Well, this is awkward ~ 1D and 5SOS fanfic.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2014
  • Opdateret: 27 sep. 2014
  • Status: Igang
De 2 veninder Skylynn og Jacklynn er opvokset med en masse action og spænding. Da deres forældre er hemmelige agenter for FBI. Det er et arv i begge deres familier, at alle i deres slægt skal blive agenter. Så da pigerne fylder 17 år, får de deres første mission. Men den er ikke ligefrem lille. De skal nemlig beskytte selve 1D og 5SOS på deres næste tour, da de har fået mange trusler. Det eneste drengene får af vide er at pigerne skal skrive en skoleopgave om hvordan det er at være kendt! Men hvad nu hvis drengene overhovedet ikke er så søde som man regner med, fordi berømmelsen er steget dem alle til hovedet? Og hvad nu hvis pigerne slet ikke kan finde ud af at være agenter, og alt de gør bare er mega akavet og forkert. Følg med i den her komiske movella. :))

262Likes
231Kommentarer
36162Visninger
AA

6. Chapter {5}

Skylynn's synsvinkel..

Det sjoveste er sket, Jacklynn blev faktisk solskolet. Men ikke et helt normalt sted, hahahah. Hendes bikini top var nemlig røret lidt op, så den nederste del af hendes bryst er blevet helt rødt. Så nu kan hun ikke gå med bh uden det gør virkelig ondt på hende. 

 

"Av, av, av." kom der fra Jacklynn, da hun tog sin agent dragt på. Drengene var allerede taget afsted til der hvor de skulle holde deres koncert, så Jacklynn og jeg skal også til at af sted, men vi skal selvfølgelig først være klar.

Jeg stod og grinede lidt over Jacklynn, og det fik hende til at fnyse af mig. "Ej, undskyld. Det er syndt for dig." sagde jeg og klappede hende på skulderen. Men hun fnyste bare igen af mig. - Der er vidst nogen som har det røde...

"Jeg tror vi skal sætte vores hår op i en knold, og så tage vores hue over allerede nu. Så vi ikke skal dække vores hår i sidste øjeblik som sidste gang." sagde jeg og begyndte allerede på min roede knold. "For en gang skyld kommer du med en god ide." sagde Jacklynn, og det fik mig til at række tunge af hende. 

"Ej hvor det bliver varmt, med alt det her tøj." sagde jeg og kastede mig på sofaen da jeg var færdig. "You don't say." sagde Jacklynn. - "Jeg har det allerede varmt." sagde hun igen, og sukkede dybt. "Lad os nu bare få det overstået." sagde jeg og rejste mig fra sofaen. Hun nikkede hurtigt, og tog som det sidste hendes solbriller på. 

Jeg rettede lidt på mit bælte med mine ting i, imens vi gik imod mod døren til vores hotel værelse. "Vent lige lidt, hvordan kommer vi hen til drengene koncert, når vi er klædt i det her. Vi bliver sgu da standset af politiet, hvis de ser vi har en pistol i vores bælte." sagde jeg, og kiggede hen på Jacklynn. "Vi hopper da bare fra tag til tag." sagde hun. "Hvad?" spurgte jeg og kiggede mærkeligt på hende. "Husene ligger rigtig tæt på hinanden her hvor vi er, så hvis vi går op på toppen af hotellet her, kan vi hoppe fra bygning til bygning, og ellers kan vi bruge vores hårtørre dingledut, altså hvis bygningerne er for langt fra hinanden." sagde Jacklynn, og det fik mig til at kigge måbende på hende. "Er du sindsyg? Det her hotel er jo virkelig højt, og hvis vi hopper bare lidt forkert ryger vi direkte ned og dør på stedet." sagde jeg og fægtede med armene. 

"Vi har prøvet være." sagde Jacklynn bare og begyndte at gå imod elevatoren. Jeg fulgte hurtigt efter hende, og da vi var kommet ind i elevatoren trykkede hun på den øverste knap, så vi begyndte at køre op ad. Mine hænder begyndte allerede at blive klamme af sved, da jeg er virkelig højte skræk. 

Elevatoren var hurtigere end jeg havde forventet, så på nærmest ingen tid stod vi på taget. "Vi kan se det stadion de skal spille på herfra." sagde Jacklynn og pegede på en kæmpe bygning, cirka 2 kilometer herfra. Lige som jeg kunne ane, kan vi hoppe fra bygning til bygning helt til vi er fremme ved stadionet. 

