Criminal Minds

"Don't always trust your mind. 'Cause sometimes It's criminal."

© Copyright 2014 1D_Crazeeh and This is me. All rights reserved.

104Likes
100Kommentarer
10030Visninger
AA

16. 15

Louis P.O.V 

Det sidste stykke tid havde været intens for os alle. Vores fatteevne rækkede ikke så langt at tro på og forstå, at vi var blevet snydt. Det virkede alt sammen for tåget, og uvirkeligt. Som om vi var fanget i en overdramatisk drama serie, hvor alt form for realitet ligsom var forsvundet.

Vi var fanget i et net af overbevisende løgne, og sorg. Jeg forbandede mig selv for at havde faldet for det. Men hvordan kunne jeg havde vidst det? Hvordan? Det var det spørgsmål, der plagede mig, sammen med alle mine andre tanker, da jeg bankede på Liams slidte hoveddør. 

Han stak forsigtigt sit hoved ud af døren, og gav gangen et blik. Det var som om, at han holdt øje med nogen.. Til sidst lukkede han mig ind af døren. Noget var helt galt. Bekymring og skræk var malet i hans ansigt, siden det øjeblik jeg trådte ind. Hvert et træk han lavede, foregik med omhu. Selv, da han lukkede døren efter mig.

"Liam," Spurgte jeg med en undrende tone. "Hvad foregår der? Du er så forsigtig, og stille.." han sank en klump, og tog mig helt tæt på. "Han kan se os, og høre os." Kom det ud af ham i et hviskende, forskræmt tonefald.

"Han har os Louis. Vi er på er ude på det sted, hvor vi ikke længere kan bunde.. Vi er et brik i krybets spil. Et morderisk spil. Han har hende.. og hans spil slutter først, når et liv også slutter." Jeg forstod straks alvoren i hans ord.

Det hele var nået til helt nye højder. Så høj en højde, at jeg allerede kunne mærke manglen på ilt. Det gjaldt hendes liv denne gang. Jeg kunne ikke lade ham vinde, det havde jeg hende for kært til. 

"Liam." Jeg så på ham, med alvor og list i øjnene. "Vi har brug for en plan." Jeg skubbede ham ind i hans hus igen og smækkede døren bag os. Jeg låste døren, tog fat i hans arm og hev ham med ind i sin stue.  "Sæt dig," sagde jeg, før mine ben trak mig rundt i stuen og fik trukket alle gardinerne for. 

"Louis, forklar mig hvad der sker. Jeg ved godt at han er efter os, men forklar hvad gardinerne skal trækkes for?" sagde han, mens jeg gik målrettet hen på en stol og satte mig. Jeg tog et dyb indånding og kiggede ned i mit skød. "Liam, jeg ved hvem han er. Jeg fandt det." hviskede jeg, næsten så han ikke kunne høre mig. 

"H-hvem er det?" spurgte han chokeret, stadig med en lille pift af håb i stemmen. 

"Det er-"

Darcys P.O.V 

Imens han gik rundt ovenpå, lå jeg i den slidte seng. Jeg græd endnu en gang lydløst, men tungt denne gang. Mine øjne sveg, de var sikkert blodrøde. Min flænge over kinden efter han slog mig med noget skarpt, gjorde ondt. Det gik næsten fra øjenbrynet og ned til kæben. 

Der blev stille ovenpå, hvilket fik kuldegysninger til at ryste igennem min tynde krop. Han var meget nærig med at give mig mad, da han havde planer. Som jeg intet vidste om, og det skræmte mig en del for at sige det lige ud. 

"Sover du søde?" spurgte hans forfærdelige stemme uden for døren, hvilket den var blevet siden jeg fandt ud af sandheden. Jeg lukkede øjnene, da lyset fra døren strømmede ind. Jeg vidste ikke hvor længe jeg kunne holde ud længere. 

Louis P.O.V 

Det sidste stykke tid havde været intens for os alle. Vores fatteevne rækkede ikke så langt at tro på og forstå, at vi var blevet snydt. Det virkede alt sammen for tåget, og uvirkeligt. Som om vi var fanget i en overdramatisk drama serie, hvor alt form for realitet ligsom var forsvundet.

Vi var fanget i et net af overbevisende løgne, og sorg. Jeg forbandede mig selv for at havde faldet for det. Men hvordan kunne jeg havde vidst det? Hvordan? Det var det spørgsmål, der plagede mig, sammen med alle mine andre tanker, da jeg bankede på Liams slidte hoveddør. 

Han stak forsigtigt sit hoved ud af døren, og gav gangen et blik. Det var som om, at han holdt øje med nogen.. Til sidst lukkede han mig ind af døren. Noget var helt galt. Bekymring og skræk var malet i hans ansigt, siden det øjeblik jeg trådte ind. Hvert et træk han lavede, foregik med omhu. Selv, da han lukkede døren efter mig.

