Change Your Life - A Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nana, en høj brunette med blå øjne, livs glæde og fyldt med viljestyrke.
Caroline, en smuk blondine med blå øjne, super sød og fyldt med energi, men stadig lidt genert.
Et umagen par, men de kan bare ikke undvære hinanden. Derfor flytter de to piger til London, da de fylder 18. Et ønske der har stået øverst på ønskelisten længe. Efter måneder med plagen, sparen op og planlægning, er de endelig på vej. Én flyvetur fra sandheden, overraskelser, kærlighed og venskab.

29Likes
12Kommentarer
6378Visninger
AA

3. Jeg kan se lykken i hendes øjne

”Hvor er her dog smukt,” siger Caroline, da vi træder ind i vores nye lejlighed. Det er en tre værelses, med entré, to store soveværelser, køkken og stue i et og et stort badeværelse. Den ligger på anden sal, midt i London, på Kingsway street. Det hele kunne ikke være mere perfekt. Det er et godt kvarter, har jeg hørt, og her er utrolig smukt.
Jeg går ind i stuen hvor Caroline er.
”Det her er fantastisk. En helt ny start med min bedsteveninde. Jeg er sikker på, at det her bliver en oplevelse for livet, jeg kan bare mærke det,” siger jeg, og vi krammer hinanden.
”Aww, du er ikke den eneste der er sikker på det,” siger hun og hopper let op og ned.
”Og det bedste er, at Starbucks ligger lige henne om hjørnet,” siger jeg, og vi begynder at grine.
”Det ender med, at vi bruger alle vore penge på Starbucks,” siger Caroline i sit grin, og jeg nikker. Det kunne ikke undre mig, at vi gjorde. Når den ligger så tæt på, bliver der sikkert dage, hvor vi lige smutter der ind og køber noget hurtigt.
Der bipper en sms ind på min mobil.
#Hej søde. Er I landet? Den aftale vi har, kan vi ikke flytte den til i morgen aften, der kom noget i vejen?#. Jeg smiler for mig selv.
#Ja, det er vi. Vi venter bare på vores møbler. Selvfølgelig kan vi flytte det. Vi skal ikke noget, ud over at pakke ud. Miss ya# skriver jeg og lægger min mobil fra mig.
”Lad os få pakket vores kufferter ud,” siger jeg til Caroline, som giver mig et lille nik. Vi går ud i entreen og tager hver vores kufferter og går hver til sit. Jeg åbner den ene, og det første der ligger i den, er mit billede af min mor, far og mig. Det er fra da vi var i Disney Land i Paris. Jeg var 9 år den gang. Jeg rør blidt ved glasset og smiler skævt. Jeg lægger det væk og begynder, at fylde alt mit tøj ind i mit walk in closet.
Endnu en sms bipper ind på min mobil.
#Lyder godt. Skal vi mødes ved Walkers Of Whitehall på White street, så giver jeg middag? Savner også dig, smukke#. Jeg hviner for mig selv, jeg glæder mig bare så meget til at se ham igen. Vi har ikke set hinanden, siden jeg var 16, vi har kun skrevet og snakket over Skype.
#Det lyder godt, så ses vi der#, skriver jeg, og lægger det sidste ind i skabet.
Jeg går ind i stuen og kigger ud af vinduet.
”Caroline, flyttebilen er kommet!” Råber jeg, og hun kommer løbende ud fra sit værelse.
”OMG! One Direction er hjemme her i LONDON!” Hviner hun, og vi skriger sammen.
”Hvor er det fedt, at vi nu bor i samme by som dem,” hviner hun og hiver efter vejret. Jeg smiler stort til hende, og vi fangirler færdig, og løber så ned til flyttemændene. Vi er nok stadig som små piger, men vi elsker at være skører, og så må folk tro, hvad de vil. Det er sådan det er, at være Directioners. Livet er som en leg.

Alle vores møbler og ting og sager er blevet sat på plads, og vi sidder nu i sofaen med en dejlig varm kop te.
”Man skal lige vende sig til, at alting er på engelsk,” griner Caroline og zapper videre på kanalerne, jeg griner af hende.
”Ja,” siger jeg og tager en slurk af min te. Klokken er kvart over 8, og jeg synes, at jeg er ved at være træt. Jeg drikker det sidste af min te og går så ud på toilettet for at blive færdig. Jeg børster mine tænder og finder så noget nattøj.
”Godnat, Babe. Husk nu at gå i seng, vi skal nå en masse i morgen,” siger jeg på vejen hen til hende i sofaen. Vi krammer hinanden.
”Godnat, og ja det skal jeg nok, mor,” griner hun.
”Jeg elsker dig,” siger jeg på vej ind på mit værelse.
”Elsker også dig,” når jeg lige at høre, før jeg lukker døren. Jeg lægger mig under dynen og kigger hurtigt på min mobil. Jeg kan slet ikke vente til i morgen. Jeg putter mig underdynen og lukker mine øjne.

