spørger Zayn, der nu står med kniven i hånden.

Jeg nikker bare. Louis stiller sig ved Zayn og trækker sin trøje af. Drengene står ved siden af, og kigger på. De står 5 meter fra mig. Zayn svinger armen og borer kniven ind i maven på Louis. Louis råber af smerte, og jeg skriger. Jeg skal til at løbe hen for at hjælpe, men Harry står foran mig, før jeg kan nå at blinke. Jeg prøver at komme udenom ham, men han står bare og kigger på mig, med armene krydset over sit bryst. ''Harry, hjælp ham dog. Han er skadet!'' råber jeg. ''Rosie.'' siger Liam, der nu står ved siden af Harry. Jeg ser på ham, og jeg tager en dyb indånding. Jeg føler mig afslappet, og rolig igen.

''Rose, jeg trækker kniven ud af ham nu, og så skal du se godt efter, hvad der sker med hans hud.'' siger Zayn. Han ser kort på Louis, som giver Zayn et nik. Jeg ser ned på Louis' fine veltrænet mave, og Zayn hiver kniven ud af ham. Huden samler sig automatisk sammen, og jeg træder nærmere for at se det. Stedet hvor han blev stukket, ligner et ar nu. Zayn skære en streg hen over Louis' bryst, og huden lukker sig igen, så snart den bliver åbnet af knivens spids. Jeg ser ned på, hvor han var blev stukket før, men jeg kan ikke finde arvet. ''Louis, det er væk.'' siger jeg, og ser ind i hans øjne. ''Det tror jeg godt jeg ved, Rosie.'' siger han, og griner. ''Det heler, som Zayn sagde før. Når huden har lukket sig, kommer det til at ligne et ar i nogen sekunder, og så er det hele helt væk igen.'' siger Louis. ''Hvad er jeres evner så?'' spørger jeg.

''Min evne er at jeg kan styre folks følelser. Altså ligesom jeg gjorde ved dig før. Du følte dig bange, og du var i panik, men bare ved din øjenkontakt kunne jeg få dig til at føle dig helt rolig og afslappet igen. Jeg kan skifte dit humør. Så kort sagt, kan jeg kontrollere om du skal føle dig bange lige nu, eller om du skal være glad lige nu, eller om dit humør skal være nede eller oppe. Det eneste jeg ikke kan, er at få dig til at forelske dig i en anden eller mig, for den sags skyld.'' siger Liam. Jeg nikker bare. 

''Min evne er at jeg kan camoufler mig efter mine omgivelser. Altså hvis jeg er i en skov, kan jeg gøre mig grønlig. Jeg kan skifte min stemme, øjenfarve og krop. Jeg har ikke lyst til at ændre noget, for det tager en del kræfter at skifte sig selv, og jeg har tænkt mig at kun bruge det når det er nødvendigt. Min anden evne er at jeg kan gøre ting våde eller tørre dem. For eksempel, hvis du nu har spildt vand, udover hele din seng, så kan jeg gøre den helt tør igen.'' siger Niall. 

''Min evne er at jeg kan ændre alt og alles temperatur. Jeg kan for eksempel se på dig, og få dig til at fryse som det var -40 grader lige nu. Jeg kan også få dig til at svede, som du var i en sauna med vintertøj på. Jeg kan også gøre et rum koldere eller varmere, ved at være tilstede eller bare i nærheden. Jeg kan ændre temperatur på vand, vind, mad, tøj, drikke og ting. Hvis jeg vil have dig til at brænde dig, ved at gå på gulvet, kan jeg gøre gulvet brandvarmt. Jeg kan kort sagt kontrollere alt og alles temperatur, udover vejrets. Jeg kan også ændre din krops temperatur. Det var faktisk mig, der fik dig til at fryse ude i din have. Solen skinnede, men du frøs. Det var mig, der gjorde det.'' siger han, og fniser. ''Du ond, Tomlinson.'' siger jeg, med sammenknebet øjne. 

''Som drengene siger til mig, så har jeg åbenbart mere end en evne. Den ene er at jeg kan fremkalde Englen Af Døden. Englen Af Døden, er en stor sort sky eller røg. Jeg er dens leder, og den følger mine ordre. Jeg kan fremkalde den, og fortælle den hvilken person den skal dræbe. Når den endelig har dræbt dig, er der selvfølgelig ingen vej tilbage. Den anden er at jeg kan sende folks evne tilbage til dem. Lad os nu sige, at Harry han har en evne hvor han kan give mig smerter i hele kroppen, bare ved at se på mig. Jeg kan nærmest sætte en cirkel af beskyttelse rundt om mig, og når Harrys evne rør min cirkel, sender min cirkel smerten tilbage til Harry. Så alt det han havde tænkt sig at gøre ved mig, sker ved ham selv.'' siger Zayn. 

