Unpredictable

Maggie Irwin, også kendt som Ashton Irwin's lillesøster, får pludselig en dag konstateret spise forstyrrelse ergo anoreksi. Maggie vil ikke tage imod de råd og den helbredelse, som lægen anbefaler hende. Det hele bliver heller ikke nemmere, når deres forældre aldrig er hjemme og på samme tid er skilt. Men når Ashton og resten af hans band 5 Seconds Of Summer skal på tour, beslutter Ashton at Maggie skal med, da han ikke vil efterlade hende derhjemme i så lang tid. Maggie nægter dog ikke, men forventer ikke det helt store. Men men.. Et stop under en lang køretur, kan ændre en hel del. Alle drengene er gået på toilettet på en tankstation, og lidt efter beslutter Maggie også at gå på toilettet, men støder ind i en på vej ud af bussen. En, som hun knap nok har snakket med. Luke Hemmings, en af band medlemmerne. Hvad sker der efter dette? Læs med i 'Unpredictable' og find alle svarene.

194Likes
135Kommentarer
52800Visninger
AA

24. Am I?

 

Min sygdom svingede lidt, og der var efterhånden gået en uge. Idag var jeg klar til og tage i skole igen, men ville ikke. Det var mest fordi Ashton insisterede på det, ellers var jeg blevet hjemme. 

Måske havde jeg det ikke helt godt endnu, men det var for sent. Her stod jeg nemlig foran skolen, hvor Melanie kom løbende over mod mig. Jeg smilede. 

"Hej Mags. Bedre?" Spurgte hun og jeg nikkede. Løgn. 

"Jo tak" Svarede jeg, og gjorde tegn til vi skulle gå ind til time. 

''Såå.. Hvordan går det med drengene?'' Spurgte hun, og jeg kiggede mærkeligt på hende. Hun plejede ikke og interessere sig for dem. Bare generelt ikke drenge.

''Fint? Hvad da?'' Spurgte jeg, og hele mit hoved var ét stort spørgsmålstegn.

''Nårh, ikke for noget'' Svarede hun stille og jeg grinte, mens min hånd klappede hendes skulder.

''Come on! Hvorfor spørger du? Der må da være en grund'' Sagde jeg. Hun sukkede, men grinte også.

''Jamen det bare.. Hvem af dem er single?'' Udbrød hun lavt, men i frustration. Ikke alvorligt selvfølgelig. 

Jeg slog en høj latter op, og folk kiggede underligt på mig. ''Ej, hvor er du pinlig'' Sagde Mel, og trak mig væk. Hun hadede opmærksomhed. Vi var kommet hen til Mel's skab, og der var ingen omkring. Vi grinede bare.

''Luke is mine bitch'' Sagde jeg, og stirrede truende på hende. Hun grinte, og tog forsvarligt hænderne op foran sig.

''Rolig nu, er ikke interesseret alligevel'' Grinte hun, og jeg slog hende blidt på skulderen.

''Siger du min kæreste er grim?'' Spurgte jeg, og hun rystede på hovedet.

''Nej det var ikke sådan jeg mente det. Jeg mente bare.. Er Michael single?'' Spurgte hun en smule usikkert. 

Jeg kiggede hurtigt på hende. Hun bed sig i læben. ''Nej, de''- Jeg stoppede mig selv. Altså ham og Kim var jo ikke sammen mere. Det var stort set fysisk umuligt, når de ikke engang boede i det samme land. Desuden, så tror jeg at Kim var kommet videre. Hun havde hverken skrevet til Michael eller mig, siden vi kom hjem til Australien. Og det var efterhånden et stykke tid siden. Og Michael? Det var måske også på tide for ham og komme videre.

''Han ville elske dig'' Svarede jeg og smilede til hende. Hendes øjne lyste helt op, og hun så på mig.

''Tror du virkelig det?'' Spurgte hun, og jeg nikkede. ''Det tror jeg virkelig'' Svarede jeg. 

Midt i vores smileri og love snak, ringede klokken og det vrimlede pludselig med elever på gangen. Melanie lukkede hendes skab, og hev fat i min arm. ''Vi må hellere se og komme til time'' Sagde hun, og det gik op for mig, at vi var forsinkede. 

*

Overraskende, så blev vores lærer ikke sur, da vi kom for sent tidligere idag. Undrede mig heller ikke, de plejede alligevel ikke og sige noget til det. 

''Skal vi tage hjem til mig?'' Spurgte jeg Melanie, da vi havde fået fri, og lige nu gik ud af døren til skolen. Hun nikkede. ''Det kan vi godt, jeg har alligevel ikke noget og lave'' Svarede hun, og hentydede til alle de lektier vi havde for, som hun allerede havde lavet. Modsætning til mig. Jeg var lidt langt bagud, men ærlig talt var jeg ligeglad. Det interesserede mig ikke. 

