Stjernefrøen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Færdig
Et lille eventyr.

0Likes
1Kommentarer
152Visninger

1. Stjernefrøen

 

Der var engang en lille frø, som sad helt alene i et mørkt hjørne af haven.
Om dagen gemte den sig under nogle blade for ikke at tørre ud i solen.
Her så den på alle de andre frøer, som hoppede rundt i det duggede græs,
mens de kvækkede så højt, at det kun var et spørgsmål om tid,
før storkene blev lokket til.
 
Men om natten kom frøen frem. Så satte den sig på en lille træstub
og kiggede op mod stjernerne. De glimtede så smukt, syntes den,
og så mindede de frøen om noget. Men den vidste ikke, hvad det var,
for det havde den glemt.
 
Så en dag kom en lille larve kravlende forbi, for den var kommet helt på afveje.
 
- He he, sagde frøen.
- Det var dumt af dig at komme herhen, for nu spiser jeg dig!
 
- Nej, vent, sagde larven.
- Lad mig se dig i øjnene først.
 
- Hvor dum kan man være, tænkte frøen, og lod larven komme nærmere.
 
Larven kiggede frøen dybt i øjnene, og så smilte den og sagde:
 
- Du kan ikke spise mig, for prinser spiser ikke frøer !
- Du er i virkeligheden en forhekset prins.
 
- Sikke noget sludder, sagde frøen, og nu var den blevet godt sulten.
 
Men så kom den pludselig i tanke om stjernerne.
Var det mon lysene på et fjernt slot, de mindede om ?
 
- Hmm, sagde frøen.
- Hvis du nu har ret, hvordan bliver jeg så til en prins igen?
 
- Der er kun én måde, sagde larven.
- Du skal have et kys af en, som tror at du er en forhekset prins.
 
- Men den eneste her, som tror på den historie, er vist dig !
  sagde frøen, og sendte larven et udspekuleret blik.
  For den troede stadig lidt, at larven ville sige hvad som helst, for at slippe bort.
 
Larven så igen frøen dybt i øjnene, og sagde så :
 
- Hvis det lykkes, så må du til gengæld love mig en ting.
 
- Hvad ?, spurgte frøen.
 
- At du vil finde et sikkert hus til mig, hvor jeg kan sidde i ro og fred i lang tid.
 
- Det lover jeg, sagde frøen.
 
Så lukkede larven øjnene og kyssede frøen lige på munden.
 
Pludselig blev der et sælsomt lysskær omkring dem, og prinsen rejste sig op,
og strakte sig, som havde han sovet.
Han så sig omkring. Der var en lille bjælkehytte med en have omkring,
og udenom var der en stor tjørnehæk.
 
- Det var da et mærkeligt sted, jeg har sovet, tænkte han.
 
Han skulle lige til at gå, men så fik han øje på larven.
- Halløjsa, sagde han, hvad er du for en lille en ?
 
Han kunne intet huske fra før forvandlingen, men af en eller anden grund,
fandt han larven så løjerlig, at han tog den med ind i hytten.
Her lagde han den i en vindueskarm.
 
Larven kravlede op og satte sig i hjørnet af karmen.
Her spandt den en puppe omkring sig.
 
I de næste uger forsøgte prinsen at finde en vej ud af haven,
men tjørnehækken så helt uigennemtrængelig ud.
 
Imens så larven ud som om den var helt visnet ind,
men han lod den alligevel hænge på sin plads.
 
Pludselig en dag kom der en revne i puppen, og ud kravlede den smukkeste
sommerfugl, man nogensinde har set.
 
Den fløj hen og satte sig på prinsens skulder, og nu huskede han det hele.
 
- Lad os finde en vej ud herfra, sagde sommerfuglen.
Så fløj den højt op over hækken, og efter en lille tur rundt omkring,
havde den fundet en sti gennem hækken.
 
- Træk de der grene til side, så kommer vi ud, sagde den.
 
Prinsen gjorde, som den sagde, og kort efter var de udenfor.
 
- Uhh, hvor er verden da stor, sagde prinsen.
 
- Ja, men hvis vi følges ad, så finder vi altid en vej, sagde sommerfuglen.
 
Og sammen gik de ud i sollyset.
 
 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...