Den farlige side af kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Det handler om en 15-årig pige ved navn Cora Clark.
Cora møder en mystisk dreng ved navn Michael i skoven.
Michael tager det han vil ha, men hans gode ven Paul ved hvad der er det ret at gøre. Cora møder begge disse drenge. De opdager at hun ikke er et helt almindeligt menneske, som de havde regnet med.
Michael og Paul kan begge lide Cora.
De konkurrere om hvem der er bedst for hende.
Cora ved hvem hun bedst kan lide. Men hun prøver ikke at udtrykke sine følelser, så det hele ikke ender i slåskamp.
En lidt ældre mand ved navn Brian, som er en slags Alpha i den lille 3 mandsgruppe med overnaturlige.
Vil slet ikke have noget at gøre med dette anderledes menneske.

2Likes
1Kommentarer
449Visninger
AA

3. Den dødbringende latter

 

Cora var regnede med at der var gået omkring 20 minutter siden de begyndte at gå ind skoven. De snakkede om alle mulige ting, men der var stadig noget anderledes over ham.

Hun vidste bare ikke hvad det, så kunne være. Det hun indtil videre viste om ham var:

Han var 16 år 3 måneder ældre end hende.

Lysebrun hår og is-blå øjne.

Det var kun det hun vidste fordi han spurgte for det meste kun ind til hende. De mange spørgsmålene snorede rundt i hoved på Cora.

Hvem var han?

Hvad laver han her?

Bor han her? Bor hans familie også her?

Hvorfor gad sådan en dreng snakke sammen med en som hende?

Det sidste spørgsmål var blevet formuleret til et spørgsmål som nu lå på hendes tunge.

Hun trak vejret og skulle lige til at spørge, men besluttede sig om at lade vær.

Hun ville nu helst ikke ødelægge noget.

Cora følte sig tryk når de gik sammen. Side om side. Skulder mod skulder.

Det var en lidt underligt måde de mødtes på, men sandheden var at Cora godt kunne lide Michael.

Han virkede som en flink fyr, men hun ville nu heller ikke komme for tæt på, at de skulle være sammen igen på et tidspunkt.

"Jeg er altså nød til at gå nu" Cora ville ikke gå endnu, når hun stadig ikke havde fået så meget at vide om ham.

"Okay... Det var hyggeligt at møde dig Cora. Jeg håber vi ses igen snart"

Hun troede på ham da han sagde at de ville ses snart. Hans smil mindede Cora om en lille bedene hundehvalp.

Cora lagde først rigtig mærke til nu, at han var den flotteste fyr hun havde set længe. 

Her omkring skulle man lede langt efter hotte drenge.

Var han model eller sådan noget?

Han havde det lækreste hår, øjne og en krop som var magen til en fra et modelblad, som hun engang havde læst. 

Hun fik straks åndenød da han kiggede hende dyb i øjnene.

Han løftede hendes hånd op til hans smukke perfekte læber og kyssede dem så elegant, at hun begyndte at tvivle om det var en drømt, eller stod der virkelig en perfekt lækker fyr foran hende og kyssede hendes lille hånd?

"I lig...e må...måde" Hun kunne ikke får ordene ud uden at stamme.

Cora's nervøse stemme fik ham til at grine.

Michael havde et vildt kær latter. Som fik Cora til at fnise.

"farvel Michael" De stod i 10 sekunders tavshed og kiggede hinanden i øjnene.

Hun beundrede hans lækre lysebrune hår og hans smukke is-blå øjne som mindende om det lyseblå hav.

"Ha det godt" Han talte med en sukkersød stemme.

Han vendte sig om og gik ned mod havet.

Hun gik smilende tilbage til stien.

På vej til cyklen kiggede hun på uret på sin mobil, for at se hvor langt tid hun havde vandret sammen Michael.

-13:23

Hun blev forskrækket da hun så hvad klokken var blevet.

Klokken havde været sådan ca. 11:00 da hun tog hjemmefra.

Havde de virkelig gået rundt og snakket i 2 timer?

Cora synes de 2 timer var gået ligeså hurtigt som 20 minutter.

Det var ikke til at fatte. Hun tog -forpustet efter overraskelsen- sin cykelnøgle op af sin venstre lomme. Hun gik slentrende hen til hvor hendes cykel sidst havde stået.

Hun stivnede da hun så på det helt tomme cykelstativ. 

Hvor var hendes cykel?

Havde hun ikke sat sin cykel her? Jo... det huskede hun tydeligt.

Cora ledte lidt rundt omkring for at se om, nogen lavede grin med hende.

Nogle havde måske fjernet den?

Det troede hun ikke selv på, men alligevel ledte hun alle veje efter den.

Cora's vejrtrækning løb løbsk da hun så Michael stå foran hende.

Han havde et skævt smil på munden. "Jeg sagde jo at vi ville ses snart"

Der lød en dødbringende latter fra hans bryst. Cora vaklede baglæns på vej til at gå i panik.

Hun kvalte et skrig, da han trådte et skridt frem mod hende.

Hun prøvede at få sin stemme til at lyde rolig og sikker "hvad vil... du ha'...?"

Men stemmen knækkede brat. 

Han lagde hovedet på skrå, og tog hånden op til hagen og studerede Cora.

Cora's øjne lyste af angst. Hendes håndflader var blevet svedige og hun havde fået kvalme.

"Hvad vil jeg?" Det var vel et spørgsmål. Men hun havde ikke tænkt sig at svare på det og inderst inde ville hun ikke vide det. 

Hun havde bare lyst til at løbe skrigende væk. Eller råbe om hjælp.

Men hvad nyttede det når hun næsten ikke kunne få et ord frem.

"Hmmm... Jeg vil have det jeg vil have" Han lavede en latter som kunne have fået alle og en hver til at skide i bukserne. 

Cora vidste hun måtte handle hurtigt. Bare et eller andet. distrahere ham eller sådan noget.

"hvad me...." Hun stemme døde ud men hun ville ikke give op så let. "hvad mener du?"

Hun havde mere kontrol over stemmen og vejrtrækningen nu.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...