En Fredag Midt I Juni

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 28 jun. 2014
  • Status: Færdig
En kort række begivenheder på en fredag midt i juni beskriver hvordan én persons handling kan komme til at ændre livet radikalt for en hel gruppe andre mennesker.

7Likes
2Kommentarer
260Visninger
AA

2. En fredag midt i juni. Luna og Cecilie.

 

Luna tændte en smøg og kiggede tankefuldt op mod himlen. Hun hadede at vente. Tålmodighed var en dyd hun ikke ejede den mindste snert af, og alligevel havde hun valgt at blive venner med en som Cecilie, der altid var to timer længere om at komme et sted hen en den resterende del af befolkningen ville have været det. Det var fjollet at venskaber altid havde sådan en form for ironi over sig, tænkte hun mens hun endnu engang lod hendes øjne glide over klokkeslættet på mobilen i hendes hånd.

Cecilie kom småløbende hen ad gaden med et dampende papkrus i hånden. Hendes talrige armbånd slog mod kruset i takt med hendes hæle der ramte den hullede asfalt. Luna havde tænkt sig at blive sur på hende, og skælle hende ud over hendes forsinkelse, men det var umuligt, Cecilie var et stort farverigt, sprudlende orkester af farver og glæde proppet ind i ét menneske, og lige meget hvor gerne Luna ville, lykkedes det hende aldrig at blive vred på sin veninde. I stedet gav hun hende et kram, mens hun grinende sagde ”Jeg har kun ventet en time”.

De to piger gik arm i arm ned ad gangen. Deres trin var synkroniseret, og konstant vekslede de sigende blikke om forbipasserendes udseende, tøj eller højlydte telefonsamtaler.

”Undskyld jeg først kom nu! Men du ved… Ja, livet forsinkede mig. Min far, bussen, stuff, you know?”

“Ja, ja, I know! Du bliver nødt til at lære at tage din mobil.”

”Den er helt død for strøm, og jeg kunne ikke finde opladeren.”

”Åh Cecilie, du er seriøst verdens største skovl.”

Et dyt tog pigernes opmærksomhed, og Luna vinkede begejstret til bilisten.

”Hvem var det?”

”Det var sgu da Rasmus. Du ved, Lasses Ras….”

Luna blev afbrudt af Cecilies høje skrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...