Secrets

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om en vampyr ved navn Rose La Grave. Hun redder en aften, en fyr, ved navn Josh Dreis, som ændre hendes liv. De er forenet af et umuligt bånd, som hverken hørte en vampyr eller menneske til. Sammen må de klare en række udfordringer, for at forblive sammen for evigt.

1Likes
1Kommentarer
348Visninger
AA

5. Episode 5

Jeg løb ned af trappen, hvor jeg stødte på min bror i entreen. Han kiggede ned på mig og smilede. 
" Mor og far er ude i køkkenet og de vil gerne snakke med dig, om dit lille besøg."
Han pegede hen på Josh's sko som stod henne ved indgangen. Jeg tænkte til ham, at Josh bare var en ven og han tænkte tilbage at det var helt okay med ham, hvis han var mere end bare en ven. Jeg smilte lidt irriteret op til ham og han begyndte at grine. Bagefter gik han op og jeg løb ud i køkkenet, hvor mine forældre stod med bekymrelse og raseri malet i ansigtet. Min mor var bekymret og min far var rasende. Men begge kiggede på mig med skuffelse i øjnene. Min far pegede på gulvet og jeg kiggede på det sted hans finger pegede og så en kæmpe blodpøl og flasken ligge der midt i pølen. Jeg fik kvalme af lugten, for blod duftede aldrig godt, når det har fået for meget luft. Min mor startede samtalen mellem os.
"Hvorfor har du ikke drukket blodet, du ved du ikke kan klare dig uden. Det er jo mere end en uge siden du sidst drak noget. Du er vel ikke ved at blive syg."
Min far havde hånden på min mors skulder, mens han kiggede hårdt på mig.
"Og hvem er det du har på besøg. Det er vel ikke en af drengene du kærester rundt med, vel?"
Jeg havde det som om, jeg havde fået et slag maven. Hvordan kunne han tro at jeg havde en kæreste, når jeg udtrykkeligt havde fået besked på, at jeg kun måtte være kæreste med vampyrer. Troede han at jeg gik bag om ryggen på dem, for en fyr. Okay, måske var jeg gået bag om ryggen på dem, men det var jo ikke med vilje jeg havde drukket blodet fra en dødelig, eller havde redet den selv samme person fra døden. Jeg kiggede min far i øjnene og uden tøven sagde jeg:
"jeg kærester ikke rundt med fyre, ikke efter det der skete med David og det burde i selv vide. Og ja, jeg har en fyr på besøg, fordi han var bekymret for mig, hvilket du aldrig er. Jeg kan godt hente ham ned, så i kan møde ham og spørge ham hvorfor han var bekymret, eller i kunne ringe til skolen og spørge dem." 
Jeg vendte mig rundt og gik oven på for at hente Josh. Han sad stadig på min seng. Han begyndte at smile, da jeg kom ind på værelset, bare det at kigge på ham fik noget af min vrede til at fordufte. Han kiggede forventende på mig, da jeg ikke sagde noget. Jeg trak vejret dybt og gik hen til ham, tog fat på hans skuldre og talte dæmpet til ham.
"Josh nu skal du høre godt efter, for du skal gøre noget for mig", jeg kiggede på ham og talte videre, da jeg havde hans fulde opmærksomhed, " jeg vil have at du fortæller mine forældre, at du var bekymret for mig, fordi jeg besvimede i klassen og at du bare kom her hen for at aflevere min taske og tjekke at jeg havde det fint. Er det forstået?"
Han nikkede og rejste sig fra sengen og stillede sig ved siden af mig. Jeg ledte ham ned af trappen og ind i vores stue, hvor jeg bad ham vente, til jeg kom med mine forældre. Og han smilte et meget sødt smil, der gjorde mig meget blød i knæene. Jeg gik ud af stuen og ind i køkkenet, hvor mine forældre stod og ventede. 
"Han er inde i stuen, så hvis i vil møde ham skal i gå med mig."
Vi gik ind i stuen, hvor mine forældre stoppede brat op, da de så Josh. De begyndte at vise tænder og hvæse langtrukkent. Der kom frygt i Josh's øjne. De kiggede på mig med vrede i ansigtet og også stor skuffelse.
