Explosion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

121Likes
139Kommentarer
19331Visninger
AA

22. Kortene på bordet, sweetheart

 

"Zayn, kan jeg snakke med dig? For to sekunder, please," bad jeg og lagde mit hoved en smule på skrå og sendte ham et forsigtigt, men falsk smil, da hans forlovede, Perrie, stod mindre end få meter bag ham. 

Jeg anede ærligt ikke, hvad fanden hun lavede her, men jeg havde på fornemmelsen, at noget ville gå galt under hendes forhåbentlig korte ophold. Perrie var igang med at pakke hendes taske ud. Hun sendte mig blot et forsigtigt smil, inden Zayn nikkede og trådte ud fra deres værelse og lukkede døren efter ham. 

"Hvad fanden laver hun her?" udbrød jeg i en råbende hvisken, i det samme som jeg var sikker på, at han havde lukket døren helt og Perrie ikke stod på den anden side. Da han havde valgt at bringe hende til Amsterdam igår, havde det ikke kun været en stor overraskelse for mig, men for os alle sammen. 

Klokken var godt og vel ti om formiddagen og jeg havde ikke spist morgenmad endnu. Jeg var vildt sulten, ja. 

"Hun er min forlovede, vi tilbringer tid sammen, og vi har ikke set hinanden en del tid," svarede han med et skuldertræk og et provokerende træk i den ene mundvige. 

"Har du fuldstændig glemt, hvad vi to havde gang i for et stykke tid siden? Er du vanvittig eller noget, siden du tager hende med rundt. Jeg mener, nu? Af alle tidspunker i hele verden, hvorfor så lige nu?" spurgte jeg en anelse vredt, da jeg ærligt ikke kunne forstå det. Det var som om, han fuldstændig havde glemt, at vi havde været sammen og Perrie havde været ham utro, og så bare at bringe hende her som om intet er sket, overhovedet, var altså en tand for underligt.  

Den mand er syg. 

"Slap af Piper, vi har snakket tingene ud. Både mig og Perrie, men også dig og mig, der går ikke noget galt," forsikrede han mig. 

"Har du fortalt hende det?" spurgte jeg panisk og stirrede kort hen på hoteldøren i bag os. Mine arme lå over kors og en tot af mit brune hår blev ved med at falde ned fra min knold og ned i mine øjne. Det var pisse irriterende. Desto mere jeg satte den bag mit øre, desto hurtigere faldt den ned foran mine øjne igen. 

"Forlovede snakket sammen, Piper. Desuden, så aftalte vi at smide alle kortene på bordet. Vi har haft en svær tid, det var bare et bump på vejen," sagde han med et lille skuldertræk. Jeg snøftede en enkelt gang, da jeg var utrolig snottet og lod et irriteret suk forlade mine læber. 

"Jeg sværger, hvis Louis eller Harry finder ud af noget, så -"

"Slap nu af, Piper. Hun har lovet ikke at sige noget, så gå nu bare tilbage til dine romantiske scenarier med Louis og slap fuldstændig af," sagde han med et provokerende smil, og inden jeg kunne nå at sige noget tilbage, havde han åbnet døren ind til ham og Perries værelse. Hun var stadigvæk igang med at pakke hendes taske ud. Hun lignede en, der slet ikke havde skænket det en tanke, at hendes forlovede lige havde snakket med den pige, han havde haft sex med, imens de var forlovede. 

De havde nok et stærkt tillidsbånd. Bullshit. 

"Hvad så?" spurgte Perrie og rettede sig op med et stort smil. 

"Ehm, jeg... Jeg kom bare for at sige, at der var morgenmad," sagde jeg hurtigt og pegede mig akavet over skulderen, inden jeg kløede mig lidt på underarmen. Det var det eneste, jeg lige kunne finde på, da jeg selv trængte til morgenmad. Perrie vidste udemærket godt, at jeg løj, men hun lod sig ikke bide yderligere fast i det, da hun bare tog Zayn under armen med et stort smil og gik ned i imod restauranten. 

Jeg fulgte bare akavet efter som en lille hund og glædede mig til at få noget spiseligt ned i min knurrende mave. 

 

 

Da vi kom ned til restauranten, var de andre der overraskende nok allerede. Vi tog hurtigt noget morgenmad med hen til det raktanglede bord og satte os ned på hver vores stol. Jeg satte mig ned ved siden af Niall og sad dermed for bordenden. Men det gjorde mig bestemt ikke noget, for jeg hadede at være midtpunkt. 

Mine tanker krædsede egentlig bare om den himmelske mad, der lå på min tallerken foran mig, da jeg hørte noget.

"Så... Har du knaldet mange forlovede mænd?" hørte jeg pludselig Perrie sige direkte henvendt til mig. Alle omkring bordet stoppede straks med at snakke og så chokerede op på mig og Perrie. Jeg selv sad bare og stirrede på hende. Zayns blik var faldet ned i bordet. Sig mig engang, havde han ikke lige lovet mig, at hun ikke ville sige noget? 

"Hvad for noget?" spurgte Niall forvirret og så først hen på mig og så hen på Perrie, der så spydigt på mig. Hun havde bare ventet på at smide det kort, når vi alle var samlet. Den fucking bitch. 