"Hey i må ikke være heroppe?" råbte en dyb mande stemme pludseligt bag os. Jeg kiggede hurtigt over min skulder, og så en stor bred mand med en øresnegl i øret. "Vi skulle have taget idræts tøj på, for vi skal vidst ud på en løbe tur." sagde jeg, og begyndte så at løbe i retning af stadionet med Jacklynn ved min side. 

"Hvorfor i alverden skal vi have højhælede sko på, istedet for nogen nike free, som vi kan løbe stærkere i." spurgte jeg Jacklynn forpustet. "Tror det er fordi så ser vi lidt mere seje ud." sagde Jacklynn, og jeg nikkede hurtigt som svar. 

"Jeg kan altså snart ikke løbe mere i de her sko." sagde jeg til Jacklynn, og hun gjorde sig hurtigt enig. "Vi skal hoppe over på den næste bygning om lidt, imens vi er i luften. Kan vi godt nå at få vores sko af og løbe med dem i hånden resten af vejen." sagde hun til mig. Jeg nikkede hurtigt, og kiggede fremad hvor jeg kunne se vores hotels tag stoppe, og den nye bygnings tag lidt længere fremme. "Klar?" spurgte jeg Jacklynn. "Yup, er du." spurgte hun. "Enlig ikke." nåede jeg at sige, inden jeg hoppede, og fik taget begge mine sko af i luften. 

"Yessss." sagde jeg da jeg landede på den andens bygnings tag, med mine stilleter i hånden. Jeg gav hurtigt Jacklynn high five, og så begyndte vi at løbe igen. Jeg kiggede hurtigt tilbage for at se om vagten stadig var efter os. "Shit." sagde jeg til mig selv, og kiggede fremad igen, så jeg kunne se hvor jeg løb. "Hvad?" spurgte Jacklynn nevøst. "Ham vagten har vidst tilkaldt forstærkning. For der er ca. 25 vagter efter os." sagde jeg og tvang mig selv til at løbe lidt hurtige. 

 

 

 

 

Vi var endelig sluppet af med alle vagterne, og stod nu oppe på det tag, som var på bygningen, der var tættest på stadionet. "Hvordan kommer vi ind?" spurgte Jacklynn og kiggede ned på den meget lange kø af piger og få drenge som var omkring stadionet. "Vi kan ihvertfald ikke komme ind dernede." sagde jeg, og kiggede ned på den lange kø, imens jeg tog mine stilleter på igen. - "Men hvad nu hvis vi bruger vores hårtørre dingle dut, til at få os hen til det åbne vindue der. Så er vi ihvertfald inde i bygningen." sagde jeg og pegede på det vindue jeg mente. "Det er den eneste mulighed vi har for at komme derind, så lad os gøre det." sagde Jacklynn. 

"Men for at vi kan komme ind i vinduet, er vi nød til at skyde vores krog derop så den sidder der. Så når vi svinger os, rammer vi vinduet perfekt." sagde jeg og pegede op på stedet jeg mente. - Jeg peger ret meget i dag hvis i har lagt mærke til det, lol

"Godt tænkt." sagde Jacklynn, og tog sin hånd frem som tegn på at få en high five. "Men den her gang, skyder du selv din hårtørre dingle dut afsted. Så du ikke skal sidde på min ryg igen." sagde jeg og sendte hende et sjovt smil. "Jaja, jeg gik bare i panik sidste gang." sagde hun og rakte tunge af mig. 

"Når, men vil du skyde afsted først, eller skal jeg?" spurgte jeg, og kiggede på hende. "Vi skyder da bare afsted på samme tid." sagde Jacklynn og smilede. "Hvis du siger det. Men hvis det går galt så gir' jeg dig skylden." sagde jeg og grinede. 

"Jaja." sagde Jacklynn og lavede en sjov grimasse. "Okay, vi skyder afsted på 3." sagde jeg. "3.. 2... 1... NU!" sagde jeg, og så skød vi begge vores ting afsted. Vi ramte begge perfekt, og det fik os begge til at juble. 

"Når, vi ses dernede." sagde jeg, og trykkede på den knap som gjorde vi blev trukket derned. Jeg hvinede da jeg røg igennem luften, og på ingen tid lå jeg på gulvet inde i det rum som vi skulle lande i. Jeg rejste mig hurtigt op, og trak min hårtørre dingle dut ned i mit bælte igen, inden jeg begyndte at lave en sejres dans. 

