Det står i stjernerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
12 forskellige mennesker, er begyndt på livet i år 2367. De er hvert deres tegn men med den samme drøm. Om at være anderledes.
Men da de står overfor en større katastrofe har de brug for hjælp, og bliver nød til at hjælpe hinanden .
løve, skorpionen, jomfru, skytten, vædder, vandmand, tyren, fisken, krebsen, tvilling, vægt og stenbuk.

2Likes
3Kommentarer
434Visninger
AA

2. løve I

~~KAAPITEL  1
Min plan var enkel. Eller en tvilling ville nok synes den var dybt forvirrende. Jeg var måske den bedste i klassen, men jeg følte ikke jeg hørte til i skuespiller kredsen. Jeg ville prøve noget nyt, inden det var for sent. Når man er blevet opdraget hele sit liv, med men skal være en klog eller en underholdning, fordi man er født et bestemt tidspunkt, så vil man gerne prøve noget nyt. Men ingen og jeg mener ingen kan komme ind og arbejde som et andet tegn. Du skal have tatoveringen, for dette kan lade sig gøre, og den får man kun én gang! Men dette skulle vise sig at blive let.
Jeg boede i en lille by i England som en gang blev kaldt Telescomb. Den ligger ca. 15 km fra den storby der engang blev kaldt Brighton. Jeg boede sammen med min mor, som var fisk. Hun havde det smukkeste rødbrune hår og det var altid sat op i en pjusket knold. Hun sagde det var for ikke at det irreterede hende ude på marken når hun tog sig af planterne. Hun havde en smuk brun kulør i huden og var altid iført shorts, lige meget hvilket slags vejr, og en top, med skjorte. Hendes tatoveringen stod i flot kontrast med hendes hud på hendes højre kraveben.
Udover min mor havde jeg en ældre bror. Han var endnu ikke blevet gift, da alle dem han havde fundet attraktive ikke havde været hverken vægt eller tvilling. Hans tatovering af vandmandens tegn var på hans venstre håndryg. Han var et ordensmenneske som alle betragtede! Hans røde hår sad altid pænt og hans jakkesæt som han altid bar, også selv han var derhjemme og ikke på laboratorium, sad altid uden en eneste fejl. Han havde en ørnenæse og masser af fregne. Dog var hans øjne noget for sig selv. Helt ravgule, og mine tidligere løveveninder var dånet over dem.
Min far husker jeg ikke. Han blev sat i fængsel da jeg var 2. Hvad han lavede vidste jeg heller ikke. Min mor talte ikke om ham, dog havde jeg udspurgt og fundet ud af han var en Tyr.
En aften hvor vi alle sad rundt om bordet, hvilket var en sensation da vi næsten altid havde arbejde at lave om aften, fortalte min storebror mig det jeg lige manglede at høre. Jeg lyttede ikke i starten. Jeg havde travlt med et stykke kylling, i den wokmad min mor havde kokkerede.
”Det er simpelthen utroligt siger jeg jer. 2 måneder, 2 måneder har de taget os at forsøge at lave disse penne for ikke vi skulle bruge disse primitive nåle!” Han tog et stykke kylling i munden og forsatte. Man kunne se det gule stykke blive tygget imens han forsatte: ”Nu har jeg smidt det hele ud. 5 penne som kun virker 1 dag!”
Efter aftensmaden tog jeg af bordet. Jeg tog stille og roligt maden af, og da min mor gik til møde med min bror ang. Hans fremtid, stak jeg hånden ned og fandt dem. Jeg smilte et falsk smil, jeg vidste med det samme hvilket tegn jeg ville være. Skorpion.
Nu kommer den sørgelig del af hele mit liv. Jeg har engang været forelsket. I en skorpion. Jeg var måske omkring de 14 altså for 4 år siden. Men han fandt ud af jeg var løve, og forsvandt.
Men det var ikke derfor jeg valgte dette tegn. Jeg havde altid været dybt fascinerede af dette tegn. De løb altid rundt, og så måske meget seriøse ud, men jeg havde før set dem, regne rundt og grine og fjolle som alle andre tegn. Måske endnu gladere og lykkeligere. Jeg ville prøve at være en af dem. Kunne løbe så hurtigt som dem, og være en del af et fællesskab. I min verden var det alle mand for sig selv.
Vores nabo, var en 2 år ældre kvinde end mig. Hun var hurtig faldet godt til, og havde fortalt at hendes mand var skorpion og var nede mod syd, og hjælpe. Alle vidste at hvis han var dernede, var der ikke tegn på han kom tilbage. Hendes navn var Taylah, og hun var tvilling. Hun havde en chokoladebrun hud, og det gjorde det svært at se hendes tegn på halsen. Hun gik altid i de skrigende trøjer hun kunne finde, og hendes afrokrøller sat op i en hestehale.
Da hun åbnede døren efter jeg havde ringet på, så jeg at hun havde en påske gul t-shirt på med teksten  You too buddy! På. Hun gav mig et kæmpe smil efter et kort sekund. Jeg vidste godt hvorfor. Hun troede nok det var min bror. Selvom de ikke fortalte mig det, vidste jeg godt, de havde nået kørende. Noget der endda var lovligt. Det der undrede mig allermest, var dog at hun var sammen med en skorpion. Hun havde kort fortalt mig at der var sket et uheld og de endte sammen på den måde, men aldrig hvilket slags uheld.¨
”Hej Leo!” Smilede hun til mig, og vidste mig hele hendes pæne lige tandsæt.
”Hej Tay!” Jeg smilede tilbage, i håb om hun så bort fra mine gule tænder. Jeg havde endnu ikke fået mit hvide tjek hos tandlægen endnu. ”Jeg har brug for din hjælp!”
”Kom ind!” Hun flyttede sig fra døren, og jeg gik ind. Hendes hus havde altid fascinerede mig. Hun havde gul og røde farver som centralfarverne og alt var de farver. Vi satte os ned på hendes mørkerøde sofa, og hun nikkede til mig for at få mig til at begynde.
”Øhm…” jeg kløede mig i mine røde krøller, som med sad hulter til bulter. Selvom jeg ikke ville lyve overfor hende, blev jeg nød til det. Hun kunne ødelægge det hele. ”Jeg har sådan et hemmeligt projekt, og min familie må intet vide!” Imens jeg sagde det, vendte Taylah sig om og trykkede på en lille kvadratisk knap, som ikke er større en 1 i omkreds, som sad på væggen, og op af bordet kom der to store krus med varm dampende te.
Taylah tog en af kopperne op, og pustede let til den, og smilede så hen til mig. ”Og du vil så bruge mig som en undskyldning eller hvad?” Hun smilede et skævt smil, der fik hendes smilehul på venstre kind synlig. Jeg tog selv et krus og tog et sip, og mærkede så den varme væske svire ned i halsen. Jeg hostede kort for at få den svirende fornemmelse væk, og nikkede så mens jeg så ned i min te. Jeg kunne dufte jasmin og jeg smilede et lille smil. Min yndlings te.
”Top jeg er in” Hun tog selv en slubren af sin te, og smilede så til mig. ”Du skal lave et stykke i min hjemby, og bor hjemme hos min mor indtil du har lavet det. Det kan holde din familie hen i en uge.” Hun blinkede til mig og tog endnu en tår. Jeg stillede hurtig min te fra mig, og nærmest bankede ind i hende i et kram.
”Taaaaaak. AV!” sagde jeg og kiggede ned af min hvide bluse som nu var i en lys brunlig nuance.
”Hey, det er spild af te.” Grinede Taylay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...