Bleeding Angels ~ A Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2014
  • Status: Igang
Evelynn Carter, 17 år, lider af angst og selvskade.
Evelynn gik igennem en hård tid da hendes forældre havde en voldsom skilsmisse. Siden har Evelynn døjet med problemer som plager hende hver eneste dag.
En regnfuld efterårsdag møder Evelynn Harry, og pludselig ser alt ikke så sort ud længere. Dog gemmer Harry på en hemmlighed, som Evelynn snart opdager.

Denne historie indeholder mørke tanker, selvskade, misbrug, grimt sprog og voldelige scener. LÆSNING PÅ EJET ANSVAR!

6Likes
2Kommentarer
800Visninger
AA

3. ✿ Kapitel 2 ✿

Evelynn's POV.

 

Han starter bilen og begynder at følge ruten hen til mit hus. Bilen kører med lethed igennem byen og regnen tisser stadig ned. Vinduesviskerne kører på fuld fart og jeg får det helt dårligt af at se på dem. Jeg har aldrig været en der elsker at køre i bil, bus, tog eller flyve. Jeg får det somregel skidt og kaster op.

Ud af øjenkrogen kan jeg se at han kigger hen på mig. Jeg krydser mine arme over min mave og læner mig op ad vinduet. Jeg lukker øjnene og begynder at lade mine tanker vandre, inden Harry afbryder mig.

“Træt?” Spørger han. Uden at åbne øjnene mumler jeg bare et ‘mhmm’.

Selvom jeg ikke kan se ham, ved jeg at han smiler. Efter noget tid i stilhed bliver det akavet, men jeg prøver bare at være så stille som muligt. Jeg åbner mine øjne og genkender området som mit nabolag.

“Hvilket hus?” Spørger han. Jeg peger på et hvidt ét, som ligger nede for enden af vejen. Han kører der hen og stopper ude foran.

“Øhm, tak.” Siger jeg og åbner bildøren.

“Skal jeg følge dig der hen?” Spørger han med et skævt smil.

“Jeg tror godt at jeg kan finde vej til min dør, men ellers tak.” Siger jeg og smækker bildøren i. Jeg trasker hen af vejen til min dør og lægger mærke til at min mors bil ikke er der. Det kommer egentlig ikke som en stor overraskelse, da hun næsten aldrig er hjemme. Jeg går hen til døren og hiver håndtaget ned. Låst. Fuck. Jeg kigger mig over skulderen og ser at ham Harry-fyren stadig sidder i bilen og venter. Han har et kækt smil på læben og hans albue stikker ud af vinduet, så han ligner en rigtig badass. Idiot. Min hånd dykker ned i min jakkelomme, efter mine nøgler, men nej. De er der ikke. Fuck, fuck, fuck. 

“Du må godt vente hjemme ved mig hvis det er. Du bliver syg hvis du skal sidde her ude og vente.” Siger han og løfter sine øjenbryn. Som om at jeg tager hjem til ham. Det eneste jeg ved om ham er at han hedder Harry og har en stor bil. Nada. Ingen chance.

“Jeg klarer mig!” Siger jeg og trækker min hætte op igen. Jeg stikker mine hænder ned i mine lommer og mærker det bløde stof varme mine hænder. Jeg hører at hans bildør smækker i og der efter hans støvler som trasker hen til mig.

“Giv mig din mobil.” Siger han og rækker sin hånd frem. Uden at tænke meget over det, gør jeg som han siger og lægger min mobil i hans hånd. Han trykker noget ind, men jeg kan ikke se hvad. Lidt efter giver han den tilbage til mig og smiler til mig. Et ægte smil. Ikke sådan et ‘jeg har kun lige kørt dig hjem, fordi jeg vil i seng med dig’-smil.

“Ring til mig hvis du fortryder.” Siger han og vender sig om på sin hæl. Han sætter sig ind i sin bil og motoren starter med et brøl.

“Tak!” Når jeg lige at råbe til ham, inden han bakker ud af indkørslen. Han giver mig et lille vink og jeg læner mig op ad døren. Jeg lader mig glide ned og ender på den lille veranda, uden for mit hus. Harry er kørt væk og jeg stirre på hans nummer, som er gemt på min mobil. Jeg lader mit blik glide over navnet han er gemt som og griner. “Dit fremtidige crush, med knuste testikler *tiger emoji*”. Jeg lader navnet blive som det er og glider min mobil ned i min lomme igen. Gid jeg kunne komme ind…

*Omkring 1 time senere*

Jeg går ind på mit værelse kun iført et håndklæde, efter jeg lige har været i bad. Min mor kom hjem og lukkede op for mig. Jeg lukker mine gardiner og skifter til mit nattøj, som består af et par hummel shorts og en rød coca cola t-shirt. Stoffet er behageligt og afslappende. Jeg sætter mig på mig seng og kigger op i loftet. Lige siden jeg gik i bad har jeg ikke tænkt på andet end Harry. Billedet af hans blændende smil kan bare ikke forsvinde. Det begynder faktisk at blive lidt irriterende, for han var jo bare en fyr der kørte mig hjem.