Lidt efter lå Jacklynn på gulvet og ømmede sig, men var hutigt på benene, og begyndte så at hvine. "Det var sååååå vildt." skreg hun op, og det fik mig til at tysse på hende, men nikkede mig hurtigt enig. "Lad os så finde drengene, vi skal jo holde øje med dem hvert øjeblik." sagde jeg og gik ud af døren til det værelse vi stod i. 

Da vi var på vej ned af en lang gang, begyndte min telefon at ringe. Den sad i mit bælte, så jeg tog den hurtigt op, og så det var min mor som ringede? "Hallo?" sagde jeg da jeg havde taget den. "Hey skatter, hvordan går det? I var jo til jeres første koncert igår, gik det godt?" kom der fra min iPhone, og det fik mig til at smile. "Det gik helt fint mor, men vi er lige igang med noget. Så kan jeg ikke ringe til jer over skype senere?" sagde jeg. "Jo selvfølgelig, Jacklynn's forældre er også på besøg og bliver her hele aftenen. Så kan vi alle skype sammen på samme tid." sagde hun, og det fik mig til at smile. "Okay, men så ses vi. Hej hej." sagde jeg og lagde så på. 

"Lad mig gætte, det var din mor." sagde Jacklynn og jeg nikkede hurtigt. "Dine forældre er på besøg, så min mor sagde vi kan skype alle sammen i aften." sagde jeg og svang min arm under hendes. "Oki." sagde hun og vi begyndte så at gå ned af nogen trapper.

Ved du overhovedet hvor vi går hen?" spurgte jeg og grinede. "Nope, har ingen anelse." sagde Jacklynn. "Hør." sagde jeg og stoppede med at gå. - "Kan du høre det?" spurgte jeg, og Jacklynn nikkede hurtigt. "Jeg tror de er ved at træne stemmer lige nu, så lad os bare følge stemmerne." sagde jeg og lavede gade drenge hop ned af en anden lang gang, som vi lige var kommet til. 

Jeg kunne høre Jacklynn var lige efter mig, da hendes stilletter klingede mod gulvet. Lidt efter var vi bag scenen, inde i selve koncert salen. "Drenge, hvad går der af jer idag? I kan ikke huske jeres tekster fordi i står og dagdrømmer." sagde en dame stemme pludseligt. "Vi tænker bare på de der agent piger der var her igår." sagde en af drengene. Jeg kiggede med store øjne på Jacklynn, som kiggede med samme blik tilbage på mig. "Hvad er der med dem? Er det fordi de var pæne, eller?" spurgte dame stemmen igen. "De var bare specielle." sagde en af drengene igen. "Okay, men i har altså ikke tid til at tænke på dem nu." sagde dame stemmen igen. - "I får lige et kvarters pause." sagde hun igen. 

"Hey, hvad laver i her?" råbte en mande stemme og det fik mig og Jacklynn til at hoppe panisk på stedet. Vi vendte begge hovedet mod manden, som stod ca. 10 meter væk fra os. Heldigt vi havde solbriller på og gemt vores hår væk under huen allerede, fordi ellers kunne personen let genkende os. For jeg er ret sikker på det der er Paul, drengenes private bodyguard. 

"Hallo? Kan i høre mig?" spurgte han og gik et skridt tættere på os. "Løbe tid." råbte hviskede jeg til Jacklynn som hurtigt nikkede. Inden vi begge spurtede afsted. - Det her er virkelig déjà vu. 

"Hey, stands!" råbte Paul, og jeg kunne høre hans fodtrin mod gulvet. "Vagter, vagter." råbte han højt, imens Jacklynn og jeg styrtede op på scenen. Måske lidt dumt valg, nu hvor vi vidste drengene var deroppe. Men, vi tænker os ikke så godt om det er nødsituationer. 

Hende damen som var der før, var der ikke mere. Istedet stod drengene og snakkede lavt til hinanden. Imens Jacklynn og jeg kastede os ind bag et trommesæt. Vi lå helt stille og bare ventede. "Hey drenge, har i set 2 piger, med en stram sort dragt på, solbriller og hue?" spurgte en mande stemme om. "Nej, ikke idag." sagde en af drengene. "Er de her igen?" spurgte en anden. "Ja, har lige set dem." sagde ham manden, som sikkert var Paul. 