''Min første evne er at jeg kan gøre din krop svag, eller få dine ben til at fungere som gele. Jeg kan gøre dig lam, hvor enden jeg vil gøre dig lam. Min anden evne er at jeg kan enten få dig til at føle smerte, bare ved at røre dig, eller også fjerne din smerte. Jeg heler dine inderlige smerter. Hvis du har skadet en muskel eller noget, kan jeg holde min hånd over din muskel, og fjerne smerten. Jeg fjernede din smerte, da vi hentede dig i parken tidligere.'' siger Harry og ser mig i øjnene. Mit hjerte reagere som altid. Jeg håber ikke drengene kan høre det.

''Hvad så med jeres børn? Kan I godt gøre en kvinde gravid?'' spørger jeg. ''Vi kan sagtens gøre en kvinde gravid. Hvis vi vil have at vores barn skal være fuld vampyr, så er det nok bedst at vi forvandler kvinden før vi har sex og gøre hende gravid. Men hvis vi synes det er okay, at barnet et halv menneske og halv vampyr, så lader vi bare være med at forvandle kvinden. Plus, hvis vi lader være med at forvandle kvinden, så er der mulighed for at barnet bliver halv halv, kun vampyr eller kun menneske.'' siger Zayn. ''Hvordan kan jeg få jer til at læse mine tanker uden at kalde på jer højlydt eller give jer tegn?'' spørger jeg. ''Ja, det var et godt spørgsmål, men vi kender heldigvis svaret. Det eneste du skal gøre, er at du bare skal blive ved med at sige persons navn i dine tanker. Tænk på personen, og vi vil på en eller anden måde føle at du har brug for os.'' siger Liam. ''Når vi har hørt dig, eller er kommet ind i dine tanker, skal vi nok tale til dig gennem vores tanker, og give dig besked på at vi lytter.'' siger han igen. 

''Skulle vi nogensinde se de film, eller skal vi fortsætte med at tale om vampyrer?'' spørger jeg og griner. ''Altså vi kan sagtens sætte os til at se film, men vi vil give dig en ting, og hvis du spørgsmål, så fyr løs.'' siger Niall og griner. ''Hvornår spiser I? Hvordan kan I spise menneske mad?'' spørger jeg. ''Vi dræber ikke mennesker. Vi tager på hospitalet, og tager nogen blodposer. Vi kan sagtens spise menneske mad, men det mætter ikke så meget som blod gøre.'' siger Louis. Niall han er gået hen for at, finde det de vil give mig. ''Kan I vise mig jeres hugtænder, eller eventuelt bare hvordan I ser ud, når I drikker blod?'' spørger jeg. ''Liam, du må ikke gøre det, for du skal stå ved siden af mig, og kontrollere mig hvis jeg begynder at blive bange.'' siger jeg hurtigt.

Han nikker, og sekunder efter er han ved siden af mig. Louis kigger på Zayn og Harry, og de nikker alle tre til hinanden. Jeg ser på deres forvandling. Fire lange skarpe hugtænder vises frem i deres mund, deres øjne bliver mørke blodrøde, og de ser bare på mig. Et øjeblik blev jeg bange for de ville springe hen til mig, for deres blik lignede noget der sagde at de var sultne og kun ville have dig som måltid. Jeg tog Liams hånd, og igen skylder han følelsen af rolighed ned over mig. Jeg giver et nik til Harry, Louis og Zayn om at de kan forvandle sig tilbage, og det gøre de. Deres normale øjenfarve vender tilbage i deres øjne, og deres venlige cute smil, er også fremme igen. 

Niall er pludselig fremme i stuen, og er en smule forpustet. ''Hvor var du henne?'' spørger jeg. ''Hjemme. Jeg skulle hente din gave.'' siger han, og giver mig den lille æske. Jeg er sikker på at der er noget, utroligt smukt deri. Drengene sætter sig, og det samme gøre jeg. Jeg tager gave papiret af, og åbner æsken. Inde i æsken er der et utroligt smukt armbånd. ''Drenge, det skulle I ikke have gjort.'' siger jeg. ''Det er ikke bare et normalt armbånd. Det er et armbånd, hvis du er i nødsituationer.'' siger Zayn. ''Hvordan det?'' ''Når du har armbåndet på, og hvis du er i nødsituationer eller noget, kan du ryste med armbåndet eller dit håndled, og den lille klokke vil ringe meget svagt for dig, men ekstremt højt for os. Om du så er på den anden side af landet, så vil vi kunne finde dig. Du kan ikke rive den af, da sølvet er lavet af noget der hedder Posilver. Der skal ekstreme mange kræfter for at du kan ødelægge kæden, hvilken kun en vampyr kan gøre med sine kræfter. Låsen kan heller ikke bare lige åbnes, hvor det skal en vampyr også gøre. Vil du have det på?'' spørger Zayn. Jeg nikker ivrigt. Først da jeg får det på, ser jeg at der står 'Rosalie', med en utrolig fin skrift. Jeg rejser mig hurtigt, krammer hver en af dem. ''Tusind tak drenge! Jeg elsker jer virkeligt!'' siger jeg.