" Hvorfor har han vampyr blod i kroppen? Dit blod Rose." 
Han var rasende.  Han kom hen og tog mig hårdt i armen, mens han råbte mig i ansigtet.
" hva' fanden tror du lige du har gjort, du har leget med ilden. Tror du selv, at man må lege med menneskers liv, tror du virkelig at du kan være herre over et andet liv. Er du fuldkommen fra forstanden. Vi har givet dig alt du pegede på og alligevel gik du bag om ryggen på os."
Og der fik jeg nok. Jeg begyndte at råbe at tilbage, 
" Jeg kunne ikke lade ham dø!"
Jeg rev min arm hårdt til mig. Da jeg havde gjort det, drybbede  min arm af blod, fordi min far havde haft sat sine negle ned i min hud, så de var skåret i gennem huden. Min mor blev ligbleg, min far var gået i panik og Josh så ud som om det smertede  ham, at se mig stå med en blødende arm. Han var helt hvid i hovedet og hans smukke øjne, så helt skræmte ud.
Min mor kom løbende med et håndklæde og skulle til at putte det på min arm, da jeg rykkede mig væk fra hende. Blodet strømmede stadig ud fra såret og det gjorde mig dårlig og svag. Jeg havde brug for blod. Josh's blod. Jeg kunne mærke min vejrtrækning blive hurtigere og jeg gik hen mod Josh med et sultent blik i øjnene. Han kiggede på mig med et intenst blik og gik også mod mig. Vi stod nu så tæt på hinanden, at jeg kunne høre hans hjerte slag, der slog i takt med mit, jeg kiggede ham i øjnene og så mit spejlbillede i hans mørke øjne og lagde mærke til at mine øjne havde forandret sig. Mine øjne var blevet til den hellige vampyrs. Katte øjne som var røde og gyldne. Jeg kyssede hans kæbe og fulgte dens linje, indtil jeg nåede hans bløde sted, hvor jeg synkende mine tænder i og begyndte at drikke hans noget så dejlige blod. Jeg kunne mærke såret hele. Hans vejrtrækning blev hurtig og erotisk og det gjorde mig tryllebundet. Jeg tog mine tænder op fra hans hud og slikkede det blod der var kommet på afveje ned af hans krave ben. Min far kom hen og hev mig væk fra ham og jeg hvæste. Han vendte mig, så jeg stod ansigt til ansigt med ham. Han kiggede mig i øjnene og blev chokeret. Han kiggede skuffet på mig, jeg kiggede over på min mor og hun begyndte næsten at græde, da hun så mine øjne og det var ikke glædes tårer. Jeg kunne se at min far ville sige noget.
" Så sig dog for helvede det du vil sige, før jeg mister besindelsen og går fuldkommen amok."
Min far kiggede på min mor og sukkede.
"Vi må hellere hente Jake, så vi kan forklare det til dem begge."
Min mor nikkede og kaldte på Jake. Man kunne høre, at han kom løbende ned af trappen. Han kom ind i stuen og gispede, da han så blodet på gulvet. Han kiggede på Josh, som rystede på hovedet og pegede på mig istedet. Han kiggede på mig og blev næsten drevet af sin panik, da han løb hen til mig.
"Hvad er der sket med din arm," han kiggede på vores forældre,"og hvad skal jeg hernede. Jeg kunne høre der blev råbt og sådan, men det lød som en lidt værre udgave af de normale."
Min far tog og lagde sin hånd på Jake's skulder.
"Kig på din søsters øjne og du vil forstå hvorfor vi er chokerede."
Han kiggede mig i øjnene og faldt ned på sine knæ. Han begyndte at ryste og han blev kridhvid i ansigtet. Han stammede, da han begyndte at tale.
"i s-sagde at d-det var mig, d-der ville få de øjne s-som den hellige v-vampyr, da det jo løber i vores f-families blod." Mine forældre kiggede på hinanden og sukkede, det var min mor der fik min bror over i sofaen. Da Jake nogenlunde havde fået sin kulør tilbage, begyndte min mor at forklare,
"Jeres far og jeg vidste godt at en i vores familie ville få den hellige vampyrs øjne, men vi troede at det blev dig, Jake, og ikke din søster. Det burde nemlig ikke være muligt, at kvinder kunne få øjnene." Min far tog over.
