Like We Used To - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Igang
Fra bedsteveninde til ingenting i løbet af hvad der føltes som et splitsekund. Svigtet og den medfølgende ensomhed af dette brud, var værre end kærestesorger, ville Zoe Hughes mene. Men når man aldrig har oplevet kærestesorger, er det jo selvfølgelig nemt at sige. Men hvad så, når der efter 4 år bliver rykket op i såret igen? Og hvad med alle de følelser, der de sidste 4 år var blevet lagt låg på?

20Likes
37Kommentarer
3789Visninger
AA

6. Kapitel 6

Musikken spillede højt, da Maria og jeg endelig nåede ind på diskoteket. På trods af at mine stilletter var uendeligt høje, med en voldsomt plateau, så kunne jeg alligevel mærke musikkens bas i gulvet. Uden et ord satte Maria kursen direkte mod baren, på trods af at vi allerede havde ”varmet op” hjemme fra, hvilket nok var endt i lidt mere end bare at blive ”varm”. Men selvfølgelig. Der skulle heller ikke meget til for mit vedkommende. Maria var noget mere hårdfør end mig, og det var muligvis også derfor, jeg allerede følte mig en anelse ør i hovedet og pludselig grinte lidt mere af Marias jokes end jeg plejede. Hun bestilte to drinks i baren og stak den ene af dem i hånden på mig, uden at sige yderligere. Jeg tog et hurtigt sug af den, da hun begyndte at trække mig i retningen af toilettet. Sød. God. Farlig. Jeg elskede søde drinks. Man kunne ikke smage, at der var alkohol i. Det var derfor, de var farlige. Jeg måtte huske at holde en smule igen, hvis jeg ikke ville ende min aften ude på toilettet med hovedet i kummen.

Jeg skar en grimasse, da toilettets lys skar mig i øjnene. Maria trak mig ind foran spejlet og begyndte med det samme at friske op på sit hår og sin makeup. Jeg stod og missede lidt med øjnene, inden jeg fangende mig selv i spejlet og besluttede mig for, at jeg stadig så lige så godt ud, som da vi tog hjemmefra. Jeg tog endnu en slurk af min drink og skubbede dog alligevel en smule op i mit hår, som Maria har touperet til ugenkendelighed.

”Skal vi ikke danse?” Spurgte jeg, mens Maria stadig stod og friskede op på sin mascara, som om hun ikke havde tømt hele sin mascara i løbet af aftenen på de vipper.. ”Jeg har lyst til at danse.” Hun gryntede en enkelt gang, inden hun blev enig med sig selv om, at hun så godt ud igen. ”Please!” Bad jeg, da vi igen forlod toilettet. Af én eller anden grund bevægede vi os omkring på diskoteket ved at Maria gik rundt med min hånd i sin og jeg fulgte småklodset efter. ”Okay” Sukkede hun og trak mig med sig ud på dansegulvet, efter vi havde stillet vores drinks fra os på vej forbi baren, da vi begge to havde tømt vores glas.

Det var gået alt for hurtigt med at drikke den drink. Jeg måtte holde mig ude på dansegulvet – så ville jeg nemlig ikke få mulighed for at drikke så meget, da jeg hadede at danse rundt med et glas i hånden. Maria tog fat i mine hænder, og vi begyndte at danse rundt om hinanden og under hinandens arme, mens vi lod vores kroppe følge musikkens rytme. Mine hofter svingede fra siden til siden og da Maria slap mine hænder, løftede vi begge armene i vejret og drejede om os selv.

Pludselig lagde nogle hænder sig mod mine hofter og trak mig baglæns ind mod sig. Jeg så Marias øjne få et underligt glimt i sig, og med det samme forsvandt hun ind i mængden af mennesker på dansegulvet. Jeg forsøgte at følge efter hende, med hænderne på mine hofter fastholdt mig, så jeg ikke kunne gå min vej.

”Du har ikke forandret dig den mindste smule, Zoe.” Den hæse stemme ved siden af mit øre genkendte jeg med det samme. Da jeg vendte mig om så jeg kom til at stå med front mod Harry, blev min formodning blot understreget.

