Ways of Grace ✎ Niall Horan

De sværeste drømme at fuldføre er dem, som alle drømmer om. Dette budskabs konsekvenser og udfordringer kender Grace Beckett alt til, da hun siden hun var lille har drømt om at blive journalist. Hun har mødt mange afslag på vejen, så da hun pludselig i sin nye lejlighed finder den verdenskendte sanger Niall Horan's hemmelige dagbog, kan hun ikke dy sig for at videregive dens hemmeligheder. Grace havde dog aldrig troet, at hendes ivrighed efter at opnå succes ville ende ud i, at hun forelskede sig i sit offer. Pludselig virker journalistdrømmen ikke så fantastisk, som hun før havde troet.

231Likes
168Kommentarer
50562Visninger
AA

11. Ⓝ - Boat on the water


Kapitel 10 ✎ Laura

Hør, jeg kan ikke finde ud af det her,” protesterede Harry, mens vi stod og øvede os til vores nye musikvideo. Det var til sangen “Best Song Ever” og vi havde været i gang i flere timer. Det var en video, der krævede meget, men vi elskede idéen og konceptet bag den. Derfor holdt vi ud, og selv Harry, der ikke var den bedste til at danse, gjorde alt for at lære det.

“Come on, Harry, vi skal bare danse en lille smule,” sagde Louis til ham og prøvede at vise det mest simple trin, vi skulle gøre. Han lærte det heldigvis efter et stykke tid.

Vi fortsatte med at øve med vores instruktør. Vi skulle filme om en uge og var alle sammen spændte på at skulle spille en anden karakter. De forskellige karakterer var blevet opfundet, så videoen ville blive mere interessant at se. Jeg skulle selv spille en gammel mand, og tanken om at vores makeupartister kunne forvandle mig, kunne jeg ikke helt forstå. Jeg havde dog mest ondt af Zayn. Han skulle spille en pige, men virkede til at synes, det var meget sjovt.

“Godt, drenge,” hørte vi vores chef sige, da han kom ind ad døren til øvelokalet. Vi drejede alle rundt og studerede ham. “Som I ved begynder optagelserne af jeres film snart!” sagde han spændt og fik os alle til at lytte. Det her ville blive så vildt og spændende på samme tid. Jeg mener en film om os? Det havde jeg sku aldrig troet skulle ske. Liam og jeg kom fra en musikbutik og pludselig sad vi her sammen med de andre. Sammen var vi i et band og skulle nu også have vores egen film.

“I er så heldige, at Mr. Huntington har sagt ja til at instruere, men det betyder, at der er nogle trin, I skal følge,” forklarede han. Han gik igennem trinene, men jeg hørte ikke efter. Efter han havde nævnt vores instruktørs navn, kunne jeg ikke få mine tanker væk fra Grace. Jeg håbede virkelig, at hun kunne tage med sin far på arbejde, når optagelserne gik i gang. Især efter den måde, hun bare havde forladt mig i går. Vi havde lige spist og jeg havde vist hende mit yndlingssted, som jeg ikke bare viste frem til enhver, da hun pludselig skulle hjem. Jeg var ikke i tvivl om, hun havde sagt en løgn for at komme væk fra mig, men hvorfor? Kunne hun ikke lide mig? For jeg havde ellers synes, det var en rigtig god aften, så det kom bag på mig, at hun pludselig gik.

Jeg håbede virkelig, at hun gerne ville ses igen.

Vores chef forlod rummet og fortalte os, at vi kunne tage hjem. Jeg indså, at jeg nok burde have hørt efter, men så vigtigt kunne det vel ikke være.

Vi begyndte at pakke vores ting, da Louis fik øjenkontakt med mig. “Du kan ikke gemme dig,” sagde han og pegede en drillende finger hen mod mit ansigt. Jeg vidste straks, at han havde bemærket, jeg var zoomet ud af samtalen.

De andre drenge kiggede skiftevis på Louis og jeg. “Hvad tænkte du på?” spurgte han og løftede sine øjenbryn.

“Ikke hvad, hvem …”

Drengene fik store øjne og ville straks vide, hvad der foregik. Jeg havde heldigvis tænkt mig at fortælle dem det allerede, så jeg var bare glad for, de havde startet samtalen.