"Og det er fuldkommen skuffende at en pige på seksten år, der ikke kan forstå hvad sine forældre siger og  der går rundt og uddeler sit blod, for at redde et sølle menneske." 
" Hvad har hun gjort!" 
Han kiggede hurtigt over på mig. Hans blik var trist og det begyndte at gøre ondt i mit bryst. Jeg havde ikke sagt noget til Jake, den enste person jeg normalt plejede at fortælle alt. Men denne ene ting jeg ikke havde fortalt ham, kunne han blive trist over. Ikke alt ragede min bror. Jeg skulle til at sige noget, da Josh kom mig i forkøbet.
" Gider i ikke at lytte til Rose, i stedet for at køre mere i det."
Jeg blev fuldkommen mundlam. Og det gjorde mine forældre og min bror også. Lige der som han sad og støttede op om mig, gav mig lyst til at kysse ham. Jeg kiggede på ham og hans muskler var spændte. Jeg flettede mine fingre ind i hans og han begyndte at slappe af. Hans hånd var så dejlig varm og dens varme beroligede mig. Jeg tog modet til mig og begyndte at tale.
"Josh har ret, vil i ikke nok høre min forklaring på det der er sket."
Mine forældre kiggede på hinanden og sukkede.
"Godt så, fortæl."
Jeg begyndte at forklare og det tog længere tid end forventet, mest fordi der hele tiden kom afbrydelser fra mine forældre. Men det sidste jeg sagde var,
"Jeg kunne ikke lade ham dø."

Det blev sent da jeg sendte Josh hjem. Jeg vidste mine forældre endnu ikke havde accepteret hvad der var sket, men de havde i hvertfald fået en lidt bedre forståelse. Jeg vidste også at jeg ikke slap væk fra det her uden en passende straf. Jeg gik ind efter Josh's bil var ude af syne. Min far og mor stod i entreen og kiggede sørgmodigt på mig. Min mor kom hen og slog sine arme om halsen på mig og begyndte at mumle nogle ting, som først blev tydeligere efter nogle gange hun havde mumlet det.
"det skal nok gå, alt skal nok blive godt igen det lover jeg."
Hvad snakkede hun om, hvad skulle nok blive godt igen. Vi gik ind i stuen og der fandt jeg ud af hvorfor hun havde sagt, at det hele nok skulle gå. I vores sofa sad nogle af de højest rangerende vampyrer og studerede mig nøje. Blandt dem sad Davids forældre med et smil plantet på læberne. De ældste rejste sig og gik over mod mig og standsede mindre end en meter væk fra mig. Den ældste rakte hånden frem og forventede at jeg skulle trykke den. Da jeg ikke gjorde det, tog han irriteret hånden ned. Jeg kunne mærke min far ikke var glad for, at jeg var så respektløs over for de ældre. Den ene ældre rømmede sig og bredte armene ud, mens han begyndte at snakke med sin rustne stemme.
"Ærede  råd, vi har i dag været så heldige, at være vidne til den første kvindlige vampyr, med de hellige vampyr øjne. Vi de ældste vil tage hende i lære og oplære hende, så hun kan gennemføre og dermed blive vores nye leder."
"Leder, jeg vil ikke være leder, jeg vil stadig gå på min normale skole og se mine venner." 
Og der kom Josh's billeder igen frem i mit hoved og varmen steg til mine kinder og bredte sig til en rødme. Hvorfor skulle han ligge dukke op i mine tanker nu. Men det var ikke fordi jeg hadede at tænke på ham og hans midnatsblå øjne, og hans bølgende brune hår og hans fantastiske smil, der gjorde mig blød i knæene. Jeg kunne mærke de andres øjne kigge på mig, mens jeg stod og tænkte på Josh. Jeg kom ud af min lille drømme verden og kiggede på hele forsamlingen og understregede endnu en gang over for dem at jeg ikke skulle være deres leder. Jeg kiggede på hver og et medlem her i lokalet.
