One Direction Imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
Der vil være flere imagines nogle kun en eller flere af drengene og andre mere alle drengene

1Likes
0Kommentarer
350Visninger
AA

2. Everything's Gonna Be Allright

Jeg sidder endnu engang på mit værelse, og har fundet kniven frem igen. Ved hvad jeg har tænkt mig at bruge den til: Skære. Men ikke skære mad, eller noget i den stil. Skære i mig selv. Skære mig i huden så jeg kan mærke den følelse, som jeg ville kalde, glad. Andre ville nok have det anderledes, men jeg bliver simpelthen glad af det (i hvert fald en smule).

Det er det eneste der får mig til at svæve rundt i mit eget univers. Det univers hvor det kun er mig der bestemmer hvad der end skal foregå, og hvordan folk behandler hinanden.

Den tid jeg bruger med at skære i mig selv, det er det 'privatliv' jeg så end måtte have.Det er det eneste jeg holder hemmeligt for alle, selv min storebror (Liam). Selvom han gør alt for at hjælpe mig igennem de svære tider.

Pludselig høre jeg nogle rumsterer ude fra den anden side af døren.. Jeg når ikke at reagerer på det og med et står Liam i døren og kigger chokeret på mig, og min blødene arm. Han begynder at græde. Han lukker døren, låser den, og kommer hen og sætter sig ved siden af mig i sengen. Jeg ligger kniven fra mig, mens blodet stadigvæk løber ned på det røde tæppe jeg har liggende på mine ben. Ingenting køre rundt i hovedet på mig.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg overhovedet skal sige til ham.

"Hvorfor søs??" spørger Liam mig, stadig med tårene løbende ned ad kinderne. "Jeg ved det ikke! Jeg ved det virkelig ikke Liam" får jeg sagt inden tårene begynder at presse på,og stille og roligt løbe ned af kinderne på mig. Liam tager fat om mig og holder mig ind til sig. Trygheden varmer indeni! Selvom jeg helst gerne ville have denne hemmelighed for mig selv, er jeg samtidig glad for at Liam nu ved det!..

Jeg kan høre vores mor og far komme hjem, fra deres middag. Liam reagerer med det samme. Han kigger på mig, giver mig et kys på panden, og siger inden han går "Vi snakker om det når du lige kommer ovenpå, okay??" Jeg smiler en smule da han lukker døren bag sig. Jeg ved at han altid vil være der for mig lige meget hvad der end sker.

En times tid senere går jeg nedenunder og ind i stuen. Liam sidder i sofaen, så jeg sætter mig hen til ham. Han giver mig et kram, og sender mig et smil. Jeg bliver glad af at være i nærheden af ham. Han betyder virkelig meget for mig, og jeg ved ikke hvordan jeg ville have klaret alt det jeg har været igennem her i de sidste 4 måneder:

*Flashback*

En ting er at jeg er blevet mobbet på det groveste. Jeg har fået taget kvælertag mindst 5 gange, jeg er den som alle mener har brug for at få kastet noget på sig, og ikke mindst mener de det var sjovt i en periode at kaste alle mine ting ud af vinduet fra klassen. Og mange ting til.. Selv værre ting..

For det andet har jeg mistet de fleste af mine venner.. Forskellige folk der har kendt dem har fået rodet mig ind i et eller andet (Som mine venner self hoppede på), og derfra har de så droppet kontakten til mig helt. Jeg savner dem virkelig, men de vil ikke have mig tilbage.. Så jeg kan ikke rigtigt gøre noget ved det. Selvom jeg vil ønske jeg kunne.

En helt tredje ting er at min mor engang havde en kollega med hjemme til middag, og min mor skulle hurtigt ud for at købe noget. Og imens var jeg alene hjemme sammen med kollegaen. På et tidspunkt går jeg op på mit værelse og han følger efter mig. Jeg sætter mig på min seng, og han sætter sig så langt op af mig som han nu kan. Noget tid senere, begynder han ligeså stille at tage på mig forskellige steder.. Jeg var på en eller anden måde bange, men så alligevel ikke.. Alle mulige tanker fløj rundt i hovedet på mig, idet han gjorde det. Det var virkelig ubehageligt, og jeg havde allermest lyst til at skrige efter hjælp.. Pludselig kunne jeg høre døren nedenunder gå op, og jeg håbede inderligt at det var min mor, men det var det ikke. I stedet var det Liam. Han kom ind på mit værelse, og så det vores mors kollega var igang med. Liam løb hen og fjernede ham fra mig. Jeg vendte mig rundt på siden og begyndte at græde.. Jeg var glad og knust på samme tid. Liam fulgte ham ud af mit værelse og låste døren med det samme. Han kom hen til mig og satte sig på sengekanten. Han begyndte at nusse mig, og sige at det nok skulle gå. Jeg er så taknemlig for at han var kommet der på det tidspunkt. Ellers ved jeg ikke hvad jeg skulle stille op.

*Nutid igen*

Pludselig kalder vores mor, ude fra køkkenet af, og siger at der er mad. Mig og Liam rejser os, og går stille og roligt ud og sætter os ved spisebordet. Vi sidder og snakker en del om hvad vi har lavet i løbet af dagen, og Liam og jeg springer selvfølgelig delen ovre omkring det at han opdagede at jeg skar i mig selv. Pludselig får jeg en knude i maven da Liam fortæller om hvad han har lavet.. Jeg får det underligt. Jeg rejser mig fra bordet af, går op på mit værelse og låser døren.. Pludselig kommer Liam og banker på..

"Søs?" kalder han. "Ja Liam?" spørger jeg, med tårer i øjnene. "Er du okay?" "Ja jeg er!" siger jeg med gråd i stemmen. Liam kan høre at jeg græder og siger så "Åbn lige døren søs!" Jeg rejser mig og går hen og låser døren op. Jeg går tilbage på min seng, og ligger mig med hovedet ind mod væggen. Jeg kan mærke at Liam sætter sig på sengen, og han begynder at nusse mig på armen. Jeg får et lille smil på læben! Han er der altid for mig, når jeg har brug for det. Han ved at jeg gik fordi at jeg kom til at tænke på hvad der har været sket idag, og at det gik mig en smule på.

2 timer senere er mig og Liam færdige med at få snakket alt igennem. Og jeg mener ALT!! Da jeg sidder tilbage på mit værelse alene, har jeg en følelse jeg ikke har haft før, uden at jeg har skåret i mig selv. Jeg føler glæde. Jeg føler ikke at jeg behøver at holde noget hemmeligt for min bror mere. Det er den bedste følelse jeg nogensinde har haft..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...