English Love Affair | Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
England. Drømmedestinationen for mange unge. Heriblandt finder du Elena Rhodes, en syttenårig pige med meget håb og mange drømme. Da hun beslutter sig for at tage til England i tre måneder, har hun sine forældres fulde opbakning. Uskyldig som hun er, regner hun ikke med at der sker det helt store og at alt går efter planen. Hun er den type der altid følger reglerne, men når hun lige pludselig skal til at spille et spil, som hun ikke kender, så går det galt. Regler bliver brudt, forbudte følelser opstår og Elena finder sig selv udenfor sin comfort zone.

96Likes
195Kommentarer
60688Visninger
AA

11. 10

 

10

"Can we go upstairs?"

 

Elenas synsvinkel

 

Jill var gået tidligt i seng, hvilket betød at jeg sad helt alene nedenunder. Tv’et kørte i baggrunden, mens jeg sad med min computer på skødet og skrev sammen med diverse veninder, der ville høre hvordan jeg havde det. Jeg havde ikke gjort så meget, for at holde mig opdateret på hvad der skete derhjemme (jeg havde dårligt nok snakket med mine forældre), så det var det, der var min plan for i aften.

Dog nåede jeg ikke så langt, for jeg havde ikke siddet i meget mere end et kvarter, før det bankede på døren. Eftersom Jill var gået i seng for et par timer siden, så var der ikke andre end mig til at svare og det resulterede i, at et lille suk forlod mine læber, i takt med at jeg rejste mig op.

Allerede inden jeg nåede døren, kom der endnu et lille bank. Jeg blev overrasket, da jeg endelig fik taget fat om dørhåndtaget og åbnet døren.

”Luke? Hvad laver du her?”

Foran mig stod ingen andre end Luke, med et kæmpe smil på læberne.

”Hej.” smilede han blot og lænede sig op ad dørkammen.

”Hej?” Jeg lod et grin undslippe mine læber, hvorefter jeg kiggede forvirret på ham.

Klokken var omkring halv tolv om aftenen og Luke havde netop valgt at dukke op nu. Vi havde snakket sammen tidligere, men han havde ikke sagt eller hentydet til, at han ville komme over.

”Må jeg komme ind? Det er ret koldt herude.” kom det fra Luke, som stille og roligt kørte den ene hånd henover sin arm, i et let forsøg på at varme sig selv lidt op.

”Oh ja, selvfølgelig.”

Jeg kiggede ham hurtigt fra top til tå, inden jeg flyttede mig så han kunne træde indenfor. Han havde selvfølgelig sine sorte skinny jeans på, men denne gang havde han valgt en hvid t-shirt, i stedet for en sort – hvilket så utroligt godt ud på ham.

Jeg bed mig i indersiden af min kind, mens Luke trådte indenfor i varmen.

”Hvorfor har du ikke nogen jakke på?” spurgte jeg ud af det blå. ”Det er da klart at du fryser, hvis du ikke har nogen jakke på.”

”Der er jo ikke så langt herhen.” mumlede Luke, idet han smed den ene sko.

”Du svarede mig heller aldrig på, hvad du egentlig laver her.”

Luke smed den anden sko, trak på skulderne og kørte en hånd igennem hans mørkeblonde hår, inden han lagde sine øjne på mig.

”Jeg gad ikke være derhjemme.”

Et eller andet sted fandt jeg det faktisk virkelig sødt, at han for anden gang kom herover fordi han ikke gad at være derhjemme. Det gav mig en god følelse i maven, at han ville være sammen med mig. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at undre mig en smule.

”Kom du op og skændes med din far eller?”

Luke nævnte i går, at hans far var blevet sur på ham den anden aften, hvilket var derfor han heller ikke ville være derhjemme. Det var også grunden til, at han var sur om morgenen, men han virkede ikke specielt sur lige nu.

”Jep,” sagde Luke og lagde ekstra tryk på p’et. ”Han hader mig når jeg drikker.”

Det var slet ikke gået op for mig før nu, hvordan Luke egentlig ikke kunne stå ordentligt, uden at svaje svagt fra side til side. Hans smil var også stort på den fjogede, ukontrollerede måde og når man kiggede ham i øjnene, mødte man den tågede version af dem.

”Oh.” var det eneste jeg kunne sige.

”Kan vi ikke gå ovenpå?”

Lukes spørgsmål kom lidt bag på mig og jeg sendte ham hurtigt et blik, der ikke udstrålede andet end overraskelse. ”Erm-”

”Jeg trænger til at ligge ned.”

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham og gav mig derfor hurtigt. Klokken var trods alt snart midnat, så jeg skulle i seng alligevel og hvis Luke gerne ville ovenpå, var der jo ikke noget problem. Jeg nikkede bekræftende hen mod trappen, hvorefter jeg begyndte at gå.