"Jeg vil trække mig tilbage for i aften, for jeg har en skole jeg skal passe."
Jeg vente mig om for at gå, da der kom et ubrud fra min far.
"Du kan ikke bare vende ryggen til os unge dame, vi har et vigtigt emne at drøfte." 
Jeg vendte mig om og kiggede på min far og sagde som det sidste, inden jeg gik i seng,
"Nej, jeg har intet at drøfte med nogen af jer, så godnat."
Jeg gik op på mit værelse hvor Josh's duft endnu hang i luften. Jeg lagde mig på sengen og kørte min hånd over det sted som Josh havde siddet. Jeg havde lyst til at se ham også selvom det kun var få timer siden jeg sidst havde set ham. Jeg kunne høre dem snakke nedenunder, men det var kun brudstykker jeg hørte. 
"Jeg forstår.....kan vi.....en anden......"
Jeg syntes det lød mistænksomt, så jeg spidsede ørerne en smule mere, så jeg rigtig kunne høre hvad der blev sagt.
"Jamen vi bliver nød til at lære hende det ansvar hun står over for," jeg kunne høre det var min mor stemme, fordi den lød lige så skinger som den plejede, når hun er desperat, " hun kan jo gå bersærk på vildt fremmede hvis hun ser blod eller lugter blod, vores vil ikke længere være nok for hende."
"Nej og derfor vil vi komme igen om to uger og henter hende, inden at den hellige vampyr manifestere sig fuldkommen."
Jeg kunne hører min far sukke.
"Okay, men hvorfra skal vi så få blod, nu hun ikke længere kan drikke vores?"
Jeg satte mig op i sengen og tog mig til tindingerne, efter jeg havde hørt ordet blod, kom en voldsom hovedpine væltende ind over mig. Lidt efter blev hovedpinen svagere og istedet kom en stærk tørst, som gjorde min hals tør. Jeg kunne næsten ikke få luft. Jeg havde brug for noget der kunne fjerne denne tørst, jeg havde brug for noget mine forældre ikke kunne give mig. Jeg havde brug for blod, men ikke hvilken som helst blod, det skulle være den person som hele tiden var på mine tanker, det skulle være den person hvis stemme kunne gøre mig blød i knæene, det skulle være den person som fik mig til at føle mig tilpas. Det skulle være Josh's blod. Jeg åbnede mit vindue og kiggede ned, der var mere end 8 meter ned. Jeg sprang og underligt nok gjorde det mig ikke bange da jeg susede ned mod jorden. Jeg landede let på jorden, hvorefter jeg satte af og begyndte at løbe. Jeg vidste ikke hvor han boede eller hvilken vej jeg skulle tage såjeg lod mit instinkt styre mig. Jeg opfangede duften af hans blod og jeg fik et syn om hvordan han havde fået et blødende sår. Jeg så ham komme ind af sin hoveddør hvor hans mor kom løbende mod ham, med et bekymret udtryk i øjenene. Hun slog armene om ham og begyndte med rystende stemme " hvor har du været, d-du har ikke ringet hjem, ved du hvor bekymret jeg har været." 
Josh lagde armene om sin mor og sagde med rolig stemme, " undskyld, jeg var hjemme hos en ven og glemte min telefon her hjemme."
Jeg fik synet til at spole frem, uden at vide hvordan man gjorde det, til der hvor den lille ulykke skete. 