Jeg vågner op ved, at lyset fra mit vindue skinner mig i øjnene. Jeg rækker ud efter min mobil, klokken er kvart i 10. Så er det nok også tid til at stå op. Jeg svinger benene ud over sengekanten, og jeg rejser mig søvnigt op.
”Godmorgen,” siger jeg i døråbningen til Carolines værelse, og Caroline vender sig om på den anden side. Jeg går hen til hende og begynder, at kilde hende.
”Du skal op nu. Vi skal nå mange ting i dag,” siger jeg med sammen bidte tænder og et lille griner. Hun vender og drejer sig.
”Ja ja, jeg er vågen,” hviner hun og rejser sig halvt op på albuerne. Jeg smiler til hende og forlader værelset. Jeg går ind for at tage tøj på. Vi har ingenting i køleskabet, så vi må ud og spise. Jeg reder mit hår igennem og børster mine tænder.
”Er du ved at være færdig?” Spørger jeg Caroline og kigger ind af døren.
”Jeps,” siger hun, og kommer hen mod mig. Jeg griber nøglen, og vi forlader vores lejlighed.

Det har været en helt fantastisk dag. Vi tog ud og spise rigtig engelsk morgenmad, og bagefter kiggede vi os om i kvarteret og handlede ind. Det har været virkelig hyggeligt, og vi har lært området godt at kende. Vi snakkede også kort med vores nabo, som er en ung fyr på ca 20. Han hedder Austin, og ligner faktisk Micheal fra 5 Seconds Of Summer bare med sort hår. Han er virkelig sød, venlig og imødekommende.
Vi sidder nu i stuen og snakker, jeg skal snart fortælle Caroline sandheden. Jeg er både spændt og nervøs. Jeg kigger på hende.
”Caroline, jeg har noget, jeg skal fortælle dig,” siger jeg forsigtigt, og hun kigger mig i øjnene og smiler svagt.
”Der er rigtig meget, du ikke ved om mig. Jeg vil ikke sige, at jeg har løjet for dig, men der er bare dele af mit liv, jeg ikke har fortalt dig om,” jeg synker en klump, og hun rynker brynene.
”Som du ved, er jeg født og opvokset i Bradford, lige indtil min mor døde. Jeg havde en bedsteven, Matt. Ham vil jeg gerne fortælle lidt mere om, det er nemlig ham der er problemet,” fortæller jeg og kigger kort ned. Jeg sukker dybt og kigger så op på hende igen.
”Jeg holder stadig kontakten med ham, og vi snakker sammen hver dag. Det ved du godt. Men den Matt jeg har fortalt dig om, er en løgn. ”Matt” som du kender er Zayn fra One Direction,” hun kigger på mig som om, jeg lige havde fortalt verdens værste joke. Hun siger ingenting, og jeg tror ikke, hun tror på mig.
”Hvad snakker du om?” Spørger hun uden af skifte ansigtsudtryk. Jeg synker endnu en klump.
”Lad mig forklare det igen. Zayn Malik fra One Direction er min bedste ven hjemme fra Bradford, vi gik i samme klasse,” siger jeg og smiler svagt til hende. Hendes propiller bliver små, og hun kigger kort ned og så op på mig igen.
”Seriøst? Du laver ikke bare gas med mig, vel?” Spørger hun igen, og jeg griner af hende. Jeg ryster på hovedet.
”Det er dybt alvorligt det her,” siger jeg og finder min mobil frem. Jeg ruller igennem alle mine billeder og finder, hvad jeg leder efter. Jeg viser hende mobilen, og hendes mund åbner sig stille og roligt.
”Det var Zayn som inviterede mig med til deres live show, den gang de var med i X-factor. Jeg mødt også de andre drenge, og jeg blev Directioner. Men du skal vide, at jeg har aldrig været falsk over for dig som Directioner. Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke fortalte dig det, men jeg var bange for at blive behandlet anderledes, fordi han er min bedsteven,” jeg trækker vejret én gang og fortsætter.
”Jeg har taget dig med til London, fordi du er en del af min familie, og jeg synes, du fortjener at vide det. Jeg ville have dig med mig hjem til mine rødder, og udleve vores drømme.” Jeg tager hendes anden hånd, da hun stadig holder om min mobil. Hun fjerner ikke blikket fra den, til jeg tager den ud af hånden på hende. Hun trækker vejret tungt og kigger mig så i øjnene.
”Nana, det gør ikke noget. Jeg er bare overvældet, over at du kender ham og har kunnet holde det hemmeligt. Jeg er så glad for, at du fortæller mig det, og de søde ord. Du er også en del af min familie, og det jeg brænder for, er jeg glad for, jeg kan dele med dig,” hun smiler stort og krammer mig.
”OMG!! Det her skal jeg lige komme mig over,” griner hun og kigger ned.
”Det skal ikke tage for lang tid, for om..” Jeg kigger på uret.
”Ca en time skal vi mødes med Zayn. Han har inviteret os på middag,” siger jeg.
”A WHAT??” Råber hun og rejser sig op i sofaen.
”Sig det er løgn?” Råber hun nærmest, og jeg kan ikke holde op med at grine.
”Men det er det ikke, Caroline,” siger jeg, og hun hopper ned og krammer mig hårdt. Jeg griner igen, og hun slipper mig. Nogle få tåre triller ned af hendes bløde kinder og lander på min hånd. Hun puster ud.
”Hvad fanden ville mit liv være uden dig, skatte?” Griner hun og tørrer tårrene væk.
”Ingenting og mega kedeligt,” griner jeg og smiler til hende.
”Se nu og kom i bad, jeg skal også i bad,” hun springer op og løber ud på badeværelset. Jeg griner af hende og går ind for at finde noget tøj til os.
Jeg finder min nye kjole frem, en lys lyserød med et sødt lille brunt bælte. Mine sangfarvede stilletter finder jeg i bundet af skabet, og jeg sætter dem ud for enden af sengen.
Jeg går ind på Carolines værelse, og roder rundt i hendes tøj. Jeg finder den kjole hun købte sidst, sammen med mig.
Sort med noget mønster ved halsen, og hendes sorte leder stilletter, finder jeg også til. Jeg kan høre badeværelses døren blive åbnet, og Caroline kommer ind på værelset. Jeg holder kjolen op mellem mine hænder.
”Jeg tænkte på den her,” siger jeg og kigger ned af den. Hun smiler stort
”Så tænkte du jo rigtigt,” siger hun med et smil. Jeg griner og lægger kjolen pænt på sengen.
”Jeg kan bare det der,” siger jeg, mens jeg går forbi hende og ud på badeværelset.

