Bad meets good 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
The final season.
Fortsættelse på serien "Bad Meets Good"

Der sker en stor drejning i denne sæson, som vil ændre Chloe og Justins liv for altid.

133Likes
356Kommentarer
21748Visninger
AA

13. Kapitel 12

 

I starten kunne jeg ikke rigtig forstå eller se hvad der forgik. Alt snored rundt efter alt den smerte. Jeg kunne høre en masse skud, men jeg vidste ikke om det var godt eller dårlig. Jeg bad til gud om, at det må være en eller anden form for helt, som kommer og reder os. 
Pludselig hørte jeg en meget velkendt stemme, men jeg kunne ikke se hende. 
"Chloe?" Alli lød panisk, mens jeg endelig ikke var så bange, alt dårligt der kunne ske er sådan set sket. Jeg kunne stadig ikke se noget, alt snurede rundt, mit hoved fløj fra højre, til venstre. 
"Hun har det hvide ud af øjnene!" Råbte Alli pludselig. Taler hun om mig?  Pludselig blev min hørelse og værre. Skulle jeg dø nu? Men hvad kunne jeg muligvis dø af? Blodtab, igen? 
"Chloe, hvis du kan høre mig så luk dine øjne, luk din øjne for guds skyld" Hviskede hun, jeg kunne føle hendes hænder mod mit knæ. Hmm... Jeg prøvede. at lukke mine øjne, men der var jo i forvejen helt sort. 
"Sådan, Chloe, mig og Liam er her for jer. Vi for jer hjem nu" Hviskede hun. 
"J-justin?" Stammede jeg. Var han okay? Pludselig følte jeg en hånd i min, stadig spændte hånd. Det var en meget velkendt, stor blød hånd. Det var Justin. Han var her, han var her for mig. Jeg holdte hans hånd fast. Pludselig hørte jeg et skud igen, meget tæt på mig, og pludselig blev Justins hånd slap. Vent? Nej? Jeg begyndte at trække vejret panisk. Jeg rystede mit hoved hårdt denne, gang, jeg bliver nød til at kunne se noget! Jeg skreg ud i smerte. Og pludselig blev alt helt lyst, jeg blinkede et par gange, og lige så stille begyndte jeg, at kunne se en sløret Alli foran mig. Hun havde tåre ned af kinderne, og en pistol i hånden. 
"Skyd mine lænker af!" Råbte jeg. Hun gjorde som jeg sagde. Jeg kunne føle friheden omkring mine føder og hænder. Jeg rejste mig op, wow... alt snorede stadig rundt. Jeg faldt ned på mine knæ foran Justins stol. Jeg kunne lige ane at han var blevet skudt i benet. 
"Omg Chloe hvad kan jeg hjælpe med?" kunne jeg høre Alli bag mig. Men jeg var alt for fokuseret på Justin. Jeg rev min trøje af, med alle de krafter jeg nu havde tilbage. Jeg strammede min trøje hårdt rundt om hans blødende sår. Jeg må stoppe blødningen nu! 
Pludselig hørte jeg Liam og Carter bag mig snakke, men det var lidt utydeligt. 
Pludselig kunne jeg mærke en tage fat i mig bagfra og bære mig op i hans arme. Nej! Jeg skal blive ved Justin, jeg skal hjælpe ham! 
"n-nej..." hviskede jeg i min dårlige tilstand. 
"Liam og Alli tager sig af Justin okay, han skal klare sig, det var bare et skud i benet, det betyder ingen ting, de skal bare have stoppet blødningen. Nu går vi to hjem i sikkerhed, du har brug for at hvile dig, også skal du have renset alle dine sår" Sagde han og nusede min arm. Det var Carter, kunne han virkelig være så omsorgsfuld. 
Men nej, jeg kunne IKKE efterlade Justin, jeg bliver nød til at være ved hans side. Jeg prøvede at løfte min hånd, for at gøre modstand, men forgæves. 
"Du er for svag lige nu Chloe, der er intet du kan hjælpe med alligevel. Du bliver nød til at blive rask selv" Sagde han, også begyndte han at gå. Jeg kunne mærke det. Alt var sløret.
"Slap af Chloe, alt skal nok blive godt igen. Lig dig til at sove skat." Hørte jeg en velkendt stemme, det var min mor. Hvorfra? Fra mit hoved, hun er død? Hvad sker der. 
"jeg er her for dig chloe"  Hørte jeg hende igen. Okay, nu var det da helt sikkert, der er et eller andet fuldstændigt galt oppe i mit hoved. Men hendes stemme fik mig til, at slappe af. Jeg gjorde som hun sagde, og lagde mit hoved ind mod Carters bryst. 
"sov godt Chloe" Hørte jeg min mors stemme for en sidste gang. Søvnen tog langsomt over. 

Den nat drømte jeg, at jeg var hjemme, hos min familie, vi sad alle og spillede ludo, alle smilte og havde godt.  
Det var først der jeg indså, at jeg var fanget i et mareridt, som jeg ikke kunne komme ud af. 

________________
Godmorgen alle smukke mennesker. Ved godt kapitlet er lidt kort, men jeg blev nød til at skrive et, da jeg havde lovet at ligge et ud på 90 likes. :-)
Håber i kan lide det.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...