Der blev ikke sagt meget på vej op ad trappen, andet end Luke der bandede lavmælt, eftersom han slog sin tå ind i det sidste trappetrin. Jeg forsøgte at tysse på ham, da Jill lå og sov, men jeg fandt det meget svært.

”Det gjorde altså ondt.” sagde Luke, da jeg havde lukket døren.

Han satte sig kort på kanten af min seng og kiggede på mig mens jeg gik hen over gulvet og hen til mit skab. Der gik dog ikke lang tid før han besluttede sig for, at rykke sig tilbage i sengen – halvt siddende, halv liggende.

Jeg svarede ham ikke, men rystede blot på hovedet, hvorefter jeg fiskede en oversize t-shirt ud af mit skab, som jeg kunne sove i. Det var egentligt ikke min t-shirt, det var en jeg havde taget fra Ashton. Det betød, at i princippet kunne Luke passe den, men da jeg kiggede hen på ham igen, havde han allerede trukket sin trøje over hovedet, smidt den på gulvet og kravlet ned under dynen, så jeg gik ud fra at han ikke havde brug for den.

Selvom Luke havde blikket rettet ned på hans mobilskærm, vendte jeg alligevel ryggen til ham, inden jeg trak min top over hovedet. Jeg var også hurtig til at løsne min bh, smide den ned i vasketøjskurven og tage Ashtons t-shirt på, hvorefter jeg endelig vendte mig om.

Jeg svor at jeg så Lukes øjne hvile på mig i et millisekund, inden han lagde blikket på hans mobilskærm igen og jeg kunne mærke, at varmen i mine kinder steg. Tanken om Luke der kiggede på mig mens jeg ikke havde trøje på, gav mig en underlig følelse i min mave.

Jeg prøvede at ryste det ad mig, da jeg trak mine bukser af. Ashtons trøje gik mig til midten af mine lår, så det havde jeg ikke noget problem med.

Stille og roligt gik jeg hen til sengen og lagde mig ned ved siden af Luke. Han gav mig det ene hjørne af dynen og hentydede til at jeg skulle tage den, så han ikke havde det hele. Han havde et lille smil på hans læber, mens jeg trak dynen hen over mig selv.

Han havde tændt lampen, der stod ved siden af sengen og den var det eneste der lyste rummet op, eftersom jeg allerede havde slukket det andet lys og trukket gardinerne for.

Jeg lod mig selv synke helt ned under dynen og jeg fandt hurtigt kontakten på lampen og slukkede den, inden jeg smed mig ned med mit hoved på min bløde hovedpude. Ved siden af mig kunne jeg mærke at Luke gjorde det samme.

Selvom rummet var mørkt og kun ville blive mørkere som minutterne skred frem, kunne jeg stadig svagt ane Luke. Jeg lagde mig på siden og så vidt jeg kunne se, lå Luke med fronten mod mig.

”Sov godt,” mumlede jeg, med et lille smil.

Luke kom med en lyd, der lød som et lille grin. ”Skal vi sove nu?”

”Ja?”

”Ej,” Endnu en gang kunne jeg mærke Luke rykke på sig. ”Jeg kan jo ikke sove, Elena.”

Om det var ubevidst eller ej vidste jeg ikke, men under dynen kunne jeg mærke Lukes ben, der nærmest flettede sig sammen med mine. Jeg forsøgte ikke at reagere på det kropsmæssigt, men stivnede alligevel. Han var varm.

Jeg sagde ikke noget, men lå bare og stirrede ud i mørket. Den underlige følelse i min mave fra før, var vendt tilbage og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Det endte med, at jeg lagde mig med ryggen til Luke og dermed kom fri fra hans ben. Den underlige følelse i min mave, var en ukendt en og selvom jeg ville elske ikke at vide hvor den kom fra, kunne jeg ikke lade være med at have en sikker idé.

Jeg havde en kæreste. Jeg var flere tusind kilometer væk fra ham.

Her lå jeg så; i mørket med Luke. Der var jo ikke noget i mellem ham og jeg, men jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule skyldig.

Og det var hvad den underlige følelse var. Skyldfølelse.

Hvis Ashton vidste, at jeg lå og flettede ben med Luke, så ville han blive skuffet, sur og ikke mindst ked af det. Det var lige før, at alle de følelser jeg vidste at han ville have, kom hen over mig i en stor bølge.

Jeg tog en dyb indånding og prøvede på at berolige mig selv en lille smule. Alle de tanker om Ashton og skyldfølelse havde fået mit hjerte til at banke ekstremt hurtigt.

