Explosion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

121Likes
139Kommentarer
19325Visninger
AA

7. Lidt af en sandhed og nogle tårer

 

Jeg slog hurtigt øjnene op, da jeg kunne mærke min mave vende og dreje sig. Jeg tror aldrig, jeg har været så hurtigt oppe af en seng før, men i hvert fals spænede jeg ud på badeværelset og faldt ned over toilettet, imens alt mit maveindhold røg ud af min mund. 

Top lækkert, ja. 

Jeg kunne mærke hele min krop ryste, da jeg langsomt kæmpede mig op. Mine øjenlåg var helt tunge og jeg svedte som en gris. 

Et støn forlod mine læber, da jeg omsider kom helt op at stå og fik mig kæmpet hen til håndvasken, hvor jeg sprøjtede noget vand i hovedet og så mig selv i spejlet. Dybe render var malet under mine øjne, mit hår var helt rodet, jeg var helt bleg og sveden glinsede på min pande. 

Jeg rystede svagt på hovedet, inden jeg lod mit lingeri glide af kroppen og trådte ind i brusekabinen, hvor jeg tændte for det varme vand, der kort tid efter gled ned over min krop. 

Det varme vand burde løsne mine muskler og få mig til at slappe af, men jeg kunne ikke. Mine tanker gled hele tiden hen på aftenen forinden, som jeg kun meget svagt kunne huske. 

Jeg havde virkelig drukket alt for meget.

Pludselig slog det mig, alle minderne væltede tilbage til mig, stemmerne, Marco, Harry og Louis. Men værst af alt, var dog mit forsøg på at miste min uskyldighed. 

Hvordan kunne jeg dog være så dum? 

Hvad fanden tænkte jeg på? 

Min uskyldighed var noget af det, der var vigtigst for mig, ikke bare noget jeg kunne gi' til en eller anden random fyr. 

Forhelvede Piper, hvad tænkte du på?

Jeg havde virkelig ydmyget mig selv. 

Specielt overfor Louis. Hvad tænkte han dog ikke om mig nu? Han troede sikkert jeg var en eller anden billig lille skank. 

Jeg slukkede for vandet og trådte ud af brusekabinen, inden jeg fandt et håndklæde frem og viklede det rundt om min krop. 

Jeg fik iført mig et par leggins, en løs trøje og nogle sorte sandaler med gulddetaljer på den strop, der gik over foden og ned imellem min store - og lange tå. 

Jeg kunne virkelig godt spise noget McD lige nu. 

Jeg lukkede min kuffert sammen, efter jeg havde fundet alle mine ting og stillede kufferten op af væggen, inden jeg forlod hotelværelset og proppede nøglekortet i min banantaske. Jeg gik roligt hen til elevatoren, selvom jeg følte, at jeg skulle knække mig hele tiden. 

Min spinkle, blege finger, trykkede på elevator knappen, dørene gik op og ind trådte jeg. Selvom jeg virkelig ikke havde lyst til at spise noget lige nu, kunne jeg godt drikke et eller andet. Noget iskaffe ville været godt. 

Nej egentlig ikke... 

Jeg lod et dybt suk forlade mine læber, idet jeg gik ind i hotellets restaurant og selvom jeg godt vidste, at Harry ville hade mig dybt for at sætte mig hen ved ham og hans venner, så gjorde jeg det alligevel. 

Han hadede mig jo allerede, så hvor meget skade kunne det lige gøre. 

Der blev med det samme helt stille, da jeg trak en stol ud og satte mig ned på den, inden jeg lagde armene over bordet og kunne mærke alle fem drenges blikke kigge på mig.

"Du ligner en, der lige har knækket sig synder og sammen," sagde Niall med et grin i stemmen, inden han puffede til mig, hvilket fik mig til at udgive en lille, irriteret lyd. 

"Det har jeg måske også," mumlede jeg, da det jo ikke engang var løgn.  

"Det kommer sgu ikke bag på mig efter din omgang i går," sagde Harry spydigt og så direkte hen på mig. Jeg rystede lidt på hovedet af ham og så væk fra ham, inden jeg lænede mig tilbage i stolen med korslagte arme. "Jeg fatter dig ikke," mumlede han og rystede på hovedet af mig, som om jeg var direkte dum. 

"Hvorfor?," spurgte jeg hårdt og så ham direkte i øjnene. "Hvorfor fatter du mig ikke?" Harry rystede på hovedet af mig og slap øjenkontakten derved. "Hvorfor?," spurgte jeg igen. 

"Jeg fatter ikke, hvordan du bare kan samle en eller anden random fyr op og få ham til at gå i seng med dig. Hvis mig og Louis ikke var kommet, hvad kunne der så ikke være sket?," spurgte han i et nogenlunde normalt tonefald. 

"Kan du ikke bare være ligeglad? Du har jo aldrig interesseret dig for mig alligevel, så kan du ikke bare være fuldstændig ligeglad med, om jeg har sex med en fyr?," spurgte jeg og kunne mærke min krop spænde i alle muskler jeg havde. 

"Du -" Harry blev afbrudt, da Paul pludselig stod i bag os. 

"Vi kører om en halv time, jeres kufferter er bragt ned i bussen, så se at få spist færdigt," sagde han og prøvede at virke så alvorlig som overhovedet muligt, dog svigtede det ret så meget. Drengene nikkede og rejste sig op, bortset fra Louis. 

"Kommer du?," spurgte Liam hurtigt, henvendt til Louis. 

"Jeg spiser lige færdig," undskyldte han og Liam nikkede, inden han fulgte med de andre drenge. Jeg bed mig blidt i underlæben, da jeg lod mit blik falde. 