Han var iført en sort t-shirt, der sad stramt over hans bryst, så hans muskulatur blev fremhævet, sikkert noget han havde valgt med vilje, så pigerne ville falde på stribe for ham.

Jeg kiggede underligt på ham og forsøgte at træde et skridt tilbage fra ham. Jeg magtede simpelthen ikke dette igen i aften. Jeg ville have en fest. Slappe af. Rysten hele ugens oplevelser af mig. Den virkning Harry og Adam havde haft på mig. Adams underlige opførsel. Jeg ville bare glemme det hele og være ligeglad med alting. Jeg ville først tænke på det igen i morgen. Ikke i aften. Men selvfølgelig skulle Harry da også tage i byen i aften.

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om dig.” Sagde jeg og løftede hagen en anelse, da jeg samtidig lagde hovedet en smule på skrå. Jeg var holdt op med at danse og stod i stedet for blot og kiggede småirriteret på Harry, mens hans hænder stadig lå på mine hofter. Han var også holdt op med at danse, da jeg havde været modvillig længe noget.

”Hold nu op, Zoe. Bare en enkelt dans.” Bad han og kiggede på mig med sine bedende øjne. Jeg sukkede opgivende af ham. Han ville jo alligevel ikke lade mig slippe mig, så jeg lagde til sidst mine hænder om hans hals og lod ham starte dansen igen.

Jeg kunne mærke hans øjne på mit ansigt, da vi dansede, men jeg holdt mit blik på hans skulder, så jeg ikke behøvede at se ham i øjnene. Hvor længe vi dansede havde jeg egentlig ikke styr på. Sangene gled over i hinanden, så det var svært at have nogen form for tidsfornemmelse. Men pludselig trak Harry mig med et ryk helt tæt ind til sig, og holdt mig der, så vores kroppe stod mod hinanden. Jeg lænede mig en anelse tilbage i ryggen, for at gøre afstanden imellem vores ansigter større. Nervøsiteten begyndte langsomt at dukke op igen, selvom alkohollen stadig flød rundt i mit blod. Jeg vidste, jeg stadig var påvirket, for hvis jeg havde været ædru, var jeg sikkert bare begyndt at skælde Harry ud, og så ville jeg i første omgang aldrig være gået med til at danse med ham. Vi dansede stadig, men det var som om, han ikke længere var optaget af dansen. Mine øjne landede på hans og jeg kunne se hvordan de skinnede. Han var mindst lige så fuld som jeg var. Og før jeg vidste af det, begyndte han at læne sig frem mod mig.

Før jeg nåede at tænke mere over det, stak jeg mine arme i vejret og drejede 180 grader om mig selv, så jeg endte med at stå med ryggen til Harry i stedet for. Jeg hørte et suk bag mig, og vi fortsatte igen med at danse. Harrys greb om mig strammede sig om mig, og han holdt mig tættere ind til sig, mens vores hofter stadig bevægede sig i takt til musikken, som var de én.

Han flyttede i det samme sin hånd fra min hofte, og jeg åndede lettet op, da jeg troede, han ville lade mig gå. Slippe mig. Men i det samme kunne jeg mærke mit hår blive skubbet til den ene siden, jeg hans fingre glide over min nakke. Jeg lukkede langsomt mine øjne og forsøgte at berolige mit åndedrag med nogle dybe vejrtrækninger, da mit åndedrag så snart han havde rørt ved mig, var begyndt at stige i hastighed, ligesom mit hjertes slag havde gjort. Hvorfor reagerede jeg sådan her? Det var jo bare Harry.

”Harry…” Mumlede jeg med en afvisende tone i stemmen, men netop som jeg sagde dette kunne jeg mærke hans læber glide over min hals, hvorefter han kyssede den. ”Harry, stop.” Jeg vendte mig om mod ham og formåede samtidig at vikle mig ud af hans greb, hvorefter jeg placerede en hånd på hans bryst, for at holde ham på afstand.

