Harry Styles | Stole My Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Harry Styles er skolens mystiske deng, han snakker aldrig, han er indelukket og usikker. Men hvad sker der når Sharee Rose, starter på Easton High? Hvad sker der når Harry begynder at få et godt øje til Sharee, og at hun også får et godt øje til Harry, men han ikke tør at lukke hende ind? Kan Sharee komme ind på Harry, og hvor lang tid vil det tage? Sharee og Harry er begge overbevist om at de er meget forskellige, men vil det vise sig, at de måske slet ikke er så forskellige? Flere og flere twists kommer med og det bliver langt fra en kedelig rejse.
Så mange spørgsmål, som du kan få svar på, hvis bare du læser med i Stole My Heart.
Harry er ikke kendt. 


12Likes
2Kommentarer
888Visninger
AA

8. Kapitel 7.

Sharees synsvinkel

Det var blevet lørdag, og jeg sad og ventede på Harry. Vi havde aftalt at vi brugte lørdagen på at lave opgaven, og hvis vi fik en dag fri ugen efter, så lavede vi videre der. Jeg ville så gerne have den her opgave til at være perfekt, eller ikke perfekt, men god nok til at kunne få en acceptabel karakter. Ulempen ved jeg og Harrys makkerskab (hvad man nu lige kaldte det) var at vi ikke vidste hvordan hinanden arbejdede, hvad hvis jeg nu sad og skulle lave det hele selv? Hvad hvis han tog kontrollen og jeg ikke kunne få et ord indført?, jeg var så skræmt for at det skulle gå galt, og vi ikke kunne få det til at fungere. 


“Sharee!” råbte min far, jeg løb ned af trapperne, for han lød hård i sin tone. 

Jeg stoppede hurtigt op, da jeg så Harry stå i døren, - okay, så det var virkelig blevet lørdag nu. 

“Hey Harry, bare kom ind,” sagde jeg med et sødt smil og med det samme trådte han ind, med hænderne i lommerne, som altid. 

Da Harry var foran mig og på vej op ad trappen, som jeg havde sagt han bare skulle, hviskede jeg til min far, at det bare var min projekt makker, for han have et mystisk blik sat på ansigtet, og det var sikkert på grund af at jeg havde en dreng med hjem. Typisk min far. 

 

Jeg kom op på værelset sammen med Harry, jeg satte mig straks i min seng, men Harry blev stående. “Vil du ikke sidde ned, Harry?” spurgt jeg ham, da jeg på en eller anden mærkelig måde, syntes at det var akavet at han bare stod der, som om han ikke var velkommen, hvilket han altså var. Uden at svare mig, satte han sig også på min seng, tog hænderne ud af lommerne og foldede dem i stedet foran sig, som alle drenge ligesom gør, men der var et eller andet ved det, når Harry gjorde det. 

Han vendte hovedet og kiggede på mig, jeg kunne ikke beskrive hans blik, og slet ikke om det var dårligt eller ej. “Hvorfor kigger du sådan på mig?” spurgte jeg, men blev straks nervøs, og rødmede, så jeg bøjede hovedet ned mod gulvet, så han ikke så det. 

“Hvordan kigger jeg da på dig?” spurgte han, med en vildt rolig stemme, som jeg ikke havde hørt fra ham før. Jeg blev helt tavs, da jeg rettede hovedet op igen og kiggede på ham. Jeg kunne jo ikke beskrive hvordan han kiggede på mig, men fordi vi begge stirrede på hinanden, blev det mere og mere intenst. 

Jeg brød et eller andet, for jeg kunne ikke helt finde ud af om det var stilhed, eller den her akavet stemning, men ja jeg brød det da, ved at spørge om vi ikke skulle komme igang, han nikkede, men kiggede stadig på mig. Jeg hostede og gik overfor at hente min bog og min computer, så vi endelig kunne komme igang. 

 

Mange timer gik, og vi nåede at blive helt færdige, vi havde haft nogle få diskussioner om, hvor vidt vi skulle gøre det og det, men vi blev enige, og jeg måtte sige, at jeg var tilfreds med vores opgave, og jeg håbede bare han havde det på samme måde. 

 

Der tiggede en besked ind på Harrys mobil som lå på sengen, inden han fik taget den op for at svare, nåede jeg at se at der stod ‘Skal du med til Spencers fest i aften?’ og min mund holdte sig ikke lukket. “Hvilken fest?” røg det ud af mig og Harry kiggede med det samme på mig. “A.. altså, jeg nåede bare lige at se beske-” han afbrød mig. “Det bare en lam fest, som jeg ikke skal med til,” han var hård i sin tone, og jeg hadede det, jeg følte mig så utilpas, når han havde den tone igang. “Hvorfor?” spurgte jeg ham, fordi nu var der chance for at få en god samtale, så jeg tog den. “Det ligemeget, jeg skal bare ikke med,” fik han nærmest råbt, men stadig stille nok til at min far ikke kunne høre det. Jeg stivnede, og jeg kunne mærke mit hjerte banke, jeg kunne virkelig ikke lide at være omkring ham, når han var sådan. “Sharee, undskyld,” sagde han, og satte sig ned foran mig, foran sengen. Jeg blev så overrasket, for han tog min hånd og kiggede mig ind i øjnene. Havde han godt kunne se at han havde gået over stregen? “Harry, det er lig-“ igen blev jeg afbrudt af ham. “Hvad med, at du tager til festen, sammen med mig?” Harry havde seriøst lige spurgt mig, om jeg ville til en fest med ham. Jeg havde ikke planer om at sige nej, for nye mennesker og en aften med Harry, lød ikke dårligt i mine øre - eller jo, mennesker, men nu mente jeg jo, at få nye venner - men jeg var bange for, at min far havde planer om at sige nej. “Ha-Harry, jeg er ikke sikker på, at min far giver mig lov,” han slap min hånd og rejste sig så op. Jeg var forvirret. “At spørge, skader vel aldrig,” sagde han, tog sin taske og smuttede ud fra mit værelse. Hvad fuck skulle jeg nu gøre?

 

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

Hej babys. 

Ikke det mest spændnede, men det bliver det næste kapitel.
Jeg skal nok snart lave et kapitel med Liams synsvinkel, men lige nu er det vigtigt, at holde sig til Harry og Sharee. For jeg har planerrrrr!

Jeg føler også at der snart gerne må ske noget vildt, for nu har både i og jeg, ventede længe nok, ikke?

Nå, men smid gerne en kommentar, om hvad i synes.
Krammer <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...