Explosion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

121Likes
139Kommentarer
19580Visninger
AA

6. Hævn over Harry - tjek.

 

Rio.

Oh ja, det ord føltes godt. 

Specielt efter de cocktails, jeg havde bundet på den sidste time. Mit hår var glattet og hang ned langs mine skuldre og gik mig til lige under brystet. Det var noget af det, jeg godt kunne li' ved at glatte hår, det blev længere af det. 

Jeg førte langsomt min tunge over mine læber, imens jeg med en viftende hånd bestilte endnu en cocktail. Jeg modtog et tvivlsomt blik fra bartenderen, der tydeligvis mente, at jeg havde drukket lidt for meget. Men han havde ikke bedt om at modtage noget ID, hvilket også var et held, for det havde jeg glemt oppe på værelset. 

Han satte for nok 117. gang en ny drink foran mig, som jeg hurtigt lod mine fingre sno sig omkring, inden jeg førte glasset op til mine læber og tog en slurk, inden lyden af glas imod træ kunne høres, da jeg stillede glasset ned i igen. 

Med et snøft, lod jeg min finger glide rundt på kanten af glasset, inden jeg fiskede en lille tåre væk fra min øjenkrog. Jeg sad lige nu på et hotel i Rio klokken lort om aftenen i deres bar og drak mig hammer stiv pga. det skænderi jeg havde med Harry, kort tid før de tog afsted for at spille koncert. 

Mine åndedrag var tunge og jeg kunne ikke tænke klart, jeg følte mig helt alene, da jeg bare sad her og gloede ud i den tomme luft. 

Jeg lod enkelte tårer glide ned af mine kinder, men snøftede hurtigt og tørrede dem væk, da jeg kunne høre en tage plads ved siden af mig. Jeg skævede kort over til vedkommende og fik øje på en fyr med gyldenbrun hud, mørkt hår og honningfarvede øjne. Hans muskler og tatoveringer var markeret tydeligt under hans næsten gennemsigtige, hvide T-shirt. 

"Må jeg?," spurgte han med et skævt smil og jeg nikkede blot, inden jeg tog en dyb indånding og så tilbage på det glas, jeg for ikke så langt tid siden, havde fået stukket i hånden. Jeg tog endnu en tår, inden jeg satte glasset fra mig igen. "Hvorfor sidder du her helt alene?," spurgte han og betalte bartenderen, da han satte en drink foran ham. 

"Well, hvis du bliver nedgjort gang på gang af den samme person, der måske oven i købet er en del af din familie, har du det heller ikke skide godt," sagde jeg og trak hurtigt på skuldrene, inden jeg så hen på fyren ved siden af mig. 

"Jeg kender det godt," sagde han og så roligt hen på mig.

"Gør du?," spurgte jeg overrasket og spærrede øjnene op. Han nikkede. 

"Ja, du ved... Jeg har aldrig haft det bedste forhold med min bror. Mine forældre elskede vidst ham mere end de elskede mig, han er altid den, der har fået støtten og de gode karakterer i skolen, imens han gang på gang skulle udpege min åbenbart manglende intelligens," sagde han med et skuldertræk. "I følge ham altså," tilføjede han og trak let på smilebåndet, selvom jeg kunne se det gik ham på. 

"Hvad laver din bror så nu?," spurgte jeg og kneb mine læber forsigtigt sammen. 

"Han er død," svarede han ligeud og så væk ved svaret, der slog benene væk under mig. "Han blev skudt på en studietur sidste år," uddybede han sig selv og så igen hen på mig. 

"Det er jeg virkelig ked af," sagde jeg stille. 

"Det skal du ikke være, han var et fjols," sagde han og fortrak ikke en mine, da han sagde det. "Jeg hedder Marco," præsenterede han sig selv og stak hånden frem, som jeg lidt tøvende tog imod. 

"Piper," præsenterede jeg mig selv og rystede forsigtigt hans hånd, inden jeg slap den igen. 

"Så, hvad er din historie?," spurgte han efter lidt stilhed. Jeg fugtede hurtigt mine læber og adskilte dem efterfølgende få millimeter. 

"Ehm jeg... Mig og min fætter har bare aldrig rigtig kunne enes, der er ikke så meget i det. Jeg plejer ikke at tage mig af det, men her på det seneste er det begyndt at ramme mig hårdere end det har gjort før" Jeg lod et hæst grin forlade mine læber, selvom der langt fra var noget sjovt i det her. 

