Explosion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

121Likes
139Kommentarer
19327Visninger
AA

20. Eleanor is back, bitches

Ikke rettet igennem, undskyld xx

 

 

Jeg slog langsomt øjnene op, da jeg hørte en svag banken på døren. Jeg lagde hurtigt mærke til Louis arm, der stadigvæk lå omkring mig, og da jeg prøvede at flytte den, vækkede jeg ham uheldigvis. Ved bare at kaste et kort blik hen på uret, kunne jeg se, at klokken snart var 12. 

Kunne jeg virkelig ikke få lov til at sove længere tid? Klokken havde jo været langt laaangt over min sengetid. Ikke fordi jeg havde en fast sengetid, men normale mennesker plejede ikke at gå i seng klokken tre om natten. 

"Bliv her," mumlede Louis med hans hæse morgenstemme, da jeg var ved at rejse mig op. Han greb fat om mit håndled og tvang mig ned i sengen igen, så en hæs latter forlod mine læber, da jeg næsten væltede bagover. 

"Det ringer på døren," sagde jeg med et lille smil og betragtede Louis skjule et gab, der kæmpede sig frem. 

"Fuck det," sagde han med et skævt smil og fik mig skubbet op på hans mave, nærmere underliv, med et ben på hver sin side af ham. "Bliv her," gentog han, hvilket fik mig til at smile lidt større. Jeg lod mine hænder lægge sig på hans brystkasse og lagde forsigtigt mine læber imod hans. Men da det ringede på døren endnu engang, gav jeg hans brystkasse et lille klap, hvilket han smilede svagt af og lod et utilfreds suk forlade hans læber, da jeg afbrød kysset. 

Jeg smuttede hurtigt hen til døren, hvor jeg lod mine fingre folde sig om dørhåndtaget, inden jeg fik den åbnet. Og den, der stod foran mig, var bestemt ikke en, jeg lige umiddelbart kunne genkende, men hun var utrolig køn. 

"Oh," var det eneste hun sagde, imens hun spidsede hendes lyserøde læber en smule. Hendes lange, brune lokker, hang næsten helt ned til hendes navle. Hun havde brune dådyr øjne og en slank krop.

"Hvem er du?" spurgte jeg med rynket pande og kunne høre Louis fodtrin i bag mig, inden han få sekunder efter stod ved siden af mig. 

"Eleanor?" sagde han småforskrækket. Men i modsætning til Louis, smilede Eleanor over hele fjæset, da hun så ham. "Øhm... Hvad laver du her?" spurgte han lavmeldt og kløede sig akavet på albuen. Eleanor... Navnet sagde mig et eller andet. Vent... Louis eks kæreste hed da Eleanor? 

Hvad fanden laver hun her? 

"Du har selv inviteret mig ud," sagde hun, som om det var indlysende. "Jeg fik jo din besked. Altså først undrede det mig lidt, at du vidste jeg også var i Paris, men man siger jo, at alt sker af en grund" Eleanors lyserøde læber trak op i et stort smil, imens jeg kun følte hendes ord som et hårdt stød i brystet. 

"Hvad?" udbrød jeg og så hurtigt op på Louis, der pressede læberne hårdt sammen og havde hans blik liggende i gulvet. Da han endelig så op igen, kiggede han direkte hen på Eleanor. Han skulle lige til at sige noget, da Harry kom gående forbi og lyste op i et stort smil, da han så Eleanor. 

"El," sagde han, måske en smule for højt, men det var bestemt planlagt. Eleanor så sig overrasket over skulderen og smilede stort til Harry, da han lagde armene omkring hende og trak hende ind i et venskabeligt knus. Han slap hende igen og så skiftevis på mig og Louis med et smil, der var meget mere end provokerende. "Rart at se dig igen, hvad laver du her?" spurgte han, selvom noget sagde mig, at han godt vidste, hvad hun lavede her. 

"Louis har inviteret mig på en date," svarede hun med et stort smil. Endnu engang kom det bare som et hårdt slag i brystet. 

"Åh," sagde Harry med et skævt smil og lod hans blik hvile på mig i et par sekunder, inden han så hen på Louis, der ærligt så lidt frustreret ud. Lidt som om han havde lyst til at slå Harry lige i fjæset. 

Jeg kendte følelsen. 

"I må hygge jer," sagde han med et stort smil og klappede Louis venskabeligt på skulderen, inden han vendte om og gik sin vej. Der var kun mig, Eleanor og Louis tilbage og ingen af os sagde noget, lige indtil Eleanor brød den lange stilhed. 

"Jeg venter nede i lobbyen," sagde hun med et stort smil, inden hun bakkede et enkelt skridt og forsvandt hen imod elevatoren. 

"Piper hør -" Jeg anede ikke hvorfor, men en pludselig vrede tog over mig og tvang min flade hånd imod Louis kind, så hans blik røg til jorden og han pressede læberne hårdt sammen. 

