Just a nightmare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2014
  • Opdateret: 12 nov. 2015
  • Status: Igang
Historien tager plads i den lille by ved navn Beacon Hills. I denne by bor pigen Alexandra Walker, som bliver kaldt Alex. Ligesom i byen, sker der ikke så meget i hendes liv, indtil hendes tur på Motel California, hvor det tager en helt ny og anderledes drejning. Alex finder ud af, at hun måske er mere end bare et menneske? Og folk som kalder sig selv for hunters, der fanger og dræber overnaturlige mennesker.. Men Alex er ikke bare endnu et offer for disse hunters, og møder hun rent faktisk nogle der vil beskytte hende? Hvorfor?

0Likes
0Kommentarer
668Visninger
AA

2. Galoperende hjerte

Jeg kommer ind på skolen og ser kort rundt, og gangene er som sædvanligt fyldt med elever. Selvom Beacon Hills ikke er den største by, er der nu mange teenagers. Beacon Hills High School. Det ser ud til de fleste elever er på vej mod de forskellige lokaler til timer. Jeg starter dagen ud med engelsk, men vi skal nok snakke om vores tur denne uge. Jeg kan ikke huske hvor det var henne, men det ihvertfald et sted vi skal være resten af ugen.

 

Jeg kommer hen til mit skab, og drejer låsen rundt så den lave kombinationen 1-4-6. Låsen åbner sig og jeg åbner skabet. Mit skab er ret normalt i forhold til de andre piger som har dekoreret deres skabe med glitter og alt muligt andet. Mit er bare fyldt med bøger, papir, blyanter og lidt tilfældige ting hist og pist. Jeg tager et par bøger med mig, og skal lige til at smække mit skab da jeg pludselig bliver forskrækket. "Hey!" Kommer det bagfra mig, og det for mig til at hoppe lidt. "Guud, Max! Du forskrækkede mig." Jeg puster lettet ud, da jeg genkender stemmen på min bedste ven. Jeg vender mig om og ser på ham med et smil.

"Hva' så?" Spørg jeg, og trækker lidt op på stroppen på tasken.

"Eh, ikke så meget. Jeg har bare lige fikset dig og mig i det samme rum for turen." Siger Max, og vifter med et papir. Jeg tager papiret ud af hans hånd, og skimmer den igennem.

"Hvordan? Det jo delt op i pige-pige og dreng-dreng?" Jeg ser op på Max igen og han har et skævt smil på læben.

"Let nok. Der er altid en som aldrig kommer, selvom de har sagt de kommer. Jeg regnede med det var Ming, kender du ham? Det også ligemeget. Jeg fjernede ham fra listen og Daniella kommer heller ikke. Bam! Du har en ulige klasse, og Bum! Dig og mig i et værelse.. Og du kender Mr. Clark, han er ligeglad." Forklar Max, og snupper papiret igen. "Dette skal jeg lige placere på hans skrivebord igen, vi ses til timen."

 

Også var der én. Jeg lukkede skabet bag mig, og satte kurs mod engelsk lokalet. Det var dog hurtigt mit hjerte begyndte at galopere. Daniel. Skolens "badass" og football stjerne. Nej, mit hjerte bankede ikke som 10 tusind galoperende heste fordi jeg kan lide ham. Jo, han så godt ud. Flot mørke brunt hår, som altid sad præcist. Den flotteste kæbelinje jeg har set. Perfekt krop. Han er perfekt, næsten.

"Hey! Taber Walker! Sætter din gamle sherif far dig stadig af på skolen? Er det ikke på tide du snart får dig en bil?" Siger Daniel, som stopper op foran mig sammen med hans venner. Han kalder mig altid Walker, mit efternavn. Det har han altid gjort, siden vi var små. Daniel ser måske perfekt ud, men han har den mest lortede personlighed. Jeg har kendt længe, og jeg ved ikke hvad der skete, men da vi startede i High School ændrede han sig. 

"Er det ikke på tide du dropper din lille bande, for det får dig ikke til at se stærkere ud. Du kunne prøve at tag i fitness, løft nogle vægte." Løgn, Daniel ser stærk ud. Jeg er sikker på han også løfter, mindst et par gange om dagen.

 

"Man prøver at spiller smart, hva' Walker?"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...