”Hvorfor, Zoe? Du vil jo gerne.” Jeg rystede på hovedet, hvilket fik ham til at lægge hovedet på skrå og kigge indtrængende på mig. Jeg skød et øjenbryn i vejret og kiggede på ham som om han var dum. ”Du kan jo lide det.” Mumlede han og trådte et skridt tættere på mig, hvilket fik mig til at træde endnu et skridt tilbage.

”Nej, Harry. Det kan jeg ikke.” Jeg kiggede på ham, med et irriteret blik i øjne, alt i mens et undrende blik på plads i hans øjne.

”Alle kan lide det.” Påstod han. Jeg rystede endnu engang på hovedet, da jeg sagde ”Ikke mig.” Jeg vendte mig væk fra ham og begyndte at gå væk fra ham. Han greb dog ud efter min arm og stoppede mig. ”Harry, gider du ikke godt..”

”Hvorfor kan du ikke lide det?” Afbrød han mig og kiggede fortsat på mig med et underligt blik.

”Jeg bryder mig bare ikke om det. Det er ikke rart. Det er alt for… fysisk” Forklarede jeg med et skuldertræk, mens jeg igen trak mig løs fra Harry. Jeg blev dog alligevel stående og så hans reaktion glide over hans ansigt. Udtrykket der dukkede op, var dog et jeg ikke vidste, hvad jeg skulle mene om. Et smil spredte sig på hans læber, og et overrasket grin gled over hans læber.

”Fire år og du synes stadig, at lidt nærhed med en fyr er alt for fysisk?” Han rystede langsomt på hovedet og det begyndte langsomt at gå op for mig, hvor han egentlig var på vej hen. ”Sig mig, har du stadig ikke..?”

”Det kommer slet ikke dig ved, Harry.” Kommenterede jeg med en irriteret tone og begyndte at gå væk fra ham. Han indhentede mig hurtigt og stoppede mig denne gang ved at træde ind foran mig.

”Hvorfor ikke?” Han kiggede indtrængende på mig, med sit skæve, smørrede smil på læberne. Jeg himlede med øjnene af ham.

”Jeg er, i modsætning til visse andre, ikke løs på tråden. Jeg venter på den rette.” Jeg prikkede ham en gang i brystet og begyndte at gå væk fra ham igen. Han fnyste af mig.

”Løs på tråden? At have det sjovt betyder da ikke, at man er løs på tråden.” Forsvarede Harry sig, da jeg forgæves var flygtet op i baren.

”Hvordan definerer du ’sjov’?” Mit blik lå på Harrys, og jeg hævede udfordrende et øjenbryn. Smilet på hans læber voksede sig større.

”Man flirter, danser og hygger lidt med en pige i byen. Ikke fordi man behøver at tage hende med hjem. Men det er da også sjovt bare at kissemisse lidt og danse lidt tæt, du ved.” Harry var, imens han talte, trådt et skridt tættere på mig, så han endnu engang stod med sin krop mod min. Hans hånd havde sneget sig om mit liv og holdt mig ind til ham. Et demonstrativt og selvtilfredst smil spillede på hans læber. Jeg lænede mig en anelse tilbage i ryggen, da jeg samtidig placerede en hånd på hans bryst og skubbede ham tilbage med et nervøst grin.

”Jeg vil nu kalde det løs på tråden.” Jeg trak på skuldrene af ham og rystede langsomt på hovedet, da jeg vendte mig med siden til ham. Blot som en sikkerhedsforanstaltning, så han ikke kunne komme så tæt på igen. Hvor jeg dog hadede, at han gjorde mig så nervøs hver gang.

”Så at flirte og kysse er at være løs på tråden?” Harrys mistroiske blik på mig fik mig til at bide mig en anelse nervøst i læben, mens jeg langsomt nikkede.

”Så er du da også løs på tråden.” Jeg lagde hovedet på skrå og kiggede forvirret på ham. ”Alle kysser da og flirter med hinanden.” Han slog ud med hænderne som om jeg var dum i hovedet.