Næste morgen

Vi havde været op til klokken halv tre i nat. Vi havde ædet os fede med slikkerier, and god knows what. Zayn og Niall, var tager på McD klokken et, for at hente mad til os. Det tog dem to minutter, især fordi de var hurtige som vampyrer. Jeg gik nedenunder og begyndte roligt at rydde alle sagerne op fra igår. Der var rester af mad. Colaerne var stadig halv fyldte, og før vi lagde os i seng, legede vi pudekamp. Jeg tror aldrig jeg har haft en bedre aften, end igår med drengene. Det tog mig ikke langtid at blive færdig, for det meste skulle bare smides ud og resten skulle vaskes op, hvilket jeg havde sat i opvaskeren. Drengene havde overnattet her. Jeg var bange for at vække dem, når de havde deres perfekte vampyr hørelse.

Da jeg blev færdig med at rydde op, skynder jeg mig ud af huset, og ind i bilen. Jeg kører hurtigere end jeg må, men jeg vil skynde mig tilbage hjem før de vågner. Jeg løber ind på hospitalet, da jeg har parkeret min bil ude foran. Jeg kommer hen til en dør, hvor der står med store og fede bogstaver 'FRYSER'. Okay, jeg skulle nok derind. Jeg sniger mig ind, og skyndte mig hen til fryseren. Jeg åbner den, og der lægger en hel masse blodposer. Jeg er glad for at have taget en indkøbspose med, for så behøver jeg ikke bærer rundt på poserne, og få mærkelige blik fra folk. 

Jeg propper mange blodposer ned i indkøbsposen, og skynder mig ud. Jeg løber ud af hospitalet, og når hjem igen. Jeg har tænkt mig at lave pandekager igen, og så istedet for mælk og juice til at drikke, kan de få blod. Jeg sætter blodpakkerne i fryseren, og går igang med pandekagerne. Huset er stille, og jeg bliver næsten bange for at de har forladt huset, men jeg ved de stadig var her, for deres mobiler lå stadig rundt i huset, og deres sko var over ved døren, og jakker. Deres nøgler hang også over ved døren, hvor de altid hænger dem, når de kommer her. Da jeg bliver færdig med maden, tager jeg glas og fylder blod op i dem alle undtagen et af glassene.

Det sidste glas var til mig, og der skulle der juice i. Da jeg er færdig, råber jeg efter dem, men de sover åbenbart virkeligt tungt. Selv King var doven. Jeg fik en ide. Jeg ville afprøve mit armbånd. Jeg satte mig ved bordet, på min plads, og rystede mit håndled, fra side til side hurtigt. Den lille klokke klokker, og sekunder efter var de alle i køkkenet. De så bange ud. Harry havde kun underbukser på, og det samme med Louis og Niall. Liam og Zayns hugtænder var ude, og var klar til at dræbe hvad enden der stod i vejen for mig, eller sårede mig. Harrys hugtænder og blodrøde øjne kom også hurtigt frem, men fjernede sig efter han havde undersøgt mit ansigt. 

Jeg falder sammen af grin. ''Sikke da en god måde at vække jer på, hva'?'' siger jeg, og griner endnu mere. ''Drenge, jeg havde kaldt på jer, tredive gange, men I reagerede ikke, så jeg ville afprøve mit nye fine armbånd.'' siger jeg. De alle stønner irriteret, og Niall, Louis og Harry forsvinder ovenpå igen for at få bukser på, og så er de hernede igen. ''Jeg valgte at bryde ind på hospitalet, og stjæle nogle blodpakker til jer. I har mange flere i fryseren, hvis det er. Jeg tænkte, jeg ville være lidt sød mod jer.'' siger jeg, og tager en pandekage. Jeg sætter syltetøj på den, og folder den sammen. ''Du behøver ikke være sødere, end du er i forvejen.'' siger Niall og smiler til mig. ''Drenge, kan I egentligt kontrollere jer selv, når det kommer til blod? Altså hvis jeg nu ved et uheld skære mig selv, og begynder at bløde, ville I så sprænge på mig, og drikke fra mig, fordi I kan lugte mit blod eller hvordan er det?'' spørger jeg. ''Vi kan sagtens kontrollere os.'' siger Harry smilende, og blinker med det ene øje. Jeg kan mærke varmen i mine kinder, og jeg ser ned i min nu tomme tallerken. Drengene griner, og får mig til at rødme endnu mere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...