Jeg går ud af mit værelse og hen til trapperne som fører ned til stuen.

“Godnat!” Råber jeg til min mor.

“Kommer du ikke lige ned og giver mig et kys?” Råber hun tilbage.

“Moar…” Siger jeg irriteret og løber ned af trapperne. Hun sidder i sofaen med et glas vin og ser en eller anden krimi-film.

“Godnat.” Siger jeg og kysser hendes kind. Hun smiler til mig og giver mig et kys på min kind. Jeg begynder at gå tilbage mod trappen, men hendes stemme bryder ind.

“Evelynn… Din far ringede…” Jeg stopper brat op og kigger tilbage på hende. Hun kigger ned i sit skød. Siden skilsmissen har jeg ikke haft så meget kontakt til min far. I starten var det fordi at min mor ikke ville have at jeg havde kontakt til ham, men senere var det bare fordi at jeg var blevet vant til ikke at snakke med ham. Jeg tænker tit på ham, men jeg har ikke noget imod at have brudt forbindelsen. Efter det der skete er det blevet svært at kigge dem begge i øjenene. Der er gået 3 måneder nu, og billederne står stadig tydelige, som var det igår.

“Han vil godt mødes med dig.” Fortsætter hun. Jeg sukker og står utilpas med ryggen til hende.

“Sig til ham at han kan tage sig sammen og kontakte mig istedet for dig.” Mumler jeg og løber op ad trappen. Jeg går ind på mit værelse og lukker døren. Jeg slukker alt lyset og ligger mig under min dyne. En enkel tåre triller ned af min kind, men jeg er hurtig til at tørre den af. Jeg lukker mine øjne i håb om at falde i søvn, så jeg kan komme væk fra virkeligheden, i bare nogle timer. Jeg rykker rundt i min seng, og prøver at finde en behagelig stilling, men efter en halv time giver jeg op. Jeg tager min mobil og klikker på opkald. Der går kun 6 sekunder før at opkaldet bliver besvaret.

“Hallo?” Hans stemme er hæs og mørk.

“Hej.. Det.. Det er Evelynn.” Mumler jeg. Jeg ved ikke engang hvorfor jeg ringede til ham.

“Er du ikke kommet ind endnu?!” Spørger han lidt forskrækket. Jeg griner og lukker mine øjne.

“Jo, jo. Jeg kan bare ikke sove.” Han griner lavt og jeg kan ikke lade vær med at gøre det samme. 

“2 sekunder… Jeg skal lige væk fra larmen.” Siger han højt. I baggrunden er der en eller anden støj, men støjen dæmper sig, så jeg antager at han gik et andet sted hen. 

“Var der noget specielt du ville fortælle mig?” Spørger han. Det går op for mig at jeg lige har ringet en fremmed op, midt om natten. Mine øjne bliver store og jeg panikker. Jeg begynder at skælde mig selv ud, inde i mit hovede. Hvad har jeg gang i?!

“… … ….” Linjen dør hen for jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal sige. 

“Undskyld... Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg ringede til dig.” Han griner i den anden ende og man kan hører at han puster ud. Ryger han?

“Vi tager ud og spiser imorgen. Jeg henter dig klokken 18:30 .” Siger han og jeg rynker mine øjenbryn i forvirring.

“Vent, hvad? Nej?” Jeg sætter mig op i min seng og rejser mig op.

“Tag noget pænt på.” Selvom jeg ikke kan se ham, ved jeg at han smiler.

“Jeg kan ikke imorgen..” Jeg prøver at lyve mig frem. Jeg går hen til mit vindue og kigger ned på den tomme gade, der ligger uden for mit hus. Der er en kold brise og der er mørkt. Gadelamperne er tændte og der er lys i naboernes hus.

“Vi ses i morgen, Evelynn.” Mit navn ruller ud af hans mund. Han lægger på og jeg gulper. Hvad skete der lige der?

 

 

Hvad synes i?

Hvis i godt kan lide den må i meget gerne smide et like, og sætte den på favorit listen :)

-Alicia M. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...