”Jeg indgår vidst ikke i din definition af ”alle”” Jeg rystede langsomt på hovedet af ham. Hans øjenbryn skød så højt op i panden på ham, at jeg et kort øjeblik troede, at de ville ende omme i nakken på ham.

”Du gør ikke hvad?!” Han lød nærmest helt forskrækket, og tonefaldet fik mig til at kigge underligt op på ham.

”Jeg kysser og flirter ikke med folk.” Skar jeg det ud i pap for ham, selvom måden han kiggede på mig og hans udbrud alligevel fik mig til at føle mig en smule forkert. Hvorfor skulle det være forkert? Det var sikkert bare fordi det ikke var sådan, han opførte sig.

”Slet ikke?” Spurgte han forbløffet og lod et blik glide omkring sig. Jeg rystede langsomt på hovedet. ”Hvorfor ikke?” Jeg trak ligegyldigt på skuldrene.

”Jeg har ikke lyst.” Jeg skubbede en tot om bag øret. Ubehaget begyndte langsomt at tage sin plads inden i mig. Jeg brød mig ikke om at snakke om dette emne, og hvis Harry stadig var bare den mindste smule, som han var engang, ville han ikke holde op med at spørge, før jeg fik sagt for meget. Jeg havde ikke lyst til at snakke med ham om dette. Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen om det. Det var ikke ligefrem fordi jeg var stolt over at være 20 år og stadig ikke havde fået mit første kys.

”Hvordan kan man ikke have lyst?” Fortsatte Harry og hans blik, der borrede sig ind i mit ansigt søgende efter at møde mine øjne, fik ikke ligefrem gjort ubehaget mindre. Jeg nægtede dog alligevel at lade hans øjne fange mine. Ikke nu.

Jeg forsøgte at virke så ligeglad og overfladisk som muligt, da jeg trak på skuldrene. ”Det interesserer mig bare ikke.” Men jeg havde altid været en forfærdelig løgner, og selvom både Harry og jeg havde drukket alkohol i løbet af aftenen, kunne jeg umuligt have overbevist Harry med en så ringe præstation.

”Aha..” Nikkede Harry, absolut ikke overbevist.

Jeg forsøgte at ignorer hans stadigt borende blik på mig, og kiggede mig omkring efter et sted jeg kunne flygte hen, nogle jeg kunne flygte hen til, en undskyldning for at stikke af. Jeg fandt intet. Jeg sukkede en gang og kiggede endelig på Harry. Hans hoverende blik mødte mine øjne og et skævt smil sad på hans læber.

”Hør, Harry, jeg tog herned for at have en sjov aften. Ikke for at stå her og snakke om noget, jeg ærlig talt ikke har lyst til at snakke om, sammen med én jeg heller ikke ligefrem har lyst til at snakke med.” Svarede jeg hårdt, hvorefter jeg skubbede mig fordi ham, inden han kunne nå at sige mere.

Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, da jeg forsvandt ind i menneskemængden. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder, sammen med knuden der langsomt voksede frem i min hals. Jeg kunne ikke finde Maria, så jeg endte med at sætte kursen mod toiletterne. Lyset skar mig i øjnene og jeg kastede hurtigt et blik på mig selv i spejlet. Mine kinder havde fået en let rød farve. Om det var på grund af min samtale med Harry, der både havde gjort mig flov og en anelse irriteret, eller om det var fordi der faktisk var forholdsvis varmt inde på diskoteket, det vidste jeg ikke. Jeg stillede mig hen til håndvasken og stod og tog nogle dybe vejrtrækninger, mens jeg lod mit blik glide over mit ansigt igen og igen.

Hvorfor skulle jeg også støde på ham nu? Hvorfor skulle mit hjerte banke så hårdt i mit bryst hver gang jeg så ham? Hvorfor var jeg ikke ligeglad med ham? Jeg tændte for hanen og gjorde mine hænder våde hvorefter jeg dubbede dem let mod mit ansigt, i et forsøg på både at berolige mig selv og dæmpe den røde farve på mine kinder.

