Mistakes - Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Charlie Monroe vågner op efter en hård nat i byen under en studietur til London, men hun kan ikke huske hvad hun har lavet. Heldigvis for hende vågner hun op på sit eget hotelværelse, og glæder sig et kort øjeblik over, at hun tilsyneladende ikke har lavet noget dumt den nat. Lige indtil hun står op, og finder ingen anden end Zayn Malik på sit badeværelse – Zayn Malik, der kun står med et håndklæde omkring sig. Panisk smider hun ham ud af værelset så hurtigt hun kan, og prøver ihærdigt at finde ud af hvad i alverden selveste Zayn Malik dog lavede på hendes værelse. Der er dog ingen af hendes klassekammerater eller hendes kæreste, der ser ud til at have bemærket noget, og hun begynder småt at tro, at det er noget hun har bildt sig selv ind. Da hun med sin kæreste og nogle venner støder ind i Liam, Niall og Zayn i en butik, står det dog klart, at det ikke er tilfældet.

67Likes
32Kommentarer
2738Visninger
AA

3. Breakfast Club

Kapitel 2:

Jeg åbnede forsigtigt døren, og kiggede ud, hen ad hotelværelsesgangen, der var udsmykket i dybe røde farver og store lysekroner, der gav det et klassisk og dyrt look. Gangen var til min store glæde øde. Ingen Zayn Malik. Jeg var stadig ikke helt kommet mig over chokket, mens jeg listede ned af gangen, konstant bange for at han måske stod lige om hjørnet. Det ville simpelthen være det mest pinlige og ydmygende i verden, at skulle forklare folk at Zayn Malik havde været på mit værelse. Ikke nok med at min bedste veninde var stor fan af dem, så hadede min kæreste dem, og som en konstant neutral person, havde jeg ingen holdning til dem. De var kendte, fred være med det, så længe de ikke gjorde nogle dumme ting og svinede folk til, som nogle andre kendisser gjorde, havde jeg ikke noget problem med dem.

”Charlie?!”

Jeg stivnede, og vendte mig om, tids nok til at kigge lige ind i et par smukke, isblå øjne. Ikke brune. Meget isblå. Benjamin kyssede smilende min kind.

”Frisk nok efter i går? Kat siger det gik lidt vildt for sig,” klukkede han, og snakkede lige så meget som altid. Jeg greb smilende fat under hans arm, og lod ham snakke om, hvordan hans aften havde været, med fodbold på Adams værelse og en sejr til Liverpool. Vi gik ned af en stor marmortrappe, ned mod morgenmadsarealerne.

”Er vi ikke for sent til morgenmad?” Spurgte jeg tøvende, og afbrød derved en fortælling om hvordan en eller anden fodboldspiller havde lavet et helt fantastisk skud. Benjamin kiggede ned på mig med et hævet øjenbryn, og smilede så overbærende.

”Der er alt for mange, der har det dårligt efter jeres bytur i går, så de har udsat i dag,” forklarede han, og gestikulerede til rummet med morgenmad. Min mave rumlede. ”Altså har vi størstedelen af dagen fri,” afsluttede han, og kyssede mig grinende i håret. Jeg var for træt til at hoppe af glæde, men jeg smilede bredt til min kæreste, og krammede ham sidelæns. Det kunne ikke have været en bedre morgen. Ud over Zayn Malik. Og hovedpinen, der kom snigende.

Morgenmaden var meget engelsk. Baked beans og det hele. Jeg spiste med min sædvanlige store appetit, og lyttede efter hvad de andre havde at sige, for at finde ud af, om der var nogen, der havde lagt mærke til noget med et boyband. Ved mit bord sad alle mine bedste venner. Kathy, kendt som Kat, var måske en af de sjoveste personer i hele mit liv. Hun grinede næsten altid, var en evig optimist, og tog ikke så hårdt på tingene. Jeg tror også, hun var lidt bagstiv, for det var hun næsten hver gang, vi havde været i byen. Ved siden af hende sad min bedste ven Michael. Han var også en kæmpe humørbombe, og havde altid en flabet kommentar på læben. Desuden flirtede han med alt og alle omkring sig, og var dumdristig, hvilket altid fik os ud i mærkelige om end sjove episoder. Så var der min kæreste Benjamin. Vi havde været kærester i næsten et år, og det havde sagt klik med det samme. Han er ikke lige så højlydt som mine to bedste venner, men er mere en man lige skal komme ind på, før han snakker. Så snakker han til gengæld også rigtig, rigtig meget. Sidst men ikke mindst havde vi min kære ven Felix. Han var den sødeste og mest velopdragne fyr, jeg nogensinde havde mødt, og han var altid høflig og smilende. Desuden var han til drenge, så vi kunne altid sidde og snakke om de lækre fyre omkring os. Han havde været min wingman, der havde introduceret mig for Benjamin. De var mine bedste venner i hele verden, selvom vi var en forskellig, lille gruppe.