Det varme vand rammer blidt min krop, og jeg slapper helt af. Jeg tænker på i aften, jeg er bare så glad for, at jeg har fortalt Caroline hele min historie. Det er en stor lettelse, og jeg kan bare ikke beskrive følelsen.

Jeg træder ud af badet, og tager et håndklæde til mit hår og bagefter et til min krop. Jeg tørrer min krop og går ind på værelset, hvor jeg finder undertøj og tager kjolen på. Jeg tager håndklædet af mit hår, og reder det igennem.
”Nana, vil du ikke sætte mit hår op?” Spørger Caroline som kommer til syne i dørkarmen.
”Jo, selvfølgelig men jeg tørrer lige mit hår først,” svarer jeg hende, og hun smiler til mig. Jeg tørrer mit hår med hårtørreren og lader mit hår hænge løst og bølge som det vil. Jeg går ind til Caroline, hvor jeg sætter hendes lange lyse hår op i en flot knold.

Jeg tager mascara, en lyserød læbestift og min Just Pink parfume på. Den dufter himmelsk. Til sidst finder jeg nogle flotte øreringe.

Jeg kigger mig i spejlet og smiler til mit spejlbillede. Jeg har aldrig været den smukkeste, men jeg har lært, at acceptere mig selv, som jeg er. Jeg møder Caroline lige udenfor min dør.
”Jeg er klar. Hvad synes du?” Spørger hun og drejer rundt en gang, og jeg studerer hende. Hun har også selv taget en smule mascara på, men igen læbestift, gætter på hun bare har taget en EOS på. Som tilbehør har hun et fint armbånd og hendes nøgle halskæde – jeg har den anden halvdel. 

 Jeg smiler stort til hende.
”Du er smuk, som altid,” siger jeg.
”Awww, i lige måde, Musse,” siger hun og kommer hen og krammer mig.
”Skal vi gå?” Spørger jeg, og hun nikker. Vi går ud af døren og bliver mødt af Austin på gangen.
”Wooow, hvor skal I hen?” Smiler han charmerende.
”Vi skal spise middag med min barndomsven,” smiler jeg tilbage.
”Han er godt nok heldig, at komme til at kigge på jer en hel aften,” smiler han.
”Tak, Austin. Men vi ses,” vi vinker til ham og går ned af trappen. Vi præger en taxi, og jeg fortæller ham adressen.