"Som hvad?," spurgte han og fangede mine øjne. Hans honningfarvede øjne var utrolig tiltrækkende og jeg følte i få sekunder en trang til at kysse ham, hvilket var lidt underligt, men jeg gav alkohollen skylden. 

"Jeg har aldrig været specielt populær eller haft den største selvtillid omkring mit udseende, så det har hovedsageligt været det," svarede jeg med et skuldertræk. 

"Jeg syntes du er smuk," sagde han med et roligt smil, hvilket fik varmen til langsomt at stige i mine kinder. "Hvor gammel er du?," spurgte han, hvilket fik mig til at synke en klump. 

"Seksten - men jeg bliver altså snart sytten," forsvarede jeg mig selv. 

"Perfekt," sagde han med et nu charmerende smil, hvilket fik mig til at tage endnu en tår af min stærke drink. 

"Hvorfor det? Hvor gammel er du?," spurgte jeg og kunne ikke lade hver med at smile. 

"Atten," sagde han med det samme smil spillende på hans læber. "Og til besvarelse af dit nok næste spørgsmål, så er jeg i Rio med min kammerat, men han er samen med en eller anden blondine han samlede op," sagde han med et hæst grin. Jeg rystede lidt grinende på hovedet og mærkede få sekunder efter Marcos hånd lægge sig på mit lår, hvilket sendte kuldegysninger igennem hele min krop. Jeg undlod bare at sige noget, da jeg følte det... Dejligt? 

"Jeg... Det er lidt koldt hernede, jeg tror hellere, jeg må gå op," sagde jeg og rejste mig fra barstolen. Marco fulgte min bevægelse og rejste sig også op. 

"Lad mig følge dig op," tilbød han, imens jeg fik en lille syg ide. Harrys ord kørte på replay inde i mit hoved og jeg følte, at jeg havde en mulighed for at give Harry et come back, jeg ville gøre ham mundlam. 

Du er jomfru, fordi ingen vil ha' dig. 

Marco fulgte med mig op hele vejen til mit værelse. Vi udvekslede ikke mange ord, men alligevel var stilheden ikke akavet. Han havde lagt sin hånd nederst på min ryg og da jeg fumlede med nøglekortet til døren og forsigtigt klikkede døren op, vendte jeg mig langsomt imod ham. 

"Har du lyst til at komme med ind?," spurgte jeg så flirtende som jeg overhovedet kunne, selvom jeg følte mig utrolig klodset. Marco besvarede med et skævt smil, inden jeg skubbede døren op og trådte ind med ham i hælene. 

"Bor du alene?," spurgte han med en flirtende undertone. Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg havde gang i. Jeg nikkede og bed mig blidt i underlæben. Jeg havde fået det her hotel værelse alene, så det var jeg taknemmelig for. Der var en flot dobbeltseng, badeværelse (med badekar!!) komode og bare general alt jeg havde brug for. 

Og så duftede her af vanilje. 

Mhmmm. 

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre, da Marco pludselig var henne ved mig og forsigtigt førte en tot af mit brune hår om i bag mit øre. 

"Har du en kæreste?," mumlede jeg og bed mig nervøst i indersiden af min kind. Jeg gjorde kun det her for at trodse Harry, det var ikke andet end hævn. 

"Hvorfor?," mumlede han, inden hans ansigt kun var få centimeter fra mit og hans hænder gled langsomt ned af min krop og ned til min talje. 

"Fordi... Jeg vil ikke gå i seng med en fyr, der har en kæreste," hviskede jeg og modtog et skævt smil fra Marco. 

"Bare rolig," beroligede han mig i et roligt tonefald. Jeg tog en dyb indånding og lod ham kysse mig ned langs halsen, inden han bakkede få skridt og lod mig falde ned i sengen sammen med ham. Jeg lod hans hænder føre sig op under min kjole, inden den kort tid efter røg op over mit hoved og landede på gulvet. Jeg lod et mildt støn forlade mine læber, inden Marcos trøje og bukser røg samme vej som min kjole. 

"Vent," sagde jeg pludselig, da Marco førte hans ene hånd ned til mine trusser. 

"Hvad?," spurgte han og så mig dybt i øjnene. 