“Jeg har mødt en pige,” begyndte jeg og fortalte dem om alt det, Grace og jeg havde lavet indtil videre. Det var ikke meget, men de skulle vide, at vi havde været på date. Jeg fortalte dem også, hvordan vi havde mødtes og at hun var Huntingtons datter.

Liam rynkede bryn. “Jeg troede hans datter var teenager,” sagde han. “Måske har han en anden.”

Jeg nikkede. “Hun hedder Grace. Men I bliver nødt til at hjælpe mig. Hun forsvandt pludselig fra vores date i går. Hun sagde, at hun skulle noget derhjemme, men jeg ved det var en løgn. Tror I bare hun ville af med mig?” spurgte jeg dem, og håbede, de ville sige det, jeg gerne ville høre.

“Ingen vil da forlade dig med vilje Niall. Jeg er sikker på, hun skulle noget, hun havde glemt,” fortalte Zayn mig og klappede på ryggen, da vi gik ud af rummet. Jeg smilede forsigtigt, og prøvede at overbevise mig selv om, at han havde ret.

“Det kan da sagtens være, hun ikke gad ham, fordi hun havde en anden fyr,” hørte jeg Harry brokke sig. Han gik først ud af døren og vi andre drenge delte blikke blandt hans ryg. Den var virkelig gal med ham og Olivia. Hvad skulle vi stille op? Det var tydeligt, at han havde følelser for sin bedste veninde. Han ville bare ikke erkende det selv.

Jeg ignorerede hans ord og stolede på, at Zayn havde ret.

Vi var næsten nået ud af kontorbygningen, da vores chef og to andre mænd fra management kom stormende imod os. “Vi bliver nødt til at gå tilbage,” fortalte de og skubbede os tilbage i elevatoren.

Vi forstod ikke, hvad der foregik, før en ny udgave af Gossip, Gossip blev lagt på bordet foran os. På forsiden med store bogstaver stod dig: Is One Direction heading in different directions?

Jeg rullede med øjnene. Jeg var så træt af, at alle brugte vores gruppenavn på den måde. Men jeg var mere nervøs for, hvad der stod denne gang.

Liam tog ud efter magasinet og fandt frem til siden med artiklen. Han begyndte at læse op: “Er Niall Horan fra One Direction nu så glad for gruppen, som han giver udtryk for? Vi har fået at vide af en anonym kilde, at han i begyndelsen hadede den musik, One Direction lavede.”

Jeg tog hårdt fat om magasinet i hans hånd og læste selv videre. Hvorfor ville de så gerne ramme mig? Jeg havde aldrig udtalt mig om det her til andre end gruppen og min familie. Var det endnu noget, de bare havde fundet på?

Jeg smed irriteret bladet i skraldespanden. Det var rigtigt, at jeg i starten hellere ville gå i en anden retning med vores musik, men jeg havde aldrig hadet den. Jeg var så træt af, at sladder magasiner skulle lyve gang på gang. Men det var første gang, at de var så meget ude efter mig. Sidste gang havde det også handlet om Harry, men de blev ved med at køre på mig.

Vores chef tog ordet. “Det her er den anden dårlige artikel om jer på en uge. Vi bliver nødt til at bede jer om at tænke over, hvad I laver og hvem I siger noget til. Vi kan ikke risikere flere rygter op til at optagelserne af jeres film begynder,” sagde han stramt.

Vi nikkede, men jeg var i tvivl, hvad jeg skulle gøre anderledes. Det eneste, jeg lavede for tiden, der kunne stride imod, var at tilbringe tid med Grace. Selvom vores management gerne så, at vi ikke blev set med piger, så påvirkede det ikke de her slags rygter. Gossip, Gossip fokuserede på gruppens fortid og prøvede at skabe mistillid mellem os. Heldigvis vidste jeg, at det ikke kunne knække os. Vi vidste alt om hinanden. Alligevel frygtede jeg, at magasinet ville komme op med flere løgne. Det var ikke godt, når vi fik dårlig dækning i pressen. Hvad ville vores fans ikke tænke?

Jeg knyttede næverne, men prøvede at få styr på mig selv. Det var kun to artikler, forhåbentlig gik de videre til en anden artist næste gang. Det var det eneste jeg kunne; håbe på det bedste.


*** Okay jeg har ikke skrevet på den her historie i over et år, så det er ikke det bedste, jeg har skrevet, haha. MEN nu er historien i gang igen! :D
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...