"Jeg... Undskyld min opførsel igår, jeg kan slet ikke forestille mig, hvad du har tænkt om mig," sagde jeg undskyldene og hævede mit blik en smule. Men istedet for at modtage det blik fra Louis, jeg havde regnet med, sad han og smilede til mig. 

"Og hvad skulle det så være?," spurgte han med et hævet øjenbryn. 

"Luder," svarede jeg ærligt, hvilket fik Louis til at grine hæst. "Hvad?," spurgte jeg og kunne ikke lade hver med at smile. 

"Det tænker jeg slet ikke om dig, det må du ikke tro," sagde han med et specielt glimt i øjet, jeg ikke kunne tyde. "Du var faktisk meget sød," sagde han og bed sig hurtigt i underlæben, som om han fortrød, hvad han lige havde sagt. 

"Tak," sagde jeg hurtigt og skulle til at sige noget mere, da Harry pludselig kaldte på Louis. Louis sendte mig et undskyldene smil, inden han rejste sig op og forlod mig ligesom alle andre også havde gjort lige før. 

 

 

 

"Så, du er fra Irland, huh?," spurgte jeg og pillede et stykke af min cookie, inden jeg proppede den i munden og smed mig ned i Nialls seng, inden jeg krydsede benene. 

"Yea," sagde Niall med et stort smil, inden han satte sig ned i stolen foran mig. En rød, stor og meget komfortabel stol. Nialls blonde hår sad pjusket på hans kønne ansigt, han bar et par denim farvede cowboybukser, der nok var mere henne i skinny jeans afdelingen og en hvid T-shirt. 

Og jeg selv havde nakket hans cap, fordi den var herre sej. 

"Det må være godt at være tilbage," sagde jeg med et stort smil, da vi lige nu befandt os i Dublin. "Skal du så se din familie en af dagene?," spurgte jeg og hævede mit ene øjenbryn, inden jeg tog en sidste bid af min chokolade cookie, som jeg var blevet lidt mere end afhængig af her på det seneste. 

Men det her hotel lavede seriøst de bedste cookies ever. 

"De kommer til koncerten i aften, så ja. Jeg glæder mig til at se dem. Hvad med dig, kommer dine forældre ikke og besøger dig?," spurgte Niall, hvilket fik mig til at sænke mit blik en smule. 

"Jeg snakkede med min mor imorges, jeg tager et smut hjem næste gang, der er et par dage fri," sagde jeg med et skuldertræk og så op på Niall igen. 

"Hvad med din far?," spurgte han roligt og lænede sig lidt frem i stolen, imens han støttede med hans albuer på lårene. 

"Min far er i fængsel," mumlede jeg og sank en klump. 

"Oh. Det er jeg virkelig ked af, det vidste jeg ikke," sagde han undskyldene. Jeg trak på skuldrene og jeg rettede mig lidt op i sengen. 

"Det er okay. Han kom i fængsel da jeg var ti år gammel og jeg har ikke set ham siden," sagde jeg og bed mig hårdt i underlæben. Det var virkelig blevet en dårlig vane. Min far havde siddet i fængsel i næsten syv år nu og han kom ud næste år. 

"Hvorfor kom han i fængsel?," spurgte Niall roligt. Jeg fugtede mine læber og gav mig til at pille lidt ved mine negle. 

"Vold," sagde jeg hurtigt og kunne med det samme mærke mit humør falde utrolig meget. "Han slog og voldtog min mor adskillige gange og... Han... Han drak, tog stoffer," sagde jeg lavt og kunne føle en tåre trille ned af min ene kind, som jeg hurtigt fangede. "Der er ikke mange, der ved det. Kun min moster, min mor, Harry og nu dig," sagde jeg lidt efterfølgende. 

"Har han såret dig?," spurgte Niall omsorgfuldt og satte sig hen i sengen ved siden af mig. 

"Nej! Nej, han var bare... Meget voldsom i sit ordforbrug," sagde jeg og så op på ham, imens jeg forsøgte at trække lidt i den ene mundvige, der dog kiksede fatalt og istedet fik mig til at fælde lidt flere tårer. Niall lagde hurtigt hans arme omkring mig og lod mig græde ud ved hans skulder. Han var nok den af alle drengene, der havde taget bedst imod mig, Han var virkelig omsorgsfuld og venlig. Jeg lagde forsigtigt armene om ham og prøvede at kontrollere mine tårer, hvilket lykkedes mig delvist. Niall vuggede mig stille frem og tilbage, inden han førte en hånd over min ryg og jeg roligt trak mig lidt væk fra ham. 

"Tak," mumlede jeg og tørrede mine øjne. Der var garanteret røget noget mascara med, hvilket jeg kun kunne bekræfte, da jeg så den sorte farve på min finger. "Men... Hvorfor?," spurgte jeg lidt efterfølgende. "Hvorfor er du så venlig overfor mig?," uddybede jeg og så hen på ham igen. 

"Fordi du er en sød pige og du er min ven," sagde han med et skævt smil, hvilket fik mig til at se ordentligt op på ham. 

"Jeg tror aldrig jeg har haft en ven før... Udover Gemma, men det gælder ikke. Hun er min kusine," sagde jeg med et lille grin, der dog hurtigt døde ud igen. 

"Aldrig? Det forstår jeg ikke, du er en fantastisk person," sagde han med et stort smil. Jeg smilede tilbage til ham, lige i det døren gik op og Zayn trådte ind med et fortvivlet ansigtsudtryk og tårene løbende ned af hans kinder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...