Lidt efter blev der stille igen. "De er her virkelig igen, hvorfor tror i de er her?" spurgte en af drengene. "Det ved jeg ikke, måske kan de ikke lide os, og prøver at dræbe os?" sagde en anden. - Jeg må virkelig til at lære deres stemmer helt af kende. 

"Skal vi ikke stille os op nu, og lad dem se os. Bare for at se deres reaktion. Bagefter tager vi vores hårtørre dingle dut og skyder derop hvor lys folkene er. Så vi sidder deroppe igen, ligesom sidste koncert?" spurgte jeg og grinede stille. "Okay." sagde Jacklynn, og rejste sig op hurtigere end jeg havde troet. Drengenes stemmer stoppede brat, og det fik mig til at rejse mig op så jeg stod ved siden af Jacklynn.

"Hvem er i?" spurgte Louis, og kiggede grundigt på os. "Din mor." sagde jeg i en mærkelig stemme, så de ikke kunne genkende min egen. Jacklynn fniste stille ved siden af mig. "Seriøst, hvem er i?" sagde Liam og alle drengene begyndte at gå tættere på os. "Din far." sagde Jacklynn også i en mærkelig stemme, og denne gang var det mig som fniste lidt. 

Da drengene var kommet lidt for tæt på, hev jeg min pistol op fra mit bælte for at sigte på dem. Jeg ville ikke skyde, bare skræmme dem lidt så de ikke kom tættere på. For de kan sikkert kende vores ansigter på kort afstand selvom vi har hue og solbriller på. "Woah, læg den ned." sagde Harry, og tog sine hænder over hovedet. 

Istedet for at svare ham, lagde jeg den bare ned i mit bælte igen, og tog min hårtørre dingle dut op. "Ses deroppe." sagde jeg til Jacklynn, og skød så derop hvor lys mændene er. 

Jeg kom hurtigt derop, og Jacklynn var hurtigt ved siden af mig. Vi kiggede hurtigt ned der hvor vi var kommet fra, og så alle drengene kigge fascinerende efter os....

 

 

 

Koncerten var gået fint ligesom den første. Jacklynn og jeg fik en besked fra FBI via vores ur lige da koncerten var slut, om at der var en bil der ventede ude foran bagindgangen. De var ret sikre på det var en af dem som var efter drengene. Så Jacklynn og jeg, er på vej ned til drengenes limousine, jep i hørte rigtig limousine... Vi ved endnu ikke om hvad vi gør, men vi er ret sikre på vi lægger os op på bilens tag, og beskytter drengene på den måde. Vi ved godt det lyder sindsygt, men det er den eneste måde vi kan beskytte dem på, udover at side i bilen med dem. Men så vil de hurtigt finde ud af det er os. 

Da vi kom ud af døren til bagindgangen, var limousinen allerede ved at køre, og det fik os til at løbe efter den, og hoppe op på dens tag med et bump. Hvad mon drengene tænker lige nu? De har lige hørt et bump komme fra toppen af bilen. Vi lagde os begge ned på maven, og holdt fast i sådan et sjovt stort håndtag er var. 

Da vi var kommet ud på en vej med biler, kunne jeg se at en sort bil begyndte at køre efter os. "Jacklynn, bilen bag os." sagde jeg og det fik hende til at kigge tilbage. Jeg kiggede også selv tilbage en gang til, og så ham der kørte bilen kigge mærkeligt på os, imens han sagde noget til nogen der var på bagsæddet. 

Lidt efter kom et hoved op fra bilen bag os, og han smilede drillende til os - på en ulækker måde. "Hvordan kan han stå op, når bilen har lukket tag?" spurgte Jacklynn mig om. "Jeg tror den bil har sådan et lille vindue som nogen biler har i loftet på bagsædet." sagde jeg og Jacklynn kom hurtigt med et nik. 

Jeg kiggede hurtigt på manden igen, og så at han havde en fucking pistol i hånden nu!? "Shit, Jacklynn vi er nød til at komme ned i bilen NU! Han har en pistol, og han kan let ramme os." sagde jeg panisk, og begyndte at kravle afsted ovenpå limousinen, for at se om der var sådan et loft vindue. Til mit store held var der, og jeg bankede hårdt på det. 