''Det interessere heller ikke mig, men man kan ligeså godt følge med fra starten'' Sagde Melanie pludselig, og det gik op for mig, at jeg lige havde sagt det højt. Jeg trak på skuldrene.

''Jeg duer ikke til noget alligevel'' Svarede jeg, og mærkede en albue i min side. ''Selvfølgelig gør du det! Bare vent og se!'' Svarede hun, og jeg grinte. Måske havde hun ret, måske ikke. 

Vi nåede hen til Ashton's og mit hus. Jeg fandt nøglen frem og låste døren op, hvorefter vi gik ind. Ashton var sammen med de andre drenge igen, så vi havde huset for os selv. 

Melanie havde akkurat lige smækket døren i, da jeg pludselig fik en enorm kvalme, og mærkede, at det var på vej op. Jeg stormede som en flodhest ud på badeværelset, ravede alt ned på min vej, og lod det komme ud. Melanie var hurtigt inde ved mig.

''Maggie! Er du okay?'' Spurgte hun forskrækket. Jeg nikkede. ''Jeg har det fint, det er bare det samme igen'' Svarede jeg, mens hun rækkede mig noget papir. Jeg rullede ud og rejste mig. Melanie var gået ud i køkkenet, for og lave varm kakao. Det var jo begyndt og blive koldt udenfor. Hun kom lidt efter ind, og satte to kopper med dampende kakao på bordet foran mig. Så satte hun sig selv ned.

''Drik det nu, du dør nok ikke helt af det'' Sagde hun og jeg grinte af hende. 

''Nej nej, jeg skal bare lige have styr på min mave. Det er mærkelig jeg kan blive ved med og være syg'' Svarede jeg, og tog en tår af min kakao. Mmm, det havde hun sku gjort godt!

''Du er sikkert gravid, haha'' Grinte hun. Jeg stivnede. Det samme gjorde hun. ''Ej det tror jeg ikke'' Svarede jeg, og hun lavede store øjne. 

''Fuck jo, Maggie. Du er skuda gravid!'' Råbte hun. ''Schhh!'' Tyssede jeg på hende. 

''Nu må du lige styre dig'' Sagde jeg og satte min kop på bordet igen. 

''Nej, seriøst? Brugte i overhovedet beskyttelse sidste gang i var sammen?'' Spurgte hun. Jeg rullede med øjnene og sukkede.

''Ja selvfølgelig gjord''- Nej vent. F.U.C.K. Nejnejnejnej, det kunne bare ikke passe. Det glemte vi! Hvordan fanden kunne vi være så dumme! Jeg så med åben mund på Melanie, som holdt sig for munden.

''Omg nej! Det kan bare ikke passe!'' Råbte jeg og rejste mig op. I ren frustation hev jeg fat i mit hår og gik rundt i cirkler. Fuck fuck fuck fuck fuck..

''Maggie, slap lige af! Du ve''-''Nej jeg vil ikke slappe af, jeg er fucking gravid!'' Råbte jeg og hun rejste sig, og kom hen til mig. ''Hey hey hey. Du ved jo ikke om du er gravid endnu. Tag en slapper, og køb en test imorgen'' Svarede hun og jeg sukkede dybt. Der var intet der kunne få mig til og 'tage en slapper' lige nu. 

*

''Jeg går i seng, Ash!'' Råbte jeg oppe fra trapperne af. 

''Ja, godnat!'' Råbte han tilbage, og jeg slentrede ind på mit værelse. Like a zoombie. Jeg trak af mine bukser, så jeg kun havde min undertrøje, og Luke's trøje på. Jeg elskede og låne hans trøjer. Jeg følte mig godt tilpas, når jeg havde dem på. Jeg fik lagt mig godt til rette, og kiggede op i loftet. Jeg kunne ikke tænke på andet. 

Tænk, at der levede et lille væsen inde i mig. Et lille væsen, som jeg ikke engang havde bedt om og få. Jeg kneb mine øjne i, og en tåre trillede ned af min kind. Jeg var bange. Bange for hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste Ashton ville flippe fuldstændig ud, og Luke? Jeg var ikke sikker. Det var det, som skræmte mig allermest. Måske ville han forlade mig? Måske ville han blive sur? Jeg vidste det virkelig ikke. 

Klokken var mange. Måske lidt for mange. Imorgen var det afgørende, så jeg besluttede at lægge mig til og sove.

*

''Er du sikker på jeg ikke skal gå med?'' Spurgte Ashton for 117 gang. Jeg smilte falskt. 