I det samme gik døren op ind til toilettet og en flok piger væltede fnisende ind på toilettet, hvor de med det samme kastede sig hen til spejlet, så jeg hurtigt blev klar over, at min tid på toilettet var udløbet for denne gang. Jeg fik hurtigt gjort mig færdig, hvorefter jeg forlod toilettet og satte kursen mod baren, efter at have sikret mig, at Harry var forsvundet derfra.

”Tre shots, tak.” Bad jeg bartenderen om.

”Hvilken slags?” Jeg rystede engang på hovedet og trak på skuldrene.

”Jeg er ligeglad. Noget stærkt.” Han nikkede engang og gik med det samme i gang med skænke op.

”Noget stærkt? Er der noget, der bare skal drikkes væk?” Var der en dreng, der sagde ved siden af mig. En smule irriteret over hans indblanding kiggede jeg over på ham og trak på skuldrene. Han sad med et skævt smil på sine læber. ”Men okay. Ingen af os ville vel være her, hvis der ikke var noget, vi ønskede at drukne i alkohol.” Fortsatte han med et tænksomt blik frem for sig. Jeg hævede et øjenbryn, og tog et shot. Jeg skar en grimasse, da væsken brændte på tungen og brændte hele vejen ned af halsen.

”Du vil altså vove at påstå, at alle kommer her, fordi vi er dybt ulykkelige og forsøger at drukne vores sorger? Helt sikkert.” Sagde jeg sarkastisk og tog endnu et shot.

”Ja..” Jeg lo engang og rystede langsomt på hovedet. ”Du er her måske ikke for at drikke noget væk?” Spurgte han og jeg skulle netop til at afvise, da jeg tænkte mig om.

”Det er jo nok lidt en blanding. Jeg er her ikke for at drikke mine sorger væk, for jeg har ikke noget at være ked af – endnu. Jeg tog herhen for at have det sjovt. Men jeg tror jeg drikker nu for at smide hæmningerne.” Svarede jeg, hvorefter jeg tømte det sidste lille glas og skubbede mig væk fra baren. ”Dans med mig.” Jeg lagde hovedet på skrå og betragtede fyren jeg havde snakket med. Han kiggede nærmest forskrækket op på mig. ”Danse med dig?” Måden han sagde det på kunne sagtens forstås som om det var det værste, der kunne ske for ham. Jeg valgte at ignorer det og nikkede i stedet for til ham. ”Det tror jeg ikke.”

”Hvorfor ikke? Er du bange for at få pigelus?” Drillede jeg og tog fat i hans ene hånd og begyndte at trække ham efter mig hen imod dansegulvet. Glasset han havde siddet med i hånden tømte han hurtigt, hvorefter han en anelse modvilligt fulgte med mig ud på dansegulvet.

”Det er ikke pigelusene.” Svarede han til sidst, da han endelig fik taget sig sammen til at trække mig tættere ind til sig. Jeg stod med ryggen mod hans bryst, hvor vi stod og begyndte at bevæge os i takt til musikken. ”Det er mere fordi jeg har en kæreste. Eller det havde jeg. Hun droppede mig i morges.” Sagde han med en stille stemme ved siden af mit øre. Hans ånde mod min hals fik en sitren til at løbe igennem min krop. ”Ikke at det gør noget. Hun var ikke værd at samle på alligevel.”

”Så er det jo fint vi kan komme et sted som her og drikke det hele væk.” Kommenterede jeg, en anelse hensynsløst, fordi alkohollen var begyndt at tage sin plads i mit blod igen. I ædru tilstand ville jeg aldrig have bedt ham om at danse med mig, og så ville jeg desuden heller ikke være blevet ved med at danse ham på denne måde, efter at have fået den slags nyheder at vide. Men nu var det som jeg havde nået mit mål og fået skruet ned for hæmningerne. Et svagt smil trængte frem på mine læber.