Lidt efter åbnede det, og jeg fik mig selv fragtet ned på bagsædet og derefter kom Jacklynn ned. "What the fuck?!" sagde Niall og kiggede mærkeligt på os. - "Følger i efter os?" spurgte Michael og sendte os et sjovt smil. "Det er vores job." sagde jeg i en anden stemme som ikke var min normale, men stadig en pige stemme. "Hvad mener i?" spurgte Luke. "I har fået nogen trusler, og vi er her for at beskytte jer." sagde Jacklynn, også med en anderledes stemme. - Det undrer mig enlig de ikke kan se det er os. Men altså, de er jo drenge. Så det forklare det måske lidt, Hæh!

"Så 2 spinkle piger skal beskytte os?" sagde Ashton og grinede højt. "Yup." sagde jeg bare, stadig i den mærkelige stemme. - "Så hvis i vil have os undskyldt." sagde jeg, og fik taget min pistol op af mit bælte. Jeg trak vejret dybt inden, jeg rejste mig op, så mit hoved tittede op fra det der loft vindue i limousinen. Jeg kiggede hurtigt tilbage på bilen, hvor manden stadig stod oprejst. Jeg dukkede mig hurtigt ned, da han begyndte at skyde, og ramte bagvinduet i limousinen, så det smadrede. "Ned på gulvet, NU." sagde jeg til drengene, og det var hurtigt ned på gulvet sammen med glas skårene. "Jeg går her ned og skyder." sagde Jacklynn, og pegede ned på vinduet der lige var blevet smadret. "Okay, jeg bliver her. Pas nu på." sagde jeg og kiggede bekymret på hende. 

Mit hjerte har aldrig nogensinde banket så hurtigt, da jeg stilte mig op igen, og begyndte at skyde mod deres bil. Jeg ramte bilens forude så den smadrede, så chaufføren kørte over på den anden vej bane. "Shit." sagde jeg for mig selv, og forsvandt ned i bilen igen. "Hvor er de blevet af?" spurgte Jacklynn, og kiggede på mig. "De er over i den anden vejbane. Vi er nød til at stoppe den her limousine og løbe hen til jeres hotel herfra." sagde jeg og skiftede med at kigge på Jacklynn og drengene som stadig lå på gulvet. "O-okay, jeg får chaufføren til at holde ind til siden." sagde Calum, og bankede på den sorte rude der førte op til der hvor chaufføren sad.

Calum snakkede hurtigt med ham, og lidt efter kørte bilen ind til siden. "Godt, ud ud ud!" sagde Jacklynn, og fik alle ud af bilen. "Den her vej." sagde jeg og pegede på en gyde. Drengene sagde ikke et ord, men fulgte bare efter os som nogen små hunde. Vi løb i lidt tid, inden vi var meget tæt på hotellet. 

"Vi skal gå nu." sagde jeg og stoppede med at gå. "Oh.. Jamen så tak for ja i ved at beskytte os." sagde Zayn og smilede skævt. "Intet problem." sagde jeg og smilede. "Når, skynd jeg så ind på hotellet." sagde Jacklynn, og det fik drengene til at gå. Da de var drejet om et hjørne kiggede jeg panisk på Jacklynn. "Hvordan kommer vi op på vores hotel værelse før dem?!" spurgte jeg og tog mig panisk til håret. 

"Den her vej." sagde Jacklynn, og tog sin hårtørre dingle dut frem, for at sigte op på hotellets tag, hvor vi også var tidligere. Jeg tog også min frem, og på ingen tid var vi oppe på hotellets tag. Vi løb hurtigt over til elevatoren og var på ingen tid på vores etage. Jeg fik hurtigt låst vores dør til vores hotel værelse op, og var allerede igang med at smide mit tøj. 

Jeg fik alt mit agent ting af og nåede lidt at kaste det ned i en kuffert, før hotel døren gik op. "fuck." kom der fra Jacklynn da hun også kun stod i undertøj. "Bare lad som om ingenting." hviskede jeg og kastede mig i sofaen og tændte tv'et hurtigt. Jeg trak hurtigt et tæppe over mig, så drengene ikke ville kigge så meget på mit undertøj - Jeg er en af de folk der synes ens undertøj er privat. 

"Hey piger." sagde Liam, som var den første der kom ind i stuen. "Hey guys, hvordan gik jeres koncert?" spurgte jeg og smilede. "Fint nok, ninja pigerne var der igen." sagde Michael og lavede en 'o' mund. "Jeg tror i er ved at blive sindsyge." sagde jeg og Jacklynn nikkede sig hurtigt enige. "De findes altså. De reddede os på vej her til hotellet. Der var en bil efter os." sagde Luke og fægtede med armene. "Yup, i er officielt sindsyge." sagde jeg og det fik drengene til at sukke dybt. 

