Zayn Min Koala

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2015
  • Status: Igang
Larry er væk. Pist borte. Ødelagt af Managementet. Både Harry og Louis er knuste. De er venner, men ikke ordenligt. De savner hinanden, men en kontrakt forbyder dem at vende tilbage til Larry.
Louis bliver sat sammen med cool nok Eleanor, og kærligheden mellem dem spirer.
Harry bliver hjulpet oven på af Zayn. Måske hjælper Zayn Harry lidt for meget. I hvert fald bliver Zarry til i al hemmelighed.
Da Zarry så får grønt lys fra Managementet bryder det hele løs. Gamle følelser vælder op igen, nyt had spirer og gror. Folk bliver sårede og ting der ikke skulle ske bliver gjort og sagt.

NB! Undskylder meget, men denne Movella bliver nok aldrig færdig.

26Likes
54Kommentarer
6506Visninger
AA

23. Kapitel 21

Kapitel 21:

Hjernevrider: ”Louis. Jeg havde ikke forventet at se dig i dag, eller på dette tidspunkt. Hvad er der galt?”

Louis: ”Jeg skal tale med dig. Nu. Det er meget vigtigt.”

Louis hår strittede til alle sider og han rokkede frem og tilbage. Han befandt sig uden for hjernevriderens lejlighed, han var kørt direkte der hen.

Hjernevrider: ”Okay. Kom indenfor, Louis.”

Hun lukkede døren bag ham.

Hjernevrider: ”Vil du have noget at drikke?”

Louis rystede vildt på hovedet.

Hjernevrider: ”Øhm, okay så. Vil du ligge ned?”

Louis rystede på hovedet igen.

Hjernevrider: ”Okay. Tag plads.”

Hun pegede over på en blå sofa.

Hjernevrider: ”Hvad er der, Louis?”

Louis: ”Eleanor er død.”

Han stirrede frem for sig. Det var hans skyld. Det hele.

Hjernevrider: ”Ehm. Jaerh.”

Hendes blik flakkede og hun bed sig i læben.

Hjernevrider: ”Er du sikker?”

Louis nikkede.

Hjernevrider: ”Well. Hvad skete der?”

Louis: ”Hun. Harry. Han. Trappen. Så kom hun på hospitalet. Og Harry. Han var der. Og Kewin. Jeg måtte ikke kysse hende. Så jeg. Jeg ville tale. Med dig. Og hun. Hjernerystelse. Så hun. Hun blev vred. På mig. Og så. Så. Hun. Gulvet. Det. Det er min skyld. Alt sammen.”

Han hulkede. Hjernevrideren kiggede trist på ham.

Hjernevrider: ”Louis. Tror du ikke at hun bare besvimede? Hør her. Søde ven, nu ringer vi til en af dine venner og så kører han ud og ser hvordan hun har det. Lyder det okay?”

Louis sagde ikke noget.

Hjernevrider: ”Kan du et nummer i hovedet?”

Louis nikkede.

Louis: ”Liams nummer er 07700 900946.”

Hjernevrideren tastede nummeret.

Hjernevrider: ”Vil du tale med ham eller skal jeg?”

Louis: ”Dig.”

Hjernevrideren ventede et øjeblik før Liam tog den.

Liam: ”Hvem der?”

Hjernevrider: ”S. Marley. Louis’ psykolog.”

Liam: ”Er han okay? Hvad sker der? Skal jeg hente ham? Hvor er han? Jeg er på vej ud til bilen nu.”

Hjernevrider: ”Det er okay, Liam. Helt okay. Jeg vil bare have dig til at køre ud til hospitalet og tjekke op på Eleanor. Ring når du ved hvordan hun har det. Okay? Kan du klare det?”

Liam: ”Ja, men hvorfor?”

Hjernevrider: ”Lige nu er det bare meget vigtigt for Louis at vide om hun har det godt.”

Liam: ”Okay, ringer til dig.”

Hjernevrideren lagde mobilen fra sig.

Hjernevrider: ”Han ringer.”

Louis nikkede.

Hjernevrider: ”Hvorfor ville du tale med mig? Altså før det med Eleanor?”

Louis: ”Harry var på hospitalet.”

Hjernevrider: ”Mmmhhhmm. Skete der noget?”

Louis: ”Han sagde undskyld.”

Hjernevrider: ”Tog du i mod den?”

Louis: ”Nej. I stedet opførte jeg mig helt mærkeligt.”

Hjernevrider: ”Hvordan mærkeli…”

Hendes mobil ringede.

Hjernevrider: ”Det er nok Liam, jeg tager den lige.”

Hjernevrider: ”S. Marley.”

Liam: ”Hun har det godt. Hun overanstrengte sig bare og nu sover hun.”

Hjernevrider: ”Det var godt. Louis, Liam siger at hun har det godt.”

Louis sukkede lettet.

Louis: ”Må jeg tale med ham?”

Hjernevrider: ”Jaja.”

Hjernevrideren rakte Louis den lilla iPhone 4 S.

Louis: ”Liam?”

Liam: ”Hej Louis. Hvordan har du det?”

Louis: ”Mærkeligt. Harry var på sygehuset.”

Liam: ”Havde han det godt?”

Louis: ”Det ved jeg ikke, men han var mærkelig, altså sådan rigtig mærkelig, men så, du kender det der med at man gør ting og man ikke ved at man gjorde det før bagefter? Nå altså jeg opførte mig som et barn, Liam. Seriøst jeg sad bare og skreg på en hospitalsgang, og så blev Harry helt sådan, som du ved han er, altså sådan når han virkelig fokuserer, den der trænerting der kommer over ham, og altså så skubbede jeg ham, så han faldt.”

Liam: ”Du skubbede ham?”

Louis: ”Ja, og det gjorde vidst ondt.”

Louis begyndte at snøfte.

Liam: ”Hvad sker der, Boobear?”

Der begyndte Louis at græde rigtigt igen, det var så længe siden at nogle havde kaldt ham det.

Louis: ”Så. Så ske-skete alt det der m-med E-el.”

Liam: ”Boobear, hun har det godt. Hun er okay, det var noget med hendes fod, som lægerne havde overset, men nu er der styr på det.”

Louis: ”J-jeg elsker st-stadig H-Harr-Harry.”

Liam: ”DU HVAD!?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...