Hvor længe vi dansede, havde jeg egentlig ikke den store fornemmelse af. Men det var som om tiden gik, blev vi begge mere og mere modige. Hans hænder på min krop blev mere og mere nysgerrig, mens jeg i min dans blev mere fri. Jeg lod mine hofter svinge lidt bredere og jeg kastede mere med mit hår. Ligeglad med det hele. Smilet sad fastlåst på mine læber.

Jeg lod mine øjne glide over menneskemængden ude på dansegulvet, og jeg fandt hurtigt Marias blik, der lå på mig, mens hun dansede rundt med et stort smil på sine læber. Hun stak en tommelfinger i vejret og blinkede engang til mig, inden hun vendte sig om mod fyren hun stod og dansede med. Inden da nåede jeg dog at række tunge efter hende.

Jeg vendte mig ligeledes om mod min dansepartner. Jeg vidste stadig ikke, hvad han hed. Jeg var ærlig talt også ligeglad.

Hans hænder begyndte at glide ned af min ryg, mens han samtidig begyndte at læne sig en anelse frem mod mig. Til at starte med gjorde jeg ikke det store ved det, men så snart hans hænder landede på min bag, spredte en ubehagelig fornemmelse sig i min krop, ligesom det pludselig gik op for mig, hvad han egentlig ville. Jeg lænede mig en anelse tilbage.

”Jeg bliver nødt til at gå.” Formede mine læber ordene, og jeg fik hurtigt viklet mig fri fra ham. Uden et sidste blik over skulderen krydsede jeg med stort besvær dansegulvet og endte ved siden af Maria, der var fuldstændig fortabt i en eller andens fyr. Jeg lagde min ene hånd på hendes skulder og fik hendes delte opmærksomhed, da hun tydeligvis ikke var særlig villig til at slippe fyren med sine øjne. Jeg himlede engang med øjnene af hende.

”Jeg tager hjem.”

”Nu? Jamen klokken er jo ikke engang to.” Protesterede hun med et skuffet blik i øjnene.

”Nej, men jeg har det ikke så godt.” Egentlig var det med henblik på ubehaget der stadig sad i mig. Det var hurtigt holdt op med at være sjovt. Jeg gad ikke mere nu. Jeg ville ærlig talt bare hjem og sove. Maria smilte en anelse, sikkert fordi hun troede, jeg bare havde fået lidt for meget at drikke. Det havde jeg sikkert også. Min hjerne føltes som om den var fyldt med mudder. ”Du skal bare blive. Jeg finder selv hjem.”

”Jeg kan da ikke bare lade dig gå selv.” Hun stoppede med det samme med at danse. Jeg flyttede et øjeblik mine øjne op på fyren hun dansede med, da han sukkede en smule irriteret. Et gisp forlod mine læber.

”Dig..” Åndede jeg ud og flyttede hurtigt blikket fra Harrys ansigt. Hvorfor stod hun og dansede med Harry? Så fuld var hun heller ikke. Hun var udmærket godt klar over, hvad hun lavede. Et lille stik i hjerte fik mig til at bide tænderne hårdt sammen.

”Jeg tager en taxa.” Skyndte jeg mig at sige, hvorefter jeg hurtigt placerede et kys på Marias kind. ”Jeg ringer i morgen.”

 

Hele turen hjem med taxaen havde mine tanker faret rundt i hovedet på mig med sådan en fart, at jeg fik hovedpine af det. Og de fortsatte med at give mig hovedpine, da jeg lagde mig i min seng efter hurtigt at have slået et smut forbi toilettet for at børste tænder.

Ubehaget der havde været årsag til at jeg var taget hjem var blevet erstattet med en følelse af bedrag og tristhed. Jeg følte mig bedraget på grund af Maria. Hvorfor skulle hun lige danse med Harry? Harry af alle personer. Hun vidste, hvordan jeg havde det med ham. Og det var ligefrem hende der havde påstået, at jeg havde følelser for ham. Tanken fik mig til at fnyse for mig selv. Sikke en veninde hun dog var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...