Vi står udenfor stedet hvor vi skal mødes med Zayn, og jeg puster ud en gang. Jeg har ikke set ham i, jeg ved ikke hvor mange år. Jeg har selvfølgelig kunne følge med i hans liv på nettet, men det er ikke det samme, som at være i hans fantastiske selvskab. Caroline tager min hånd og giver den et klem. Jeg kigger op på hende, og stikker hende et lille smil. Jeg åbner så døren med Caroline lige i hælene.
”Hvad kan jeg hjælpe De unge damer med?” Spørger manden i receptionen og kigger op på os med et let smil.
”Vi skal mødes med Zayn Malik,” siger jeg stille, så der ikke er så mange der hører det. Altså ikke at jeg tror, nogen i denne restauranten ville overfalde ham, men man ved sgu aldrig med ældre mennesker. Han smiler til os.
”Denne vej. Mr. Malik er kommet og venter jer lige her inde,2 siger han meget venligt med en rolig stemme. Han følger os forbi en masse borde og gennem en dør. I det lidt mindre rum sidder ikke mange, og vi bliver fulgt hen til et bord, hvor der sidder en fyr med ryggen til. Da han hører vi kommer, vender han sig om og smiler stort. Han rejser sig og spreder sine arme ud til mig. Jeg er lige ved at græde, da jeg ser hans flotte smil, som jeg bare har savnet mere end noget andet.
”Nana,” siger han, og vi krammer hinanden.
”Hej, Zayn,” siger jeg og smiler. Jeg gør alt for ikke at græde.
”Hvor har jeg dog savnet dig,” siger han og kigger på mig.
”I lige måde,” siger jeg. Jeg puster ud en gang, og Zayn lægger mærke til det.
”Bare tag det helt roligt, Babe. Jeg er lige her, og vi skal ikke skilles igen. Jeg har savnet dig så meget,” siger han og krammer mig igen, denne gang lidt hårdere.
”Det håber jeg virkelig ikke,” siger jeg og vi slipper hinanden igen. Han giver mig elevator-blikket og smiler for sig selv.
”Smuk som altid,” siger han charmerende, og jeg bliver helt varm i kinderne. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke selv synes, at han så godt ud, for det gør han.
Han har en let brun læder jakke på, en hvid T-shirt og nogle sorte stramme bukser. Hans hår sidder perfekt, og ja... Han er bare perfekt som altid.

 Det kan godt være at folk siger, at ingen er perfekte, men det er Zayn altså i mine øjne. Han smiler til mig.
”Og din veninde med,” siger han charmerende og kigger mig over skulderen.
”Ja, det her er Caroline, som jeg har fortalt dig om,” siger jeg og gør tegn til, at Caroline skal komme tættere på. Hun træder et skridt frem og kigger genert på Zayn. Hun smiler svagt.
”Hun er Directioner ligesom mig,” griner jeg, og hun giver Zayn hånden. Han tager i mod den og ryster den stille.
”Det er dejligt endelig at møde dig. Nana, har fortalt så meget om dig,” smiler han. Caroline smiler stort og kigger på mig. Jeg ved, hun fangirler helt sindssygt inden i. Hvis han ikke var her, ville hun nok græde og hoppe op og ned.
”Ej, undskyld. Hvor er mine maneger? Når du jo er Directioner, så skal du da have et knus,” griner han hæst og krammer hende. Hun kigger på mig, og jeg kan se, hvor lykkelig hun er. Jeg bliver virkelig glad og kan slet ikke holde op med at smile. Zayn slipper Caroline, og vi sætter os ned.

”Hvordan går det?” Spørger Zayn og kigger mig i øjnene.
”Det går helt fantastisk. Altså vi har det lidt rodet der hjemme, men det er jo forståeligt nok. Hvad med dig og drengene?” Spørger jeg, og smiler stort til ham.
”Det går også rigtig godt. Vi har jo lige sluttet, vores Take Me Home Tour, så nu har vi en smule ferie, så det er helt fantastisk. Lidt koncerter hist og her, men ellers går det helt vildt godt,” siger han og griner.
Vi får vores mad og begynder at spise. Jeg kigger op på Zayn, og jeg laver nogle øjne der hentyder til Caroline. Han smiler og mimer ’Harry’, jeg blinker til ham, og vi er fuldstændig enige. Jeg tager en slurk af min cola, og da Caroline begynder at drikke, former jeg et hjerte med mine hænder, så hun ikke ser det. Vi griner begge to, og Caroline kigger underligt på os, vi smiler bare stort til hende, og spiser videre.

”Tak, for i aften Zayn, det har været helt fantastisk at se dig igen,” siger jeg og krammer ham.
”I lige måde, smukke. Vi må finde en dag igen,” han smiler og krammer Caroline. ”Det var dejligt at møde dig,” siger han og kigger på Caroline.
”I lige måde, Zayn,” siger hun og er ikke så genert overfor ham mere, som hun var i starten. Men hun kender ham næsten allerede.
Vi får fat i en taxi, og Zayn bliver stående til vi er kørt om hjørnet.
”Det har været den bedste dag i hele mit liv,” hviner Caroline og holder mig på skulderen. Jeg smiler til hende, og et sus indtager hele min krop. Jeg elsker at se hende være lykkelig.
”Det var så lidt,” siger jeg, og vi krammer hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...