"Hvordan... Jeg troede" Min stemme var lav og utydelig, imens tårerne pressede sig på, men jeg nægtede at lade dem vinde. "Brugte du mig? Var det det, du gjorde, huh?" spurgte jeg grådkvalt, men jeg nægtede, at lade den første tåre trille. 

"Lad mig nu forklare, please" Louis så mest af alt såret ud, så tillykke til ham, for det var vi vidst begge to lige nu. 

Jeg følte mig utrolig brugt. Jeg følte mig trådt på og forrådt. Det var som om alt snurrede rundt. Jeg elskede Louis, og jeg troede inderligt også, at han elskede mig, men han elskede åbenbart Eleanor højere. 

Jeg ville ikke lade min vrede gå ud over hende, for det var ikke hendes skyld. 

"Jeg er færdig med dig, Louis" Jeg bakkede ud af døren og vendte hurtigt ryggen til, da jeg ikke længere kunne kæmpe imod og tårerne begyndte at trille ned af mine kinder og lave små, våde pletter på Nialls T-shirt. 

Jeg gik hurtigere hen imod mit værelse, da jeg kunne høre Louis følge efter mig. Men før han nåede at få fat på mig, havde jeg fået låst op til mit værelse og havde smækket døren i hovedet på ham. Jeg kunne høre hans desperate bank på døren og mit navn forlade hans læber. 

Jeg følte mig mere brugt end nogensinde før, jeg følte mig direkte ydmyget. Jeg lod alt få frit løb. Smerten, sorgen, gråden, tårerne. Alt. Hulkene forlod mine læber hyppigere, end de havde gjort før, da jeg lod mig glide ned af døren og begravede mit ansigt i mine hænder, der hurtigt blev helt våde af mine tårer. 

 

 

 

 

Endnu en episode af Orange is the new Black, kørte over skærmen, da jeg havde valgt at gå ind på Netflix for at se en film. Jeg havde besluttet mig for at se videre på serien, da jeg havde glemt den lidt, efter jeg havde fået så travlt med alt andet. 

Min menstruation var stort set kun pletblødning nu, hvilket var utrolig lettenede. Jeg hadede det virkelig. 

Da jeg begyndte at se serien, overvejede jeg også, om jeg ikke bare skulle blive til piger, for drenge var så fucking besværlige. Uanset hvad, blev de bare ved med at være nogle store røvhuller. 

Et tungt suk forlod mine læber, da episoden pludselig gik i stå og uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke få den startet igen. Det var så også der jeg fandt ud af, at nettet var gået. 

Fucking lort. 

Klokken var nok omkring tre om eftermiddagen, jeg havde virkelig ikke styr på det. Men så vidt jeg vidste, så var Louis endnu ikke kommet tilbage. Jeg besluttede mig for at rejse mig op fra sengen iført et par jogginbukser og en tank top, da jeg kunne mærke en sulten fornemmelse i min mave vokse sig større. 

Og jeg kunne alligevel ikke få lortet til at virke, og jeg havde ikke spist noget hele dagen. 

Jeg gik ud på gangen og kiggede kort rundt. Jeg fortsatte hen til Nialls dør for at spørge ham om han ville med ned og tage noget mad. De skulle trods alt kun smutte om et par timer for at holde koncert. 

Jeg skulle lige til at banke på døren, da jeg hørte nogle stemmer derinde fra. Jeg rynkede kort på panden og lagde øret imod døren. Jeg plejede ikke at gøre sådan noget her, men siden det var Harrys stemme, blev jeg nysgerrig. 

"Er Louis endnu ikke kommet hjem?" Nialls stemme var en anelse urolig. 

"Niks. De hygger sig vidst," sagde Harry flabet. 

"Det var altså virkelig ikke smart gjort"

"Hvad mener du?"

"Det ved du jo udmærket godt, Harry" Der var en lang pause, inden Harry besluttede sig for at svare. 

"Hey, jeg gjorde bare, hvad der var bedst for alle. Eleanor elsker Louis, og inderst inde elsker han jo også stadigvæk hende. Det var bare nogle dumme rygter, der splittede dem. De fortjener hinanden" 

"Hvad lytter du efter?" kom det pludselig højlydt og flabet fra Zayn, der kom gående ned af gangen med et eller andet i hænderne, der lignede en sammenkrøllet T-shirt.

Jeg så mig panisk rundt og besluttede mig for ikke at svare, da jeg kunne høre nogle fodtrin imod døren. Jeg småløb forbi Zayn og ned imod restauranten, hvor jeg med det samme fik øje på Louis i tæt omfavnelse med Eleanor og jeg derfor valgte at bakke rundt om hjørnet, da bare synet fik mig til at græde. 

Hvorfor skulle alt gå galt, når man hed Piper Cox. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...