Summer romance

Annabelle Parker skal på ferie hos sine bedsteforældre i Oklahoma i 3 uger. Her møder hun den unger læge på akutmodtagelsen, og de forelsker sig med det samme i hinanden.

7Likes
10Kommentarer
1875Visninger
AA

3. David Williams

Jeg gik ned ad gangen, på 5. sal. Jeg var ved at gennemgå, den patient vi havde fået ind i går aftes. Mary Johnson. Jeg kigger op, og i det samme vender en pige sig om, med det flotteste sorte hår, og solbrun hud. Hun havde en plastik kop i hånden. Jeg gik lige direkte ind i den arm, som hun havde koppen i. Hun fik vandet ind over sig, og hendes hvide stroptrøje blev gennemblødt. Den klistrede sig til hendes velformede krop. Hun kiggede ned ad sig selv, og så op på mig. Hendes brune øjne, viste at hun var chokket. Jeg måbede, stirrede ind i de flotteste brune øje, jeg nogensinde havde set. Hun blev ved med at stirre på mig. Jeg trak på smilebåndet. Hun kiggede surt på mig, men hendes læber gled modvilligt over i et prøvende smil. 

"Det må du virkelig undskylde. Jeg havde ikke set dig." sagde jeg. 
"Havde du ikke, eller siger du det til alle?"
"Det havde jeg ikke."

Jeg kiggede nu undskyldende på hende. Uanset hvor meget hun prøvede, kunne jeg se, at hun ikke kunne være sur på mig. Hun klemte koppen, og smed den væk, i den skraldespand, der stod bag hende. Hun kiggede kort på mig, og gik så sin vej. Jeg rystede på hovedet, men blev ved med, at kigge efter hende. Hun var som en gudinde. Hendes stemme, var sød som honning, og hun var på en særlig måde flabet. Hendes figur, var som en drøm. Store velformede bryster. Godt bygget, og en god holdning. Hendes udseende fejlede intet. Jeg følte mig forført af hende, uden at kende noget til hende. Jeg kiggede ned i min mappe igen. Værelse nr. 55. Jeg gik ned ad gangen, og drejede til venstre. Jeg hørte et gisp på min højre side. Jeg kiggede derhen, og der sad hun. Så smuk. Hendes øjne fortalte, at hun var overrasket. Jeg var lige så overrasket. Kunne det virkelig være rigtig? Var hun i familie med Mary Johnson. Alle i rummet kiggede fra hende til mig, og tilbage til hende. Jeg tog mig sammen. Jeg var her for at arbejde.

"Jeg er David Williams, og jeg den læge der skal undersøge dig." sagde jeg, og gav Mary hånden.

Ud af øjenkrogen kiggede jeg på pigen. Hun kiggede forundret på mig, mens jeg snakkede. Kort efter rejste hun sig op, og gik ud på gangen. Den ældre kvinde, fulgte efter hende. Hun lukkede døren efter dem. Jeg kiggede på manden, og derefter på drengen. Drengen hoppede ned fra vinduet, og gik hen til manden. Han tog ham i hånden, og sammen gik de ud på gangen. Jeg snakkede lidt med Mary, men jeg blev ved med, at tænke på pigen.

"Du virker noget fraværende mr. Williams."
"Hende pigen, der sad over i stolen." sagde jeg og pegede over på stolen.
"Var det din datter?"
"Nej, det er min niece. Hvorfor spøger du dog om det?" spurgte hun forundret.
"Det var min skyld hendes trøje er våd. Hvad hedder hun?"
"Jeg fortæller dig det kun, fordi jeg godt kan lide dig, ellers ville jeg have været fornærmet. Hun hedder Annabella Parker, og hun bor i Miami."

Hun havde et glimt i øjet, som nærmest fortalte, at jeg bare skulle holde mig væk fra hende. Jeg nikkede, og forsatte mit arbejde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...