The Geek Prince.

Mød Haliett Parks, en 17 årig pige. Hendes forældre giver hende alt et menneske kunne ønske sig, men det er bare ikke nok. Haliett søger stærkt den kærlighed, hendes forældre aldrig har forsøgt at give hende. Hun søger den måske alt for meget, da hun ender hos skolens badboy, Niall Horan, som ja, giver hende det hun søger så stærkt, men den kærlighed hun får fra ham, er overhovedet ikke ægte, og hun mærker straks, at han blot er ude efter hendes krop. Men hun har brug for ham. Eller det tror hun. Haliett er fortabt, og er ved at miste jordforbindelse. Lige indtil, hun en dag støder ind i skolens nørd, Harry Styles. Hendes liv ændres, og hen af vejen indser hun, at hun overhovedet ikke er den, hun troede hun var.

11Likes
4Kommentarer
460Visninger
AA

2. Haliett - 1


''Smag den så, Haliett.'' Jeg kiggede ned i det røde væske i glasset. Vin. Min værste fjende, ej ok, det smager bare ulækkert.

''Jeg har altså ikke rigtig ly-'' ''Den vin har kostet mor en formue, så nu drikker du den!'' Hvæsede hun. hov vent, replay thanks, hvæsede min egen mor lige af mig? fyfy mor. jeg hader dig. bundærligt.

Jeg sukkede hårdt, og tog det gennemsigtige glas op til munden. så er det nu. Jeg lod lidt dryppe ned, og straks røg den klamme, sure smag ned gennem min hals. den brændte, helt seriøst.

''Tøm det dog, Haliett. Vis dig som en voksen,'' sukkede hun igen opgivende. Jeg tømte glasset hurtigt, og det brændte gennem hele min krop.

''Du kan lige vove på, at spytte noget af det ud, eller drikke noget vand.'' mumlede hun, og drak selv en lille slurk af hendes eget glas. Sig mig, er hun tankelæser? Jeg kunne dø. Den røde væske snurrede rundt i min krop, og hurtigt svimlede det lidt, men kun hurtigt. Jeg satte mig på min stol igen, og hurtigt slog hovedpinen igennem mit hoved. Hun tog fat i flasken, og hældte lidt mere op til mig.

''Her, tag lidt mere.'' Hviskede hun, og smilede sødt, før hun rakte mig glasset.

''Nu!'' Hendes skingre stemme gav genlyd i mit hoved, hvilket ikke hjalp på min hovedpine. Jeg måbede fuldstændig over hende.

''Haliett Parks. Vil du så tage det glas, og drikke!'' Hun rejste sig hurtigt, så stolen knirkende væltede bagover. Jeg sværger, jeg så vreden brænde ud af hende.

''Jeg har ikke lyst, for helvede!'' Min høje, skrigende stemme, chokerede både mig, og hende. Jeg rejste mig hurtigt, og løb op på mit værelse.

''Haliett Sophie Dellerosa Parks! Vil du straks komme herned!'' Hendes skridt lød på trappen, op mod mit værelse. Jeg klaskede hårdt døren i, og smed mig på sengen. Døren åbnede, og ind kom hun. øv, jeg havde håbet på lidt frihed fra djævlen, men nej.

''Jeg fatter det ikke, Haliett. Jeg giver dig alt, alt siger jeg dig.'' Hun sukkede, og satte sig på sengen.

''Skrid.'' Mumlede jeg ned i puden, og drejede mig lidt, og kiggede hende ind i øjnene.

Som altid, hang hendes skuldrelange krøller ned af hendes ryg, hendes blå øjne skinnede som vandet. Hun havde en af hendes 'Nanna' trøjer på, samt et par jeans, og så et par vans, et lille lag mascara og sådan. Som altid. omg.

Hun sukkede hårdt, ''Hvad har du egentlig imod mig, Haliett. Jeg er din mor.'' Mumlede hun bebrejdende. styr dig, kvinde. jeg hader dig.

''Er du så sikker på det?'' Hun kiggede chokeret på mig.

''Hvad mener du dog med det?'' Hun kiggede lidt såret på mig. Men jeg vidste det var en facade. Hun elskede mig ikke.

''Du elsker mig ikke!'' Jeg kiggede op på hende, og fældede en tåre, håbede på medlidenhed. men nej. Noget hårdt og koldt, fløj gennem luften, og smældede hårdt min kind. Jeg hulkede højt, da det kom som et kæmpe chok. Min egen mor slog mig, for helvede. ad, klamme kælling. Jeg tog mig blidt til min kind.

''Nej, det gør jeg ikke. Men hvordan skal jeg kunne gøre det, når du er så utaknemmelig?'' Hun kiggede hårdt og koldt på mig. Jeg aede bare stedet, hun havde ramt. Det sveg, helt vildt.

''Mig og din far giver dig alt!'' Skreg hun højt op, og slog hånden ind i min elskede væg. neeeeeeej. Min hovedpine skreg også helt vildt, efter hjælp. Hun var forfærdelig.

''Undtagen én ting,'' Mumlede jeg. Hun drejede langsomt hovedet, og forventede mere. At jeg sagde mere.

''Og hvad er det så?'' hviskede hun ud i luften, og kiggede så ind i væggen.

''Kærlighed,''

__________________________________________________________________________

Hvad synes i om den indtil videre? Håber i kan lide den. Der kommer mere i morgen eller i overmorgen! :) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...