Take Me Closer | Harry Styles

Hvad er det vigtigste i et forhold? Tillid, troskab, og at man fortæller hinanden alt. Det fandt nu 18-årige Alexa ud af, da hun valgte ikke at fortælle sin kæreste at hun havde fået en abort. Harry vidste ingenting, han vidste ikke at hun var gravid. Han vidste ikke noget, og det kostede Alexas forhold til ham. Deres forhold sluttede, og de så ikke hinanden igen. De lever hver for sig, Harry har sluttet On The Road Agian-Tour sammen med drengene, og er kommet hjem igen til London. Alexa bor stadig hjemme hos sine forældre, lillesøsteren Emma og tvillingerne Nicole og Noah. Vi er i august 2015, og Alexa er startet i 2G - på den skole hun startede på for præcis et år siden. Hvad sker der når Alexa og Harry, støder ind i hinanden igen? Er de kommet videre, eller? Vil de kunne snakke sammen igen, eller vil de bare gå uden om hinanden? Find ud af det i: Take Me Closer.
3'eren af: Take Me Home & Take Me Back.

480Likes
544Kommentarer
148787Visninger
AA

17. Kapitel 16

Alexas synsvinkel:

2 måneder senere:

To måneder, var gået – og det var blevet jul. Det var den 8. december, for at være helt præcis. Nu spørg i nok – er vi kærester? Nej, det er vi ikke. Det er mig, der trækker det hele ud – og det er så frustrerende, både for mig men også rigtig meget for Harry. Jeg kan jo se hvor meget han prøver på at få mig tilbage, han gør alt for mig. Han siger han elsker mig, og det ved jeg og så godt at han gør – og jeg elsker også ham, jeg er bare bange…Bange for at miste ham igen.

Det minder om dengang hvor jeg, var bange for at miste ham – hvis jeg sagde at jeg var gravid. Jeg var bange, og frygtede det værste – i stedet for, at tænke på det bedste der kunne ske. Jeg var bange for at deres fans, ville hade mig mere – hvis vi fandt sammen igen. Deres hate mod mig, var faldet mere ned efter vi ikke var sammen mere. Så hvis vi fandt sammen igen, ville de sikkert begynde at hate mere på mig, ligesom sidst. Det var da blusset lidt op, efter vi er begyndt at blive set sammen – men det er overhovedet ikke ligesom da vi var kærester.

Der hvor jeg fik mest hate, var nok når der dukker billeder op – hvor vi holder i hånden, fletter fingre, eller kysser. Når der dukker billeder på hvor vi kysser, er det fordi der er en paparazzi, der har været snu – og vi ikke har opdaget det. Men altså, vi kan jo heller ikke sidde indenfor når vi er sammen, og vi kan jo heller ikke gå flere meter fra hinanden når vi er ude.

’’Det her, minder jo meget om dengang du skulle sige at du var gravid. Hvad er det du frygter, ved at blive kærester med ham igen?’’ spurgte Caroline, og jeg kiggede hen på hende. Jeg gik stadig til psykolog, hver mandag. ’’I viser jer jo som kærester, i offentligheden. Så hvis du tænker helt ind, hvad ville forskellen så være?’’ spurgte hun, yderligere. Jeg sukkede, ’’Det er ordet ’kærester’, som jeg frygter..’’ svarede jeg. Hun nikkede, og skrev noget ned. ’’Hvad er det værste, som kunne ske?’’ spurgte hun, og kiggede på mig.

’’Det som skete sidst det kom frem, at vi var kærester. Jeg får ting kastet efter mig, dødstrusler, og at de råber efter mig på gaden’’ svarede jeg. Caroline nikkede, ’’Har du fortalt, Harry, det her som du fortæller mig?’’ spurgte hun. Jeg sukkede, ’’Jeg har da fortalt ham noget, men ikke alt hvad jeg har sagt til dig’’ svarede jeg. Vi skulle ud og spise i aften, og jeg skulle til London. ’’Hvornår skal i ses igen?’’ spurgte hun, og lagde kuglepennen på blokken. ’’I aften, jeg skal til London efter jeg har været her’’ svarede jeg, og trak på mine skuldre. Ikke fordi jeg var ligeglad, det var bare en vane jeg havde.

’’Snak med ham om det, Alexa. Hvis i finder ud af det hele sammen, vil i begge for jeres frustrationer væk!’’ sagde Caroline, og kiggede seriøst på mig. Jeg nikkede, hun har jo ret. ’’Du har ret. Jeg må også se at komme af med alle mine fordomme.. Det er bare svært, når jeg har oplevet det der kan ske’’ svarede jeg, og sukkede.

- ’’Men så ses vi igen på mandag, Alexa’’ sagde Caroline, da vi havde fået snakket færdigt. Jeg nikkede, og vi rejste os op. Jeg tog min jakke på, mit halstørklæde, og tog min taske, jeg havde pakket til jeg skulle hjem til Harry. Jeg gik hen til døren, og åbnede den og gik ud og lukkede den efter mig. Som altid, sad min far der. I dag, skulle han køre mig hen til undergrunden – så jeg kunne komme til London.  