Det gik meget godt med at få mig selv rolig, indtil jeg kunne mærke Luke, som lagde sig tættere på mig. Vi lå ikke ret langt væk fra hinanden i forvejen og lige som jeg troede, at det ikke kunne blive værre, lagde Luke sin ene hånd på min hofte, under min trøje. Jeg havde ikke indset før nu, at jeg var begyndt at holde vejret.

”Luke,” mumlede jeg og lagde min hånd oven på hans.

Forsigtigt tog jeg den væk fra mig og vendte mig om, så jeg endnu en gang lå med fronten mod ham.

”Mhmm,”

”Hvad laver du?”

Han holdte fast i min hånd og flettede endnu en gang sine ben ind i mine. Det eksploderede i min mave, men ikke på en rar måde. Jeg ville ikke sige, at det var ubehageligt at ligge sammen med Luke, for det var det ikke. Men det var forkert og lige i dette øjeblik, hvor jeg var begravet af dårlige tanker og forskruede følelser, kunne jeg ikke klare det.

”Ikke noget,” hviskede han. ”Hvad laver du?”

Jeg havde lyst til at skubbe ham blidt tilbage eller vende mig om endnu en gang, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Luke var fuldstændigt væk og han var sikkert ikke klar over, hvad han lavede lige nu.

”Hvorfor holder du fast i min hånd?”

Jeg var bange for at komme til at sige det forkerte til ham. Siden han havde drukket og oveni købet været oppe og skændes med sin far, vidste jeg ikke om han lige pludselig kunne finde på, at blive sur. Det var det sidste jeg ville have, for jeg hadede når han var sur.

”Det ved jeg ikke.” grinede han.

På trods af at jeg var urolig for, at ligge sådan her sammen med Luke, så kunne jeg ikke lade være med at grine af ham. Han gav slip på min hånd, hvilket fik mig til at ånde lettet op.

Lyden af hans latter skabte kuldegysninger, som kørte op ad mine arme. Han havde en bedårende latter, især når han ikke kunne kontrollere den. Den fik mig næsten til at glemme skyldfølelsen i min mave. Næsten.

Mit smil forsvandt hurtigt igen og jeg viklede endnu en gang mine ben ud af Lukes, hvorefter jeg vendte mig om, med ryggen mod ham.

Intet stoppede ham for at rykke tættere på mig igen og han lagde den ene arm rundt om mig. Dog var den ikke indenunder min trøje den her gang, men jeg lagde stadig min hånd oven på Lukes og forsøgte at fjerne den.

”Må jeg ikke holde om dig?”

Jeg bed mig i indersiden af min kind, ved lyden af Lukes hviskende stemme i mit øre.

”Jeg ved ikke helt Luke-”

”Jeg skal nok lade være med at prøve på noget igen.”

Det var så her hvor jeg skulle tænke mig om. Skulle jeg lade Luke holde om mig? Kan jeg lade Luke holde om mig? Tankerne om Ashton lå stadig og simrede inde i mit hoved og jeg kunne ikke lade være med stadig at føle mig skyldig. Det sidste jeg havde lyst til var, at Ashton skulle finde ud af, at jeg lå sammen med Luke.

Men hvorfor? Der var ingen følelser mellem Luke og jeg. Der var intet andet mellem Luke og jeg, end starten på et nyt venskab. Jeg havde tilgivet Luke for at flippe på mig sidst og jeg var klar til at bruge en masse tid sammen med ham. Ashton skulle ikke stoppe mig fra, at få venner. Om det var drenge eller piger kunne vel være lige meget. Så længe der ikke var nogle følelser mellem Luke og jeg, så gjorde jeg ikke noget forkert.

”Det er okay.” hviskede jeg og gav slip på Lukes hånd.

Jeg kunne mærke, at et lille smil fandt dets vej til hans læber, inden han lagde hovedet til rette bag mit. Hans arm blev liggende rundt om mig og i takt med at mine øjenlåg blev tungere, blev Lukes åndedræt roligere og den ubehagelige skyldfølelse forsvandt langsomt fra min mave.

 

× × ×

heeeej,

jeg ved ikke helt hvornår jeg kommer til at opdatere igen. jeg har i dag fundet ud af hvad jeg skal op i til eksamen og jeg har også fået datoerne, så jeg kommer til at bruge næsten al min tid på at forberede mig, men jeg skal selvfølgelig nok også bruge tid på at skrive. men hvis der går et stykke tid imellem mine opdateringer, så er det derfor. xx

igen, tusind tak til jer der læser med og kommenterer, det betyder så meget for mig. giv den endelig et 'like' hvis ikke du allerede har gjort det (og følg/bliv fan af mig, hvis du har lyst til at få en notifikation når jeg publicerer nye ting eller mumbler.)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...