"Anyways, vi har bestilt room service, så vi alle kan få noget aftensmad." sagde Ashton og kastede sig i sofaen ved siden af mig og Jacklynn. "Hvornår er jeres næste koncert?" spurgte Jacklynn og kiggede på drengene som om hun var interesseret. "Om 2 dage, så vi har 2 dages fri." sagde Harry og lagde armen om Niall. 

"Fedt, tager i så tilbage til jeres familier, eller?" spurgte jeg og smilede. "Nej, ikke den her gang." sagde Louis, og smilede skævt og enkelt... 

 

 

 

 

Room servicen var lige kommet, og nu sad Jacklyn, drengene og mig og spiste os mætte i pizza i sofaerne. "Hvordan går det enlig med jeres skole opgave om kendte?" spurgte Zayn og kiggede spændt på os. "Det går virkelig godt. Vi har fået skrevet virkelig meget." sagde jeg i en virkelig skinger stemme. - Har altid været dårlig til at lyve...

"Fedt." sagde Liam og tog endnu et pizza stykke. "Yup." sagde Jacklynn akavet. "Når, vi vil gå ind og skype med vores forældre." sagde jeg og rejste mig fra sofaen, med mit tæppe. "Okayyyy." sagde Calum som sad og grinede over noget på hans mobil. 

Jacklynn og jeg forsvandt hurtigt ind på vores værelse, og jeg fandt på ingen tid min Mac book frem, imens den tændte tog mig og Jacklynn lige en kjole over hovedet, og satte os så klar foran computer skærmen..

 

"Hey piger." Blev der råbt fra vores computer da de havde taget vores skype opkald. "Hej." sagde Jacklynn og smilede til skærmen. "Hvordan gå det piger? Vi har lige set i nyhederne at der var noget skyderi fis, på en vej tæt på jeres hotel." sagde min far og kiggede bekymret på os. "Der var nogen efter drengene, og de havde pistoler, så det endte med vi skød efter hinanden." sagde jeg, og smilede som om alt var normalt. "Godt i ikke kom noget til." sagde Jacklynn's mor. "Jeg har faktisk et spørgsmål. Hvorfor skal vi have højhælede på, de er svære at løbe i?" spurgte jeg og det fik dem til at smile lidt. "Prøv at riv hælen til side, og se hvad der er inde i den."  sagde min mor og jeg gik spændt hen til min kuffert for at finde dem frem. Jeg kom hurtigt tilbage til sengen hvor vi sad, og fik rykket den ene hæl til siden og fik taget en lille lomme kniv frem? 

"Wauw, en lommekniv..." sagde jeg akavet og kiggede på den. "Det er ikke bare en lomme kniv, det er en laser pen." sagde Jacklynn's far. "En laser pen?" spurgte Jacklynn mærkeligt. "Ja, det kan være en helt almindelig lommekniv. Men det kan også være en laser pind. Den kan smelte vægge, så pas på med den." sagde min far, og det fik mig til at kigge med store øjne på Jacklynn. 

"Hvor sejt." sagde jeg og hvinede. "Totalt, omg." sagde Jacklynn og hvinede med mig. "Vi har forresten sendt jer nogen nye våben og ting. De burde komme imorgen." sagde min mor og jeg lavede hurtigt tommel op. "Når, men vi vil gå i seng nu, så ses." sagde jeg og vinkede til skærmen. "Ses, pas nu på jer selv." sagde Jacklynn's mor, og det fik mig og Jacklynn til at nikke inden vi lagde på. 

Vi gjorde os hurtigt helt nat klar, og gik så ud til drengene som sad og så en gyser film. "Vi går i seng." sagde jeg og de nikkede hurtigt. "Godnat." sagde Harry og blinkede til os. "Nat nat." sagde jeg og gik så ind og lagde mig under hotellets dyne. 


Undskyld kapitlet ikke kom igår, men har virkelig stress for tiden, ved ikke hvorfor. :((

Når, men idag er det jo Ashton's fødseldag, yay. Tænk han bliver hele 20 år. Puha, feelings.

Håber i alle har det godt, 

kysss

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...