Min far rejste sig, ’’Undergrunden?’’ spurgte han, og jeg nikkede. Vi gik sammen ud til bilen, og satte os ind. ’’Fuck, det er koldt!’’ sagde jeg, og skruede op for varmen. Det var allerede begyndt at sne. Jeg hader sne… ’’Alex, du bander’’ sagde min far, og jeg kiggede på ham. ’’Sorry, dad’’ svarede jeg, og tog sele på. Mine forældre, prøvede at væne mig af med at snakke grimt. Tror bare ikke det virker.

Vi kom til undergrunden, og min far stoppede bilen. ’’Hvornår kommer du hjem?’’ spurgte han, og jeg klikkede min sele op. ’’Hmm, i morgen tror jeg.. Vi har fri igen i morgen, så det kan godt være at jeg først kommer hjem om aftenen’’ svarede jeg, og tog min taske. Min far nikkede, ’’Okay, men du ringer bare når du skal hentes’’ sagde han, og jeg nikkede og vi gav hinanden et kram. Jeg åbnede døren og steg ud, og smækkede den efter mig og min far kørte.

Jeg kom ned til det spor toget til London kørte. Min mobil begyndte at ringe, og jeg tog den op af min jakkelomme. Det var Harry. Jeg tog den, og førte den op til mit øre. ’’Edward?’’ sagde jeg, og fniste. ’’Victoria!’’ svarede han. ’’Ej, hej skat – hva’ så?’’ spurgte jeg, da jeg ikke gad det ’Victoria’ noget. ’’Orh, ikke så meget. Venter på en pige, skal komme og besøge mig’’ svarede han, og jeg smilede.

’’Nååå, og hvem er så det? Kender jeg hende?’’ spurgte jeg, og fniste. Jeg ved jo godt at det var mig, men jeg ville godt lige drille ham – og han ville sikkert også kunne drille mig. ’’Hun har lyst hår, blå øjne, og en fræk krop’’ svarede han, igen. ’’Hun lyder som en jeg kender’’ sagde jeg, og fugtede mine læber med min tunge. ’’Jeg elsker hende rigtig højt, og glæder mig til at se hende’’ svarede han.

Jeg fniste, ’’Hun glæder sig også, til at se dig’’ sagde jeg, og kiggede rundt. Der var ikke specielt mange mennesker. Men nu var folk jo også på arbejde, og i skole. ’’Kender du hende?’’ spurgte han, og grinte. Jeg rystede på hovedet af ham, ’’Ja, er det ikke hende Alexa?’’ spurgte jeg, og fniste. Hvorfor er det, at mig og Harry, altid bliver sådan her når vi snakker sammen? Jeg bliver helt fjantet, og fniser hele tiden.

Han kunne virkelig få mig til at rødme i øjeblikket, bare ved at sige noget til mig. Her sidst vi var sammen, så spurgte han mig om jeg ikke lige ville hente noget til ham. Ved i hvad jeg gjorde? Jeg rødmede og nikkede, og gik ud efter det, TROEDE jeg! Jeg kom fandme tilbage med det forkerte, og så rødmede jeg dobbelt.

’’Jep, det er hende. Hun betyder alt for mig, og jeg tænker på hende hele tiden’’ svarede han, og jeg begyndte at rødme. ’’Nå, mit tog kommer nu. Så jeg smutter, hils Alexa fra mig!’’ sagde jeg, og lagde på. Jeg fniste helt forelsket, og gik ind og skrev en besked til ham.

Sendt, den 8. december 2015, klokken 13:05. Til: My Love <3

’Jeg elsker også dig! Vi ses, om 3 timer! <3 <3 <3’

Toget kom, og jeg gik ind og fandt mig en plads. Jeg smækkede min røv ned i sædet, og fandt mine høretelefoner. Jeg satte dem i min mobil, og stak dem i ørene og startede musikken.

**

Jeg kom langt om længe til hans dør. Jeg bankede hårdt op, og smækkede døren op. ’’Jeg er her nu!’’ råbte jeg, og smækkede den efter mig med vilje. Harry havde sagt at jeg larmede, så jeg elskede at provokere ham – som f.eks. at smække med dørene. Jeg elsker at provokere ham, for så smider han mig op på hans skulder, og går ind og smider mig i sengen også leger vi boksekamp, og det ender med en pudekamp.

Harry kom ud i gangen til mig, ’’Jeg kunne slet ikke høre at du kom’’ sagde han, og kom hen til mig. Jeg slap min taske, så den røg med en bump ned på gulvet. ’’Alex’’ sagde han, og sukkede. Jeg grinte, og svang mine arme om hans nakke. ’’Har du ikke savnet mig?’’ spurgte jeg, og nussede ham i nakken. Han lagde sine hænder på mine hofter, ’’Jo, men din larm måtte du godt ha lagt der hjemme’’ svarede han, og kyssede mig på kinden.

