Far Far Away..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Elizabeth og Kirsten bor i et hjem med en masse mennesker, voksne, unge, alle slags. De ankom til stedet nogle år før, da deres far døde, og moren blev taget til fange. Elizabeth er den ældste på 15 år, og Kirsten 8. Elizabeth kunne ikke klare det længere´, dette skulle være fortid, de vil have deres gamle liv tilbage.

2Likes
3Kommentarer
270Visninger
AA

1. Far Far Away..

 

Elizabeth's synsvinkel.

Jeg sidder ved bordet, i et lille rum med mange mennesker. Jeg kan føle varmen bag ryggen. De voksne mænd snakker om deres gevær.Og jeg kan se Kirsten svede på panden, og hendes lange flætninger er næsten ved at gå ud. Jeg kan se nervøsiteten i hendes øjne, hun er ikke klar. En lidt større dame kommer med en gryde fyldt med suppe i, og det ser ikke særlig appetitligt ud, men jeg tager en lille posion, og det samme med Kirsten. Jeg ved hun ikke er klar, jeg tror ikke hun kan tænke på andet end konsekvenserne. Vi har ikke meget at miste, vi må væk herfra.

 

Kirsten's synsvinkel.

 

 Maden er ret klam, og jeg kan ikke få særlig meget ned. Jeg er sikker på at jeg er klar, men jeg tvivler stadig på om det er det rigtige at gøre. Jeg sveder, selvom der slet ikke er så varmt. Jeg tørre det væk, bare for et sikkerheds skyld. Ingen på vide vores plan, ingen på vide noget. Vi flygter ud af huset klokken 7:00 præcis.. Klokken 7:00..

Jeg føler mig svimmel, er jeg virkelig klar? Jeg tror det ikke. Men jeg kan heller ikke bare gå hen til Elizabeth og aflyse, jeg må gøre dette, vores liv afhænger af det. Og jeg vil ikke dø. Elizabeth kigger fortvivlsomt på mig,som om hun tror jeg ikke kan klare det. Jeg kan lige så godt indrømme at hun er blevet sindsyg siden vi kom hertil. Hun sidder inde på værelset og beder til gud, og finder på planer om at flygte. Hun kom engang op med at myrde alle vagterne om natten, også løbe. Og hun har prøvet på at dræbe en af de yngre gifte kvinder her i huset. Jeg kan hører uret tigge, og jeg kigger hurtigt over på uret.

 

Elizabeth's synsvinkel.

 

Jeg giver et håndsignal til Kirsten, så hun ved hvor mange minutter der er. Okay lad os bare lige gennemgå planen, bare for en sikkerheds skyld. Vi går ud på toilettet. Fjerner murstenene fra gulvet, da vi har fundet ud af der er en flugtvej ved nogle løse mursten. Det tager kun få minutter at fjerne dem så vi skynder os at løbe ud derefter. Så løber vi ud i skoven og løber øst på, et par kilometer væk er der en forladt hytte. Kirsten går altid med en lille taske, og jeg har også en, vi har dem på, og Kirsten mad i sin. Og jeg har lægeforsyninger. Og andre ting der kunne være nødvendige. Og jeg har et lille tæppe, som mig og Kirsten deler om vinteren. 2 minutter mere, og jeg kan planen. Jeg har intet at miste, jeg kigger over på Kirsten, og nikker. Hun nikker tilbage, dette er vores øjeblik, dette har vi ventet på de sidste 3 år! Nu er klokken 7:00. Jeg rejser mig op og siger tak for mad, og går ud på toilettet.

 

Kirsten's synsvinkel.

 

Elizabeth er gået derud, nu rejser jeg mig op og siger tak for mad og lader som om jeg går op ovenpå. Men går ud på badeværelset. Elizabeth er igang, jeg låser døren. Vi fjerner alle murstenene - og ser udgangen til under huset, eftersom huset er over jorden, men har ben. Vi krammer hinanden af glæde, måske er hun slet ikke så sindsyg, måske blev hun bare lidt skør. Vi hoppede ned, men det var ret dybt. Jeg landte fint, men Elizabeth vred om på foden, og haltede nu lidt. Vi kunne ikke gå videre før hun var okay igen. Men så kommer Elizabeth -

 

Elizabeth's synsvinkel.

 

"Jeg flygtede for noget tid siden og fandt den her hule, det er ikke andet end en måned siden, og jeg har stadig lidt mad til et par dage, det er ikke andet end en halv kilometer væk, og eftersom vi ikke har vinduer mod syd, er det perfekt. Plus : Vi kan nemmere komme over til den forladte hytte hvis vi er der, og jeg kan sagtens gå det korte stykke, så lad os gå" Vi rejser os op og smutter, jeg halter, men har stadig tasken på ryggen, og Kirsten hjælper mig. Jeg føler mig så fri. Jeg er måske ikke så sindsyg alligevel..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...