''Det er okay. Ellers tak'' Svarede jeg og trak mine sko på. Jeg var på vej ud og gå en tur, da jeg trængte til det. Og så var det selvfølgelig også fordi, at jeg skulle købe den test. Den havde bare af og være negativ. 

Jeg vinkede farvel til Ashton og gik ud af døren. Der lå en park ikke så langt herfra, så der gik jeg hen. Jeg var der ikke så tit, men dengang jeg var lille, der var jeg der. Det var dengang vores mor havde tid til os, og hun stadig var sammen med far. Bare én lykkelig familie. Splittet nu, og ikke til og redde. Gid det ikke var gået sådan.

Jeg drejede ned af stien til parken, og den var ikke spor forandret. Det gamle rustne gyngestativ var der endnu. Ash og jeg plejede altid og gynge om kap. Vi havde alle tiders barndom her. Jeg smilte for mig selv, og satte mig ned på gyngen. Den knirkede lidt, og jeg smilte for mig selv. Sådan her var det bedst.

Jeg rejste mig og gik videre gennem parken. Selv græsplænen havde ikke forandret sig. Til gengæld, så havde populariteten ændret sig. Her var helt tomt. Kun lille mig, og kun mig. Det var en skam. Den blev sikkert ravet ned om ikke så længe, da der ingen mennesker var. Men sådan var det vel. 

Nu havde jeg stået og tænkt på minderne i snart tyve minutter, så jeg besluttede mig for og gå videre. Jeg kom op til vejen igen, og hen til apoteket. Jeg gik ind, og den velkendte 'ding' lyd lød, da jeg trådte ind. Damen bag kassen smilte venligt, og jeg smilte selvfølgelig tilbage. 

Mit blik røg hen langs hylderne. Hvor stod de sataner henne? En lille æske fangede dog hurtigt min opmærksomhed, og til mit held, så var det en graviditets test. Jeg betalte for den og forlod hurtigt butikken igen. I håbet om ingen skulle have set mig. Vent, hvad snakker jeg om? Der var da ingen der lod mærke til mig. Endnu. Det kom nok hen af vejen, eftersom drengene blev mere og mere populære. 

Jeg krydsede hurtigt parken, gik det lille stykke vej, og så var jeg hjemme igen. Døren var låst. Jeg sukkede og fandt mine nøgler frem. Døren blev hurtigt låst op, og jeg gik ind. Nu skulle det bare overstås. 

Jeg smed hurtigt mit overtøj og gik ud på badeværelset. Jeg låste hurtigt døren, og læste på pakken. 

Tis først

Lad ligge i 5 minutter

Wupti, resultat!

Jeg pakkede den ud, og satte mig på toilettet. Ok, det her er pinligt. Jeg begyndte og tisse, men ramte uheldigvis min hånd. Yawk. Jeg gjorde mig hurtigt færdig og lagde den i håndvasken. Så satte jeg en timer, og gik ud for at få noget og spise i køkkenet. Ashton havde fået opskriften på de der sandwichs, så jeg spiste næsten ikke andet. Det var bare bootyliscus. Ok nej, bare nej.

Jeg tog et glas vand til min sandwich, og gik ud på badeværelset. Den havde bare af og være negativ! Jeg holdt mig for øjnene, mens jeg løftede den op. Jeg ville ikke se det. Jeg var pisse nervøs lige nu, så jeg talte bare til tre, og kiggede. Mine øjne kiggede ned på testen.

Nej. Nej nej nej! NEJ! Den var fanme positiv! Jeg smed den ned i vasken og bankede mig ind i væggen. Gled langsomt ned, og lukkede mine øjne. Det måtte ikke passe det her. Fucking 17 år, og så gravid? Det var fanme klamt. Jeg slog vredt ned i gulvet, og udgav et skrig. Jeg var så sur lige nu, og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. 

Jeg følte mig helt og aldeles hjælpeløs. En tanke jeg var vant til, men aldrig havde tænkt så meget over. Et par tårer trillede ned af mine kinder, og jeg tørrede dem hurtigt væk. 

Nu tager du dig sammen, sagde jeg til mig selv. Det var noget værre rod det her, og jeg kunne ikke sige det til nogen, selvom jeg i sidste ende nok blev nød til det. Sådan noget møg. Jeg blev nødt til og snakke med Melanie imorgen.

________________________________________________________

Ok, først, så undskylder jeg for at kapitler er meega korte, og vildt shitty:c

men har altså ret travlt her nu! lektier, jul, og er ved og gøre klar til stævne. så derfor kommer der nok til at gå lidt tid før de TO SIDSTE KAPITLER kommer ud :kr Ja, vi er ved og nå enden på novellen, og vil gerne, at de sidste to kapitler, er længere og mere velskrevne. Derfor kommer det til og tage liiidt længere tid ;) Håber i forstår, i er fantastiske!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...