Jeg sukkede, ’’Du er så kedelig, Edward’’ sagde jeg, og træk mig væk. Jeg tog min jakke af, og hang den op. Jeg sparkede mine sko af, så det fløj ind i væggen. ’’Sorry!’’ sagde jeg, og vendte mig om og kiggede på Harry. Han rystede på hovedet, ’’Din lille’’ sagde han, og her kommer det. Han tog mig op på sin skulder og løb ind i hans soveværelse. ’’Arhhh, Harry!’’ skreg jeg, og grinte.

Vi kom ind, og jeg blev smidt ned i sengen. Harry satte sig på min mave, ’’Er vi færdige med at larme?’’ spurgte han, og begyndte at kilde mig. ’’Nej!’’ råbte jeg, og tog fat i hans arme. ’’Hvad sagde du?’’ spurgte han, og tog fat i mine arme. ’’Jeg stopper aldrig med at larme!’’ råbte jeg, og vred mig rundt. Naboerne, overboen og andre, må da tror at jeg vi er oppe og slås eller sådan noget. ’’Stopper vi med at larme?’’ spurgte Harry, og begyndte at kilde mig ned af siderne igen. ’’Aldrig!’’ råbte jeg, og sprællede med mine ben. ’’Jeg elsker dig!’’ sagde han, og bukkede sig ned og kyssede mig på munden.

- Det var blevet aften, og vi havde valgt at droppe at tage ud at spise. Så vi havde lige spist det mad, som vi havde været fælles om. Vi lå i sofaen, og så film. Jeg vidste ikke hvornår, vi skulle snakke om vores forhold. ’’Hvordan gik det hos psykologen?’’ spurgte Harry, og jeg satte mig op og kiggede på ham. ’’Vi snakkede om vores forhold’’ svarede jeg, og sukkede.

Harry satte sig helt op, ’’Ja?’’ spurgte han, som i at jeg skulle forsætte. ’’Vi snakkede om at det var frustrerende for os begge, nok mest dig. Vi snakkede om hvorfor jeg ikke ville give slip, så vi kunne finde sammen igen. Jeg er bange, bange for at alt det der skete sidst kommer igen’’ svarede jeg, igen. ’’Jeg forstår ikke hvorfor du går og tænker så meget over det, jeg har jo sagt at jeg er der for dig hele tiden. Det var jeg også sidst, og det vil jeg også være nu!’’ sagde Harry, og sukkede.

Jeg sukkede, ’’Du forstår ikke..’’ svarede jeg, og kiggede ned. ’’Så fortæl mig hvad du tænker, Alex! Jeg vil til vær en tid være der for dig, men det er svært, når du ikke fortæller mig alt’’ sagde han, oprevet. ’’Jeg er bange for jeres fans, jeg er bange for VORES forhold!’’ råbte jeg, da det blev for meget for mig. ’’Du kan for helvede ikke blive ved, med at være så skide bange Alex!’’ råbte han, og rejste sig fra sofaen.

’’Men det er jeg! Du ved heller ikke hvordan det er, at få ting kastet efter sig, blive råbt af på gaden. Du ved ikke hvordan det er at være mig!’’ råbte jeg, og rejste mig op så vi stod foran hinanden. ’’Nej, men så ved jeg sgu så meget andet! Jeg ved hvordan det er at vente på pigen i sit liv, og hvordan det er at hun ikke bare giver slip og dropper alt det med at være bange! Jeg har ventet i snart tre måneder, Alex!’’ råbte han, arrigt.

’’Jeg ved godt at jeg holder igen, og jeg vil gerne give slip på det, men jeg kan ikke. Hvorfor tror du jeg går til psykolog, Harry? Jeg kan ikke det her selv, jeg skal have hjælp. Det er pisse frustrerende, at se dig vente og vente og at jeg ikke kan tage mig sammen!’’ råbte jeg, og lod tårerne bane sig ned af mine kinder. ’’Jeg er så pisse træt af det her, Alex. Enten forsætter vi sammen som et par, eller glemmer vi hinanden!’’ råbte han, og mine tårerne begyndte for alvor at løbe ned af mine kinder.

Jeg vil ikke glemme ham! ’’Du aner ikke hvor svært det er, du ved ikke en skid!’’ skreg jeg, hulkende. ’’Jeg sover hos Niall, også kan du jo tænke dig om – hvis du ellers kan det!’’ råbte han, og gik ud i gangen og lidt efter hørte jeg en dør smække. Jeg knækkede sammen på gulvet, og gav mig til at tude, skrige, og råbe. 

_______________________________________

Ikke rettet. x

Av, av, av, hvad tror i der sker nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...