Han sad på sit værelse og kiggede tomt ud i luften, han sad og tænkte på noget og jeg vidste hvad det var, han tænkte på mig. Han gik over til vinduet for at lukke det op og kom til at rive sig på vindueskammen, som jeg kunne se havde et hul der hvor en knast normalt sad. Han kiggede på sin arm og nede ved albuen var der kommet en tynd rift hvor der kom purpur røde små perler blod frem. Og der sluttede synet. Alt var sløret, men da mit syn klarede op stod jeg foran det hus, som jeg havde set Josh gå ind i. Jeg vidste ikke hvordan jeg var havnet her, men synet og blodet må have ført mig til ham. Jeg kiggede op og så at vinduet stod åbent, duften af hans blod hang stadig i luften og kærtegnede min hud. Der var ikke særlig langt op til hans vindue, så det ville ikke være svært at komme op til det. Jeg trak vejret dybt en gang og sprang derefter ind af vinduet. Jeg landede lydløst på gulvet. Jeg kiggede rundt i værelset og det så næsten tomt ud. Der stod et par flytte kasser ovre i det ene hjørne, der endnu ikke var pakket ud. Han havde en dobbeltseng ligesom mig. Jeg gik over mod hans seng og lagde først mærke til at han lå der, da jeg var halvvejs derovre. Han sov. Jeg gik helt hen til sengen og satte mig på kanten af den. Hans brystkasse hævede og sænkede sig idet han tog dybe åndedrag, jeg strejfede ham med mine fingerspidser og det fik mig til at ville røre ham igen. Jeg kørte bagsiden af min hånd ned over hans kind, der var så blød og varm. Jeg kørte min fingre over hans læber, som var så fine og bløde, så jeg fik lyst til han kysse ham. Han sov tungt, så jeg blev lidt modigere og begyndte at køre mine fingre gennem hans mørke og tygge hår. Det var så blødt som jeg havde forestillet mig. Min blodtrang var lettet, da jeg havde siddet og kigget på ham. Jeg begyndte at rejse mig fra sengen da noget greb fat om min hofte og lagde mig ned på sengen. Jeg kiggede op på et noget så kendt ansigt, som smilede ned til mig. Jeg fik en kildende fornemmelse i maven og kunne ikke lade være med at smile.
" Jeg troede du sov."
Han grinte stille.
" Det gjorde jeg også, indtil jeg kunne mærke nogle kolde, men bløde hænder over min hud."
Hvis han ikke havde smilet, mens han sagde det, ville man tro han var sur.
Han kiggede granskende på mig.
"Men hvordan har du fundet ud af hvor jeg boede, jeg har jo ikke fortalt dig det."
Han kiggede mig i øjnene med et spekulerende blik. Jeg blev nervøs, men det var ikke fordi han kiggede på mig. Jeg blev nervøs fordi vi lå i en akavet position, hvor han var over mig, mens jeg lå på sengen under ham. Jeg kunne mærke en rødme der spredte sig over mine kinder. Jeg var helt blank og vidste ikke hvad jeg skulle svare. Som han kiggede ned på mig, kunne jeg mærke hans øjne granske mit ansigt og det gjorde mig helt magtesløs. Jeg kunne mærke, at jeg mistede kontrollen over min krop. Jeg kiggede fra hans ansigt til hans hals og fik lyst til det dejlige rus hans blod gav mig. Så jeg gjorde hvad, jeg instinktivt ville gøre. Jeg bevægede min hånd op mod hans ansigt og fulgte hans kindben, ned til hagen, til halsen og om til nakken. Jeg holdt fast om hans nakke, ikke hårdt, men heller ikke så blødt at han kunne tag sit hoved væk fra mit. Jeg trykkede hans hals ind mod min mund, åbnede den så mine tænder kunne synke ned i hans hals. Hans blod var så dejligt, som altid. Så sødt og så surt, så det var som om det kærtegnede min tunge og hals. Hans stønnen var stadig så erotisk, at jeg mistede mig selv i hans blod. Det virkede mere rigtigt, end de to andre gange jeg havde drukket det. Jeg havde det helt fantastisk og jeg kunne mærke at Josh havde det ligesådan. Jeg vidste det fordi jeg kunne mærke det på ham. Da jeg stoppede med at drikke hans blod, faldt han ned ved siden af mig, mens han endnu havde det erotiske åndedrag. Jeg slikkede det blod væk, der havde forvildet sig ned af min læbe. Søvnen slog hårdt til hos både mig og Josh. Jeg kunne allerede hører Josh's åndedrag forvandle sig til en lille blid snorken. Jeg skulle til at rejse mig fra sengen og tage hjem, men noget holdt fast i min hånd, så jeg kiggede ned på min hånd og så Josh's fingre flettede ind i mine. Jeg besluttede mig for at blive. Jeg lagde mig ned igen og lod søvnen få overtaget. Den nat sov jeg bedre end nogensinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...