"Liam," Spurgte jeg med en undrende tone. "Hvad foregår der? Du er så forsigtig, og stille.." han sank en klump, og tog mig helt tæt på. "Han kan se os, og høre os." Kom det ud af ham i et hviskende, forskræmt tonefald.

"Han har os Louis. Vi er på er ude på det sted, hvor vi ikke længere kan bunde.. Vi er et brik i krybets spil. Et morderisk spil. Han har hende.. og hans spil slutter først, når et liv også slutter." Jeg forstod straks alvoren i hans ord.

Det hele var nået til helt nye højder. Så høj en højde, at jeg allerede kunne mærke manglen på ilt. Det gjaldt hendes liv denne gang. Jeg kunne ikke lade ham vinde, det havde jeg hende for kært til. 

"Liam." Jeg så på ham, med alvor og list i øjnene. "Vi har brug for en plan." Jeg skubbede ham ind i hans hus igen og smækkede døren bag os. Jeg låste døren, tog fat i hans arm og hev ham med ind i sin stue.  "Sæt dig," sagde jeg, før mine ben trak mig rundt i stuen og fik trukket alle gardinerne for. 

"Louis, forklar mig hvad der sker. Jeg ved godt at han er efter os, men forklar hvad gardinerne skal trækkes for?" sagde han, mens jeg gik målrettet hen på en stol og satte mig. Jeg tog et dyb indånding og kiggede ned i mit skød. "Liam, jeg ved hvem han er. Jeg fandt det." hviskede jeg, næsten så han ikke kunne høre mig. 

"H-hvem er det?" spurgte han chokeret, stadig med en lille pift af håb i stemmen. 

"Det er-"

Darcys P.O.V 

Imens han gik rundt ovenpå, lå jeg i den slidte seng. Jeg græd endnu en gang lydløst, men tungt denne gang. Mine øjne sveg, de var sikkert blodrøde. Min flænge over kinden efter han slog mig med noget skarpt, gjorde ondt. Det gik næsten fra øjenbrynet og ned til kæben. 

Der blev stille ovenpå, hvilket fik kuldegysninger til at ryste igennem min tynde krop. Han var meget nærig med at give mig mad, da han havde planer. Som jeg intet vidste om, og det skræmte mig en del for at sige det lige ud. 

"Sover du søde?" spurgte hans forfærdelige stemme uden for døren, hvilket den var blevet siden jeg fandt ud af sandheden. Da lyset fra døren der gik op skinnede mine øjne, lukkede jeg dem hurtigt i. Jeg hørte hans støvler komme tættere på mig, hvilket fik mig til at ryste. "Er du klar?" hviskede han pludselig i mit øre, hans varme ånde sendte forkerte signaler rundt i min krop. 

"H-hvad skal jeg?" hviskede jeg uroligt og åbnede øjnene igen. Før jeg vidste af det, satte han en våd klud foran min mund og næse. Jeg tog hårdt fat om hans hånd og prøvede at rive den fra mig, men der gik ikke længe før hans skinnende øjne blev utydelig. Mørket slog over mine øjne hurtigt. 

* * *

Jeg åbnede mine øjne og kiggede rundt, stadig svimmel. Jeg mærkede det kolde gulv under min krop, som føltes koldere end normalt. Jeg mærkede noget om min ene hånd og prøvede at rykke i den. Fast. "Nå da da, se hvad vi har her mine herrer." lød en skummel stemme, bedre kendt som hans.  Jeg kiggede op og så ham og flere ældre mænd. Jeg kiggede hen af mig selv og kunne ikke længere se mit tøj. Jeg krøllede mig sammen til en lille kugle, mens min hånd sad fast til en lang stang. "Nej da, ikke skjul din lækre krop. Jeg har altid været misundlig på dem, der måtte røre den." sagde han og gik hen til mig. "L-lad mig være,".

I samme sekund hørte vi alle et højt brag. Man kunne høre høje stemme der råbte efter ham hvilket fik ham til at bande. De andre herrer farrede op fra deres stole og ud gennem de andre døre, som sikkert ikke førte ovenpå. Han kiggede ned på mig med mørke øjne og gav sig til at løsne min hånd, hvilket han spassede til. Før vi vidste af det, var politimænd og mine helte herinde med fuld fart og fik ham væk fra mig. 

"Niall James Horan, du er anholdt for flere drab og kidnappelse af Darcy Styles! Du har ingen ret til at udtale dig!" råbte en af politimændene, som der havde et fast greb om Niall´s arme. Jeg mærkede mange arme omkring mig. Jeg mærkede derefter et tæppe rundt om min nøgne krop og disse ord;

"Det er overstået Darcy, shh.." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...