Jeg kiggede op, da jeg fornemmede at alle pludselig var blevet stille. Hurtigt ransagede jeg min hjerne for at huske hvad Felix havde spurgt mig om, og endelig kunne jeg svare på spørgsmålet, selvom det var lidt tøvende.

”Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg kom hjem,” indrømmede jeg, og smilede undskyldende til Felix. Kat kunne ikke lade være med at grine.

”Du gik før os andre, babe, klokken 3, eller sådan noget,” sagde hun og smilede til mig. Jeg trak klukkende på skuldre. Jeg kunne faktisk tåget huske, at jeg var smuttet fra en larmende klub, fordi jeg havde trængt til frisk luft. Jeg skiftede hurtigt emne.

”Kat, hvordan kom dig og Lauren hjem? I var der ikke da jeg vågnede,” spurgte jeg, og smilede. Kat fnes for sig selv, og slog ud med armene. Hun lænede sig tættere på mig – de andre lænede sig også ind for at høre hvad hun havde at sige – så lærerne ikke kunne høre os.

”Vi sov på en sofa ude på en af gangene,” klukkede hun, og jeg spærrede grinende øjnene op. Det var så typisk Kat.

”For helvede, KitKat,” mumlede Felix, og smilede overbærende til hende. Hun trak smilende på skuldrene, og blinkede kækt til ham. Han hævede blot et øjenbryn, og vi spiste fredeligt videre. Jeg var bare glad for, at ingen havde set Zayn Malik på mit værelse, og åbenbart heller ikke havde set mig sammen med ham i byen. Det undrede mig dog stadig hvad i alverden han havde lavet der.

”Hvad skal vi så lave i dag?” Spurgte Michael, og slikkede det sidste mad af sin ske. Jeg kiggede på ham med et skævt smil, og rystede stille på hovedet.

”Shoppe?” Forslog Felix, hvilket resulterede i en highfive fra Kat. Jeg kiggede på de andre, og endte ved Michael, der sad og prøvede på at for den orange baked-bean-sovs af sin T-shirt.

”Tja, Michael kunne godt bruge en ny trøje,” svarede jeg, og smilede bredt. Michael rakte tunge, og jeg blinkede muntert. Han himlede smilende med øjnene.

”Så, er det en aftale?” Spurgte Benjamin. Vi kiggede rundt på hinanden og nikkede så.

Jeg lænede mig tilbage, med hænderne på min mave, og pustede ud. Efter maden havde jeg det allerede bedre, men jeg kunne stadig mærke alkohollen i min mave, der rumlede. Kat så heller ikke helt frisk ud længere, som om tømmermændene, langsomt halede sig ind på hende. Jeg lukkede kortvarigt øjnene, og slog mave.

Benjamin prikkede mig i siden, og jeg hvinede forskrækket.

”Godt, at vi skal ind og shoppe, for jeg skal have købt den perfekte fødselsdagsgave til dig, Char.”

Jeg smilede lettere genert. Jeg var ikke gavetypen, og brød mig overhovedet ikke om at have så meget opmærksomhed på samme tid.  Faktisk havde jeg altid ønsket mig en tvillingebror eller en tvillingesøster, så jeg kunne dele fødselsdag med, og derfor ikke behøvede at have alt opmærksomheden alene. Selvfølgelig kunne jeg godt lide gaver, hvem kunne ikke det, men jeg elskede endnu mere at give dem. Elskede at se folks ansigter, når man gav dem noget, de blev rigtig glad for.

”Skal vi gå?” Spurgte Michael, der som sædvanligt havde alt for meget energi til én krop.

”Hvornår skal vi være hjemme?” Spurgte jeg

”3 timer,”

”Jamen så lad os da gå!” Vi rejste os alle fra bordet, for at gå ind mod London by, og jeg glædede mig som et lille barn. Den mærkelige morgen var allerede dugget til i mine tanker, og skubbet helt om bagerst i hovedet, som om det ikke var sket. Måske var det alligevel noget, jeg bare havde forstillet mig. Noget jeg havde drømt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...