Båden driver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Igang
Vi fik til opgave at skrive en realistisk forælling i dansk. Jeg tog udfordringen op skrev denne fortælling. Den handler om en mand, som bor ved en lille sø. Han lever at fiskeri, og alt kører på skinner. Men sådan vil ting bare ikke blive ved med at være.
Jeg har tænkt meget på at skrive i et andet sprog, så den er mere som en børnebog. Der er også små rim i, som stemnings givere.

2Likes
2Kommentarer
224Visninger

1. Båden Driver

 

Båden driver, båden driver, ikke langt fra kyst.
Båden driver, båden driver, efter ejerens lyst.

 

Som solen langsomt stiger over horisonten, lader den sit lys skinne ned i en lille dal. En ganske lille dal, hvor ingen kommer. Den ligger helt ved vandet, og hvis man ser godt efter, kan man skimte et lille bitte hus, midt i alt naturen.

Langsomt, ganske langsomt kommer der liv i huset. Komfuret tændes, og kedlen koger vand. Derfra kan man tydeligt høre havets bølger og fuglenes sang.

Manden i dette hus, er ganske speciel. Han ser ikke sit liv som kedeligt eller ensartet. For hans lykke er gjort, så snart han er midt ude på søen, og har kastet snøren. Og denne morgen, er som alle andre. Han står op, får sin kaffe drukket og for den talløse gang kommer han ud på søen.

 

Dage går, dage kommer, snart så er det sommer.

Dage kommer, dage går, forår er det, vi velkommer.

 

Foråret er godt i gang, det er fiskenes parringssæson. Det ved vores mand, hvordan kunne han undgå at vide det? Det betyder nemlig, at han får et langt større udbytte med hjem. Komfuret bliver tændt, og vandet koges. Duften af stegt fisk fylder langsomt køkkenet, imens han får drukket sin kaffe. Et suk undslipper ham sammen med et lille smil. De stegte fisk bliver pakket sammen til dagen, og turen går ud til båden. Han er så spændt på den nye dag, at han slet ikke lægger mærke til, at noget er anderledes, helt anderledes.

For i hver krog han går forbi, hvert hjørne hans øje ikke ser, der gemmer sig noget. Noget, med mørke i blikket. Det følger efter ham i hans skygge, og betragter hans mindste bevægelse.

Selv ud til vandet kan den følge med, den betragter bare. Venter på at dens chance kommer.. Hvilket skal vise sig, at være snart.

 

Mørket falder, mørket falder, skygger lukker sind.

Mørket falder, mørket falder, skynd dig hjem, før dæmonerne trænger ind.

 

Med en stor fangst, er han tilfreds. “Åh, du har gjort det igen, gamle dreng”, stemmen er kun en sagte hvisken. Fiskestangen kommer ombord igen, han vil lade båden drive tilbage til kanten. Der er ingen hast. Han lægger sig tilbage i båden, og ser op mod nattehimlen. Eller, det der burde være nattehimlen. For den er ingenting at se, kun mørke. Uigennemtrængeligt mørke. Angsten er ikke det eneste der griber ham. Store mørke hænder løfter ham op. Metallet fra kniven bliver lyst op af månen. Det er det sidste han ser, og det sidste han nogensinde kommer til at se.

 

Ingen hører hans skrig.

 

Blodet drypper, blodet drypper, ned af bådens kant.

Blodet drypper, blodet drypper, til det er skyggernes vant.

 

Der går dage. Uger. Måneder. År. Først da bliver dalens jord igen betrådt af levende fødder. Et par glade vandrende. Glade var de ihvertfald til de nåede søen. For den uskyldige lille båd, der står ved den hyggelige bred, er ikke så uskyldig som den ser ud. Den har en mørk hemmelighed, med en endnu mørkere historie bag sig.

De finder kun skelettet og nogle rådnende rester der er tilbage. Det er alt hvad politibetjentene ser. Det var alt hvad der nogensinde blev efterladt.

 

Båden driver, båden driver, kun lige ved dens kyst.

Båden driver, båden driver, efter egen lyst.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...