"Jeg -" Jeg rystede hurtigt på hovedet og sendte ham et undskyldene smil. "Ikke noget," sagde jeg roligt, inden jeg førte mine læber sammen med hans igen. 

Jeg anede ikke, hvad jeg havde gang i og jeg vidste det var dumt. Jeg havde aldrig været sammen med nogen før og min første gang burde ikke være med en komplet fremmed, det burde være med en jeg elskede og en jeg havde kendt i lang ting. 

En jeg holdt af. 

Men alkohollen tog over og det gjorde den hver gang jeg drak, hvilket var yderst sjælendt. Jeg drak ikke så ofte, jeg var kun seksten, så det var nok også derfor, at alkohollen havde en stærkere effekt på mig derved. 

Jeg skulle lige til at lade ham klikke min BH op, da døren til mit hotelværelse pludselig gik op og Harry stod i dørkarmen sammen med Louis og så fortumlet ned på mig - eller Louis gjorde. Harry var vred, han var virkelig vred.

"Hvordan fanden er du kommet ind på mit værelse?," spurgte jeg hårdt og var mest af alt lidt i chok. 

"Hvem fanden er det?," spurgte Harry og hentydede til Marco, der var mindst lige så forvirret som jeg selv var. 

"Jeg... Jeg går nu," sagde han hurtigt, samlede sit tøj op og forlod mit værelse. Først, da døren var smækket, sagde Harry noget igen. 

"Hvad fanden var det Piper?," spurgte han hårdt. Hans øjne lynede, da han så ned på mig. Jeg anede ikke hvorfor, men pludselig lod jeg en høj latter forlade mine læber og slog mine ene hånd ned i madrassen. Jeg sad op i sengen i mit undertøj uden at sørge for at dække mig på nogen som helst måde, jeg var egentlig lidt ligeglad. 

"Tja, det kunne du vel se," svarede jeg med latter i stemmen og begyndte at pille ved mine negle. 

"For helvede Piper, du kan sgu da ikke bare knalde random fyre!," råbte Harry af mig, hvilket blot fik mig til at grine lidt mere. 

"Siger ham, der knalder med en ny pige hver aften," svarede jeg igen og fortsatte med at pille ved mine negle. 

"Forhelvede, hvad har du taget?," vrissede han af mig, hvilket fik mig til at se op på ham. Min plan var faktisk lykkedes på en meget underlig og sær måde, men den var lykkedes. Harry var vred, hans øjne lynede og jeg var tilfreds. 

"Hvordan kom i overhovedet ind? Det her var min aften og Marco er en sød fyr, det var mit valg, han pressede mig ikke til noget som helst!," råbte jeg af ham og stillede mig op fra sengen kun iført mit undertøj, hvilket fik Louis til at se lidt væk og ned i gulvet, men han gik ikke. 

"Kan du ikke høre dig selv?," spurgte han og slog ud med armene, så han nær havde ramt stakkels Louis, der sikkert følte sig rimlig malplaceret lige nu. 

"Svar så på mit spørgsmål!," råbte jeg af ham. 

"Da vi kom tilbage og spurgte efter dig, sagde bartenderen at du havde været der og nok havde drukket lidt for meget, hvor du efterfølgende forsvandt sammen med en eller anden latino fyr," sagde Harry i et overraskende roligt tonefald. Jeg rullede med øjnene af ham. "I havde ikke lukket døren," afsluttede han og så stadigvæk ligeså hårdt og vredt på mig, som han hele tiden havde gjort. "Og få så lige noget tøj på," snerrede han af mig og pegede op og ned af mig, inden han vendte om og gik imod udgangen sammen med Louis, der kort så sig over skulderen og hen på mig. Jeg sendte ham et skævt smil, inden han forsvandt ud af døren med Harry, der smækkede den efter sig med et ordentlig brag. 

Min plan var lykkedes. 

 

 

A/N

Halløj alle sammen, dette var så femte kapitel, som jeg er utrolig glad for at kunne 

dele med jer.

Jeg vil sige tusind tak for alle dem, der læser med på historien allerede,

det betyder virkelig meget og i må endelig ikke glemme at smide et like og en kommentar, tusind tak!

Og så, ja, som Marco tidligere nævnte, at hans ven var smuttet op på værelset med en blondine, vil jeg bare lige understrege, at jeg intet har imod blondiner, jeg er selv naturlig blond :)

TUSIND TAK, Maite xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...