"Det kan Piper vel svare dig på," svarede Perrie med et skævt smil i retning af Niall, der nu så forvirret hen på mig. Jeg var helt mundlam, jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. En ting var dog sikker, og det var, at jeg fuldstændig havde mistet appetitten, 

"Når, ja. Jeg har så æren af at fortælle jer allesammen, at Piper her, har knaldet med Zayn," sagde Perrie med et dominerende smil og modtog straks et spydigt blik fra Zayn, hun blot ignorerede. 

"Af hvad har du?" udbrød Harry vredt og hvis bare han havde sættet sit glas en smule hårdere ned i glasbordet, var det formentlig splintret. 

"Piper, hvad fanden?" sagde Louis såret, der sad overfor mig. "Er det sandt?" Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre end at nikke. Det var som om alt skylden blev lagt direkte over på mig, som om alle de bebrejdende blikke udelukkende lå på mig. Louis skubbede hårdt sin stol ud og forlod hurtigt bordet. Jeg rejste mig hurtigt op efterfølgende for at følge efter ham, men nogen greb fat i mit håndled, da jeg nåede enden af bordet. Harry, greb fat om mit håndled. 

"Af fucking alle ting, Piper. Hvad helvede tænkte du på? Er du virkelig så fucking desperat, at du går ud og knalder en af mine fucking bedste venner? Hvis ikke mine udtalelser om, at du var billig før, så er du det kraftedeme nu" Harry nåede næsten ikke at færdiggøre hans sætning, før jeg slyngede min flade hånd imod hans kind og jeg hørte et lille gisp forlade de andres læber. Heldigvis var der ikke andre end os hernede. 

Harrys øjne lynede, da han så tilbage på mig, og før jeg kunne nå at reagere yderligere, havde han skubbet mig, så jeg faldt ned på gulvet. Jeg ville måske ha' stået fast, hvis det ikke var for min mangel på træning.

Jeg lod et lille klynk forlade mine læber, og da Niall skulle lige til at hjælpe mig op, vred jeg mig fri af hans greb og kom selv op at stå. 

"Er det virkelig alt du har, var? Du er så fucking svag, så fucking ynkelig, at du ikke kan andet end at fysisk skade andre, når du bliver vred. Fordi du er så fucking svag, at du ikke har noget at svare igen med. Du tør ikke, du er ynkelig, Harry," spyttede jeg af ham. Han skulle lige til at træde et skridt frem imod mig, da Liam stoppede ham. 

"Så her er vi nu, var? Ja, jeg er forelsket i din bedste ven, ja, jeg har knaldet med din anden bedste ven. Hvad vil du gøre ved det, var? Skal vi fucking blive ved på den her måde, indtil en af os kommer alvorligt til skade? Vi er fucking voksne mennesker, du er i hvert fald, og vi tèr os som små børnehave børn!" råbte jeg. Mine åndedrag var hurtige og jeg snøftede en enkelt gang. 

"Du er min fætter, Harry. Du er som min bror og jeg bekymre mig om dig, jeg elsker dig. Og selvom jeg måske handler, som om dine ord ikke skader mig, så gør de. Det gør så fucking ondt. Hvert og et. Men det, der gør mest ondt er, at du bruger de allermest personlige midler imod mig, fordi det er det eneste du kan. Du er den person, der kender mig bedst, og det bruger du imod mig. Hvad er der sket med os, Harry?" Harry så en enkelt gang rundt, inden han gik hen imod mig før Liam kunne nå at stoppe ham. Jeg frygtede straks, at han ville slå mig, men det skete ikke. Istedet tog han fat om min overarm og trak mig med ud på de nærmeste toiletter. Han låste døren efter os og sank en klump, inden han så hen på mig. 

"Undskyld Piper. Du har ret" Hvad? Undskyld hvad for noget? Gav han mig lige ret? Sagde han lige undskyld? "Det værste er bare, at jeg godt ved, hvordan det her startede. Du må undskylde, at jeg været sådan en fucking stor idiot, og måske har jeg virket som det koldeste røvhul på hele jorden, men det du har sagt har også skadet mig, okay? Du er som en søster for mig, og da jeg så, hvordan dit forhold udviklede sig med Niall, Louis og alle de andre drenge, så blev jeg jaloux, for det var sådan et forhold, som jeg så gerne ville ha' haft med dig. Uden sex, kys og kærtegn, selvfølgelig" Han grinede svagt og forsøgte at smile, hvilket dog kiksede en smule.  

"Jeg vil gerne ha' at vi kan snakke sammen om alt, jeg vil gerne være lige så tæt med dig, som dig og Niall er, og jeg var jaloux over, at vi ikke havde det samme, som du havde med dem. 

Det hele startede med... At... Jeg vidste, hvad du gik igennem i skolen, jeg vidste det hele. Og da jeg stillede op til x factor og pludselig fik utrolig travlt, vidste jeg, at jeg ikke ville ha' tid til at være lige så meget sammen med dig som før. Jeg kunne ikke beskytte dig som før, så istedet for at gå rundt med den forfærdelige følelse af aldrig at ha' tid til dig, var den nemmeste udvej at få dig til at hade mig. 

Undskyld Piper" Jeg var helt mundlam. Det var første gang nogensinde, jeg havde set Harry græde. Enkelte tårer gled modvilligt ned af hans kinder, som han hurtigt tørrede væk igen. 

"Tilgiv mig Piper," bad han. Først anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, for alt det her havde virket så overvældende. Derfor gjorde jeg noget, jeg ikke havde gjort i meget lang tid; jeg gik hen imod ham og lagde mine arme om ham i et varmt knus. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...